close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Hvorfor Rejsekort?

Jeg sidder og klør mig i nakken over dagens historie, hvor en trafikforsker konkluderer "I det store perspektiv fungerer rejsekortet efter hensigten"

For det første er jeg overhovedet ikke sikker på at der er enighed om hvad "det store perspektiv" og "hensigten" med rejsekortet var ?

Jeg er ret sikker på, at Trafikudvalget i Folketinget er blevet givet et indtryk af "det store perspektiv", men præcis hvad indtryk de er blevet efterladt med skal jeg ikke gøre mig klog på, for deres handlinger og ikke mindst mangel på samme, giver ikke ret meget materiale at arbejde med. Man fornemmer dog at de forventede en generel forbedring af en art.

Hvis jeg bortsorterer IT-nørderne, var den fælles forventning blandt almindelige mennesker, at "det store perspektiv" med rejsekortet skulle være en forbedring for de rejsende, at man kunne slippe for det halve eller hele dusin klippekort familien jonglerede, at man automatisk fik den bedste pris på rejsen osv. osv.

Takket være det overparanoide design, ender man med et kort per person, et kontant indestående på 400-500 kroner for en typisk familie og priserne er der overhovedet ingen der kan gennemskue.

Det opfattes næppe som "virker efter hensigten" af ret mange forbrugere.

Vi kan også vende fortegnet: Intet sted har jeg set eller hørt nogen sige at det var hverken "det store perspektiv" eller "hensigten" med rejsekortet at det skulle blive vildt meget dyrere end pap og papirbilletter.

Det har Ingeniøren dokumenteret at det er: Noget i stil med 150 mio kroner dyrere om året. Mindst.

Det billede der tegner sig, når man som jeg graver lidt ned i substansen og taler med folk udenfor referat, er at rejsekortet en gang for alle skulle levere svaret på hvordan pengene skulle fordeles imellem Metro, S-tog, Busser og DSB, som alle er overbevist om at netop deres selskab bliver snydt så vandet driver, med tallene fra den årlige trafiktælling en torsdag i november.

Hvis en eller anden form for kikkertsyn fokuserer på dette snævre kassetænkningsproblem, så det fylder hele synsfeltet fra rand til rand, er det ikke utænkeligt at man kunne overbevise sig selv om at "i det store perspektiv fungerer rejsekortet efter hensigten".

Men for alle andre, specielt de ovenfor excluderede IT-folk, er det meget, meget tydeligt, at rejsekortet overhovedet ikke fungerer i det store perspektiv.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Har aldrig forstået hvorfor pengene bliver fordelt mellem selskaberne som de gør osv.

Hvorfor ikke bare udlicitere en strækning, operatøreren får X kroner om året for at køre med den og den dækning/hyppighed, med mulighed for diverse bonuser/straf, for rettidighed, passagertal fremgang osv.

Så burde de enkelte operatører være totalt ligeglade med hvad passagerene faktisk betaler, da det forgår i et helt tredie selskab, statsligt eller ej, som står for at inddrive betaling fra passagerer, udlicitering, betaling af operatører osv. Vi har dermed kun EN interessent i udvikling af et eller andet betalingssystem, zoner, et sted passagerer skal henvende sig osv.

  • 8
  • 0

Citat: "Det billede der tegner sig, når man som jeg graver lidt ned i substansen og taler med folk udenfor referat, er at rejsekortet en gang for alle skulle levere svaret på hvordan pengene skulle fordeles imellem Metro, S-tog, Busser og DSB, som alle er overbevist om at netop deres selskab bliver snydt så vandet driver"

Det forklarer så også, hvorfor jeg på et tidspunkt i metroen fik en påtale fordi jeg havde tjekket ind i den, efter hans mening, forkerte automat på Flinthom station. Jeg havde åbenbart tjekket ind i S-togets automat og ikke metroen.

Rejsekortet blev ellers lanceret med ideen om, at man skulle tjekke ind når man begyndte rejsen og tjekke ud, når man afsluttede den. Man skulle så betale for afstanden i fugleflugtslinje. Hvad der skete mellem to tjek ind og tjek ud, var underordnet.

I praksis skal man tjekke ind hver eneste gang man skifter transportmiddel, og prisen på den samlede rejse kan variere meget alt efter om man husker at gøre det, kommer til at tjekke ud undervejs etc.

Grundideen har sikker været god nok, men som du siger er der gået kassetænkning i den.

Lad os nu engang for alle få lavet et fælles trafikselskab for hele Sjælland (eller hele Danmark for den sags skyld), og drosle ned til én zone per region, så det logisk hvad det koster.

  • 10
  • 0

Glimrende spørgsmål Poul-Henning!

Set fra et high-level kundeperspektiv kan man jo kun konkludere: klippekortene/månedskortene er meget bedre!

Drop rejsekortet!

Rejsekortet er et godt eksempel på at firmaer komplicerer forretningsforholdet for kunder. Takket være CRM systemer, analyse værktøjer, etc. etc. tvinges vi til at registrere os, give personlige oplysninger, at vedligeholde diverse logins, betalings ordninger, etc. Det værste er derefter at disse oplysninger så bruges til at prisdiskrimere via uoverskuelige takster og priser, styre vores forbrug, osv!

Det bliver ikke nemmere at være forbruger!

Mvh
Steen

  • 9
  • 2

... eller "hensigten" med rejsekortet at det skulle blive vildt meget dyrere end pap og papirbilletter.

Hvorfor ikke*? Et dyrt, kompliceret og uoverskueligt system öger råderummet for de som ejer det!

Det er ganske normalt at der findes et dobbelt värdi-bogholderi med svulstige målsätninger som kommunikeres udadtil, samtidigt med at störsteparten af ressourcerne anvendes på at servicere organisationens egne behov.

*) Man siger det ikke fordi det er dårligt "spin" direkte at nävne at "borgere", "forbrugere", "kunder" er ressourcer som skal forstås bedst muligt for at man kan optimere ekstraktionen af värdi fra dem. De som siger at "mennesker/de ansatte er vores vigtigste råstof" mener det helt bogstaveligt.

  • 3
  • 2

Set i low-level brugerprespektiv her fra det flade Falster, kan jeg kun konkludere, at rejsekort er noget bedre end klippekort. Har brugt det siden November 2011, og har ikke oplevet større problemer end med de billetter, som de erstatter.

Jeg slipper for at have for over 1000 kr forskellige klippekort liggende. Det er da en klar forbedring, at jeg kun har 300-400 kr stående på mit Rejsekort.

Jeg har ikke problemer med, at trafikselskaberne bliver afregnet korrekt. Det er jo ikke ligefrem noget som komplicerer min hverdag.

  • 3
  • 1

For mig er det stærkeste argument for Rejsekortet det faktum at det irritere mig når jeg ikke kan bruge det. Lidt ligesom den træls følelse man jeg oplever når man (igen) tager sig selv i at trykke på skærmen på sin (ufølsomme) bærbare. Det er bare mere intuitivt.
Jeg rejser meget (ikke som pendler) og at det er let, jeg skal ikke tælle zoner, og købe dyre enkelt billetter, samt de store rabatzoner gør at jeg bruger Rejsekortet og nøjes med at være irriteret over alle dens mangler, hvoraf nogle kan løses med tiden

  • 2
  • 0

....et babelstårn....en tyrkertro.....Jeg er er glad for den interesse PHK viser dette projekt. Både fordi han som jeg har opfattet det, er storbruger af det offentlige transportsystem, dels fordi hans indsigt IT området er omfattende og sidst og ikke mindst at han har overskud og tid til beskrive problemerne kvalificeret.

Hvis man har været udenlands så ved man, at metroerne i Paris,Rom,Berlin og London har indgange og udgange, hvor man tvinges igennem tælleværker ligesom på peagerne på Storebælt og Øresundsbron, samt på de tyske benzintankstationstoiletter( og alle andre steder hvor der er betalingstrafik).
Hvor billetten eller kortet registrerer hvor man kommer ind i systemet og hvor man kommer ud.
Et tælleværk af den slags måtte være en simpel sag at montere i en bus, så man kunne tælle de to passagerer busserne normalt kører med mellem myldretiderne. Jeg kan sagtens forstå at DSB kunne føle sig snydt :)

Ved gennegang af udkørsels tælleværket fik man en besked om beløbets størrelse, udskrevet på en bon, ligesom det er god skik i alle andre forretninger at udlevere en kvittering, til kontrol.

Men at stå i kø i en 7Eleven butik for at få en billet til det næste tog er lige så let som at stoppe en elefant ned i en tændsstiksæske. Jeg har i raseri derover istedet købt en dameelcykel (inspireret af PHK´s elektriske Bullit) i racerudgave og opnår derved at være fri for offentlig tranport til arbejde samt samtidigt at få frisk luft og motion.

  • 5
  • 0

Nu har jeg ikke prøvet at bruge rejsekortet, så strengt taget er jeg ikke kvalificeret til at kommentere dette, men det skal nu ikke afholde mig for at forsøge..:-)

Udover problemerne med takstzonerne, og backoffice funktionaliteten, så vil jeg som evt. bruger af systemet altid være i tvivl om tilstanden af check-in/out.

Med et klippe kort kan jeg selv se om jeg har stemplet in, og jeg er i stand til selv at kontrollere om min rejsehjemmel er gyldig. Det kan man ikke med rejsekortet.

Det problem kan løses ved at kombinere et RFID kort med e-ink
http://urbanscale.org/projects/farevalue/

Så kunne systemet ved ind og ud indcheckning opdatere saldoen (Hvis prepaid) samt checkin status på den ene side af kortet, hvorved den vil ligne en normal bilet.

Man vil også kunne give kunderne valgmuligheden mellem at lave en åben indcheckning (hvor der skal tjekkes ud igen), eller en lukket indcheckning på x zoner .

  • 1
  • 0

Det problem kan løses ved at kombinere et RFID kort med e-ink

E-ink var vist ikke kommercielt tilgængeligt dengang Rejsekort blev "specificeret" (2003).... og de er vist også blevet teknologisk overhalet indtil flere gange :-) (godt hjulpet af forsinkelser også).
Mobil-billetter har bla. de features du efterlyser også.... (man kunne sikkert have foræret alle danskere en smartphone - som et billigere alternativ end rejsekort :-)

  • 0
  • 0

Der var ikke nogen tælleværker i Berlin da jeg feriede der en uges tid for to år siden. Man sørger for at have en gyldig billet og stiger uhindret på og som man vil. Mødte i øvrigt ingen kontrollører.

For øvrigt er Berlins takstzonesystem et glimrende eksempel at følge ved en revision af det danske - ~4 zoner, færdig.

  • 0
  • 0

Det billede der tegner sig, når man som jeg graver lidt ned i substansen og taler med folk udenfor referat, er at rejsekortet en gang for alle skulle levere svaret på hvordan pengene skulle fordeles imellem Metro, S-tog, Busser og DSB, som alle er overbevist om at netop deres selskab bliver snydt så vandet driver, med tallene fra den årlige trafiktælling en torsdag i november.

Interessant. Det har også været min overbevisning, fra starten, at det hele handlede om at få en bedre og mere detaljeret rejsestatistik. Det er også den eneste fornuftige forklaring, på kravet om identifikation.

  • 1
  • 0

Fordi det som med mobilabonnemet er forbundet finansielle transaktioner.
Eller kan du jo skaffe dig et anonymt (à la taletidskort) rejsekort og tanke op i rejsekortautomaten.

  • 0
  • 0

@ Peter Kyllesbeck
Jamen, jeg tanker jo mit kort op med et betalingskort hvorfor Rejsekortet ikke er kreditor og dermed ikke har behov for at kende mit CPR. De fleste mobilabonnementer er ikke forudbetalte.
Det med at købe et anonymt rejsekort i hovedstadsområdet, har indtil for nyligt været så godt som umuligt. Har prøvet både på hovedbangården og i lufthavnen. I lufthavnen sagde de godt nok (for ca. 3 uger siden) at det skulle blive muligt på et tidspunkt. De kunne godt sælge mig et rejsekort - bare ikke af typen anonym. Kan kun tolke det derhen at Rejsekortet ikke ønsker at sælge anonyme rejsekort. Jeg forstår det egenligt ikke... hvilken værdi har mit CPR for Rejsekortet?

  • 1
  • 1

De kunne godt sælge mig et rejsekort - bare ikke af typen anonym.


Der er i praksis ikke forskel på det anonyme rejsekort, og det personlige rejsekort. Overvågningen på de to korttyper er præcis den samme. Når du checker ind, eller ud, med rejsekortet, placerer du dig geografisk meget præcist. Da der ikke vil være mange som anvender anonyme rejsekort, er det en forholdsvis simpel sag for politiet, at skabe sammenhæng mellem videoovervågning i busser og på stationer, og et specifikt rejsekort.

Skal du rejse anonymt, på det anonyme kort, skal du få en anden til at checke kortet ind, og ud, for dig, og derefter lave et switch udenfor synsvinkel af overvågningen.

  • 0
  • 0

Hensigten med rejsekortet var oprindeligt, at indføre et billetsystem, som muliggjorde et mere simpelt system, der tog hensyn til rejsens længde målt fra start til slut, og hvor samme bustur, ikke kostede forskelligt afhængigt af, om man kørte ud eller ind af København. Det var ikke muligt, med det gamle zonesystem.

DSB fandt så, at idéen var god. Måske, altså bortset fra, at de gamle zoner skulle beholdes. De kunne så, for at gå i retning af det oprindelige forslag, gøres mindre, og laves om til mikrozoner.

I alt må man sige, at resultatet i dag er blevet et uoverskueligt system, hvor prisen er svær, eller umuligt, at regne ud i hovedet.

Zonesystemet, som vi har i dag, har en fordel ved, at prisen relativt nemt kan regnes ud i hovedet. Og man behøvede ikke, at klippe ind og ud.

Jeg tror, at de oprindelige hensigter var gode. Men, som for de fleste gode forslag, er også nødvendigt, at de vurderes kritisk, og at der måske kommer endnu bedre forslag på bordet. Og det er her, at det er gået galt med rejsekortet. Jeg tror, at det er blevet ringere, end det oprindeligt var tænkt.

Samtidigt, har det været mange år undervejs. Og de oprindelige idéer, var baseret på de teknologiske muligheder, som så dagens lys, og var mulige for ca. 10 år siden. Hvad skal man gøre, når et projekt tager så mange år? Skal man under udviklingen overveje, at ændre det til "version2", hvor der tages hensyn til den teknologiske udvikling, og de idéer der er fremkommet undervejs, og som vil kunne bruges til et bedre projekt - eller, bør man helt skippe projektet, fordi det er forsinket?

Udvikler du et produkt, har du i nogle tilfælde mulighed for at gentænke projektet, og rette det til, så det er aktuelt. Og, samtidigt har lært og opnået viden og erfaring, ud fra den udvikling der er pågået. Ved projekter der "bestilles" og dikteres, er desværre ikke store muligheder for forbedringer undervejs, og derfor er tidsplanen vigtig. Der kommer ikke automatisk en bedre løsning, fordi der ventes længere. Parterne har skrevet under på en aftale, og den søges overholdt (og overskredet, i den grad der tjenes på det).

  • 0
  • 1