Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Indikatorer … hvordan vurderer vi hvordan det går med cirkulær økonomi?

I et foregående blogindlæg med status for cirkulær økonomi i 2018 og nye initiativer i 2019 pegede jeg på vigtigheden af, at vi løbende kan vurdere om de mange nye projekter og initiativer inden for cirkulær økonomi ændrer grundlæggende dynamikker i den lineære økonomi - og om vi dermed kan vurdere, hvorvidt Danmark udvikler sig i retning af en mere cirkulær økonomi.

Det bliver vigtigt i 2019 at arbejde med udvikling og anvendelse af indikatorer for sådanne vurderinger – det grønne nationalregnskab for Danmark er en vigtig videnskilde i den forbindelse - i dialog mellem Danmarks Statistik og bl.a. forskere, myndigheder og miljøorganisationer.

De indikatorer, som er annonceret i den nationale danske strategi for cirkulær økonomi, er samfundets såkaldte ressourceproduktivitet og genanvendelsesprocenten for affald. Der er imidlertid behov for flere og andre typer indikatorer, hvis vi skal være i stand til at kunne analysere og styre udviklingen inden for cirkulær økonomi. Jeg vil i indlægget give et overblik over og en vurdering af nogle af de indikatorer, som er foreslået til at følge udviklingen i cirkulær økonomi og give et par bud på andre indikatorer, der også er behov for.

Indikatorer til innovative strategier og regulering

Jeg har tidligere advaret mod, at cirkulær økonomi bliver ”business as usual” baseret på en mere avanceret form for genanvendelse af affald – hvilket jo i sig selv er svært nok. Vi kan ikke omdanne det danske samfund til noget, der ligner et lukket økosystem, hvor intet går til spilde gennem genanvendelse af affald. Vi har behov for indsatser inden for alle tre hovedtyper af cirkulær økonomi, der ofte diskuteres – og derfor også behov for indikatorer, der kan vurdere hvorvidt, hvordan og hvorfor der sker en udvikling inden for alle disse tre typer cirkulær økonomi:

  • Langsommere ressourcestrømme gennem længere produktlevetider (”slowing ressource flows”)

  • Mindre ressourcestrømme ved reduktion af spild i produktionen, og ved at produkter udnyttes mere effektivt gennem deleøkonomi og delefællesskaber så færre produkter kan dække vores behov (”narrowing ressource flows”)

  • Lukning af materialestrømme ved at produkter designes, så genfremstilling og genanvendelse af produkter bliver muligt (”closing ressource flows”)

Forskellige typer miljøindikatorer

Et vigtigt formål med miljøindikatorer er at være retningsgivende for politisk handling ved at formidle viden om miljøforhold og deres dynamik. Man skelner mellem bl.a. disse tre grundlæggende typer miljøindikatorer: belastningsindikatorer, tilstandsindikatorer og indsatsindikatorer.

Eksempler på indikatorer i relation til cirkulær økonomi kunne være:

Belastning eller påvirkning af miljøet: forbruget af jomfruelige ressourcer eller effektiviteten i ressourceanvendelsen

Tilstand: knaphed af centrale ressourcer eller andre aspekter af miljøets tilstand, der ændres som følge af ressourceforbrug, f.eks. forurening fra ressourceudvinding

Indsats eller respons: antal borgere der deltager i deleøkonomi, eller antal virksomheder, der har udviklet en strategi for cirkulær økonomi – eventuelt som følge af ændret offentlig regulering i form af tilskudsordninger.

For at være godt rustet til politisk styring af cirkulær økonomi er det vigtigt også at have indikatorer for drivkræfter, som påvirker borgeres og virksomheders praksisser og dermed påvirker miljøbelastninger og -indsatser. Eksempler på indikatorer for drivkræfter, der direkte eller indirekte påvirker materialestrømme kan være generelle samfundsforhold som befolkningens størrelse og sammensætning, husholdningernes gennemsnitlige størrelse, indkomster og deres fordeling, eller det kan være direkte ressourcerelaterede forhold som virksomheders innovationsstrategier eller samfundets organisation i form af f.eks. omfanget af kollektive faciliteter. Ideelt skulle det gerne være sådan, at samfundets respons på miljøproblemer ændrer aktørers indsats og på længere sigt drivkræfterne bag samfundets ressourceanvendelse.

Helt grundlæggende er det vigtigt at analysere og forstå den lineære økonomis dynamikker for at kunne planlægge offentlig regulering, civilsamfundsinitiativer og innovationsstrategier, der kan ændre disse dynamikker. Løbende transparente, tværfaglige og tværorganisatoriske læreprocesser er vigtige!

Opgørelse af dansk økonomis materialestrømme

Lad os kigge på de materialestrømme, som skal vurderes og styres. Danmarks Statistik præsenterede i december 2018 materialeregnskabet for den danske økonomi i 2017 - bl.a. i form af nedenstående tabel:

Illustration: Danmarks Statistik

Af tabellens højre kolonne fremgår, at den danske materialeanvendelse - som inkluderer import og er fratrukket eksport – i 2017 var 139,5 millioner tons (svarer til cirka 25 tons pr. dansker pr. år!). Heraf var de største materialestrømme

  • ca. 42 millioner tons biomasse - til især husdyrfoder, energi og fødevarer

  • 69 millioner tons ikke-metalliske mineraler - dvs. sten og grus til bygge- og anlægsaktiviteter

  • knapt 27 millioner tons fossil ressourcer - størstedelen er kul, olie og naturgas og en mindre del plast og produkter heraf

Disse tre materialetyper udgør således ca. 138 millioner tons af de 139,5 millioner tons – altså ca. 99% af ressourceforbruget, der anvendes af danskerne i løbet af et år. Af de resterende 1,5 millioner tons pr år udgøres 700.000 tons pr år af metaller til installationer i bygninger, biler m.m. – svarende ca. 125 kg pr dansker pr år.

I en mere oversigtlig form præsenterede Danmarks Statistik på Miljøstrategisk Årsmøde 2018 nedenstående oversigt over de årlige ressourcestrømmene i det danske samfund i året 2014 (dvs. tallene er lidt anderledes). Det vigtige ved denne figur er, at det fremgår, at der sker en ophobning i samfundet på 47 millioner tons om året – især i form af bygninger og veje, men derudover også tøj, elektronik m.m.

Det fremgår desuden at den samlede genanvendelse er beskeden - cirka 8 millioner tons ud af de årlige indenlandske materialestrømme på 155 millioner tons – dvs. lidt mere end 5%. Det er i den forbindelse vigtigt, hvordan genanvendelse defineres. Hidtil har opfyld af affald i støjvolde og til udvidelse af landareal (f.eks. Nordhavn) også været anset som genanvendelse i Danmark!

Illustration: Danmarks Statistik

På Miljøstrategisk Årsmøde 2018 blev muligheden for at opgøre materialestrømme på lokalt og regionalt niveau også diskuteret. Flere kommuner og byer vil gerne være ”cirkulære” – derfor vil muligheden for at opgøre disse strømme regionalt og lokalt være et ønskeligt udviklingsområde. I Region Hovedstaden er netop igangsat projektet ”Affald og ressourcer på tværs”, hvor en af opgaverne bliver at få overblik over de regionale materialestrømme. DAKOFA, Teknologirådet, AAU og en række affaldsselskaber og kommuner deltager i projektet.

Opgørelser af materialestrømme – hvad medregnes?

Materialestrømsregnskaber af den viste type kaldes ifølge Danmarks Statistik ”Economy-Wide Material Flow Accounts” og metoderne hertil er bl.a. udviklet af EU’s statistiske kontor, Eurostat. En central indikator er ”den indenlandske materialeanvendelse” - domestic material consumption – DMC , der opgøres som ”vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område.”

Den indenlandske materialeanvendelse har ifølge Danmarks Statistik i årene 1993-2017 svinget mellem 21,0 og 29,5 ton pr. indbygger – jf. det førnævnte tal på 25 ton i materialeforbrug pr dansker i 2017.

Når man regner på materialestrømme, er det centralt at vide hvad der er medregnet, og hvad der IKKE er medregnet – ikke mindst når vi ved, at mange råvarer og produkter importeres til Danmark. I de nuværende statistikker er vægten af de importerede produkter medregnet, men ikke de tab og den affaldsproduktion, der har været i udlandet ved produktionen af disse produkter. Danmarks Statistik nævnte i det grønne nationalregnskab for 2014-2015, at der er udviklet metoder i Eurostat og OECD til at ”omregne de direkte materialestrømme for import og eksport til såkaldte ”Raw Material Equivalents, RME”. Disse indikatorer udtrykker ”udenrigshandelens globale fodspor i form af vægten af de naturressourcer, der faktisk er udvundet for at producere de varer, der krydser grænserne som import eller eksport.” Sådanne fodaftryksberegninger er dog endnu ikke foretaget for Danmark.

Disse materialestrømsregnskaber er grundlag for beregning af ressourceproduktiviteten, der som nævnt er en af de to indikatorer i den danske nationale strategi for cirkulær økonomi. Valget heraf har sandsynligvis baggrund i, at ressourceproduktiviteten er en hovedindikator i det såkaldte ”Ressource efficiency scoreboard”, der er udviklet i tilknytning til EU’s initiativ ”Et ressourceeffektivt Europa”.

Samfundets ressourceproduktivitet defineres af Eurostat og Danmarks Statistik som værditilvæksten - beregnet som i BNP - divideret med ressourceforbruget i vægt, der medgår hertil i form af. Dvs. at ressourceproduktiviteten udtrykker et antal kroner i værditilvækst pr anvendt ton materialer. Denne produktivitet kan også opgøres som et antal kroner i værditilvækst sat i forhold til antal kroner anvendt til indkøb af ressourcer, som indgår i økonomien. En af udfordringerne med ressourceproduktivitet som national indikator for cirkulær økonomi er, at dens ændringer er meget domineret af de ressourcer, der fylder mest vægtmæssigt – materialeforbruget i bygge- og anlægssektoren.

Denne udfordring beskrives således af Danmarks Statistik i 2018:

”I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer.” Danmarks Statistik opgør også ressourceproduktiviteten inden for de mere end 100 forskellige branche- og produktområder i nationalregnskabet, så det vil være muligt at vurdere hvordan ressourceproduktiviteten udvikler sig inden for hvert af disse områder.

Når materialestrømmene for bygge- og anlægssektoren udgør 50% af materialestrømmene i vægt, vil små ændringer i f.eks. forbruget af varige forbrugsgoder i form af færre indkøb af forbrugsgoder - måske som følge af længere levetid eller flere ordninger med deleøkonomi - ”drukne” i ændringer i de store materialemængder i bygge- og anlægssektoren. Tidsforsinkelsen i opgørelse af materialestrømme kan også være en udfordring. Der vil naturligt nok være en vis forsinkelse i hvor hurtigt opgørelser af materialestrømme i et givet år kan udarbejdes, og dermed hvor hurtigt indsatser og dermed effekter af offentlig regulering kan evalueres. Derfor er det vigtigt, at der ikke kun anvendes belastnings- og tilstandsindikatorer i overvågningen af cirkulær økonomi, Der skal også udvikles indsats-/responsindikatorer.

Indsatsindikatorer kunne være indikatorer med fokus på borgernes og virksomhedernes sociale praksisser i form af hvorvidt reparationer af husholdningsmaskiner og –apparater foretages eller opgives, om man deltager i deleøkonomiordninger m.m. Når eksempelvis IDA’s reparationsundersøgelse fra 2017 viste, at borgerne opgiver 25-30% af reparationer på varige forbrugsgoder, fordi reparationerne er for dyre sammenlignet med at købe et nyt produkt, så vil det f.eks. være interessant at vide, hvor mange af de mere end 200.000 vaskemaskiner, som købes årligt af danskerne, der skyldes opgivne reparationer, og hvorvidt ændrede momsregler eller længere garantiperioder ville ændre denne praksis.

EU’s overvågningsprogram for cirkulær økonomi

Som nævnt er ressourceproduktivitet en indikator, der anvendes af EU. EU har som mange sikkert ved også lanceret en cirkulær økonomi pakke i 2018, som bl.a. indeholdt et overvågningsprogram for cirkulær økonomi. Programmets indikatorer er vist i figuren nedenfor.

Illustration: EU-kommissionen, Eurostat

Det tætteste man kommer blandt de foreslåede indikatorer på andre former for cirkulær økonomi i form af langsommere og mindre materialestrømme, er en indikator for beskæftigelse i de sektorer, der siges at være relevante for cirkulær økonomi – hvilket angives således: ”Recycling as well as repair and reuse are considered good proxies for the mainstreaming of the circular economy in other sectors.” Udlejnings- og leasingaktiviteter anerkendes også som bidrag til cirkulær økonomi, men er ikke medtaget, da statistikkerne ikke i følge EU-kommissionen og Eurostat ”i tilstrækkelig detaljeret grad kan skelne de aktiviteter, der tydeligt bidrager til den cirkulære økonomi, fra dem, der ikke gør det.” Dokumentet angiver en række NACE-koder, der er medtaget inden for genanvendelse og genbrug. Beskæftigelsen i denne del af økonomien angives i Danmark at være på niveau med EU-gennemsnittet på ca. 1,5%.

Ligeledes fremgår det af EU-kommissionens og Eurostat’s diskussion af statistik for WEEE-affald, at man har fokus på oparbejdning af råvarer fra affald og IKKE på produkternes levetid - samtidig med at man dog advarer mod kun at vurdere affaldsmængder ud fra vægt: ”Compared with other waste streams, e-waste may not appear to be significant in terms of weight. However, it provides a good example of the untapped potential to recover valuable raw materials. It is estimated that up to 60 out of 118 chemical elements in the periodic table can be found in complex electronics, many of which could be recovered although their present recycling levels are very low. Critical raw materials such as gallium, germanium, indium, and dysprosium are predominantly used in EEE and are a priority area of the EU action plan for the circular economy.”

Det kan i øvrigt undre, at Danmark optræder i den viste WEEE-statistik med en genanvendelsesprocent for WEEE-affald på ca. 40, når der ikke er meget fokus herpå i det danske WEEE-system.

Vær med til at diskutere behovet for indikatorer for cirkulær økonomi

Ovenstående gennemgang af indikatorer viser helt tydeligt, at der er behov for at udvikle indikatorer for de strategier inden for cirkulær økonomi, der har fokus på levetid og deleøkonomi. Der kan hentes inspiration fra nogle af begreberne fra livscyklusvurderinger, hvor begrebet ”funktionel enhed” anvendes som udtryk for den mængde produkter eller materialer, der medgår til at tilfredsstille et behov. Dvs. at hvis levetiden af et produkt fordobles, så vil materialeforbruget til at dække det pågældende behov blive halveret. Det vil sikkert være en udfordring at få produktlevetid med i de nuværende former for statistik, men der må så udvikles mere sociologiske former for statistiske undersøgelser, hvor der inddrages spørgsmål i nogle af de nationale interviewundersøgelser der laves om forbrugspraksisser.

På Miljøstrategisk Årsmøde 2018 var der en del interesse for at diskutere hvordan det grønne nationalregnskab kan anvendes i politikudvikling, bl.a. i relation til cirkulær økonomi. Jeg håber, at mange fra forskningsmiljøer, institutioner og myndigheder samt civilsamfundsorganisationer i 2019 vil være med til at udvikle analyser om cirkulær økonomi med baggrund i det grønne nationalregnskab og bl.a. være med til at udvikle indikatorer og deres databehov på baggrund heraf. Der nedsættes en arbejdsgruppe i forlængelse af Årsmødets diskussioner, hvor alle er velkomne.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først