Er ikke-publiceret Princeton-studie = forskning?

Hej Svend,

Tak for dine kommentarer.

Fagfællebedømt eller peer review burde vel kun være nødvendigt for dem som ikke kan gennemskue metoder og datagrundlag og kun ser på konklusionen.

Ja - og det er jo lige præcis det, som medierne gør: Kun ser på konklusionen.

Jeg har ingen forventning om, at medierne skal have kompetence til at vurdere forskning og forskningsmetoder. Men jeg forventer, at de er kildekritiske, herunder at de forstår forskellen på, om et stykke arbejde har været udsat for uafhængig fagfællebedømmelse eller ej. Og som beskrevet i indlægget, er Jyllands-Posten og Deadline netop ikke tilstrækkeligt kildekritiske.

Til sammenligning spørger mediet A4 Nu en uafhængig forsker, som har læst arbejdspapiret, om gyldigheden af de påståede konklusioner. Hvad denne uafhængige forsker så mener er for nærværende diskussion ligegyldigt - essensen er, at man har fået en uafhængig vurdering af arbejdet og konklusionerne.

Pointen i det konkrete tilfælde er dog nok, at de påståede konklusioner er for interessante til, at man vil hænge sig i noget så kedeligt som fagfællebedømmelse. Derfor æder man konklusionen mere eller mindre råt.

Hej Jens,

Tak for gode tanker og betragtninger - som jeg langt hen ad vejen er enig i.

Jeg vil ikke forholde mig til det aktuelle eksempel, for det har jeg ikke studeret.

Enig, sådan har jeg det også - i hvert fald hvad angår substansen af studiet. Mit ærinde er ikke at skose det pågældende studie eller de pågældende forskere. Deres studie og mediernes efterfølgende behandling af det tjener blot som et illustrativt eksempel.

i går var sad jeg i et tætpakket Aud A på Niels Bohr Institutet og hørte Roger Penrose tale om sin teori for Universet, hvor Universet er cycklisk og afslutningen af en 'æon' glider direke over i en ny 'æon' ved et Big Bang.

Meget spekulativt og diskutabelt, selv om Sir Roger i en artikel på arxiv mener at have fundet evidens herfor i den kosmiske baggrundsstråling, Hvordan og hvorfor kræver en længere forklaring, den får I senere. Alle er langt fra enige, der findes allerede arxiv-artikler, der imødegår dette ud fra den kosmiske baggrundsstråling.

I denne forbindelse er det interessante, at Penrose fortalte, at nu var det lige før, at arxiv-artiklen er accepteret til offentliggørelse - vi mangler kun 'clarifications'.

Jeg er langt fra selv overbevist om rigtigheden af teorien, ud fra det jeg kan forstå, men jeg tøver ikke med at kalde det relevant og tankevækkende forskning, selv om det endnu ikke har bestået et formelt peer-review.

Jeg er enig i essensen af det, du her siger.

Det centrale spørgsmål er dog følgende: Når du skriver en artikel om Penroses studie, vil du så fremlægge det som en uimodsagt sandhed, eller vil du også nævne og fremhæve modargumenter?

Du har allerede selv givet svaret ovenfor: "Alle er langt fra enige, der findes allerede arxiv-artikler, der imødegår dette ud fra den kosmiske baggrundsstråling".

Derudover: Du har en faglig baggrund til at forstå studiets substans. Du kan med andre ord lave en faglig vurdering af studiet (såvel som af mod-studierne).

Du har altså allerede udøvet kildekritik - både fordi du ved, at Penrose er en anerkendt og velanskrevet forsker, og fordi du er bekendt med og omtaler modargumenter. Og du er i stand til at vurdere studiet rent fagligt.

Derfor er det rimeligt, at du kalder Penroses studie for forskning.

Men de andre medier, som ikke er tilstrækkeligt kildekritiske, og som ikke har en faglig baggrund til at vurdere et studies substans, må vente på uafhængige eksperteres bedømmelse og vurdering - før de kan kalde et studie for forskning.

Deri ligger forskellen.

Hertil kan tilføjes, som du uden tvivl er bekendt med, at der er mange eksempler på fremragende forskning, der er blevet forkastet ved peer-review, men som senere er hædret på den ene og anden vis og ændret meget.

Dem er der mange af, ja. Der er bare mange flere, som er blevet forkastet ved peer-review, og som aldrig siden er blevet omtalt eller hædret - fordi det var forkert eller misvisende.

Og her ville jeg så igen bruge kildekritik: Hvem har lavet arbejdet, er de generelt velansete og dygtige, plejer de at lave solid forskning? Og hvad siger andre uafhængige eksperter?

Hvis summen af svarene på disse spørgsmål peger i retning af at arbejdet kan være rigtigt, vil jeg være tilbøjelig til at tro på det.

Hej Anders,

Tak for dit bidrag og dine tanker.

Interessant og relevant spørgsmål, der bliver rejst her. Måske man kunne stille et modspørgsmål: Er alt, der er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter forskning? Er det god forskning? Er resultater og konklusioner heri nødvendigvis sande?

Det er bestemt relevant og spørge om. Og umiddelbart vil jeg sige, at nej - al peer-reviewed og publiceret forskning er ikke god, endsige sand. Det er forhåbentlig et bedste bud på, hvad vi ved - eller tror, vi ved - er sandt på udgivelsestidspunktet. Men vi bliver jo løbende klogere og finder sommetider ud af, at noget alligevel ikke forholdt sig som vi troede.

Samtidig er dette dog ikke et argument for, at vi ikke skal sondre mellem fagfællebedømt og ikke-fagfællebedømt arbejde. Det betyder faktisk bare, at vi også skal være kritiske og kildekritiske over for fagfællebedømt forskning - i det omfang vi kan.

Sagt med andre ord: Uafhængig fagfællebedømmelse er en nødvendig men ikke altid tilstrækkelig betingelse for, at vi kan tale om et stykke arbejde som "rigtigt" eller "sandt".

I tilfældet med nævnte studie, som nogle politiske partier tager til indtægt for at understøtte deres valgte politik, så skal man bare huske på at politik er ideologi og har intet med forskning eller sandhed at gøre. Hvis studiet nu viste det modsatte, ville man nok ikke høre de selvsamme partier argumentere for at de nu skulle revidere deres politik. Så om det nævnte studie er forskning eller ej, er når det kommer til stykket måske (desværre) ikke så vigtigt.

Jeg er meget enig.

Og så meget desto vigtigere er det, at vi som forskere holder fast i nogle standarder, om hvad forskning er, samt om hvad vi ved, måske ved og ikke ved. Så det ikke bliver et tag-selv-bord for politikere, hvor de, med forskere og "forskning" som rygdækning, kan selektere udsagn og undersøgelser til at legitimere deres egen ideologi.