Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved automation

Industry 4.0 - Fra vision til virkelighed

Den 4. Industrielle Revolution er jo visionen om bl.a. fremtidens produktion.

En vision der stikker kursen ud og sætter tidsperspektivet til langt forbi år 2030.

Visioner er vigtige, både for at sætte fokus på et bestemt tema og for at sætte en retning.

Fra Buzzwords til Bizzwords

Omvendt er faren ved langsigtede visioner, at det hele bliver så overordnet, at man begynder at ”kede sig” når talen går på alle disse smarte buzzwords.

Det er dog min klare overbevisning, at tingene nu for alvor begynder at blive konkrete og forretningsorienterede (bizzwords).

Dette ses bl.a. ved den politiske og kommercielle interesse der nu er for området.

Dette gælder vel særligt i USA og i Europa, men vi skal ikke undervurdere Kina og andre Asiatiske lande i denne sammenhæng.

Industrie 4.0 er også interessant for Danmark

Det er vigtigt at holde fast i at Industrie 4.0 er et tysk koncept, men at navnet særligt i Europa er blevet synonymet på Den 4. Industrielle Revolution, Industrial Internet of Things (IIoT) m.m. og ofte nu går under navnet Industry 4.0 (Industri 4.0 i Danmark).

Vi skal i Danmark, både som nation, som virksomheder og forsknings- og uddannelses institutioner, arbejde tæt sammen med vores europæiske naboer, da vi ikke kan løfte opgaven alene.

Standardisering er vejen frem

Illustration: Privatfoto

Uden at gå i detaljer omkring alle visionerne, så drejer det hele om at alt skal kunne kommunikere med alt.

Decentrale og intelligente objekter, der både findes i den fysiske verden og i den virtuelle verden, skal kunne arbejde sammen på helt nye måder.

Produktudvikling (PLM) og produktion skal tænkes sammen på nye måder.

Ligeledes skal de tilhørende serviceydelser og forretningsmodeller tænkes ind i konceptet.

Selvom det hurtigt bliver lidt kedeligt, ved vi jo alle sammen godt at dette kræver standardisering og hårdt arbejde.

ZVEI - Zentralverband Elektrotechnik- und Elektronikindustrie e.V

I Tyskland drives Industrie 4.0 bl.a. af ZVEI som er en central organisation i tysk industri.

Her arbejder man målrettet med The Reference Architectural Model RAMI 4.0 and the Industrie 4.0 Component som netop er en beskrivelse af – eller en model for – hvordan visionerne skal blive til konkrete produkter og services.

Er OPC UA fortsat en del af løsningen?

Ja, hvis du spørger dem selv, læs blot her.

Man kan mene meget om OPC UA, men under alle omstændigheder er det jo et konkret forsøg på netop at beskrive kommunikationsinterfaces på en standardiseret måde, samt komme med bud på hvorledes disse interfaces kan testes og certificeres.

IIC - Industrial Internet Consortium

Også i USA har de selvfølgelig fokus på Den 4. Industrielle Revolution, Industrial Internet of Things (IIoT) m.m.

Her drives arbejdet bl.a. af Industrial Internet Consortium.

Her er fokus naturligt nok på det amerikanske samfund og de amerikanske virksomheder.

Omvendt er de teknologiske udfordringer og muligheder fuldstændigt de sammen som i Europa.

Derfor er de selvfølgelig også gået i gang med at gøre sig nogle tanker om, hvordan de kan konkretisere visionerne.

Der sker via modellen Industrial Internet Reference Architecture (IIRA)

To konkurrerende standarder?

Uden at have gennemlæst alle dokumenter etc., er det vel ret tydeligt at RAMI 4.0 og IIRA er to konkurrerende modeller / standarder.

To standarder der grundlæggende forsøger at løse de samme problemer via de samme teknologier.

To standarder der tager udgangspunkt i de samme businessdrivers og forfølger de samme mål.

Forskellen er nok primært - udover geografien - at RAMI 4.0 har sit primære fokus på produktionen, mens IIRA har et bredere branchefokus med udgangspunkt i IIoT.

Vi er altså i fuld gang med at begå den sammen klassiske fejl igen, nemlig ikke at kunne enes om en fælles standard i Europa og USA, ja i hele verden.

Heldigvis ser det ud til, at kloge hoveder på begge sider at Atlanterhavet har erkendt dette grundlæggende problem.

Der er derfor glædeligt, at se at der nu er et samarbejde mellem disse to organisationer, læs bare her.

Det bliver spændende at følge dette arbejde fremover, da det vil have stor indflydelse på vores hverdag.

Følg med her på Ingeniørens hjemmeside

Jeg vil i senere blogindlæg forsøge, at gå mere i dybden med disse standardiseringsprocesser, for derved at se om visionerne og de berømte buzzwords, efterhånden begynder at blive til konkrete standarder.

Standarder som leverandørerne kan bruge som basis for, at udvikle deres produkter og services, og standarder som brugerne kan begynde at forholde sig til ved deres strategiarbejde.

DAu har også fokus på rejsen fra buzzwords til bizzwords

På vores næste konference vil vi tage udgangspunkt i hvad du som bruger af automationssystemer, allerede nu kan og skal forholde dig til.

Vi kommer ikke med alle løsningerne, men vi forsøger at stille nogle konkrete spørgsmål og forventer nogle svar på konferencen.

Illustration: Privatfoto

Læs mere om DAu på vores hjemmeside, på LinkedIn og nu også på Facebook.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uden at gå i detaljer omkring alle visionerne, så drejer det hele om at alt skal kunne kommunikere med alt.

Og netop ved at gøre det stik modsatte - dvs. at enkeltstyringer kun behøver at kommunikere med nærmeste naboer, har jeg bl.a. været i stand til at skrive koden til en foderstoffabrik med over 400 automatisk styrede enheder og sammenflettede transportveje på kryds og tværs direkte ud fra flowdiagrammet og sætte det hele i drift på få uger uden forudgående afprøvning.

Hvis alt skal kommunikere med alt, eksploderer kompleksiteten, så ingen kan overskue noget som helst med talrige fejl og sikkerhedshuller til følge, som vi ser masser af eksempler på i PC verdenen; men der skal da nok være folk - specielt dem uden praktisk erfaring på området, der mener, at det i fremtiden bliver en game-changer, hvis min kaffemaskine f.eks. kan snakke med en pumpe på et kraftværk. De enheder, som har et reelt behov for at snakke med hinanden, har kunnet det i årevis, så hvad er det nye - bortset måske fra, at f.eks. accelerometre er blevet så billige, at forebyggende vedligehold nu ikke længere kun er forbeholdt de dyreste enheder?

Decentrale og intelligente objekter, der både findes i den fysiske verden og i den virtuelle verden, skal kunne arbejde sammen på helt nye måder.

Hvilke? Kom med nogle konkrete eksempler. Hvordan skal f.eks. en transportør, der føder materiale til en anden, styres anderledes end den altid har skullet og også vil skulle i en virtuel verden, hvis den virtuelle verden senere skal blive til en praktisk produktionslinje? RFID eller stegkodemærkning af produkter i en produktionslinje, så de selv kan medbringe recepten, er jo heller ingen nyhed.

Med RAMI 4.0 modellen kan man nu klassificere en enhed i en 3-dimensionel struktur; men til hvilken nytte? Hvad glæde har man specielt af den venstre "Life Cycle and Value Stream" akse? Man behøver ikke RAMI 4.0 til at afgøre, om noget er en prototype eller under udvikling, og på langt de fleste anlæg ser man aldrig prototyperne. Det beskrives, at "med RAMI 4.0 kan man endelig komme videre med den 4. industrielle revolution"; men forklar mig lige, hvordan praktisk automation er blevet den mindste smule lettere med den model, og hvad der har holdt udviklingen tilbage uden denne model.

Beklager; men jeg mangler stadig at se konkrete eksempler på den 4. industrielle revolution og ikke bare en langsomt fremadskridende udvikling, som der altid har været, efterhånden som teknologien giver nye muligheder til en overkommelig pris.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten