phloggen

Indien dropper ⅔ af ny atomkraft

Den havde jeg ikke set komme:

“With the completion of the under construction and sanctioned projects, the total nuclear power installed capacity in the country will reach 22480 MW… by the year 2031,” Jitendra Singh, MoS, Department of Atomic Energy (DAE) said.

Det er rundt regnet kun ca. ⅔ af de store planer der blev slået op for blot tre år siden.

Alle planer om Westinghouse AP1000, alle planer om Areva EPR er droppet, tilbage er deres eget design og nogle russiske exportmodeller.

At droppe Westinghouse og Areva er lige til højrebenet, ingen af dem har faktisk har noget de kan sælge for tiden. (Flamanville bliver yderligere forsinket, til gengæld er Kina faktisk begyndt at fylde brændsel i verdens første AP1000) At Rusland ikke bliver droppet samtidig handler formodentlig om storpolitik eller "reaktorteknisk" bistand.

Jeg havde forventet at Indien ville holde nogenlunde på med de store planer, fordi det giver en masse "synergier" med deres atomvåbenprogram, der næsten har ko-agtigt status for dem.

Der er i svaret til Indiens parlament ikke noget om hvorfor planerne er hugget så langt tilbage, men det mest nærliggende er pengene: Uanset hvilken realistisk pris man sætter, koster 40 atomreaktorer rigtig mange penge og ingen af de reaktorer der var i planen ville have produceret billig strøm.

I andre atomnyheder: Det er ikke Wolfram vi skal bygge fusionsreaktorer af.

phk

Emner : Atomkraft
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad koster en atom-kWh og hvad koster en sol-kWh? Det er nok det spørgsmål at folk i regeringskontorene har kigget på, og indset at atomkraft er dyrt.

  • 30
  • 6

Indien har masser af kul. De påberåber sig ret til at brænde så meget af de lyster. Det er,som alle ved, synd for dem.

  • 9
  • 19

Pudsigt nok sagde formanden for den indiske atomenergikommission på et møde i IAEA i september 2017:

With these reactors we will now have 21 reactors under construction and 22 reactors in operation. This will increase the capacity to over 22,000 MWe by the end of next decade. We shall continue to add more capacity in future.

I februar 2018 blev det Indiske Parlament informeret:

The government has accorded administrative approval and financial sanction for construction of 12 nuclear power reactors in the country, Parliament was informed on Wednesday.

Out of these, 10 will be indigenous Pressurised Heavy Water Reactors (PHWRs) with a capacity of 700 MW each and the remaining two will be Light Water Reactors (LWRs).

  • 7
  • 0

Jep, men der er intet der tyder på at de har tænkt sig at bruge det, trods deres storpolitiske retorik er de faktisk meget langt fremme i skoene mht. CO2-reduktioner.

En god dag for kulkraft - en dårlig dag for atomkraft.

The drastic reduction in planned construction of new reactors will diminish India’s plans to rely on nuclear energy from 25% of electrical generation to about 8-10%. The balance of new power requirements will likely be met by use of India’s enormous coal deposits.

  • 10
  • 3

The balance of new power requirements will likely be met by use of India’s enormous coal deposits.

Well, det "likely" giver jeg ikke ret meget for, for det kommer fra en eller anden journalist/analytiker type der bare hælder "det sædvanlige vand" fra rygraden ud af ørene uden at tænke sig ordentligt om.

Indiens regering og politikere er ikke dumme, de ved udemærket at afbrænding af kul er tæt på massemord i deres eget land, så de har helt sikkert ikke sagt "Vi dropper sgu' atomkraft og brænder kul af i stedet for." Man skal helt ned på mentalt niveau med ham den senile orange tosse, før den slags tanker melder sig.

Som jeg skrev øverst havde jeg slet ikke forudset noget i den her stil og det tror jeg heller ikke ret mange havde og derfor er jeg meget spændt på hvad der sker nu.

Vi ved ikke om Indien har en plan, det er ikke sikkert om Indien selv ved om de har en plan, men de har ihvertfald haft informationer nok til at besluttet at den plan de havde, ikke skulle fortsætte.

Den kedelige opfølgning er at de har kigget på sol&vind&batterier og konkluderet at det ruller fint og de behøver faktisk ikke ret mange skattekroner før de har energi nok i fremtiden.

Godt for dem, men ikke ligefrem en "mand bider hund" overskrift.

Den virkelig interessante opfølgning er hvis de har noget helt nyt at bidrage med, f.eks hvis den del af Indiens atomprogram der er udenfor IAEAs paraply har fået et eller andet smart til at virke?

I midten ligger den observation, at hvis man lige har skåret noget der ligner 100mia kr ud af det lange budget, kan man bruge ret mange penge på at køse samme problem, uden at nogen brokker sig.

Hvor stor en del af Indiens husholdninger kunne man elektrificere nok med en masseproduceret standardpakke bestående af fire solcellepaneler, en kasse elektronik og en kasse batterier ?

Hvad koster sådan en pakke per styk, hvis man køber 30 millioner af dem og derved sparer 30 millioner stikledninge og de stikledningerne skulle sidde fast ?

  • 26
  • 4

...stiger med 3x Danmarks per år. Tror nogen seriøst på ‘alternativ energi’, ‘klimaplaner’ osv når verdens befolkning stiger med 1mia om året? Naivt.

  • 6
  • 40

Hvor stor en del af Indiens husholdninger kunne man elektrificere nok med en masseproduceret standardpakke bestående af fire solcellepaneler, en kasse elektronik og en kasse batterier ?

Hvad koster sådan en pakke per styk, hvis man køber 30 millioner af dem og derved sparer 30 millioner stikledninge og de stikledningerne skulle sidde fast ?

Det er sikkert billigt, forudsat batterierne er store nok til at dække den periode på ca. 3 måneder monsunen varer. Evt. kan batterierne suppleres med små monsun-husstandsvandmøller!

Hvis man antager, at de ”fire solcellepaneler” producerer 5.000 kWh/år for de 30 millioner styk, svarer det til 150 Twh/år, svarende til ca. 11 % af Indiens strømforbrug.

Problemet er bare, at Indiens strømbehov vokser med 6,5 % om året for eksisterende forbrugere - dvs. for storby-forbrugere, industri og landbrug, som slet ikke indgår i PHKs regnestykke.

Jeg bifalder selvfølgelig - ligesom PHK - at stammebefolkninger i fjerne egne i Indien skal løftes op ved let adgang til elektricitet.

Problemet er bare, at tiltaget ikke løser industriens og storbyboernes stigende behov for elektricitet.

Uanset om Indien udruller PHK’s geniale forslag eller ej, så vokser Indiens strømbehov med omkring 6,5 % om året.

Meget tyder på, at den letteste løsning for Indien, er at forøge kulkraften.

Ingen løftet pegefinger herfra. Vi gjorde det samme, dengang Danmark for alvor blev industrialiseret i perioden 1950-1970.

  • 6
  • 5

...mente ‚per årti‘. Det er absurt at vi laver dyre ‚klimaplaner‘ når Afrika, Mellemøsten, Indien, Bangladesh osv bare tonser derudaf. De ressourcer af olie gas kul der er, bliver jo udtømt uanset hvad. I slutningen af dette århundrede er vi vel 15mia. Alverdens ‚alternativ‘ energi kan jo INTET hamle op, det kan ikke engang følge med befolkningstilvækstens genererede merforbrug.

  • 6
  • 30

Indiens regering og politikere er ikke dumme, de ved udemærket at afbrænding af kul er tæt på massemord i deres eget land, så de har helt sikkert ikke sagt "Vi dropper sgu' atomkraft og brænder kul af i stedet for.

Hvilket massemord ? Demagogisk tale.

Indiens politikere er først og fremmest optaget af at bringe Indien ud af fattigdom og ikke mindst at bringe landet én par med Kina.

I den forbindelse blæser de med god ret Paris-aftalen et stykke, men gør gode miner til slet spil.

For hvem har i historisk tid høstet frugterne af uansvarlig CO2 udledning?

Det har de industrialiserede lande og hverken Indien og Kina.

  • 10
  • 17

Man skal helt ned på mentalt niveau med ham den senile orange tosse, før den slags tanker melder sig.

De sædvanlige pinlige fordomme, vendt mod rødhårede - medmindre du hentyder til dig selv?

  • 5
  • 22

Det er sikkert billigt, forudsat batterierne er store nok til at dække den periode på ca. 3 måneder monsunen varer. Evt. kan batterierne suppleres med små monsun-husstandsvandmøller!

Monsunen har faktisk påvist at distribuerede solcelle- og batteriopstillinger har været mere pålidelige end det etablerede elnet.

Mens telefonpælene skyllede væk og folk ingen strøm havde gennem elnettet, kørte solcellerne videre og kunne lade mobiltelefoner, køre vandpumper og have lyset kørende.

Det eneste krav er, at solcellerne monteres en meters penge over jorden.

  • 21
  • 1

...stiger med 3x Danmarks per år. Tror nogen seriøst på ‘alternativ energi’, ‘klimaplaner’ osv når verdens befolkning stiger med 1mia om året? Naivt.

Den monokrystalinske waferproduktion i Kinas næststørste virksomhed fordobles hvert år: "2 GW of wafer capacity at the end of 2014 to 13.5 GW in the space of three years" og "IHS Markit expects LONGI to nearly double the 13.5 GW of ingot and wafer capacity that it had last year to 22.5 GW by the end of this year." og "This underlies LONGi’s incredibly ambitious expansion plans, with the company targeting 45 GW of ingot and wafer capacity in 2020."

Samme udvikling er mere eller mindre gældende for en lang række af de store producenter af solcellewafers. Indiens (eller Jordens) befolknigstilvækst når næppe i nærheden af en fordobling pr år, hvorfor man kunne forledes til at tro, at naivitet er troen på, at det ikke kan lade sig gøre at producere tilstrækkelig energi på en fornuftig måde.

Væksten går desuden hånd i hånd med faldende priser - vi nærmer os 10 øre/Watt i fremstillingspris. "The company dropped the prices for its mono wafers from $0.67 to $0.63 per piece directly after the Chinese New Year"

  • 24
  • 1

En af CANDU ens ulækre egenskaber er da vistnok at den egner sig til at lave våbenmateriale. Korriger mig hvis jeg tager fejl. 10 stk 0,7GW reaktorer er ingenting energimæssigt men temmelig store brag. Indien planlægger solceller Hurra,våben Føj og Kul som tilforn. Hvad er meningen?

  • 0
  • 13

Baldur Norddahl svarede:

Der er i forvejen ikke stabil strøm i Indien. Hvis du kommer fra ingen strøm til stabil hjemmeproduceret strøm 9 måneder om året og lidt mangler de sidste 3 måneder, så vil du nok synes at det var en enorm forbedring.

Det er præcis hvad jeg skrev og fremhævede. Indere i fjerne områder fortjener selvfølgelig en strømforsyning.

Det løser bare ikke Indiens stigende strømbehov. Det løser heller ikke Indiens ustabile strømforsyning til industrialiserede områder, hvor problemet er så stort, at der ved salg af industriudstyr også tilbydes og sælges oliedrevne nødstrømsanlæg (jeg taler af personlig erfaring), så der kan sikres en stabil produktion, når strømmen med jævne mellemrum falder ud.

Det er ikke noget man som dansker overvejer, men i Indien er idelige strømudfald et problem, som man er nødt til at takle ved installationen af industrianlæg.

  • 5
  • 3

Jeg skrev:

I den forbindelse blæser de (inderne) med god ret Paris-aftalen et stykke, men gør gode miner til slet spil.

PHK svarede:

Du aner ikke en skid om hvad der foregår i Indien, vel ?

Hvorpå PHK (bortset fra den stigmatiserende og uværdige sprogbrug) i al uvidenhed henviste med en reference, hvor man kan læse følgende, som netop bekræfter min pointe:

Singh warns that it is not time to be complacent. As an emerging economy, India’s greenhouse gas emissions are set to rise by as much 85%. As the third largest emitter in the world, India accounts for 6.65% of global emissions. Indian industries and businesses need to step up their efforts.

Tak for det PHK.

  • 13
  • 9

Henrik Mikael Kristensen skrev

Mens telefonpælene skyllede væk og folk ingen strøm havde gennem elnettet, kørte solcellerne videre og kunne lade mobiltelefoner, køre vandpumper og have lyset kørende. Det eneste krav er, at solcellerne monteres en meters penge over jorden.

Sikke en gang noterisk nonsens.

Hvad er det du prøver at bilde os ind ? Tror du selv på, at når telefonpæle skyller væk i vandmasserne, så bliver solceller ”monteret en meters penge over jorden” tilbage - for slet ikke at tale om beboelser.

Utroligt, at den slags vås kan få pt. 4 thumbs-up.

  • 6
  • 21

PHK skrev:

Indien har jo netop ikke afviklet hele deres atomkraft ambition, der er stadig noget der ligner 15-18 nye reaktorer i de næste par årtier.

Spørgsmålet er hvad der blev af "hele indien skal have elektricitet" ambitionen ?

Svaret er desværre, at Indiens nationale energiplan omfatter opførelsen af kul-baserede kraftværker med en kapacitet på ca. 50.000 MW indtil 2027. De er allerede under opførelse.

I 2016 steg Indiens emission af klimagasser (CO2) med 4,7 %.

  • 5
  • 4

Svaret er desværre, at Indiens nationale energiplan omfatter opførelsen af kul-baserede kraftværker med en kapacitet på ca. 50.000 MW indtil 2027. De er allerede under opførelse.

Nu dækker 50 GW over en 9 årig periode, vel ikke engang nedlægningen af gamle værker, Henrik, eller har du et overblik(link), der kan klarlægge yderligere?

I 2027 vil jeg tro at Inderne installerer mere end 50 GW solceller om året, og nærmer sig 200 GW i installeret PV. Men det er rent gæt.

https://www.pv-magazine.com/?s=India

Tror du selv på, at når telefonpæle skyller væk i vandmasserne, så bliver solceller ”monteret en meters penge over jorden” tilbage - for slet ikke at tale om beboelser.

En del indere har boet i Indien temmeligt længe, så mon ikke der i store områder, er nogenlunde styr på det problem. Efterhånden som velstanden stiger med tilførslen af billig energi, bliver der også flere resourcer til at bygge bedre.

  • 14
  • 1

Hvilket massemord ? Demagogisk tale.

Indiens politikere er først og fremmest optaget af at bringe Indien ud af fattigdom og ikke mindst at bringe landet én par med Kina.

Det er næppe Indiens intentioner at komme on par med Kina, hvad angår deres kulforurening, som koster hvert år 350.000 kinesere livet.

Du kalder det "dæmagogisk tale" at beskrive en politisk beslutning om at gå den vej som "tæt på massemord".

Har du da selv et bedre ord for det? .

I den forbindelse blæser de med god ret Paris-aftalen et stykke, men gør gode miner til slet spil.

Nej, Inderne blæser bestemt ikke Paris-aftalen et stykke.

Indiens PM Narendra Modi kalder det ligefrem for "en moralsk kriminel handling" at svigte sine forpligtelser ift Paris-aftalen.

Indiens mål (som er under løbende opgradering) er pt at 40% af elforsyningen skal komme fra VE i 2030 (+ det der kommer fra akraft) - vel vidende at elforbruget sandsynligvis vil være mindst fordoblet, inden vi skriver 2030.

Så om 13 år vil de planlagte 22 GW atomkraft således svare til ca 6% af elforsyningen - hvis alt går vel, og de ikke skærer yderligere ned i planen - og det er jo nærmest utopisk at forestille sig at alt går efter den nuværende plan, 13 år frem. .

For hvem har i historisk tid høstet frugterne af uansvarlig CO2 udledning?

Det har de industrialiserede lande og hverken Indien og Kina.

Ja, før det var almindeligt anerkendt at CO2-udledning var uforsvarligt!

Det er også de industrialiserede lande, der har stået for udviklingen af både sol, vind og atomkraft, og som, samlet set, går forrest med med at omstille både elforsyning og transport til CO2-lette/neutrale teknologier.

CO2-udledningen fra EU-28 toppede i 1979, og er faldet lige siden. Resten af Europa toppede i 1988 og USA i 2005.

https://www.dropbox.com/s/sodk9nzy147eunu/...

Selvom Kina og Indien har fhv høje ambitioner med atomkraft, så kommer de aldrig i nærheden af de penetrationer vi i dag har i EU og USA. Det er deres VE-udbygning, samt deres indsats for at begrænse brugen af kul, der har gjort at Kina toppede i 2014.

I dag kan hverken de nukleare eller fossile el-teknologier konkurrere med sol og vind, og vi er allerede ved at tage hul på æraen, hvor vejtransport fremdrevet af fossile kulbrinter heller ikke længere kan konkurrere med eldrift.

Så forskellen er, at hvor vi under industrialiseringen af de vestlige lande, stort set kun havde muligheden for at "høste frugterne" vha fossile teknologier, så er der, for de nye industrilande, ingen frugt at høste ved at satse på fossiler frem for VE. .

Det løser bare ikke Indiens stigende strømbehov. Det løser heller ikke Indiens ustabile strømforsyning til industrialiserede områder, hvor problemet er så stort, at der ved salg af industriudstyr også tilbydes og sælges oliedrevne nødstrømsanlæg (jeg taler af personlig erfaring), så der kan sikres en stabil produktion, når strømmen med jævne mellemrum falder ud.

Indien er konstant bagud med kapaciteten, ift deres voksende elforbrug.

Men det er imidlertid ikke manglen på store atom- og kulkraftblokke, der er årsagen til deres mange black-outs, som ofte inkluderer hele storbyer, store industrikvarterer samt togdrift.

Det er derimod deres totalt ustabile power grid, som de tydeligvis stadig ikke er formår at opbygge og koordinere effektivt på tværs af landet - eller bare på tværs af regioner.

Disse problemer afhjælpes ikke af en forsyning, bestående af meget store kraftværksblokke, men derimod af decentrale enheder - herunder solcelleanlæg med batterier.

Solceller med batterier er både smidigere, mere stabilt, billigere og langt mindre forurenende end kulkraft med diesel-generator-backup.

Indiens solcellekapacitet har allerede passeret 20 GW, og regeringen har netop revideret deres mål for 2022 fra 20 GW til 100 GW, svarende til en årlig vækst på 20 GW.

Forvent at se denne vækst, såvel som revideringer af mål, accelerere i de kommende år! .

Det er ikke noget man som dansker overvejer, men i Indien er idelige strømudfald et problem, som man er nødt til at takle ved installationen af industrianlæg.

Ja - men ikke ved at installere store ufleksible kraftværksblokke!

Svaret er desværre, at Indiens nationale energiplan omfatter opførelsen af kul-baserede kraftværker med en kapacitet på ca. 50.000 MW indtil 2027. De er allerede under opførelse.

Det modsvarer præcis til de 50.000 MW eksisterende kulkraftværker, som CEA anbefaler at lukke, inden 2027, så netto = 0, hvis ikke de nævnte kulkraftværker lukker meget hurtigere, pga konkurrencen fra vind og sol.

https://www.forbes.com/sites/energyinnovat... .

I 2016 steg Indiens emission af klimagasser (CO2) med 4,7 %.

.... mens elproduktionen voksede med 6,8%.

Indregistreringer af nye biler, er vokset med 18% i snit om året, i de sidste 4 år i træk, så mon ikke det meget bedre forklarer, hvor dine 4,7% kommer fra?

https://www.statista.com/statistics/257822...

  • 16
  • 1

Det er derimod deres totalt ustabile power grid, som de tydeligvis stadig ikke er formår at opbygge og koordinere effektivt på tværs af landet - eller bare på tværs af regioner.

Disse problemer afhjælpes ikke af en forsyning, bestående af meget store kraftværksblokke, men derimod af decentrale enheder - herunder solcelleanlæg med batterier.

Jeg begynder mere og mere at tro at det er her hunden ligger begravet.

Jeg har ikke kunnet finde noget estimat på hvor mange km elnet 2015 ambitionen/planen indeholdt eller medførte, men tre år lyder ikke helt usandsynligt til at lave et kompetent overslag over hvor mange højspændingsmaster der skal til og derefter indse at det holder overhovedet ingen steder...

  • 5
  • 1

Har lidt alvorligt under den embargo, som de 5 store atomvåbenlande, har nedkaldt over landet, og over Pakistan, pga begges atomvåben program.

Indiens atokreaktorer er relativt små og problemer med at skaffe brændsel og teknologi, har holdt værkernes kapacitetesfaktor ned på 0,5 til 0,6 i mange år.

Indien har indgået samarbejdsaftaler med både Kina og Rusland og det har givet den eksisterende kraftværks kapacitet en forhøjet kf på op mod 0,8.

Hvorfor Indien nu skære ned på planerne, ved jeg ikke, for det kan ikke kun være af økonomiske årsager, da især Rusland tilbyder at bygge, drive og finaniciere nye atomkraftværker, som de lige har gjort med Tyrkiet.

Måske har indien også indset at kraftværkskapacitet ikke hjælper uden en massiv opgradering af deres distributionsnet, og det er der nok ikke nogen lande der tilbyder at financiere.

Mest sandsynlige årsag er at politikerne er blevet overbevist om at den hurtigste vej frem til at bringe el til samtlige hustande er små solcelle anlæg med batteri backup. Der er ingen tvivl om at det er den hurtigst,billigst og mest effektive metode i et land med en så enorm befolkning.

Den store vinder er atter Kina, der kommer til at levere en stor andel af denne kapacitet, og den store taber er USA og EU, som mister både handel og politisk indflydelse, til Kina og Rusland.

  • 4
  • 4

Vi glemmer at Indien er et stort areal. Det er nonsense at tale som om at de har samme vejr overalt. De huser således også en ørken hvor der falder mindre en 200 mm regn årligt. De kunne lave en Sahara løsning med et ton solceller i ørkenen plus batterier til aftenen. Men modsat drømmen om at sælge strøm fra Sahara til Europa, har de hverken ligeså lang afstand eller politiske spændinger til at stoppe planerne.

  • 4
  • 3

Jeg har ikke kunnet finde noget estimat på hvor mange km elnet 2015 ambitionen/planen indeholdt eller medførte, men tre år lyder ikke helt usandsynligt til at lave et kompetent overslag over hvor mange højspændingsmaster der skal til og derefter indse at det holder overhovedet ingen steder...

Pr. 31/3-2017 var 98,1 % af Indiens landsbyer elektrificerede. Den region, der lå lavest var Arunachal Pradesh med 73,3 %, hvilket ikke kan undre, beliggenheden taget i betragtning.

Jeg har ikke kunnet finde detaljerede tal for installationen af højspændingsledninger fra før 1978 (I Indien opgøres strømdata fra april til marts det efterfølgende år)

I perioden 01.04.1978-31.03.2018 blev der installeret følgende højspændingsledninger:

800 kV: 6.124 km (HVDC) 500 kV: 9.432 km (HVDC) 765 kV: 35.059 km 400 kV: 171.600 km 220 kV: 168.755 km I alt: 390.970 km

I perioden 01.04.2017-31.03-2018 (sidste år) blev der installeret følgende højspændingsledninger:

800 kV: 0 km (HVDC) 500 kV: 0 km (HVDC) 765 kV: 3.819 km 400 kV: 13.813 km 220 kV: 5.487 km I alt: 23.119 km

Den totale længde af højspændings ledninger på 66 kV og over var pr. 31.03.18 615.223 km.

Den samlede længde af transmissionsledninger under 66 kV var på astronomiske 10.075.755 km.

Jeg har uploadet et kort, hvor man kan se Indiens højspændingsnet. Det er mildest talt en kompliceret affære (og jeg er glad for, at transformer stationer ikke indgår i debatten).

Der er ingen lette løsninger.

  • 8
  • 1

På det berygtede COP-15 møde i København i 2009 lovede Indien at reducere deres CO2 emission intensity i 2020 med 20-25 % i forhold til niveauet i 2005.

Det lyder pænt, men er i virkeligheden elastik i metermål. ”Emission intensity” defineres nemlig som (CO2 emission i ton) divideret med (GPD (PPP) i 1000 $).

GDP (PPP) er bruttonationalproduktet justeret mht. købekraft.

I perioden 2005-2016 har Indien rent faktisk reduceret deres ”emission intensity” fra 0,34 til 0,31 samtidig med at emissionen af CO2 fordobledes 1.263 til 2.534 Megaton CO2.

Nu dækker 50 GW over en 9 årig periode, vel ikke engang nedlægningen af gamle værker, Henrik, eller har du et overblik(link), der kan klarlægge yderligere?

Man se på forhistorien. Det Indiske Energiministerium oplyser følgende for installeret effekt i perioden 31. marts 2012 til 31.marts 2017:

Kul_: 80.141 MW Vind: 15.383 MW Sol_: 11.348 MW

Der blev med andre ord installeret 3 gange mere kulkraft end sol og vind tilsammen.

I samme periode blev den årlige kul-strøm forøget med 332.364 GWh til 944.861 GWh, mens vedvarende energi-strøm (sol+vind+bio+små vandmøller) blev forøget med 30.643 GWh til 81.869 GWh .

Forøgelsen i kul-strøm var 11 gange større end forøgelsen af grøn strøm i perioden.

Produktionen af kul-strøm var 11,5 gange større end grøn strøm i året 2016-2017.

Pr. 28.februar 2018 oplyser Indiens statistiske kontor følgende installerede kapaciteter:

Kul_: 197.171 MW Vind: 32.958 MW Sol_: 19.584 MW

Jeg har uploadet en graf fra EU's ”Emission Database for Global Atmospheric Research” (EDGAR), som viser den meget kedelige udvikling i Indiens CO2 udledning, hvor man kan se, at CO2 emissionen er stærkt stigende (på trods af de pæne ord på COP-15) samtidig med at ”emission intensity” er svagt faldende.

Der er plads til forbedringer.

Indregistreringer af nye biler, er vokset med 18% i snit om året, i de sidste 4 år i træk, så mon ikke det meget bedre forklarer, hvor dine 4,7% kommer fra?

Nej Søren. Se på den gule søjle i grafen fra EDGAR.

Nej, Inderne blæser bestemt ikke Paris-aftalen et stykke. Indiens PM Narendra Modi kalder det ligefrem for "en moralsk kriminel handling" at svigte sine forpligtelser ift Paris-aftalen.

Ja Søren, det er pæne ord, men se på den stigning i CO2 udledningen siden COP-15 i 2009 og forøgelsen af kapaciteten for kul-strøm som anført ovenfor.

Det er desværre realiteter.

  • 7
  • 1

Hvorfor Indien nu skære ned på planerne, ved jeg ikke, for det kan ikke kun være af økonomiske årsager, da især Rusland tilbyder at bygge, drive og finaniciere nye atomkraftværker, som de lige har gjort med Tyrkiet.

Måske har indien også indset at kraftværkskapacitet ikke hjælper uden en massiv opgradering af deres distributionsnet, og det er der nok ikke nogen lande der tilbyder at financiere.

Indien har et ret stort Thorium program, da de ikke har ret meget Uran: https://www.indiatimes.com/news/india-has-... Desværre har de hovedsageligt satset på at breede U233 fra Thorium i deres fastbrændsels-reaktorer. De er nok ved at forstå at det er en bøvlet og dyr måde at skaffe brændsel på. Derfor har det ingen mening for dem at blive ved med at bygge fastbrændsels-reaktorer.

  • 2
  • 0

Der er ingen lette løsninger.

Umiddelbart skræmmer omfanget af opgaven, på den anden side set kan man komme langt med 10 eller 20 millioner indere, dedikerede til arbejdet- og det er befolkningstallet taget i betragtning måske endda realistisk.

Fint indlæg Henrik - tak for det!

  • 4
  • 1

Detta för att massproduktion av kompletta reaktorer i fabrik börjar närma sig marknaden efter att under lång tid byggts så för militären.

I Kinas fall ligger deras lilla gaskylda högtemperatursreaktor närmast i tiden.

Om de första fungerar bra är planen att ersätta kolpannor.

Det är den enda teknik som kan priskonkurrera mot befintliga moderna kolkraftverk, bara fundera på skillnaden med logistik från kolfyndighet till kraftverk och på kraftverket.

Jag tror dock att det vore smartare att använda flytande NaCl i stället för heliumgas, med tanke på att den Tyska förebilden (GenIV om de specifikationerna funnits på 19080:talet, torium breeder) fick problem med grafitkulors flöde.

De nya reaktorerna kommer dessutom producera alla energiformer det moderna samhället kräver inte bara minoriteten elektricitet, därför kommer fattiga länder slippa dyra elnät.

Fundera på en omättlig marknad globalt och där produkten leder till så stor tillväxt i de regioner de monteras så tillväxten med råge betalar hela investeringen på kort tid?

Efter WWII kom ett Coca cola kylskåp till vart samhälle i Afrika, befolkningen drack och låtsades att de tillhörde den rika världen.

Under 2040:talet kommer en walkaway safe autonom högtemperatursreaktor ligga 30 meter under mark i alla afrikanska tätorter och förse befolkningen med elektricitet och syntetiska drivmedel, styrda av det lokala behovet av eleffekt.

Konstgödsel, råvaror till plastindustrin och cement, kommer produceras med processvärme från modern kärnkraft. Likaså kommer metallurgi drivas med kärnenergi.

Inte konstigt att Indien hoppar av EPR och AP-1000, de har ju egna modeller som passar bättre och kostar som ett gaskraftverk.

Se denna som ett exempel för Indien under 2020:talet

http://www.barc.gov.in/reactor/ahwr.pdf

  • 1
  • 3

Inte konstigt att Indien hoppar av EPR och AP-1000, de har ju egna modeller som passar bättre och kostar som ett gaskraftverk.

Det er meget tænkeligt at de satser på små modulære reaktorer på den lidt længere bane, men der er, så vidt jeg kan se, intet som tyder på at de har et færdigudviklet design liggende. Jeg har dog en mistanke om at de måske har slået pjalterne sammen med kineserne. Det ville være oplagt.

  • 1
  • 0

Søren Lund skrev:

CO2-udledningen fra EU-28 toppede i 1979, og er faldet lige siden. Resten af Europa toppede i 1988 og USA i 2005.

CO2- udledningen i EU-28 toppede i 1979 pga. to forhold:

1) 2. oliekrise 1980-83

Efter den 1. oliekrise begyndte verdensøkonomien så småt at rette sig op igen. Men i 1979-80 fik verden endnu et oliechok - oliepriserne steg til det dobbelte, og den 2. oliekrise var en realitet. Følgerne blev i visse lande endnu værre end efter den første krise. Arbejdsløsheden steg igen voldsomt, ligesom produktionen faldt i adskillige lande i årene 1981-82.

2) Igangsætningen af atomkraftværker omkring 1980.

Se denne kurve over CO2 udledningen pr. indbygger, hvor jeg har sammenlignet Danmark og Holland (som kun har et enkelt beskedent værk) med typiske atom-nationer som Frankrig og Sverige. (Det kan tage lidt tid at loade kurverne.)

Atom-nationerne har belastet atmosfæren med langt mindre CO2 pr. indbygger end eksempelvis Danmark, og i 2013 havde vi endnu ikke nået deres lave niveau.

Din kurve for ”Resten af Euro” er uforståelig: udledningen af CO2 vises halveret i perioden 1988-1992., formentlig kun fordi flere lande i Østeuropa er udgået af sammentællingen i forbindelse med opløsningen af jerntæppet. I øvrigt toppede USA i 2000 og ikke i 2005.

Danmark toppede først i 1996 :-)

  • 4
  • 2

CO2- udledningen i EU-28 toppede i 1979 pga. to forhold:

1) 2. oliekrise 1980-83

2) Igangsætningen af atomkraftværker omkring 1980.

.... samt nok den væsentligste:

3) At vi generelt i EU lagde restriktioner og afgifter på energiforbrug, således at man, på et tidligt tidspunkt motiverede både industri og forbrugere til at investere i energibesparende tiltag, så som isolering, biler med "langt på literen", lære hinanden at slukke for lyset, osv, osv....

Ad. 3) var naturligvis en reaktion på Ad. 1), men hverken Ad. 1) eller Ad. 2) kan i sig selv forklare at EU-28 toppede hele 26 år før USA.

  • 4
  • 0

Se denne kurve over CO2 udledningen pr. indbygger, hvor jeg har sammenlignet Danmark og Holland (som kun har et enkelt beskedent værk) med typiske atom-nationer som Frankrig og Sverige.

I øvrigt er det interessant at sammenholde kurverne for Danmark og Frankrig.

Danmark har selvfølgelig, som det ses, udledt mere CO2 pr indb. lige siden 50'erne (oliefyrenes indtog), fordi vi har et større opvarmningsbehov end franskmændene, og generelt også et højere GDP.

Men, trods Frankrigs atomkraft først begyndte at levere noget af betydning i 1979, så skal vi helt tilbage til 1962, før forskellen er mindre end den var i 2012.

Og siden 2012 er den Danske CO2-udledning fra elproduktion jo faldet markant (hvilket dit link jo desværre ikke har med).

Med blot 40% vindpenetration vs franskmændenes 75% atomkraft, har vi stort set formået at indhente franskmændene - trods vor naturligt større varmebehov.

Det ses tydeligst ved at den danske udledning faldt fra 13,71 t i 1996 (hvor Auken for alvor sparkede vind-udbygningen igang) til kun 6,51 t i 2012, hvor vindpenetrationen var oppe på 28%.

= et fald på 7,2 t pr indb., svarende til 52% på 16 år.

Fra 1979 (hvor franskmændene idriftsatte de første akraftværker) til 2012, er franskmændenes udledning kun faldet med 4,0 t, svarende til 42% på 33 år.

  • 7
  • 2

EU-28 toppede hele 26 år før USA

Dit udsagn om at EU-28 toppede hele 26 år før USA behøver en vis uddybning. Den vil jeg gerne bidrag med. Udgangspunktet er, at forklaringen er ganske enkel: Du har eller din/e kilde/r har ’afgrænsningsproblemer’.

Min favorit-kilde, IEA, benytter også betegnelsen ’EU-28’ og den omfatter, fra 1990 og fremefter, alle de nuværende 28 medlemmer, og dermed også de tre baltiske republikker (Estland, Letland og Litauen), der indtil august 1991 var en del af Sovjetunionen og de østeuropæiske lande, fra Polen i nord til Bulgarien i syd, der inden Berlin-murens fald i nov. 1989 var en del af ’Østblokken’ (Comecon) og derefter i to omgange, 1. maj 2004 og 1. januar 2007, blev medlemmer af EU samt Kroatien, der blev optaget den 1. juli 2013. Denne afgrænsning betyder, at EU-28 - fx hvad angår faldende CO2-emissioner – ’drager fordel’ af den økonomiske tilbagegang med alt, hvad deraf følger inkl. kollaps i energiforbrug og delvis begyndende brændselsomlægning, som i større eller mindre omfang foregik i de nævnte lande i tiden fra Murens fald i 1989 og Sovjetunionens kollaps i 1991 og frem til landenes optagelse i EU. Disse fald opvejer i en udstrækning de stigninger, som foregik bl.a. i Frankrig, Spanien, Italien, Irland, Finland, og Danmark frem til lidt over midten af 00erne.

Med baggrund i IEA’s database, desværre kun med data til 2015, kan følgende slås fast:

EU-28’s CO2-emissioner, fra ’fuel combustion' i energisektoren og transportsektoren, faldt en smule mellem 1990 og 2000, steg derefter lidt og fladede derpå ud lidt under 1990-niveauet i 2003-06. Derefter er emissionerne faldet støt til niveauet 20% under 1990 i 2015. I absolutte tal: 1990 – 4 Gton, 2015 – 3.2 Gton. Pr. indbygger: 8.4 ton i 1990, 6.3 ton i 2015.

USA’s CO2-emissioner steg markant fra 1990 til 2005, med ca. 20% ift. 1990, hvorefter de fladede ud i 2006-07 og faldt i 2008. Siden er de faldet støt, men i 2015 lå de altså stadigvæk 8% over 1990-niveauet. I absolutte tal: 1990 – 4.8 Gton, 2015 – 5.1 Gton. Pr. indbygger: 19.2 ton i 1990, 16.2 ton i 2015.

Altså: USA og EU-28 toppede faktisk nogenlunde samtidigt i 2005-07, hvor Lehmann Brothers vendte op og ned på verden.

Til sidst om Frankrig og Danmark:

I Frankrig lå CO2-emissionerne pr. indbygger fast på 6 tons, fra 1990 til 2005. Derefter har der været et støt fald til 4.3 tons i 2014-15. Altså 28% på 10 år, altså 3 procent pr. år, sådan i helt runde tal.

I Danmark toppede udledningerne/indbygger med 13.6 tons i 1996, og faldt derefter støt, bortset fra udsving, op og ned, som følge af el-udvekslingen med udlandet, til 5.6 tons i 2015. Altså knap 60% på 19 år, altså 3 procent pr. år, sådan i helt runde tal.

  • 1
  • 0

Du har eller din/e kilde/r har ’afgrænsningsproblemer’.

Min favorit-kilde, IEA ....

Mads - min kilde er i dette tilfælde Carbon Dioxide Information Analysis Center, som, sammen med sin datter-organisation, World Data Center for Atmospheric Trace Gases, har været organiseret under US Department of Energy i over 30 år, udelukkende med ansvaret for at indsamle fakta om verdens CO2-udledning.

Data-administrationen blev i 2017 overtaget af DOE's Environmental System Science Data Infrastructure, hvormed CDIAC ophørte.

Kunne du ikke lige præcisere hvor CDIAC har regnet forkert?

.... og dernæst måske forklare, hvorfor du, nærmest i enhver henseende, har valgt at udpege IEA som din favorit-kilde, når der næppe findes et analysebureau (hvis ikke 'tænketank' er mere beskrivende for IEA) i verden, der i en sådan grad, og fra så mange sider, kritiseres for bevidst og systematisk vildledning?

https://en.wikipedia.org/wiki/Internationa...

  • 6
  • 0

Det er i grunden utroligt så mange, oplyste mennesker, der tilsyneladende elsker at hade IEA. Ak ja.

Jeg troede ellers, at der her på siden var indgået en vis borgfred, gående ud på at IEA er (super-) gode til historiske data, men mindre gode end mange kunne tænke sig til at lave fremskrivninger, især om udviklingen i installeret effekt af sol og vind rundt omkring på kloden. Men nu kritiserer du også IEA for ikke at have styr på historiske data om CO2-emissionerne. Jeg må fastholde, at dine nye amerikanske venner fra CDIAC har problemer, hvad angår afgræsningen af EU-28 før 1991 og ’Europe (other)’ før og efter 1991.

Man må sige, at dit link til IEA-bashingen på wikipedia er rimeligt godt opdateret, og at det viser at kritikken af IEA er, skal vi sige, diversificeret: Den saudiske olieminister kritiserede på dette års møde i Davos IEA for at hype for meget til fordel for de amerikanske skiferolieproducenter. Selv vil jeg sige, at hvis man er nået til et punkt, hvor man både kan risikere kritik for ikke at være grøn nok, og for at lave rapporter om oliemarkedet, som ikke tager nok hensyn til den konventionelle olieproduktion i Mellemøsten, så står det nok ikke så slemt til…

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at vende tilbage til en lidt mere nærliggende udløber af artiklens oprindelige tema nemlig at manglen på stabil og tilstrækkelig elforsyning ikke bare handler om fuel-mix, men mindst ligeså meget om, at der er kæmpestore problemer i Indiens transmissionsnet og distributionsnet.

Ja, jeg har anvendt min ’favorit-kilde’ IEA til at lave et par hurtige sammenligninger af omfanget af egetforbrug og tab i elforsyningen i hhv. Indien, Kina, og EU-28 i 2000, 2010 og 2015. Det viser sig, at Indien befinder sig i sin helt egen klasse, hvad angår ’tab’ set i forhold til elproduktionen: 27% i 2000, 20% i 2010 og 19% i 2015. Egetforbruget lå på 6-7%. I Kina har man den omvendte situation: Egetforbruget udgjorde 16% i 2000, og var faldet til 12% i 2010 og 2015. Tabet var derimod nede på 7% i 2000, 6% i 2010 og 5% i 2015, mens tabet udgjorde 7% i 2000, 6% i 2010 og 5% i 2015. Noget kunne tyde på, at der er forskelle i de to store landes opgørelsesmetoder, som IEA indtil videre ikke har kunnet komme til bunds i.

Til sammenligning: Egetforbruget i EU-28 gik fra 10% i 2000 til 9% i 2015, men tabet faldt fra 7.2% i 2000 til 6.4% i 2015. Tallene for Danmark er: Egetforbruget var 5.9% i 2000, 7.2% i 2015, mens tabet gik fra 5.8% i 2000 over 6.8% i 2010 til 6.3% i 2015.

Med andre ord: Elforsyningen i Indien og Kina mister begge 10-15%-points mere af deres produktion, inden strømmen når frem til forbrugerne end tilfældet er i EU-28 og Danmark. Det er klart, at decentral produktion, især på basis af sol, vil kunne bidrage til det bliver mere teknisk og især økonomisk overkommeligt at ’walk the last mile’ i Indien, dvs. sørge for elektrificering af de sidste 15-20 eller 25% af husholdningerne. Ovenikøbet på en sådan måde, at det bliver mere overkommeligt for de fattige husholdninger, som der overvejende er tale om, at betale for tilslutning og forbrug af strøm fra individuelle løsninger dvs. ’solar home systems’ og/eller forsyning af flere boliger gennem mini- eller micro-grids.

  • 0
  • 0

Det tror jag inte för Kina och Indien är ärkefiender, men Ryssland är kärnkraftsvän med bägge.

Imponerande är att Indien går vidare med sin trestegs energipolitik i oförminskad fart sedan Indiens parlament slog fast den 1956.

Nu startar steg två med snabba natriumkylda breedreaktorer så kommer steg tre med billiga toriumreaktorer som startar på syntetiskt uran (U233) från steg två som i sin tur fått sitt bränsle (plutonium) från steg ett.

Jag tror att deras vision kommer lyckas hundra år efter det att landets långsiktiga energiplan formulerades.

Tänk om Danmark och Sverige hade så hållbara och resursskapande energiplaner, i stället för dagens som går ut på att maximera energiskatter?

  • 3
  • 3

Indiens regering og politikere er ikke dumme, de ved udemærket at afbrænding af kul er tæt på massemord i deres eget land, så de har helt sikkert ikke sagt "Vi dropper sgu' atomkraft og brænder kul af i stedet for."

Indiens befolkning stiger med 3x Danmarks befolkning om året. Indiens regering ved godt at kul er den billigste energiform overhovedet, og at de ingen moralsk forpligtelse har, til at holde sig tilbage. Danmark har jo også gennem tiden brændt ENORMT meget kul af, for eksempel på Studstrupværket, hvor man i gamle dage altid kunne betragte den gule stribe ned over Jylland, hvis man stod ovre på Mols. De vil op på vores levestandard, og det forudsætter billig energi. Samtidig har de enorme ressourcer af kul. Den kul bliver uværgerligt brugt op.

  • 2
  • 10

kul er den billigste energiform overhovedet

Det er heldigvis ikke sandt længere. Der er masser af steder hvor landvind eller solceller billigere end kulkraft, også fra selv allerede afskrevne kulkraftværker. Og med den prisudvikling, der er på landvind og solceller, så bliver det flere og flere steder hele tiden.

  • 6
  • 3

Det er ikke kun hvad koster en atom-kWh kontra hvad koster en Vind-kWh, eller Sol-kWh

en anden MEGET vigtig faktor er at det er muligt at bygge rigtig mange "små" vind/sol anlæg og få strøm fra dem meget hurtigt, i den ende af landet hvor det nu skal bruges.. et Atom anlæg taget ca 15-30 år at planlægge og bygge, til den tid er det ikke sikkert at det er i den lands del der er det meget store behov for strøm, hvofor prisen blive endnu højre da der nu også skal bygges et stort ledning net, til der hvor behovet er flytte hen..

  • 3
  • 3

Peter Hansen "Indiens regering ved godt at kul er den billigste energiform overhovedet"

Den forestilling er svær at opretholde.

Forbes 30. jan. 2018 - Renewable energy costs have fallen 50% in two years, and are forecast to continue dropping apace. New wind and solar is now 20% cheaper than existing coal-fired generation's average wholesale power price, and 65% of India's coal power generation is being sold at higher rates than new renewable ...

Det var så det.

  • 8
  • 5

Som yderligere kommentar, så er usubsidieret vindenergi i USA nu billigere end blot det kul, der skal indkøbes for at producere en kWh elektricitet.

Så kan man fundere lidt på, hvordan resten af OPEX og CAPEX skal dækkes.

Foreløbigt går alle utilities, der er har for meget kul og KK i deres mix konkurs på stribe og den gale præsident vil fjerne kapitalistisk markedsregulering.

Her i Danmark er kulkraftværkerne af meget bedre kvalitet og dermed effektivere foruden at de sælger fjernvarme til kunder der er tvunget med.

Kulkraftværkernes fremtid her i Danmark er også truet.

  • 7
  • 3

Men nu kritiserer du også IEA for ikke at have styr på historiske data om CO2-emissionerne. Jeg må fastholde, at dine nye amerikanske venner fra CDIAC har problemer, hvad angår afgræsningen af EU-28 før 1991 og ’Europe (other)’ før og efter 1991.

Nej, egentlig ikke - jeg spørger hvor du specifikt ser fejl i CDIAC's data - hvilket du stadig ikke har præciseret.

Med EU-28, mener CDIAC selvfølgelig udledningen fra de 28 lande, som blev medlem af EU-28, både før og siden de blev medlem. Det ser jeg intet afgrænsningsproblem i, med mindre vi taler om de data, der ligger så langt tilbage, at det var svært at specificere hvor landegrænserne egentlig gik.

Men det er jo ikke relevant for den periode vi diskuterer.

Derudover undrer jeg mig bare over din ensidige favorisering af IEA, som bl.a. savner en verificering af at deres historiske data skulle være så (super-)meget bedre end f.eks. CDIAC's.

Ikke fordi der er noget forkert i at favorisere et analyseinstitut, frem for et andet. Jeg favoriserer selv CDIAC (nu ESSDI), fordi deres fokus helt entydigt består i at skaffe faktuelle data om verdens CO2-udledning, så USA's miljø- og energimisterier er korrekt oplyst.

IEA's fokus er jo en del mere broget, og qua de mange totalt fejlslagne fremskrivninger, som hver gang rammer galt til samme side, kan man jo med god ret betvivle deres neutralitet.

Trods det, henviser jeg jo ofte selv, både til IEA's data og fremskrivninger, men jeg kunne ikke drømme om hverken at favorisere dem, eller lade dem stå alene, eller (i særdeleshed) bruge dem til at efterprøve korrektheden af andres data og fremskrivninger.

IEA's fremskrivninger er derimod "super-gode" til f.eks. at sætte en absolut minimum for hvad man realistisk bør forvente om VE's fremtidige rolle - og jeg refererer derfor sjældent til dem, uden at tilføje beskrivelsen "det mest konservative estimat" - mens jeg samtidig "favoriserer" de analytikere, hvis historiske fremskrivninger typisk viser sig at afspejle virkeligheden, i modsætning til IEA's.

  • 8
  • 2

Hvad med alle dem som er vågne i løbet af dagen og kan bruge solpaneler i hjemmet og på jobbet. Sol er jo en ret sikker begivenhed i Indien, hver eneste dag.

Derudover er der i et grid, der ekspanderer 6-7% årligt rigeligt plads til ny generation og det er nu stort set kun vedvarende energi.

Det statslige indiske kul selskab er verdens største og de har som sigte at blive selvforsynede med kul. En super enkel løsning er at fortsætte som Indien gør nu og reducere utilization af den kostbare, forurenende og vandsugende kulkraft.

En af de sikreste trends i denne verden er at vedvarende energi falder i pris og overtager markedet fra dyre og farlige metoder til at fremstille strøm.

Sidste år var rabatten 20% i forhold til kul wholesale prisen næste år sikkert større, så bedste gæt er at rigtigt mange med fornøjelse vil bruge billigere vedvarende energi.

  • 1
  • 5

Måske et midlertidigt tilbageskridt i Indien, men på langt sigt er der ingen vej uden om kernekraftens fordele for så stort et land.

Den virkelige nyhed er jo at kernekraften på verdensplan gør store forskridt. Desværre er Danmark ikke trådt ind i kredsen af lande der har kernekraft, men det gør nu tilgengæld Bangladesh, De Forenede Emirater, Hviderusland, Tyrkiet og Egypten. Ifølge www.world-nuclear.org er vi i 2050 oppe på at kernekraften bærer en 25% andel at verdens samlede energi last.

Endeligt bør det nævnes at Indien kæmper med at få udviklet Thorium reaktoren, hvoraf de nærmest har ubegrænsede resourcer, men det er stadig "one for the future".

Her har jeg læst om dette: http://www.world-nuclear.org/getattachment...

  • 5
  • 5

Et modulært opbygget system af MSR, molten salt reactor, tager ikke lang tid at bygge. Når reaktoren kommer komplet i en container, og "bare" skal stilles i et betonforet "hul i jorden" kan den erstatte kul-kedlen i et traditionelt kraftværk. Så omstillingen fra kul, olie, gas og biomasse, kan bygges på få år, hvis vi politisk vil. Der er ikke noget tekniskt til hinder for omstilling til ren energi!

https://www.energy-supply.dk/article/view/...

Selv en kæmpe stor 1.400 MWe (4000 MWt) PWR, kan bygges som barmarksværk på 5-6 år. Men hold da endelig fast i fordommene og løgnen om atomkraftværkerne.

I mellemtiden går high tech løsningerne uden om Danmark, EU og USA, til de nye Supermagter: Kina og Indien.

  • 4
  • 9

Jens Stubbe skrev:

Derudover er der i et grid, der ekspanderer 6-7% årligt rigeligt plads til ny generation og det er nu stort set kun vedvarende energi.

Det sidste er fri fantasi.

Indien opererer med 5-års planer. Her er planerne for ny kulværker:

2017-22: 83.560 MW ( 35.705 MW opført. 47.855 MW under opførelse) 2022-27: 46.420 MW (foreløbig plan)

Indien satser stadigvæk på kulkraft - men:

I planen 2022-27 regner Indien med en kraftig ekspansion af solcellesektoren. Allerede i første kvartal 2018 oversteg produktionen af strøm fra solceller produktionen af strøm fra vindmøller.

  • 2
  • 1

Torben Mads Kristensen skrev:

Det viser sig, at Indien befinder sig i sin helt egen klasse, hvad angår ’tab’ set i forhold til elproduktionen: 27% i 2000, 20% i 2010 og 19% i 2015.

Sjov nok oplyser inderne selv, at tabet i 2010 var 24,0% og 22,8% i 2015. Nu er der store regionale forskelle. Der er stationer i delstaten Gujarat, hvor distributionstabet er nede på 7,0%, mens det i delstaten Kashmir provinsen er oppe på 57,4%.

Elforsyningen i Indien og Kina mister begge 10-15%-points mere af deres produktion, inden strømmen når frem til forbrugerne end tilfældet er i EU-28 og Danmark.

Det er ikke nødvendigvis den hele sandhed for Indien.

Har du nogen sinde hørt om snydeaftapninger fra nettet og omgåelse af elmålere? Det er et kæmpe problem i Indien, selv om regeringen pt. forsyner 23 millioner inderen, der lever under fattigdomsgrænsen, med gratis strøm. Mere er under udbygning.

Wikipedia skriver om Power theft:

According to the annual Emerging Markets Smart Grid: Outlook 2015 study by the Northeast Group, LLC, the world loses US$89.3 billion annually to electricity theft. The highest losses were in India ($16.2 billion)…

Du skriver endvidere:

Det er klart, at decentral produktion, især på basis af sol, vil kunne bidrage til det bliver mere teknisk og især økonomisk overkommeligt at ’walk the last mile’ i Indien, dvs. sørge for elektrificering af de sidste 15-20 eller 25% af husholdningerne.

Det ændrer intet på tabet i det eksisterende net.

  • 2
  • 2

Søren Lund skrev:

Det ses tydeligst ved at den danske udledning faldt fra 13,71 t i 1996 (hvor Auken for alvor sparkede vind-udbygningen igang) til kun 6,51 t i 2012, hvor vindpenetrationen var oppe på 28%.

= et fald på 7,2 t pr indb., svarende til 52% på 16 år.

Fra 1979 (hvor franskmændene idriftsatte de første akraftværker) til 2012, er franskmændenes udledning kun faldet med 4,0 t, svarende til 42% på 33 år.

Det er alt sammen faktuelt rigtigt, men tager ikke hensyn til, at Frankrig (eller Sverige) i årtier pga. atomkraft har haft en langt lavere udledning af CO2 end i Danmark.

Med et markant lavere udgangspunkt pga. rettidig omhu, er tilskyndelsen til yderligere reduktion af CO2 i Frankrig og Sverige selvfølgelig behersket, indtil klima-svinere som Danmark følger trop.

Søren Lund kunne lige så godt have skrevet:

I 1996 var udledningen i Danmark af CO2 pr. indbygger 128 % større end i Frankrig eller i Sverige.

Selv 16 år senere og på trods af en imponerende indsats med vindmøller, var udledningen af CO2 i Danmark stadig 28 % større end i Frankrig og 32 % større end i Sverige.

  • 3
  • 5

Ja det ser dejligt lyst ud for atomkraft, som du påpeger.

Som jeg sagde i et af de første kommentarer her i bloggen Tjah og hvad, så om Indien efter PHKs mening skrotter 2/3 af planlagte Akraft udvidelser. Resten af verden og såmænd også Indien skal nok finde ud af det...... Iøvrigt er Indien slet ikke hoppet på CO2 limpinden. De har faktisk givet tilladelse til at udbygge udvinding fra kulminer, samtidigt med at der nu ikke betales ved kasse et for yderligere vindkraftanlæg. Noget der pludselig sætter den udvikling i stå. Dertil kommer store told afgifter på solcelle anlæg fra Kina for at hjælpe Indiens egen industri igang på det område. Det ser ikke lyst ud for CO2 profeterne når det gælder om at presse propagandcitronen ved pludseligt at interessere sig for.... Indien.

  • 2
  • 6

Henrik Petersen

Sidste år var der 8 måneder i træk uden ny power generation kom online som ikke var vedvarende og der blev etableret mest vedvarende energi set over hele året.

Vedvarende energi er markant billigere og det økonomiske gab udvider sig hurtigt.

  • 5
  • 2

Niels Vestergaard Jespersen

Inden du glæder dig for meget over tilladelser til kulminedrift så var det måske værd at analysere om det er sandsynligt at nogen vil bruge tilladelserne.

Det er meget usandsynligt at vedvarende energi ikke fortsætter med at blive billigere i Indien og allerede nu dækker vedvarende energi majoriteten af ny kraftværks kapacitet i landet.

Det er forøvrigt morsomt at du får den gode nyhed at der nu er auktioner i Indien til at lyde skidt.

  • 5
  • 2

Sidste år var der 8 måneder i træk uden ny power generation kom online som ikke var vedvarende og der blev etableret mest vedvarende energi set over hele året.

Dit udsagn - hvor ønskeligt det end måtte være - er ubekendt i det Indiske Energiministerieum.

Her må jeg henholde til ministeriets dokumentation for, at kulkraft pt. stadig er en markant betydende faktor, selv om inderne gerne ser og håber på, at andelen af solenergi stiger.

Har du dokumentation for dine påstande ?

  • 2
  • 8

Mit spørgsmål:

Dit udsagn - hvor ønskeligt det end måtte være - er ubekendt i det Indiske Energiministerieum.

Her må jeg henholde til ministeriets dokumentation for, at kulkraft pt. stadig er en markant betydende faktor, selv om inderne gerne ser og håber på, at andelen af solenergi stiger.

Har du dokumentation for dine påstande ?

Har pt. høstet 4 thumbs-down!?

Ingen af de uvidende båtnakker har desværre evnet at imødegå de påstande, som de mishager.

Mit spørgsmål til dem er derfor: Dokumenter venligst, at kulkraft i 5-årsplanen 2017-2022 er fremhæver sol og vind frem for kulkraft?

I hht mine oplysninger indeholder 5-års planen følgende:

2017-22: 83.560 MW ( 35.705 MW opført. 47.855 MW under opførelse)

Jeg lader mig meget gerne belære.

  • 1
  • 8

Niels Vestergaard Jespersen Inden du glæder dig for meget over tilladelser til kulminedrift så var det måske værd at analysere om det er sandsynligt at nogen vil bruge tilladelserne. Det er meget usandsynligt at vedvarende energi ikke fortsætter med at blive billigere i Indien og allerede nu dækker vedvarende energi majoriteten af ny kraftværks kapacitet i landet. Det er forøvrigt morsomt at du får den gode nyhed at der nu er auktioner i Indien til at lyde skidt.

Jeg hverken glæder mg eller får noget til at lyde på en eller anden måde.

Jeg refererer ting som PHK ikke medtager i sin propaganda. Uden at hverken udtrykke glæde eller det modsatte. Der er tale om at der er mangel på kul - også til opvarmningsformål, hvor regeringen var tilbageholdende med at udvide forbruget ved at give licens til udvinding i kulminer. Det blev der lavet om på ret drastisk. -Altså ingen CO2 politik her. Jeg refererer ikke til auktioner - hvor har du den opfattelse fra? Der ere tale om vindmøller som ikke får den pris der tidligere var stillet i udsigt fordi driftstilladelser ikke var udsted t før idrifttagning. Det betød at nye vindmølleejere pludselig stod med meget mindre garanteret pris , helt overraskenbde. Det har ført til at man nu ikke ser så stor interesse fra privare for at investere som man gjorde før. Heller ikke med i PHKs propaganda.

Som omtalt andetsteds i Ingeniøren nu til aften (Jens Ramskovs artikel) har PHK nok heller ikke læst regeringens redegørelse rigtigt. Atomkraft er da stadig en stor del af fremtiden og der bliver løbende annonceret indkøb af dampgeneratorer etc i pressen til igangværende anlægsarbejder. Altså, cherry picking fra PHK vil jeg påstå.

  • 2
  • 6

@Arne Jørgensen

Tak for din respons, som er nok så væsentlig.

Tilbage står desværre Indiens fortsatte satsning på kulenergi i den løbende 5-års plan, i henhold til de af mig tidligere oplyste kapaciteter i henhold til planen 2017-2022.

Som det fremgår af din reference foregår idriftsætningen og borttagningen af kulkraftværker i spring, og følgelig skal status ses over den 5-års periode, som fremgår af Indiens planlægning.

Efter 2022 regner man foreløbig med markant mere solenergi.

  • 2
  • 2

Henrik Petersen

Her en artikel som påstår at der blev etableret mere RE kapacitet. https://cleantechnica.com/2018/04/17/india...

Og her en artikel om 8 måneders pause for ny kulkraft i Indien. https://cleantechnica.com/2018/04/17/india...

Hvis du ser fremad så har Indien også sat som mål at landets kulforbrug skal dækkes af landets egne miner.

Nok mere en naturlig konsekvens af forventet mindre forbrug i fremtiden end forøgelse af den indenlandske efterspørgsel efter kul. Men det er jo indtil videre spekulation, da det jo kan være at Indien indfører kul subsidier, der kan holde hånden under kulkraft.

Personligt tror jeg at inderne i valget mellem at skulle subsidiere kul eller KK vil foretrække KK.

  • 1
  • 2

Michael Fos

"Et modulært opbygget system af MSR, molten salt reactor, tager ikke lang tid at bygge. Når reaktoren kommer komplet i en container, og "bare" skal stilles i et betonforet "hul i jorden" kan den erstatte kul-kedlen i et traditionelt kraftværk. Så omstillingen fra kul, olie, gas og biomasse, kan bygges på få år, hvis vi politisk vil. Der er ikke noget tekniskt til hinder for omstilling til ren energi!

https://www.energy-supply.dk/article/view/...

Selv en kæmpe stor 1.400 MWe (4000 MWt) PWR, kan bygges som barmarksværk på 5-6 år. Men hold da endelig fast i fordommene og løgnen om atomkraftværkerne.

I mellemtiden går high tech løsningerne uden om Danmark, EU og USA, til de nye Supermagter: Kina og Indien."

Konstaterer at mit indlæg som svarede på dit indlæg er fjernet pga. dårlig tone.

Jeg fastholder selvfølgelig at påstande i dit indlæg ikke kan dokumenteres, men vil fremover fastholde en tone, hvor du fx ikke udnævnes til KK fanboy. Fremover vil du blive omtalt som pro KK.

  • 2
  • 4

Lidt realiteter i Indien

https://www.thehindubusinessline.com/today...

"Clearly, India has grabbed the solar ball and is running with it. But having done so, it is now the country’s responsibility to lead the ISA by example. First, India can now not afford to go slow on solar installations on its own soil. New solar projects are coming up faster than before but not at the required rate. This is especially true of rooftop solar which hopelessly depends upon States’ willingness to fall in line. Even in large projects, there are ground reports of delays in setting up projects that were won on the promise of very low power prices, and that the performance of some projects already set up is nothing to write home about. Furthermore, initiatives which find an echo in the ISA, such as solar-powered agri pumps and mini grids, are moving at glacial speed in India. It would be silly if India does not get the work done within its borders but raises a blessing hand to the rest of the world. This is something policymakers need to keep in mind.

The ISA founding conference turned out to be a convenient occasion for France and India to meet for a private handshake. The two countries have sought to consolidate their bilateral ties but the joint statement is a hot air balloon. For instance, there is a reaffirmation of commitment to the 9.6 GW nuclear power plant at Jaitapur, but there is nothing in the statement or in the buzz around it to suggest that the project will ever see a spade striking the ground. The nub of the issue is that India wants a price for the reactors that will not make power costlier than Rs. 6.5 a kWhr, while France’s Areva (now EDF) wants more. Similarly, on the Rafale deal, the French push to get India to buy 36 more fighter jets failed to make an impression. This is not surprising given that we’re heading into an election year and when the original deal for 36 fighters has run into a political storm."

  • 0
  • 2

Og dog fik du lige sagt det engang til!

En undskyldning der er en ikke-undskyldning?

Det er flot, virkelig virkelig flot!

  • 1
  • 7

Michael Fos

Du er interessant.

Der er ikke tale om at du har fået en undskyldning af mig - blot et løfte om ikke at blive tituleret som Fanboy og det vil jeg gerne udstrække til alle former for Fanboy's.

Indtil andet er bevist vil jeg stadigt titulere dig som pro KK.

Jeg har i den tid jeg har diskuteret på ing.dk aldrig før haft en klage (eller ihverttilfælde en klage som blev taget til følge) og har selv kun klaget to gange.

Begge gange i forbindelse med Uber sagen, hvor jeg syntes offeret blev urimeligt nedgjort af et par debatører.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten