Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
byggebloggen

Ingen effektivitet i byggeriet

Byggeriets karakterbøger er nu blevet mere effektive. Det er sket ved, at karakteren for effektivitet er udgået af karakterlisten.

En måling af en entreprenørs effektivitet på gennemførte sager indgår derfor ikke i vurdering af entreprenørens egnethed i forbindelse med at få nyt arbejde.

Dette "effektive" resultat fremgår af en artikel i Erhvervsbladet.

Lidt besynderligt står det samme ikke direkte på Byggeriets Evaluerings Center 's hjemmeside, men der indkaldes dog til årsmøde om sagen med minister og det hele.

Rådgiverne kommer også ind i karaktersystemet ved at få en karakter baseret på kundetilfredshed.

Spørgsmålet er, om det nye karaktersystem er udtryk for, at samfundet nu har opgivet at forbedre byggeriets effektivitet?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dit indspark erindrer mig om, at jeg har en - efterhånden ret bedaget - ingeniørfortid i byggebranchen. Siden min tid har byggeomkostningsindekset rutinemæssigt år for år befundet sig pænt over det generelle forbrugerprisindeks, og byggekvaliteten har generelt set altid har haft det halvdårligt, hvis da ikke forudseende og velbeslåede bygherrer har betalt ekstra for den bedste rådgivning og kontrol og for de bedste metoder og materialer.

Tilbage i 60'erne lod Novo således et kompleks af laboratorier opføre som timelønsarbejde – man havde indset, at byggesjusk og forsinkelser ville have kostet firmaet så meget i tabt forskning og produktudvikling, at byggebranchjen normale akkordsjuskeri bare ikke kunne accepteres. Kvadratmeterprisen var vel ca. 50 pct. over den, vi andre kunne have presset entreprenørerne ned til, men det var ikke det afgørende.

Byggeriets kvalitetsudvikling har slet ikke kunnet hamle op med kvalitetsudviklingen i f.eks.bilbranchen, hvis produkter er markant forbedret de seneste 40 år. Dengang var uventede bilregninger en konstant plage for middelklassen, nu forekommer – bortsat fra konsekvenser af ulykker - stort set kun almindelig vedligehold og udskiftning af sliddele. Og mens kvadratmeterprisen for en bil er faldet til det halve eller så (før afgifter) og funktionaliteten er stærkt forbedret, så er byggeriets kvadratmeterpris vel reelt to- eller tredoblet (renset for inflation) i samme periode, mens udviklingen i funktionaliteten næppe er værd at skrive hjem om.

Byggeriet er et konjunkturfølsomt hjemmemarkedserhverv uden globalt konkurrencepres. I gode tider er der ikke tid til produkt- og procesudvikling – alt kan sælges - og i dårlige tider er der ikke råd hertil. Er jeg for pessimistisk, når jeg ikke tror på, at det nogen sinde bliver bedre?
Vh. elp

  • 0
  • 0

Næh - det bliver næppe bedre sålænge, der ikke stilles krav - fulgt op af straf.

Det er jo det princip man vælger, når det drejer sig om vores børn i skolen, det anvendes på arbejdsløse og kriminelle osv.

Hådere straffe råbes der ofte på fra politisk hold som et middel til ændring.

Men i byggebranchen!?

Ingen bliver straffet, ingen er ansvarlige og kontrollen lempes hele tiden.

Hvor ender det?

  • 0
  • 0

det er ikke helt rigtigt at bilbranchen gør det bedre end bygge branchen. tag eksempelvis Mercedes, i 80-90èrne var rust et ukendt fænomen idag må man finde sig i at en 4 år gammel 500 SL ruster i skærmkanterne.
køber man en vw transporter T5 må man leve med at topstykket og gearkassen ikke holder 100.000 km
, det var ikke et problem tidligere....
så inden du vælger en bestemt branche som værende bedre end andre så ville recerch være klædeligt.......................

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten