Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Ikke et ord om vores ny (føderal-)regering

Lige siden 1972 har der været folk der har frygtet at EU var ved at udvikle sig til den østlige version af USA.

Frygten synes temmelig ubegrundet efterhånden.

I USA har de f.eks kun 100 dage mellem valgkampene til præsident og føderalregeringen.

I EU er der mere opmærksomhed på - æhh - stort set alt andet, end at vi fik ny præsident og føderalregering igår.

Men det gjorde vi altså.

Præsidenten hedder Charles Michel, er belgier og minder i sin fremtræden mest af alt om en formningslærer for 2A som er helt umulig at bringe ud af fatning.

Statsministeren er tysker, hvilket ihukommende den gamle vits om europæisk himmel&helvede måske ikke er så tosset...

Den ene vicestatsminister er vores egen og I BXL efterhånden højtelskede Margrethe Vestager.

Første arbejdsdag for vores ny føderalregering er COP25 klima topmødet, som mere eller mindre bestemmer om vi vores delstatsregering kan have sæde i det entrale København også om hundrede år uden redningsveste.

Men det er tydeligvis ikke noget der interessere hverken pressen eller borgerne her i landet...

phk

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her til lands hiver vi kun EU frem når nogen (typisk politikere, men også gerne erhvervet og interesseorganisationer) har en skidt sag og brug for nogen at tørre det af på.

De krumme agurker har spøgt i mange år (det var en dansk regel der blev ophøjet til EU regel), men for ganske nyligt mindes jeg en miljøminister stå og beklage sig over at man ikke kunne forbyde roundup til private pga EU, til trods for at det var Danmark selv der var med til at blokere for et forbud på EU-niveau..

Problemet er bare, at hvis man kun bruger EU til at tørre lorten af, så ender man med brexit..

  • 58
  • 2

Præsidenten hedder Charles Michel, er belgier og minder i sin fremtræden mest af alt om en formningslærer for 2A som er helt umulig at bringe ud af fatning.

Han er tidligere premierminister i Belgien, og for at kunne det skal man vist være svær at bringe ud af fatning. De bruger jo månedsvis på at danne regering når vallonerne, franskmændene og Bruxelles'erne skal blive enige (589 dage er rekorden i 2010-2011).

  • 12
  • 0

Der er en hel del misforståelser her fra PHKs side.
Det Europæiske Råd, som Charles Michel er formand for, består af regeringschefer fra EU-landene og mødes et par gange om året.
Der er absolut ikke tale om en "føderal regering" her.

Den ligger nærmere i EU-Kommisionen, som er EUs udøvende kraft og kan fremlægge lovforslag.

  • 8
  • 7

De krumme agurker har spøgt i mange år (det var en dansk regel der blev ophøjet til EU regel)

Hvis du læser denne artikel af Christian Friis Bach, så vil de se at agurkerne ikke sorteres efter en EU standard men efter en FN standard, der er udarbejdet og vedtage af United Nations Economic Commission for Europe - UNECE - hvor CFB var chef fra 2014-17.
https://www.huffingtonpost.co.uk/christian...?

Det var CFB's organisation der lavede standarden, men CFB var der langt senere.

Jeg kan til artiklens tekst tilføje, at visse svampesygdomme i agurker er en af årsagerne til krumme agurker og disse syge agurker derfor også frasorteres ved UNECE's regler (de giver vandede agurker, men kan fint bruges til fx dyrefoder).

Yderligere er det sådan, at standarden fortsat bruges af agurke-branchen, der faktisk men forgæves forsøgte at få EU til at opretholde standarden som et EU krav

I UK er agurkerne blevet til 'lige bananer', men for bananer er der ikke en sådan UNECE standard om lige eller krum.

Jeg har den mistanke at bla Boris fra Bruxelles peronligt har deltaget i transkriberingen af agurker til bananer. Er der nogen der kender mere til UK's 'lige bananer'?

Lars :)

PS! læs evt. også: https://www.berlingske.dk/kronikker/om-mag...

  • 9
  • 0

... derfor er det bedst at finde sammen med ligesindede. Jeg er ikke enig med resten af Europa i mange ting, men jeg er heller ikke enig med danskerne eller ingeniørerne i alt. Jeg ønsker ikke at løsrive min vej fra Frederiksberg Kommune eller kommunen fra Danmark (selvom jeg gerne vil have en "frihedstunnel" ud i friheden under Københavns Kommune sådan at jeg kan undgå alle de mærklige påfund fra politikerne på Københavns Rådhus).

Vi er del af Europa, vi deler værdier med resten af Europa og rundt om i verden har vi en stupid amerikansk præsident, en brutal russisk diktator og en kinesisk præsident med vilje til at tvinge sin vilje igennem. I det spil er vores europæiske forskelle små og det er bedst at være sammen sådan at vi ikke bliver kastet rundt af præsidenter eller diktatorer.

  • 21
  • 1

Lige siden 1972 har der været folk der har frygtet at EU var ved at udvikle sig til den østlige version af USA.

Frygten synes temmelig ubegrundet efterhånden.

Det ved jeg nu ikke. På mange områder har en amerikansk delstat mere selvstændighed end et EU medlemsland.

Men hvis man ser på kransekagefigurerne så har du ret!

  • 6
  • 5

Det er ikke eneste fra EU der ikke er nævnt Frontex - EUs nye styrke af grænsevagter er nævnt overraskende lidt i de danske medier.


Ikke mange er interesseret i fokus på dette symbol på EUs manglende ansvarlighed. Da Schengen blev vedtaget, vidste man at det var nødvendigt at sikre de ydre grænser, men sparkede dette problem bagud til næste generation. Det kan sammenlignes med den lånefinansiering af velfærd, som i sin tid foregik under Anker Jørgensen.

  • 4
  • 2

Da Schengen blev vedtaget, vidste man at det var nødvendigt at sikre de ydre grænser, men sparkede dette problem bagud til næste generation. Det kan sammenlignes med den lånefinansiering af velfærd, som i sin tid foregik under Anker Jørgensen.

Ja, politikere har det med at sparke svære problemer 'til hjørne', især når vælgerne ikke vil eller kan eller ikke gider se problemerne.
Det gælder fx lysreguleringen eller rundkørslen, der ikke bygges før der er 'lig på bordet'.

Men Gert, du skulle nu checke historien bag dine eksempler mere grundigt.
Schengen var en** ikke-EU** aftale mellem fem af de oprindelig seks EF lande (Belgien, Frankrig, Holland, Luxemburg og Vesttyskland, men ikke Italien) da aftalen først blev indgået i 1985.
Der var meget lidt ukontrolleret indvandring over disse landes ydre grænser - reelt kun Vesttysklands grænse mod DDR og Tjekkoslovakiet, hvorfra også flygtninge var velkomne.

Det er først langt senere og mest indenfor de seneste 10 år, at krig i Syrien/Irak og en død Gaddafi for alvor satte gang i en stærkt uønske indvandring.

Økonomien under Anker var også ganske meget mere kompliceret end du antyder og har mindre med udgifterne til vort basale velfærdssamfund at gøre.
Uden en lang debat, kan det vel siges, at især LO's daværende formand fastholdt en automatisk pristalsregulering, der ikke kunne begrundes i indenlandske priser, men i store realøkonomiske stigninger i oljeprisen, der var udenfor Ankers kontrol.
Onde tunger vil også fremhæve, at den lempelige penge og finanspolitik under den smalle Venstre regering, ikke inspirerede til at være 'sure Anker'.

Der var en ret bred politisk forståelse for 'mimsen' omkring 1975, uanset at økonomer senere har erkendt, at den mere hjalp på importen af lidt større forburgsvarer og betalt med mere udlandsgæld end den satte gang i Danmark.

Lars :)

  • 8
  • 0

Schengen var en** ikke-EU** aftale mellem fem af de oprindelig seks EF lande (Belgien, Frankrig, Holland, Luxemburg og Vesttyskland, men ikke Italien) da aftalen først blev indgået i 1985.


Er det ikke en detalje? Det er ret udbredt at kalde det grænseløse Europa for Schengen. At problemet først blev rigtig alvorligt år senere, er vel heller ikke væsentligt.
Man vidste at man skabte et problem, og gjorde ingenting ved det.
Vist var Anker Jørgensens problem ikke så direkte selvskabt, men pointen er den samme.

  • 3
  • 2

danskere har så fået lov til at stemme på dem til de funktioner de nu har?

Det kunne være derfor interessen er nærmest nul?

Jeg er i hvert fald pænt ligeglad med, hvilken nye "overindpiskere" nogle andre har valgt til at dræne penge fra mig. Jeg så helst de bare forsvandt af hekkenfelt til.

Ingen indflydelse = ingen interesse, men en del modvilje mod systemet.

  • 6
  • 3

"Men det er tydeligvis ikke noget der interessere hverken pressen eller borgerne her i landet..."

Efter hvad jeg kan se er det ikke blot den danske presse men bredt i Europa hvor overdragelse ikke bliver nævnt særlig meget. Det synes også at være begrænset hvad der er kommet af information fra de officielle EU-kanaler. Med Google og DuckDuckGo er de resultater der træder frem en artikel fra partiet ALDE og en gammel annoncering fra 2. juli 2019 på consilium.europa.eu, - ud over referater af taler fra Tusk og Michel den 29. november.

Man kan spørge om hvad det skyldes. Udover at det kan være mine manglende informationssøgningsevner, kan det være at EU-institutionerne ikke føler at overdragelse skal gøres til en større "fest", - der er ikke så meget nyhedsværdi i det. Kunne man også forstille sig at EU-lederne bevidst har valgt at nedtone indsættelsen? En mindre rolle kunne terrorangrebet samme dag som overdragelsestalerne måske have spillet.

Under alle omstændigheder synes det at være en forsimpling med dansker-bashing her. Den "manglende" danske omtale af overdragelsen er tilsyneladende på linje med den europæiske omtale og EU's egen grad af oplysninger.

  • 2
  • 1

Det er vel grundlæggende (og har til alle tider været sådan), at EU’s legitimitet er lig = 0 i demokratisk forstand. Og hvis dette er tilfældet vil man (pressen) altid omtale EU i samme termer som man taler om en stor virksomhed, hvor generalforsamlingen eller ansættelse af ny CEO ikke ligefrem rydder forsider.

  • 6
  • 2

På mange områder har en amerikansk delstat mere selvstændighed end et EU medlemsland

- hvilket åbenbart vækker stigende modstand:

Czech Prime Minister Andrej Babiš has threatened to veto Europe’s goal of becoming the first climate-neutral continent in the world by 2050, adding his voice to a growing chorus of discontent as EU leaders prepare for heated climate discussions at a summit in Brussels next week

https://www.euractiv.com/section/climate-e...

  • 0
  • 3

På mange områder har en amerikansk delstat mere selvstændighed end et EU medlemsland.

Selvom udsagnet er korrekt ("mange" kan være tre og områder kan være meget små), så er det vildledende. På langt de fleste områder har Europæiske stater mere selvstændighed end amerikanske delstater. Eksempler:

  • Uddanelsespolitik
  • Forsvarspolitik
  • Sundhedspolitik
  • Socialpolitik
  • Udenrigspolitik
  • Indfødsret
  • Strafferet

Listen kunne fortsættes. Som sagt er dit udsagn vildledende selvom det er korrekt.

På mange områder har en amerikansk delstat mere selvstændighed end et EU medlemsland

Der har altid været uenighed om kursen i EU. Ligesom der er uenighed om de fleste sager i Folketinget. I Byrådet. I Ejerforeningen. Sådan er mennesker. Vi er ikke enige om alt.

  • 4
  • 0

@Jacob Mathiasen

danskere har så fået lov til at stemme på dem til de funktioner de nu har?


Nej ikke direkte. Du vælger de repræsentanter i parlamentet der stemmer om ministerposterne. Det er ligesom til folketingsvalg hvor du heller ikke vælger hvilke ministre der skal indsættes på hvilken post, du vælger folketingsmedlemmer der stemmer på dine vegne.

Ingen indflydelse = ingen interesse, men en del modvilje mod systemet.


Fortæl os hvad du synes om Nato. En organisation dominineret af et enkelt land 7000 km væk og 60x større end DK og som du ingen indflydelse har på.

  • 1
  • 1

Nej ikke direkte. Du vælger de repræsentanter i parlamentet der stemmer om ministerposterne. Det er ligesom til folketingsvalg hvor du heller ikke vælger hvilke ministre der skal indsættes på hvilken post, du vælger folketingsmedlemmer der stemmer på dine vegne.


Skal vi ikke lige prøve at vende tilbage til udgangspunktet:
Valget af præsident og føderalregering fylder meget i det amerikanske folks bevidsthed, men langt mindre i det europæiske folks bevidsthed. Det var udgangspunktet i PHK's blog-indlæg, som vi lige nu diskuterer.

I den sammenhæng finder jeg det ret relevant, at amerikanerne faktisk går til valg med det formål at vælge en præsident. Det gør europæerne ikke.

(Man kan så indvende, at amerikanerne teknisk set ikke stemmer på deres præsident. De stemmer på nogle stillere. Men da disse stillere alene har til opgave at stemme på en præsident, er det i sidste ende det samme.)

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten