Stemmer fra IDA

IDA STEM Students: NEJ vi kan ikke afskaffe den fysiske undervisning

Coronapandemien og nedlukningen af Danmark har tvunget alle os studerende til at deltage i et eksperiment omkring online undervisning. Her må vi erkende, at det ikke har kunnet erstatte den fysiske undervisning.

Som studerende har vi oplevet et fald i kvaliteten af vores uddannelser. Det er gået hårdest ud over de praktiske undervisningsformer. Når man skal lære og afprøve nye fysiske eller digitale værktøjer fungerer onlineundervisninger i bedste fald dårligt.

Der dog enkelte lyspunkter, selvom der overvejende er negative holdninger til den erstatningsundervisning vi har fået. Online undervisning har vist sig stærkest i de teoretiske fag, hvor der ikke er lagt op til diskussion, og den studerendes egen individuelle forståelse er i højsædet.

Vi får som elever god online undervisning, når underviserne tager teknologien til sig og tilpasser deres præsentationsform. Helt konkret er det ved:

  • At filme og opdele lange forelæsninger i mindre bidder, med hvert sit fokus.
  • At stille forståelige spørgsmål til opgaveregning, der passer til dagens undervisning og tager afsæt i pensum.
  • At underviseren er til rådighed udover den almindelige undervisningstid.

Disse tiltag tillader den fleksibilitet, der er det største plus for onlineundervisningen, idet den enkelte studerende kan undervise sig selv, når det passer ham eller hende.

Denne undervisningsform er dog meget individualistisk, hvorved fællesskabet og den sociale studerende tabes. Man skaber et større klasseskel mellem studerende, som klarer sig godt uanset hvad, og studerende som skal bruge lidt ekstra tid på indlæring. Det skaber en klasseopdeling mellem A og B studerende, og det kan vi som en uddannelsesnation ikke være bekendt. Vi frygter dette kan ske, netop fordi der i den online undervisning mangler følgende elementer, hvis man sammenlignede med kendt fysisk undervisning:

  • Social interaktion og den kreative proces, hvor læring udvikles i fællesskab.
  • Læringsrummet, der opstår mellem studerende og underviser, forsvinder. Hermed bliver undervisningen bliver til en monolog, og dermed forsvinder det, der gør hverdagen spændende.
  • Når man skal lære nye værktøjer, mangler den ekspert, der prikker dig på skulderen og forklarer, hvorfor tingene skal gøres på en bestemt måde.
  • Manglende møder mellem mennesker, som gør din dagligdag spændende.
  • Hverdagens rammer nedbrydes og vi studerendes i forvejen svage adskillelse mellem fritid og studie opløses fuldkomment.

Disse elementer er helt essentielle i den måde, vi bedriver undervisning på nu om dage. Det har været en mavepuster for den sociale og faglige interaktion vi studerende imellem, samt mellem studerende og undervisere i løbet af de sidste seks måneder.

Det store eksperiment i online undervisning har vist, at det moderne universitet kan anvende digitale værktøjer i undervisningen, men at den fysiske læring ikke kan erstattes.

Mathias Botoft Hansen er talsperson for IDA STEM Students

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dit indlæg ligger i høj grad på linie med hvad jeg oplever. På et universitet foregår groft sagt to typer undervisning. De grundlæggende færdigheder, der skal breddes ud til masserne og som er velkendt viden kan undervises i store hold. Der er en rimelig erfaring for hvor det bliver svært og læringsmaterialet kan være mangfoldigt. Det vil sige at der ud over en lærebog kan være mange andre kilder til emnet. Sådanne fag er bedre egnet til online undervisning, selvom det personlige fremmøde altid er bedre efter min erfaring.

Den anden type undervisning er den vidensoverførsel, der skal foregå mellem forskerne og de studerende indenfor vedkomnes vidensfelt. Hvor langt er verdenen nået vidensmæssigt inden for det felt? Her vil materialet alt andet lige være mindre omfangsrigt og noget af det er måske ideer eller inspiration fra en vejleder. Det der ultimativt lægger op til at den studerende bliver i stand til selv at hjælpe med at bygge videre på feltets vidensopbygning. Det kræver en meget høj grad af forståelse og vil for de fleste ingeniørfag medføre eksperimenter eller simuleringer. At lave den slags undervisning online er svær. Alle der har arbejdet i internationale projektgrupper ved at tidsskalaen i online samarbejde for forskning eller udvikling er en hel anden end den der anvendes i en studieplan.

Vores første nedlukning viste mig med al tydelighed hvor vigtigt det personlige møde er. Det er dér man forstår hvad det er den anden ikke forstår, så man kan forklare det. For at lave den skarpe nye ingeniør skal man mødes med dem og finde alle de små revner, der så skal fyldes ud. Det er individuelle revner som ikke opdages i en online undervisningssituation.

  • 11
  • 0

Rigtig god pointe Rene. Jeg synes din inddeling i almen viden eller grundviden og så det mere specifikke tilføjer et rigtig interessant aspekt til diskussionen. Derved handler det mere om dybden indlæringen end formålet med den.

Kan du sætte ord på, hvorfor du synes det personlige fremmøde stadig er bedst også for den almene undervisning, jeg er umiddelbart enig, men nysgerrig på at høre din holdning.

Jeg synes dog, hvilket jeg håber fremgår af mit indlæg, at vi i højere grad fremover skal overveje, hvilke småmøder der kan flyttes online i det almindelige virke. Korte møder med vejleder eller lignende kan til tider være fordelagtige at placere digitalt, da man undgår rejsetid for begge parter.

  • 1
  • 0

Hej Har som så mange andre været på digitalt de sidste mange måneder (AAU). Nogle få observationer.

Opgaveregning har det ikke så godt med ikke fysisk fremmøde. Vores studerende er i grupper og en stor del af dem har (endnu) eget grupperum. Det er meget givende for dem når man kommer på rundgang ifm opgaveregning. Der er altid spørgsmål, osse spørgsmål lidt på kanten af dagens forelæsning. Det får de studerende meget ud af - på alle semestre. Denn rundgang fungerer deværre dårliger når man "kommer rundt i teams/zoom". Nogle typer af undervisning kan godt an online, men andre ikke. Jeg tror ikke at der er bedre økonomi i "online" sammenlignet med "on location". Jeg har snakket med en del kolleger og også andre institutioner- også ikke ingeniør udd - hvor man har prøvet "virtual" og lavet et regnskab på det. Man skal ikke gå virtual for pengenes skyld.

Online møder/vejledning med studerende er ok, men absolut ikke alene - mere som et supplement. Jeg føler meget mere de studerende når jeg er sammen med dem og kan derved give hjælp - også til dem der ikke beder om det. Det er svært at observere over teams/zoom.

Man må ikke glemme at der også er en del håndværk eller mesterlære i at læse til ingeniør.(og mesterlære er ikke kun lab arbejde). Det er altså svært virtuelt.

Jeg mener vi på alle universiteterne har mulighederne for at komme videre. Jeg er lidt bange for, at regnearksfolk rundt omkring kan komme til at gøre "dumme" ting fordi man tror der er økonomi i det som tiden er lige nu.

En ingeniørstuderende giver vel 63k i STÅ pr år. Det er 315.000 kr for en civilingeniør. (10 år siden var STÅ vel 30-40% højere i rene kroner ...) Så der er ret dyrt når en ellers dygtig studerende dropper ud. Der er selvfølgelig også dem der er kommet på den forkerte hylde - men det er en anden sag.

  • 4
  • 0

Hvis mine døtre om få år havner i en rolle som talsmand, formand eller ombudsmand, så er jeg på at det ville ønske at blive kaldt sådan. Andet ville være useriøst. Jeg forstår Jer virkelig ikke. Dumt mindset.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten