close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved automation

Industrial Internet of Things (IIoT) for begyndere

Hvad snakker du om?

Når samtalen kommer ind på IoT, IIoT, Cloud Computing eller Industrial Cloud Computing, så gælder det om at holde tungen lige i munden.

Det er vigtigt at forstå de grundlæggende begreber, for at kunne deltage i en kvalificeret dialog med kollegaer, leverandører eller kunder.

Det er jo ofte livsfarligt, at forsøge at forklare så store begreber på en kort og pædagogisk måde her på Ingeniørens hjemmeside, men jeg forsøger alligevel ;-)

Illustration: Privatfoto

Cloud Computing

Infrastructure as a Service (IaaS), Platform as a Service (PaaS) og Software as a Service (SaaS) er nogle af de grundlæggende udtryk som du skal blive fortrolig med.

Nedenstående video fortæller på en meget britisk måde (og det er positivt ment) hvordan begreberne skal forstås, og i hvilken sammenhæng de indgår.

Her taler vi altså primært om en it-infrastruktur bestående af hardware og software.

  • En it-infrastruktur der ikke købes som et produkt, men som en serviceydelse afstemt efter dit aktuelle behov.

  • En it-infrastruktur som kan anvendes til at drive dine IT applikationer, og måske også dine Operational Technologies (OT) software applikationer, såsom fx. SCADA og MES/MOM systemer.

Internet of Things (IoT)

Internet of Things (IoT) er et udtryk for at fysiske ”ting” forsynes med en sensor (kan føle), en Embedded Controller (kan tænke) og et kommunikationsinterface (kan kommunikere).

Via en ”digital twin” i skyen, kan ”tingene” nu tale sammen via internettet, og i yderste konsekvens indgå i neurale netværk og gøre brug af kunstig intelligens (Artificial Intelligence / AI).

Her er det altså de enkelte use-cases der er i fokus, og som allerede nu er ved at ændre både vores private og professionelle liv.

Her en lidt mere amerikansk indføring (igen er det positivt ment).

Industrial vs. ?

Du har sikkert hørt om Industrial Internet of Things (IIoT) som en variant af IoT, samt måske også om Industrial Cloud Computing som en variant af Cloud Computing.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der gør noget ”Industrial”.

  • Er det et forøget temperaturområde for drift, ja delvist….

  • Er det hardware der kan modstå vibrationer, EMC og andre udfordrende industrielle miljøer, ja måske….

For at forstå denne opdeling – hvis der da findes en opdeling – skal du nok i lige så høj grad fokusere på automations og kommunikations arkitekturen.

Industrial Cloud Computing vs. Cloud Computing

Det der gør Cloud Computing "Industrial" er bl.a. det faktum, at der skal være en forbindelse (connectivity) mellem IaaS og automationssystemet.

I et ikke-industrielt Cloud Computing setup, er der typisk ikke en forbindelse til en fysisk verden (maskine eller fabrik), men softwareapplikationerne drives ”isoleret” i skyen.

I Industrial Cloud Computing er det jo omvendt netop dine fysiske data (rå data direkte fra sensorerne eller bearbejdede data fra automationssystemet) der i en vis udstrækning skal sendes til skyen for videre bearbejdning.

Derfor er den klassiske automationstrekant fortsat udgangspunktet, dog kan man diskutere om SCADA og MES laget efterhånden er ved at fordampe op i skyen(?)

Forbindelsen mellem automationslaget og skyen kan skabes på flere forskellige måder, ofte direkte via et softwareinterface i Controllerne (PLC’erne) eller via særlige ”gateways”.

Og så er der jo lige det med realtime.

Et klassisk SCADA system, evt. med en Historian Server, kan have mange ulemper og begrænsninger, men typisk har denne ”jordnære” teknologi relative gode realtime egenskaber.

Et kompromis og ofte benyttet teknologi, er virtualisering og drift via On-Premise Private Clouds, men herom senere i anden sammenhæng.

Industrial Internet of Things (IIoT) vs. Internet of Things (IoT)

Som ”gammeldags automations mand” kan man både blive imponeret og bekymret for al den IoT snak.

Ja det lyder da fascinerende, at man hurtigt, nemt og billigt kan montere en IoT-enhed på sin maskine, og så elegant få sine procesdata vist i skyen.

Indrømmet, i nogle scenarier giver det nok god mening.

Min reservation udspringer af det faktum, at det typisk er rå-data direkte fra processen der sendes til skyen.

Herved skabes to parallelle systemer, nemlig automationssystemet og IoT systemet.

I min verden har et IIoT system fat i automationssystemet, således at data sikres i høj og valideret kvalitet, samt ikke mindst at der opnås dataintegritet.

IIoT er altså ikke primært et spørgsmål om fremtidig 5G teknologi og smarte devices, men mere om hvordan du på en robust måde, bruger de muligheder som Cloud Computing og IoT giver dig, indenfor automation og produktion.

Hvordan du innoverer dine automationskoncepter, og frigøre guldkornene i dine data.

Men også hvordan du sikrer overblik, datakvalitet, dataintegritet og ikke mindst driftsikkerhed.

IIoT er måske en vis herres gave til menneskeheden, men måske også noget som en vis anden herre har skabt, hvis du sidder som fx produktions eller it-ansvarlig.

Fabrikken i skyen

I DAu har vi selvfølgelig også stor fokus på netop disse muligheder og trusler.

Fokus på hvordan du kan gribe det an, og hvilke faldgruber som du kan møde.

Ses vi torsdag d. 6.4 til den kommende DAu konference?

Illustration: Privatfoto

Læs mere om DAu på vores hjemmeside, på LinkedIn og nu også på Facebook.

Frank Faurholt
er formand for Dansk Automationsselskab (DAu), en non-profit organisation, der samler hele automationsbranchen, både brugere, leverandører, uddannelse og forskning. Han er også salgsdirektør i Siemens Industry og har mere end 25 års erfaring med automation og industriel it.