Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Hvorfor skal man blive biotekentreprenør?

Jeg møder rigtig mange unge nyuddannede med en stor interesse for entreprenørskab, særligt gennem REBBLS, Innovation Forum Copenhagen, Venture Cup og andre lignende tiltag. Mange af disse har oveni købet en eller flere spændende ideer, som de i princippet gerne ville forfølge. Men når jeg (som jeg plejer) spørger dem om, "hvorfor gør I ikke noget ved det?", så er svarene som oftest en af følgende:

1) "Jeg har ikke tid"

2) "Jeg tror, jeg lige skal tjene nogen penge først, så jeg kan klare mig i en periode uden løn"

3) "Jeg er ikke sikker på, at jeg er klar nok til det. Jeg tror, jeg tager nogen år i et etableret firma, så jeg har lært lidt mere"

Selvom disse svar ikke nødvendigvis er forkerte, vil jeg gerne udfordre dem og dernæst uddybe, hvorfor jeg valgte at kaste mig ud i biotekentreprenørskab (via opstart af virksomhederne Biosyntia, VenomAb, og den måske kommende virksomhed Antag).

Illustration: Privat foto

Biosyntia teamet til Venture Cup finalen i 2012.

1) Medmindre du enten er i færd med at uddanne dig og gerne lige vil have afsluttet dette først, eller du har en eller anden privat konflikt, tragedie, sygdom eller anden dårligdom, som kræver din tilstedeværelse, så er manglen på tid ofte en dårlig undskyldning. Jeg har aldrig mødt nogen unge nyuddannede, som mente, at de generelt havde masser af tid. Alligevel er der nogen af disse, der finder tiden til bioentreprenørskab (også af dem, som er i fuld gang med uddannelse eller ved at blive forælder). Så jeg vil mene, at problemet i dette tilfælde er, at man simpelthen ikke prioriterer det højt nok.

2) Danmark har er af de bedste sociale sikkerhedsnet i verden, så det er sjældent at folk, som giver sig i kast med entreprenørskab, må gå fra hus og hjem (medmindre de ligefrem gambler med lånte penge). Ydermere så hænger det ofte sådan sammen, at man endnu ikke har det store forbrug, mens man er ung, og man er derfor vandt til at klare sig for få midler (hvilket er en ganske god evne at have som entreprenør). Mange tager et friår mellem gymnasie og universitet, hvor de ikke tjener det store. Måske mange også burde overveje at tage et "entreprenørskabsår" mellem universitet og arbejde, hvor man ligeledes ikke tjente (særlig mange) penge. Når man derefter fandt sig et arbejde, kunne det jo være, at det var i ens eget firma. I stedet for kun at se sin entre i entreprenørskabens verdens som en økonomisk investering i et firma, burde man også se det som en investering i personlig udvikling og erfaring.

3) Ift. ikke at være tilstrækkeligt fagligt klædt på, må jeg ærligt indrømme, at jeg har mødt folk, hvor jeg tænkte, at de nok aldrig blev det. Men jeg har dog mødt mange flere folk, hvor jeg tænkte, at de sagtens kunne kaste sig ud i det, og at de med et godt opstartsprojekt ville klare det fremragende på trods af den begrænsede erfaring. Ift. holdningen om at man "lærer en hel masse i et stort firma", køber jeg overhovedet ikke den indbefattede, men usagte, holdning, at "man ikke lærer noget (eller bare lige så meget) af et opstartsprojekt". TVÆRTIMOD! Hvis man for alvor vil lære en masse (særligt om virksomhedsopstart), så er det netop i en opstartsfirma, hvor man gør det bedst. Typisk får man alt for tunge bolde at spille med, man er overhovedet ikke kvalificeret nok til at træffe de fleste beslutninger, og man må søge hjælp alle mulige steder. Dette er hårdt, men er netop det, man lærer en hel masse af. Måske i sammenhæng med svar 2, burde man netop se sit entreprenørskabsår som en ekstra uddannelse, som tilmed ikke koster noget særligt i direkte udgifter. Selvfølgelig kan man lære en hel masse i et stort firma, men sjældent er dette dog super relevant læring ift. entreprenørskab (særligt når man som ung aspirant får lov at lave alle de kedelige slaveopgaver). Så hvis man vil det sidste, så bør man måske springe ud i det så hurtigt som muligt?

Illustration: Privat foto

VenomAb teamet til Venture Cup finalen i 2013.

Hvorfor blev jeg biotekentreprenør? At det blev inden for bioteknologi, at jeg valgte at specialisere mig i, var næsten en selvfølge, da jeg altid har haft en stor interesse for naturen, dens processer, og hvordan man kunne løse problemer vha. ”naturens kræfter”. At jeg valgte også at blive entreprenør inden for denne disciplin var pga. muligheden for at lære en masse, men også for at få muligheden for at arbejde sammen med og møde en masse ekstremt inspirerende personer. Derudover fordi det efter min mening er sjovere end at måle vandkvaliteten af spildevand, installere officepakken på alle firmaets computere, lave titreringskurver, fedte med lange excelark og lignende kedelige opgaver, som særligt unge ingeniører bliver sat til (men hver sin smag!). Udover at det selvfølgelig er fedt at lære en masse for én selv, så skal man heller ikke undervurdere værdien af, at andre ved/antager, at man lærer en masse. Dette kan vise sig at kaste endnu mere spændende tilbud af sig, som man aldrig var kommet i nærheden af, hvis man ikke havde kastet sig ud i entreprenørskab. Folk anerkender ens track record inden for entreprenørskab - også selvom ens første projekt ikke blev den store succeshistorie. Derudover så er der mange mennesker, som har rigtig stor interesse og respekt for unge, som tør kaste sig ud i innovative og entreprenante tiltag, hvorfor mange døre, som normalt er lukkede, pludselig er åbne for den unge entreprenør. Dette giver til tider enestående muligheder for at engagere kompetente folk i ens projekt(er) og få hjælp med på vejen.

Det allervigtigste er dog at få muligheden for at arbejde med det, man allerhelst vil arbejde med. Årsagen til, at jeg har kunnet give mig i kast med modgiftsforskning, skyldes primært, at jeg var med til at starte VenomAb halvandet år forinden. VenomAb fik i øvrigt også kun medvind i sejlene, fordi flere af os havde tidligere erfaring med virksomhedsopstart og innovation.

Jeg valgte at blive entreprenør, fordi det gav mig mulighed for at arbejde med de ting, jeg allerhelst ville. At det blev inden for biotek skyldes endvidere, at det er inden for dette felt, jeg allerhelst vil arbejde. Sidst men ikke mindst er det med at "skabe noget" en trang, som de fleste ingeniører har. Og da "jeg blev født ingeniør, men blev først anerkendt for det i 2012" (som jeg vist tidligere er blevet citeret for), er entreprenørskab en oplagt mulighed for at stille denne trang.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten