formandsbloggen IDA blog

IDA i dag og i morgen

De seneste måneder i IDA har budt på en intens og flot valgkamp, hvor flere medlemmer end nogensinde før deltog i medlemsdemokratiet og afgav deres stemme. Ved weekendens repræsentantskabsmøde landede den nye konstitueringsaftale så. Og den sikrer kontinuitet; IDA vil også i fremtiden være et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden. Jeg takker for tilliden og glæder mig meget til tre år mere som IDAs formand. Det er med ydmyghed, at jeg går til opgaven med fortsat at stå i spidsen for IDAs 119.000 medlemmer.

Når en periode slutter og ny skal til at begynde, kan det være gavnligt at stoppe op for at gøre status og se frem mod den næste. Det gælder både for mennesker, regeringer og også for politiske organisationer. Som genvalgt formand befinder jeg mig midtvejs i min tid i spidsen for IDA, og mit løfte for den kommende periode er at forsætte og forfine den kurs, vi har lagt med IDAs Vision 2025.

Samarbejde betaler sig

Visionen er et af de resultater, jeg er allermest stolt af fra min første periode som formand. Med den lykkedes det at samle et enstemmigt repræsentantskab bag en konkret vej og et fælles værdigrundlag for fremtidens IDA.

Vi tog en modig beslutning ved at bruge FNs 17 verdensmål som fundament for vores strategiarbejde og kan i dag se, hvordan det begynder at bære frugt. Vi tog en beslutning om, at vi ville være teknologiens stemme nr. 1, og har siden set vores netværk og indflydelse vokse. Vigtigst er det måske, at vi tog beslutningerne sammen. For jeg tror meget på, at netop det har været med til at gøre den efterfølgende eksekvering stærk og sikker.

Derfor vil jeg også takke det afgående repræsentantskab for et godt samarbejde. Sammensætningen af det nye repræsentantskab ser noget anderledes ud, og jeg vil gerne lykønske de nye, der er kommet til. Jeg håber oprigtigt, at vi kan forsætte det brede og udbytterige samarbejde med alle lister i de kommende tre år også.

Vi forsætter, hvor vi slap …

Vi har oplevet gevinsterne ved at føre IDAs Vision 2025 ud i livet og ved at bringe vores medlemmers potentiale i spil - og det skal vi fortsætte med. Men det betyder ikke, at IDA kommer til at arbejde for status quo.

2019 bliver året, hvor vi sætter fokus på flere centrale emner for vores tid: Cirkulær økonomi, forskning, klima, cybersikkerhed, privacy og dataetik. Samtalerne om løsninger på verdens udfordringer er heldigvis rigtig godt i gang blandt de aktive medlemmer. Og i IDA vil vi gøre vores for at holde dialogen kørende og bidrage med vores bud på konkret handling.

Jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet. Og endnu en gang – tak for tilliden!

Jeg er formand for IDA. Her skriver jeg om ingeniørpolitik, mine oplevelser som formand for +114.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA. Følg mine tanker og stil mig gode spørgsmål på www.facebook.com/IDAsformand/
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ser at FRI har fremlagt visioner for Folketingets Transportudvalg - OK interessant arbejde.

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/TRU...

Følgebrev

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/TRU...

Indholdet (10 sider pdf)

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/TRU...

citat side 7: " INVESTERE I INNOVATION - De ambitiøse klimamål kræver løsninger, som ikke er kendt i dag. Rådgivende ingeniører spillerencentral rolle i at udvikle disse løsninger, og derfor forpligter FRI’smedlemsvirksomheder sig til at investere i innovation af processer, løsninger og materialer, så vi også i fremtiden kan spille en aktiv rolle i omstillingen til det bæredygtigesamfund. " Det vil være fint hvis FRI vil regne på hvad en Kattegatsforbindelse kan give af fordele til omstillingen til et bæredygtigtsamfund.

  • 0
  • 1

IDA medlemmer må ikke laese dette fra Politiken

https://politiken.dk/indland/uddannelse/ar...

Det er kun for PRO...

https://techmanagement.dk/artikel/avis-und...

Man undres over at IDA tillader det - almen samfunds viden og debat om hvordan teknologi anvendes af unge.... Fremtidens ingeniører... En aendret samfundsudvikling, med flere bøger og mindre it... Det kan betyde at andre landes dygtigste, bliver bedre end vore unge...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten