Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Indiens fire dræberslanger

Indien er det land I verden, som antalsmæssigt oplever flest slangebid, og derfor også flest dødsfald – ca. 50.000 om året. Skyldes disse dødsfald primært én enkelt slange? Eller er der flere syndere bag? I denne uge er jeg i Indien for at diskutere slangebid og moderne modgift med andre forskere og har i den forbindelse fået opfrisket min viden om indiske slanger.

Illustration: Andreas Laustsen

I skrivende stund sidder jeg på Fairmont Hotel uden for Jaipur, der er et hotel med 5+ stjerner, som arrangørerne bag konferencen med det mundrette navn, NextGen Genomics, Biology, Bioinformatic and Technology (NGBT) Conference, har booket mig ind på under mit ophold, for at jeg kunne præsentere de nyeste resultater af min forskning inden for moderne modgift. Dette synes organizers (og jeg) var passende! Måske det sidste ”+” i antallet af stjerne endda er årsagen til, at jeg denne gang har snydt de indiske bakterier og kan tage sejrrigt hjem til Danmark uden uheld – hvis jeg klarer de næste 2 timer (læs mere om, når man ikke klarer den her). Prognosen ser god ud!

Illustration: Andreas Laustsen

Speakers til NGBT-konferencens slangebidstrack.

Til NGBT-konferencen var der et ”special track” omhandlende slangebid. Her blev jeg bl.a. underholdt med videoer af slangetæmmere, der ved uheld blev bidt af slanger, med dertilhørende billeder af deres læmmer 12 timer efter, hvor de var blevet amputerede (efter at alt kødet omkring bidsåret var blevet nekrotisk). Puha! Indiens slanger er ganske træls, og der findes mange forskellige træls slags!

Dog er det primært fire slangearter, der er skyld i langt hovedparten af alle dødsfald i Indien, nemlig den Indiske kobra (Naja naja), Saw-scaled viper (Echis carinatus), Russell’s viper (Daboia Russelii) og common krait (Bungarus caeruleus).

Den indiske kobra minder meget om monokelkobraen, som dræber sine ofre ved, at dens alfa-neurotoksiner går ind og hæmmer ens neuromuskulære system, således at man blive lammet. Dette fører også til, at ens lungemuskulatur bliver lammet, og man dræbes derfor af kvælning.

Illustration: Kamalnv

Den indiske kobra - Naja naja.

Den indiske saw-scaled viper minder derimod meget om dens afrikanske fætter, som har en gift, der både er vævsnedbrydende, og som forårsager størkning af ofrets blod, hvilket leder til konsumptionskoagulopati, som giver sig til udtryk ved voldsomme indre blødninger.

Illustration: Shantanu Kuveskar

Saw-scaled viper - Echis carinatus.

Russell’s viper er også en rigtig træls fætter. Den har en gift, som varierer relativt meget, alt afhængig af hvor i Indien, man befinder sig. Generelt forårsager dens gift dog, ligesom saw-scaled viperens gift, stærke indre blødninger, men også vævsødelæggelse og nyresvigt. Særligt nyresvigten er med til at slå rigtig mange mennesker ihjel, da mange ofre ikke har råd til tilstrækkelig dialyse eller nyretransplantation.

Illustration: Tushar Mone

Russell's viper - Daboia russelii.

Common krait, som jeg ved tidligere lejlighed har kaldt for en kannibalslange, er en flot udseende slange, som oftest bider folk om natten, mens de sover. Da dens bid ikke gør særlig ondt, men er meget neurotoksisk, vågner de fleste ofre op døde.

Illustration: Jayendra Chiplunkar

Common krait - Bungarus caerulus.

Som for alle andre slangebid er den eneste effektive medicinske behandling modgift. I Indien findes der heldigvis modgift mange steder, men desværre er modgiftene sjældent så effektive, som de burde være. Dette skyldes en række forskellige faktorer. En af disse faktorer er variationer i giftkomposition afhængig af geografi. De gifte, som modgiftene rejses imod, er oftest taget fra en slangeart fra en given geografisk region. Disse slanger vil have en bestemt giftkomposition, som modgiften vil virke imod. Men fordi den samme slangeart i andre geografiske områder kan have en anderledes giftkomposition, er modgiftene ikke altid er lige effektive i forskellige regioner. Derfor er der et fortsat behov for både at forbedre eksisterende modgifte (ved at benytte gifte fra forskellige geografiske regioner) og udvikle moderne modgifte.

Heldigvis blev jeg ikke selv bidt denne gang i Indien. Jeg blev derimod behandlet som en sand maharaja i et 5+ stjernet palads med alt inklusiv (selv daglig skopudsning). Jeg synes godt, at min chef, Bjarke, kunne overveje at give mig samme behandling, når jeg snarligt skal forelæse på DTU. Det højner klart kvaliteten af ens forelæsninger, hvilket også må være i de studerendes interesse.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en meget spændende artikel, og information om de fantastiske muligheder at kunne dø på.
Jeg tænker dog det er at svært at vågne op når man er død;-)
"Da dens bid ikke gør særlig ondt, men er meget neurotoksisk, vågner de fleste ofre op døde."

  • 10
  • 0

Endelig fik vi et billed af modgiftsforskeren der slanger sig! ;-)

Tak for en særdeles fin blog. Håber på at I lykkes med at få konkrete produkter på markedet der virker godt og effektivt uden bivirkninger. Men det tager jo nok lidt tid endnu!

  • 2
  • 0

Hvad var det nye på konferencen? ... når man tager til den anden side af kloden for at tage på konference må det være muligt at komme hjem med andet end nypudsede sko...?

  • 2
  • 1

Hej Andreas ... tak for hurtigt svar ... og meget interessante links ... dét er vel den egentlige historie. For Søren mand, det skulle da have været med i dit blogindlæg ... bare de store linjer ...

Keep on

  • 1
  • 0

Ja, de afdøde, oplever naturligvis deres 'nye' tilstand, og formodentlig også årsagen,
selvom man ikke har 'mærket' at blive bidt.

Ja, 50.000 om året er et overraskende stort antal døde.
Har selv været i 16 af de 25 delstater, uden at møde en slange.

De bedste ønsker med den spændende opgave.

  • 2
  • 1