close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Indkapsling af astronauten

Af Martin H. Petersen

Kære læsere

Der har igennem længere tid været meget stille fra os, når det drejer sig om fremgangen af den kapsel, som vores astronaut engang skal sendes ud i rummet i. Det skyldes, at det har været lidt lavvandet med menneskelige resurser til at arbejde på kapseldesignet og - udviklingen.

Det prøver vi at lave om på nu, idet vi har samlet en lille flok, som skal have netop kapseldesignet som sit primære fokusområde. Det betyder, at vi er begyndt at omsætte nogle af de tidlige skitser og modeller til noget mere konkret.

Foto: CS

Fig.1: Her er nogle af de første streger fra 2013-2015 af et kapseldesign til Spicaraketten lavet af Kristian von Bengtson.

Når man skal designe en rumkapsel, som både skal være sikker, let og teknisk mulig for os at bygge, er det vigtigt at starte med at bryde kapslen ned i systemer, så man kan bevare det forkromede overblik over, hvad der skal designes, i hvilken rækkefølge det skal designes og hvilken indflydelse de forskellige systemer har på hinanden.

Det er selvfølgeligt sjovt straks at gå i løsnings-mode og gå i gang med at detail-designe små dimser såsom selemonteringsbeslag eller kopholder, men man bliver nødt til at bevare overblikket. Derfor vil vi som noget af det første samle det, der trods alt er lavet i løbet af de sidste par år omhandlende Spica-rakettens kapsel.

Fig. 2: Et lidt mere detaljeret bud på, hvordan kapslen kan komme til at se ud. Illustr.: Carsten Brandt.

Vi har tidligere arbejdet med mindre modeller til fritfaldstest, og har også haft nogle DTU-studerende til at kigge på et lugedesign. Nu går vi i gang med fuldskala-modeller.

Det første bliver en såkaldt ”boilerplate”-model af trykkammeret, som bliver fremstillet i stål. Dette for at kunne anvende samme model til forskellige opgaver. Den skal bl.a. bruges til at bestemme placeringen af systemer, der har med astronauten at gøre. Det vil være ting som sædedesign og -placering, lugestørrelse og -placering, størrelse og placering af ”vinduer”. En anden ting, man kan bruge en solid og stiv model til, er drop-tests for at evaluere forskellige deformationsstrukturer, der skal afbøde nedslaget i vandet, så der bliver mindre shock-påvirkninger på astronauten.

Fig. 3: Dette er et tværsnit af den boilerplate-model, vi skal have svejset sammen. Illustr.: Martin Petersen.

Vi er i gang med at lave budget og få købt de nødvendige råmaterialer ind, så vi kan komme i gang med at lave noget konkret, så forvent at se nogle små opdateringer og billeder fra fremstillingen af modellen på Ingeniøren og de sociale medier hen ad vejen.

Når vi kommer lidt længere hen i designforløbet, vil vi begynde at bygge flere af de systemer, som vi har identificeret på boilerplate-modellen. Her er der endnu en fordel ved at bruge stål: Man kan nemt svejse ting på og skære dem af igen.

Det er lidt for tidligt at komme ind på alt for mange systemer. Det tager vi efterhånden, vi kommer lidt længere hen.

Ad astra

Martin H. Petersen, CS Capsule Lead

Fig.4: Kapsel grafik. Illustr.: Carsten Olsen.

Carsten Olsen
er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.

Det ser ud som om de sidste to blogs der lagt op på ING ikke er kommet med på forsiden.
Jeg regner med at vi hiver fat i redaktionen i morgen for at få det rettet så vi kan få vores blog på forsiden.

/Martin

  • 2
  • 0