I land - midlertidigt, heldigvis

Der sendes skrift og billeder hjem fra Vædderen i en lind strøm, og diverse blogs er naturligt nok fokuseret på beretninger udefra søen. Men, hvad med os, der går i land? Langt de fleste projekter har masser af land-aktivitet, forberedelser og opfølgninger, mens togtet sejles. Så her er lidt om det - og om det at gå i land.

Man rammes af akutte "withdrawal" symptomer, når man går fra borde. Jeg afmønstrede i Nuuk, og den første dag på landjorden var simpelthen fysisk ubehagelig. Langt værre en Vædderens rullen. Jorden står jo stille - sådan i det daglige perspektiv - og nu havde jeg lige lært at gå med svagt bøjede knæ og følge skibet. Ubehaget dæmpedes dog lidt af et besætningsmedlem, der med anerkendelse i stemmen sagde: "jamen, så har du jo fået sømandsben". Udover det fysiske ubehag ved at gå i land, er det trist at sige farvel til 4 ugers intens forskning og samarbejde. Jeg er en af de priviligerede, der ser Vædderen igen.

I land vælter de sædvanlige opgaver ind over en. Vejledning, undervisning, projekt-rapporter, foredrag, budgetter, ansøgninger osv. Heldigvis er det spændende og heldigvis har langt de fleste af mine projekter kørt på skinner. Og det er meget beroligende, at gå ind i et laboratorium, der summer af aktivitet - og høre: "jamen, er du her allerede?". Med en stærk antydning af, at det går glimrende, og at jeg er undværlig. Det følges så op af: "og hvornår er det så du skal afsted igen?".

Vædderen og Galathea 3 kræver fortsat opmærksomhed. Vi har pakket og ompakket og sendt 1½ m3 materialer til Frederikshavn - og håber det kommer frem til Sydney. Så har vi, under stor mediebevågenhed, fået sendt prøver hjem fra Azoerne. Bakterier og andet biologisk materiale indsamlet ombord er blevet opbevaret ved -80°C for at stabilisere det levende materiale. I special-beholdere, hvor flydende kvælstof adsorberes, kan denne temperatur holdes i mindst en uge. Rigelig tid til at flyve fra Azoerne til København. Men, alt muligt gik galt, og prøverne var 8-9 dage undervejs! Da de en tidlig morgen blev afleveret på RUC var temperaturen -5°C, og professor Ole Andersen, der er leder af projektet "miljøfremmede stoffer" reddede formodentlig vores prøver på stregen ved straks at pøse flydende kvælstof på. Her 1½ uge efter véd vi, at bakterierne og deres egenskaber har overlevet. Et antal af de andre prøver er forhåbentlig også ubeskadiget - men det véd vi først når togtet er forbi, og alle prøver viderebehandlet. Det gav mange søvnløse timer.

Så er der hele logistikken med rejser, hoteller, af- og påmønstring. Roseobacter-projektet er "gennemgående", og da ingen af deltagerne kan være væk i 9 mdr, rejser vi frem og tilbage og arbejder hver især på forskellige togtben. Lige nu er Jørn Smedsgaard i Cape Town og skal på skibet. Så melder nye problemer sig: Cape Towns havn er stor, rigtig stor. Lige præcis hvor er det, man skal finde Vædderen? Det medfører hektisk korrespondence - og skulle være på plads. Men sådan dukker der hele tiden nye vinkler og sager op. Skal man - eller skal man ikke - have visum? Hvordan er reglerne, når man rejser ind med fly, men ikke har returbillet? Hvor meget bagage må medbringes hos de forskellige flyselskaber? Hvordan får vi -80°C specialbeholderen retur til skibet?

Galathea 3 er et forsknings- og formidlingstogt. Med streg under formidling. Hvis man tror, at det primært er noget, der varetages af de 10 presse-folk ombord på Vædderen, tager man gruelig fejl. I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival (i uge 39) har jeg fortalt ca. 200 skole-elever (4., 5., 6., 7., 8., og 9. klasser) i Baunehøjskolens gymnastiksal om togtet og bakterieforskningen. I denne uge (uge 41) var det to 4. klasser i Smørum. Og efter efterårsferien venter fire 4. klasser i Viby og Ordrup. Det er en oplevelse! Eleverne er nysgerrige, spørgelystne og "på" - og mange af dem har, sammen med lærerne, fulgt togtet og bruger det meget aktivt i undervisningen. Hver eneste gang går ½ time ekstra med spørgsmål, petriskåle, bakteriepodninger og pipetter. Sikke et engagement - som universitetsstuderende kunne lære meget af. En del af togtets formål er at skabe interesse for forskning - og det må man sige er lykkedes.

Næste melding vil komme fra skibet - et eller andet sted omkring Australien, hvor jeg møder skibet igen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten