kronikken blog

Hvorfor forsker vi ikke i vindkraft til skibsfarten?

Illustration: Privatfoto

*Erik Somer er fhv. overingeniør i Miljøstyrelsen *

I over 2000 år har vindkraft været det dominerende fremdriftsmiddel for skibe, men i løbet af de seneste 200 år er fossile brændsler blevet den altdominerende energikilde for skibsfarten. De svindende reserver af fossile brændselsmidler og de deraffølgende stærkt stigende priser og ikke mindst ønsket om at mindske CO2-udledninger af hensyn til klimaet har fået skibsfartsindustrien til at iværksætte spareforanstaltninger. Men der er brug for mere.

Den danske rederibranche bør roses for sin indsats for at nedbringe energiforbruget i handelsflåden. Større skibe med forbedret udformning af skrog, propel og ror, øget indsats mod begroning, langsommere fart (slow steaming) og andre tiltag har ført til, at skibene i dag kan klare 10-20 procent flere tonnage-kilometer pr. brændselsenhed og en tilsvarende formindskelse i CO2-udledningerne.

Denne fordel opvejes dog i nogen grad, fordi der ved langsommere fart, der i sig selv rummer den største besparelse for det enkelte skib, skal bruges flere skibe til et givet transportomfang. Danmarks Rederiforening har i en nyligt udgivet publikation 'Green transport of global trade' redegjort for de danske og internationale initiativer i den Internationale Marine Organisation IMO's regi i denne sammenhæng. IMO's mål er at nå en reduktion af CO2-udledningen fra den internationale handelsskibsfart med 20 procent i 2020 og en yderligere reduktion til i alt 30 procent i 2025.

Der er intet, der tyder på, at dette mål vil kunne nås med de beskrevne initiativer, der alle går ud fra, at fossile brændsler fortsat skal være den eneste energikilde for handelsflåden.

Men hvilke alternative energikilder står til rådighed? Atomenergi kunne være én, men modviljen blandt politikere og i befolkningen taler derimod. Flydende naturgas (LNG) medfører også CO2-besparelser, som dog modvirkes af det store energibehov ved at gøre gassen flydende ved en temperatur på under minus 176 grader.

Med hvad så med den gode, gamle vindkraft? Ingen forestiller sig, at vi skal tilbage til vindjammere, de flermastede skålskibe fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede med deres store mandskabsforbrug.

Der er er moderne, højteknologiske alternativer, som allerede i dag besejler verdenshavene. Her skal omtales nogle, som er i regelmæssig drift.

Nærmest de gamle sejlskibe står skibe, hvor hele sejlhåndteringen er gjort automatisk.

SS Maltese Falcon er ganske vist ikke et handelsskib men en charteryacht , 8o m lang med en maksimumfart på 18 knob. Den har ingen rigning, sejlføringen styres fra broen ved drejning af masterne.

Teknikken har dog kunnet finde en bredere anvendelse, som i det japanske fragtskib Shin Aitoku Maru. Vindkraften bruges her som et supplement til traditionel motordrift. Når vindkraft finder en bredere anvendelse i skibsfarten vil denne kombination nok være fremherskende i hvert fald i en længere periode.

De finske værft Wärtsilä har som koncept udarbejdet dette forslag:

Vindmøller til elproduktion har bevæget sig fra landjorden til at være funderet på havbunden i havmølleparker og senest som flydende vindmøller (Hywind i Norge bygget af Statoil). Et logisk videre skridt må jo så være at lade skibsbaserede vindmøller give energi til fremdrift af skibet.

Det er hidtil kun prøvet på mindre katamaraner og ville sikkert skabe stabilitetsproblemer på større skibe. Et alternativ til vindmøller med vandret aksel ville være vindmøller med lodret aksel, som f.eks. Savonius-vindmøller, som denne.

Det vides dog ikke, om det er prøvet.

Allerede i 1920erne byggede den tyske opfinder Anton Flettner skibe med den såkaldte Flettner-rotor.

Flettner-rotorskibe drives frem af roterende cylindre. De udnytter den såkaldte Magnus-effekt: Når vind passerer en roterende cylinder, skabes der et undertryk, der giver en fremdriftskraft F vinkelret på vindretningen. Denne kraft kan være ti gange større end ved et traditionelt sejl med samme tværsnit som cylinderen. Kraften kan udnyttes ved sidevind.

Flettner-rotoren er igen kommet til anvendelse i de senere år med skibet E-ship 1.

E-ship 1 tilhører det tyske vindmøllefirma Emercon. Det er et RoLo (roll on-lift of)-skib, der benyttes til at transportere vindmøllekomponenter. Det har været i regelmæssig drift siden august 2010. Skibet er 130 m langt og har en tonnage på 12.800 dwt Skibet er udstyret med fem dieselmotorer med en ydelse på 3.5 MW. Røggassen fra disse driver en dampturbine, der yder kraft til rotation af Flettner-rotorerne. Disse giver en 30-40 procents reduktion af brændselsforbruget.

Også hvad benyttelsen af Flettner-rotorer angår, har det finske værft Wärtsilä udarbejdet et koncept.

En noget anden udnyttelse af Magnus-effekten findes i havforskeren Jaques-Yves Cousteaus forskningsskib Alcyone, som har været i drift siden 1985.

De såkaldte Turbo-sejl cylindre er i modsætning til Flettner-rotoren stillestående. Den noget ovale cylinder har en lodret åben spalte med en bevægelig klap. En ventilator i toppen suger luft ind i cylinderen gennem spalten. Derved skabes der, når det blæser, en kraft, som driver skibet frem.

Mens Flettner-rotoren yder en kraft, der er cirka ti gange så stor som for det bedste traditionelle sejl med samme tværsnit, yder turbosejlet kun en ca. 3,5 gange så stor kraft. Til gengæld har man med det stillestående turbosejl ikke de mekaniske problemer som ved den roterende Flettner-rotor.

Alle de hidtil nævnte anvendelser af vindkaft i skibe forudsætter bygning af specialskibe. I modsætning hertil er Skysail en anordning, der kan benyttes på traditionelle skibe.

Et dragelignende sejl på størrelse med en tennisbane trækker via et stålkabel skibet frem. Sejlet styres automatisk fra broen. Hidtil er fire skibe blevet forsynet med et Skysail. Brændselsbesparelsen hævdes at udgøre cirka 35 procent, men er nok i praksis noget mindre, bl.a. fordi flere af de mest benyttede sejlruter ikke har de mest velegnede vindforhold. Dette gælder i nogen grad også for de andre typer af vindfremdrift.

Som det her er vist, er mange forskellige principper rundt omkring i verden blevet udnyttet til at lade vindkraften bidrage til skibes fremdrift. Men hvordan står det til i Danmark? Vi har en af verdens største handelsflåder og vi har verdens største center for forskning i vindkaft på DTU samt institutter for skibsbygning ved flere universiteter og på Force Technology.

Den eneste, der virkelig har prøvet at gøre en indsats, er det private verdenskendte konulentfirma inden for skibsbygning Knud E. Hansen. Firmaet har arbejdet med et koncept til delvis brug af vindkraft på større bulk- og tankskibe (fra ca. 50.000 dwt). Løsningen var en særlig asymmetrisk vingemast. Projektet døde på grund af manglende midler til videre udvikling.

På DTU har der været enkelte eksamensprojekter, der omfattede vindkraft til skibe. DTU deltager sammen med rederiet Torm i et EU forskningsprojekt 'Ulysses', der primært drejer sig om mulighederne for at nedbringe CO2- udledningen ved meget langsom sejlads. Der er et delprojekt, som omhandler supplerende vindkraft. Det gennemføres af Chalmers tekniske universitet i Gøteborg.

Det er alt hvad, der kunne findes om dansk forskning og udvikling på dette område.

Det er uforståeligt, at hverken rederne eller det offentlige herhjemme viser større interesse for at støtte en udbygning af forskning og udvikling på dette område. Det bør der gøres noget ved, og det haster. Med et motto fra skibsrederne selv bør der vises rettidig omhu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...ville det give, at nedbringe den enorme forurening fra handelsflåden og kulkraftværkerne. Hvis vi havde koncentreret os om det, i stedet for vind- og solenergi, havde vi kunnet opnå noget. Se horizonten indover Aarhus og Samsø, der ligger en gul stribe, sikkert fra Stdstrup og diverse skibe.

Vind-energi og solenergi har drænet kasserne for penge, tænk hvis vi havde elektrificeret tognettet, og sat ordentlige filtre på skibe og lastbiler og kulkraft, så havde vi fået en forbedret luftkvalitet.

  • 0
  • 0

@Henrik Hansen

Vindmøller bremser bestemt ikke skibet om så vinden kommer ind lige forfra.

Se f.eks. her; http://www.treehugger.com/renewable-energy...

Der er også en masse seriøse storskala projekter igang og man kan få beach carts med vindmøller på, så jo den er god nok.

@Peter Hansen

Må du forblive trygt i dine vante overbevisninger et par år til - når du lufter dem er det ikke frit for at være ufrivilligt komisk.

Resterne af Europæisk KK industri danser dødedans, fordi det er for dyrt. Se f.eks. her om de seneste skatteyder betalte excesser i Frankrig, hvor vindkraft er langt billigere end KK.

renewableenergyworld.com/rea/news/article/2012/12/french-reactor-cost-rises-dramatically-wind-energy-now-cheaper-than-new-nuclear

Tilbage til artiklen, så stor ros til Erik Somer. Der sker rigtigt meget med skibsteknologi i øjeblikket og der vil helt sikkert komme massive tekniske gennembrud i den nærmeste fremtid.

Det er også nødvendigt pga. den dramatiske stigning i verdenshandlen og den associerede forurening fra den internationale skibsfart.

For at vindkraft skal vinde indpas i den internationale handelsflåde, så skal der udvikles nye materialer, der kan klare belastningerne som følger når man skal levere fremdrift til de stedse større skibe og/eller så skal der udvikles teknologier til at stedse større skibe får mindre frictional drag og mindre wake drag.

  • 0
  • 0

jeg ved godt der er modvilje mod det - men kunne man ikke bygge et fartøj der kunne fæstnes forand eller bag på de skibe der ønsker der og så koble sig fra når de nærmer sig land .så den med atomkraft kunne få skibene frem . og da den ikke i sig selv skulle ha last med kan man jo sikre den ekstremt . både mod uheld og angreb .

  • 0
  • 0

De viste rotorer ser spændende ud og må have en fremtid som et brændselsbesparende element.

Politikens "Heltnormalt" fabulerer pudsigt nok over samme tema, men Erik Somers tilgang er noget mere professionelt!

http://heltnormalt.dk/

-Den næste generation tankskibe kunne måske med fordel installere en atomreator i samme stil som dem man har på hangarskibe og isbrydere, så er man ude ovre problemet med stigende priser på olie.

Der er muligheder for udvikling af skibsfarten.

  • 0
  • 0

Den normale vindhastighed er kun 6m/s skibet skal derfor ikke sejle særligt hurtigt før at skibet bevæger sig hurtigere end vinden. Dette simple forhold gøre det umuligt at udnytte vinden.

  • 0
  • 0

@Henrik Hansen

Vindmøller bremser bestemt ikke skibet om så vinden kommer ind lige forfra.

@Peter Hansen

....ufrivilligt komisk.

  • 0
  • 0

Den normale vindhastighed er kun 6m/s skibet skal derfor ikke sejle særligt hurtigt før at skibet bevæger sig hurtigere end vinden. Dette simple forhold gøre det umuligt at udnytte vinden.

Når man skriver noget rigtigt dumt som her er det god kotume at afslutte med en smiley :-). Ellers er der stor risiko for at man bliver associeret med idiotien.

(http://en.wikipedia.org/wiki/Sailing_faste...)

  • 0
  • 0

... har et par udenlandske venner just været til Workshop på Fiji-øerne: "Sustainable Sea Transport Talanoa" arrangeret i samarbejde med University of the South Pacific. Programmet ligger desværre ikke online mere, men temaet var "Making the case for sail-powered sea transport as a practical adaption to the challenges faced by tomorrow's Oceania", og der var oplæg fra "Modern merchant sailing ships" over "Transoceanic wind transport" til "Revitalisation of traditional canoe building in Fiji".

Folkene fra Greenheart med base i Tokyo har efter mange års planlægning samlet penge nok til at starte byggeriet af deres sejldrevne fragtskib. Projektet er målrettet bæredygtig transport for kystsamfund. http://greenheartproject.org/en/

Og de gode hollændere med clipperen Tres Hombres, et 32 meter stort nybygget fragtskib, har siden 2009 sejlet på tværs af Atlanten. Hun har plads til 35 ton fragt, er kun udstyret med sejl og ligger pt ved Kap Verde. http://svtreshombres.homestead.com/Index.html

  • 0
  • 0

De viste rotorer ser spændende ud og må have en fremtid som et brændselsbesparende element.

-Den næste generation tankskibe kunne måske med fordel installere en atomreator i samme stil som dem man har på hangarskibe og isbrydere, så er man ude ovre problemet med stigende priser på olie.

Der er muligheder for udvikling af skibsfarten.

Kender ikke ret meget til de der rotorer, men de har været kendt siden 1922 - hvis det var noget der virkede rigtig godt er jeg ret overbevist at mange skibe ville være udstyret med disse.

Det har været prøvet at fragtskibe med atomreaktorer. Det var ikke nogen succes, da de ikke kunne få lov til at anløbe ret mange havne. Tror ikke dette har ændret sig ret meget.

  • 0
  • 0

En 40' container kan veje op til 40 ton.....

Det ved hollænderne lissom godt, men de blev trætte af at vente, og tyvstartede derfor med det her mindre projekt. Alle er uddannede til opgaven og har erfaring med shipping over Atlanten, og de kan allerede nu konkurrere både i hastighed og pris på mange mindre fragtopgaver. Deres kommende 130 meter vinddrevne containerskib Ecoliner er under udvikling. http://www.fairtransport.eu/ http://www.treehugger.com/wind-technology/...

  • 0
  • 0

"I over 2000 år har vindkraft været det dominerende fremdriftsmiddel for skibe, men i løbet af de seneste 200 år er fossile brændsler blevet den altdominerende energikilde for skibsfarten."

... med god grund.

Eneste anden realistiske mulighed er a-kraft drevne skibe. Hvad er din vision? Supertankere, der bliver trukket af drager, skubbet af velvillige hvaler og intelligente delfiner?

... og hvorfor, overhovedet? Det er kun selvhadende klimatosser og det selv-skulder-klappende IPCC, der overhovedet tror på menneskeskabt global opvarmning.

Til røven med 400 meter lange sejlskibe. Dem er der ingen der gider vente på kommer i havn.

AG

  • 0
  • 0

"I over 2000 år har vindkraft været det dominerende fremdriftsmiddel for skibe, men i løbet af de seneste 200 år er fossile brændsler blevet den altdominerende energikilde for skibsfarten."

... og hvorfor, overhovedet? Det er kun selvhadende klimatosser og det selv-skulder-klappende IPCC, der overhovedet tror på menneskeskabt global opvarmning.

AG

Du er mere hensynsfuld end mig der også ville have nævnt Miljøstyrelsen, der ud i egen indbildning styrer naturen.Sådan lidt ala Knud den Store.

  • 0
  • 0

Sådan lidt ala Knud den Store

  • og længe forinden [b]Xerxes 1.[/b] (Ahmadinejads forbillede??)!:

Ifølge Herodot endte Xerxes' første forsøg på bygge bro over Hellesponten ikke godt, da en storm ødelagde hør- og papyrusbroen. Xerxes beordrede, at Hellesponten (selve strædet) blev pisket 300 hundrede gange, samt at slavelænker blev smidt i vandet, hvorefter følgende "bespottelige" ord blev sagt af en tjener: "Du bitre vand! Min herre pålægger dig denne straf, fordi du har fornærmet ham, skønt han ikke har gjort dig noget ondt. Men kong Xerxes vil overskride dig, hvad enten du vil eller ej. Det er med god grund, at intet menneske ofrer til dig, du der både er snavset og salt!"

Kilde:

http://da.wikipedia.org/wiki/Xerxes_1._af_...

  • 0
  • 0

Skibe var noget af det første der fik dampmaskiner fordi nytten i forhold til sejl selv med termiske virkningsgrader på 2-3% var indlysende. Hvis der skal forskes i sejlskiberi er fordi fossilt er blevet meget dyrt,men så er alt jo blevet dyrt,gødning ,traktorbrændstof,plastikembalage der giver os CO2 fri varme etc. Det eneste der bare bliver billigere og billigere er håndskydevåben og de vil i en sådan situation være livsbevarende (-nødvendige?). Hvis offentlig sejlskibsforskning bliver aktuel er samfundet ved at gå i opløsning på grund af en forfejlet energi-og miljøpolitik ,så lad os arbejde på at det aldrig sker. Det er en dødssejler.

  • 0
  • 0

Man kunne jo spørge skibsfartens svar på Vakse Viggo om, der ikke var mere fornuft i, at vi begyndte at klare os selv ved fx, at vi selv fremstillede den overvejende del, af det vi har brug for.

  • 0
  • 0

@ Erik Somer

A rather enjoyable article, I thought. You also found a few obscure, yet very interesting propulsion methods.

It would appear, though, that enthusiasm is somewhat beaten by reality in ship propulsion.

  1. Unless the wind force is directed into the hull, somehow, there is a need for a heavy keel.
  2. Oil prices are low - lower than the associated wind cost of replacing the sail material. Just how the Beluga Skysails can save cost is a mystery to me. But, of course, they only claim to save fuel.
  • 0
  • 0

Du er mere hensynsfuld end mig der også ville have nævnt Miljøstyrelsen, der ud i egen indbildning styrer naturen.Sådan lidt ala Knud den Store.

Det var nu ikke det Cnut the Great var berømt for:

[b]Ruler of the waves[/b] Henry of Huntingdon, the 12th-century chronicler, tells how Cnut set his throne by the sea shore and commanded the tide to halt and not wet his feet and robes. Yet "continuing to rise as usual [the tide] dashed over his feet and legs without respect to his royal person. Then the king leapt backwards, saying: 'Let all men know how empty and worthless is the power of kings, for there is none worthy of the name, but He whom heaven, earth, and sea obey by eternal laws.' He then hung his gold crown on a crucifix, and never wore it again "to the honour of God the almighty King". This incident is usually misrepresented by popular commentators and politicians as an example of Cnut's arrogance.

kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Cnut_the_Great Miljøstyrelsen derimod mangler den udmyghed overfor naturlovene.

  • 0
  • 0

[quote]Du er mere hensynsfuld end mig der også ville have nævnt Miljøstyrelsen, der ud i egen indbildning styrer naturen.Sådan lidt ala Knud den Store.

Det var nu ikke det Cnut the Great var berømt for:

[b]Ruler of the waves[/b] Henry of Huntingdon, the 12th-century chronicler, tells how Cnut set his throne by the sea shore and commanded the tide to halt and not wet his feet and robes. Yet "continuing to rise as usual [the tide] dashed over his feet and legs without respect to his royal person. Then the king leapt backwards, saying: 'Let all men know how empty and worthless is the power of kings, for there is none worthy of the name, but He whom heaven, earth, and sea obey by eternal laws.' He then hung his gold crown on a crucifix, and never wore it again "to the honour of God the almighty King". This incident is usually misrepresented by popular commentators and politicians as an example of Cnut's arrogance.

kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Cnut_the_Great Miljøstyrelsen derimod mangler den udmyghed overfor naturlovene.[/quote]

Det var den historie jeg tænkte på: Mændene og Damerne ved Knud den Stores hof havde vænnet sig til at udstøde loyale lyde ved en hver lejlighed og det gjorde det umuligt for Knud at overvåge rigets skattebetalingsevne.Han lavede derfor en happening som beskrevet. Det havde været rart hvis Svend den Lange havde haft samme format.

  • 0
  • 0

.....sendte man umulige drenge til søs eller ind i militæret. Dels for at skaffe dem væk fra plagede forældre og andre samfundsborgere, men, tror jeg, også et stille håb om at skibet gik ned og løste problemet, hvis de kom til søs, eller de kom i første geled i militæret og skulle dække de efterfølgende geledder af for kugleregnen:o)

I dag har vi tre skoleskibe med sejl igang . Danmark,Georg Stage og Fulton så der er rigeligt erfaring her i landet om at sejle med sejl med store skibe og fritidssejlere er heller ikke en mangelvare.

Idag sker militær krigsførsel ikke ved at to hære stiller sig op overfor hinanden og skyder på hinanden, så den problemløser eksistere ikke mere:o)

Danmark og Georg Stage har uddannelsen af kommende sømænd som mål. Og en dels deres elever bliver det.

Men sejlskibe med kaptajner og besætninger som dem der huserede på Fulton under Mogens Frohns ledelse ville være et bedre tilbud til vanskelige unge ,hvor fængsler ikke er et tilbud, da de kriminaluniversiteter.

Hvis disse skibe, som de gamle marstal skonnerter sejlede rundt med laster der alligevel skulle fragtes, men uden at konkurrere på prisen, lavede de noget fornuftigt og tiden der skulle bruges, ville give rigeligt tid til opdragelse. En tur med et sådant skib, ville være en oplevelse som mange ikke ville tilbage til ifald de fortsatte med at være umulige på hjemmefronten :o)

  • 0
  • 0

Det korte svar er at sejl er den sorteste og mest svinske løsning lige nu.

Langt de fleste investinger i brændstofbesparelser vil simpelthen spare meget mere per investeret krone eller dollar.

Logistik og optimering af konventionel teknologi kombineret med lavere hastighed og dertil optimeret skrogdesign opfattes ikke som sexede, men det er den slags der vil fjerne de øverste 90% af energiforbruget.

Et intelligent spørgsmål ville gå efter målet:

Hvordan sparer vi mest CO2 emmission eller brændstof hvis vi investerer 100 millioner eller 100 miliarder i skibsfart?

Lad målet styre midlerne og ikke omvendt!

Og lad os så få nogle bud.

  • 0
  • 0

Mange energibesparelser på skibe er en betydelig bedre forretning end skibets primære drift.

Hvor energi-effektive kan vi mon gøre handelsflåden hvis vi udbyder energibesparelserne på aktier?

  • 0
  • 0

@Henrik Hansen

Vindmøller bremser bestemt ikke skibet om så vinden kommer ind lige forfra.

I så fald bør du bede om dine skolepenge igen - hvis vinden blæser bagfra vil det være positivt - men her vil et sejl være en langt mere effektiv udnyttelse af vinden. Blæser vinden forfra, så er hele konceptet med en vindmølle at bremse den passerende luft for at trække energi ud af den - jo, du kan få en nettofremdrift, men det er ikke meget - og der er LANGT op til de effekter store transportskibe skal bruge. Mærsk's nyeste skibe ligger med en installeret effekt på knap 81 MW, de møller du vil kunne få plads til herpå vil ikke engang kunne producere en brøkdel af hvad der skal bruges - for ikke at snakke om hvor du vil have plads til møllerne så de ikke forstyrrer læsning af containere, og ikke skygger for meget for hinanden.

  • 0
  • 0

@Henrik Hansen + Peter Hansen

marinepropulsors.com/smp/files/downloads/smp11/Paper/FA1-2_Bockmann.pdf

Her konkluderes at en tanker med en Vestas V39/600 på vil spare 24.4% af sit energiforbrug.

Det er lidt forbløffende at flere mener, at man ikke skal gøre noget fra regeringens side for at hjælpe en af landets største valutaindtjenende erhverv og et af de mest forurenende erhverv.

Rent logisk, så bør erstatning af bunkerolieafbrænding være et vigtigt mål at stræbe efter af hensyn til miljø, sundhed og økonomi.

Læs fx dette som har været bragt i Ing.dk med dokumentation i rapport.

ing.dk/artikel/119767-skibsforurening-koster-europaeerne-helbred-for-435-mia-kr

  • 0
  • 0

@Henrik Hansen

Du kunne dårligt være mere galt på den.

En vindmølle drejer ikke rundt fordi den "bremser" vinden og heller ikke fordi luften "skubber" på vinden som en skråt-stillet flade.

En vindmølle drejer rundt fordi luften farer forbi en aerodynamisk profil som "suger" vingen rundt efter samme principper som en fly-vinge holder et fly i luften.

På den måde kan man med en vindmølle få et betragteligt netto-bidrag, selv i modvind.

http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d...

  • 0
  • 0

Svar fra forfatteren til dem, der mener, at vindkraft ikke kan bruges ved højere hastigheder.:Da rederierne nu går ind for "slow steaming" til fragttransporten, således som jeg nævner det i kronikken, er den lavere hastighed ikke noget problem.

Jeg tror ikke selv, at vindkraft vil være konkurrencedygtig i de nærmeste år, men priserne på olje kender på længere sigt kun en vej - opad. Så om føje år kan vindkraft vise sig konkurrencedygtig især på ruter, hvor vindhastighed og retning egner sig dertil, og så ville det være rart, hvis dansk skibsfart er forberedt ved at vise rettidig omhu.

Selv er jeg tilhænger af atomkraft. Desværre tror jeg ikke, at der politisk eller i offentligheden er mulighed for at indføre det i den civile skibsfart.

Som jeg også nævner det i kronikken, har den danske, private rådgivning inden for skibsbranchen vist interesse for vindkaft til skibe, men et spændende og originalt studieprojekt måtte standses på grund af manglende financiering, der passende kunne være kommet fra branchen selv. Forskningen og undervisningen på DTU har heller ikke sovet i timen, men også her mangler der midler.

Det har været lærerigt for mig at se, hvor langt fra emnet man komme i debatten om en seriøs ment kronik. Erik Somer PS. Min artikel har intet med Miljøstyrelsen at gøre, som jeg forlod, fordi jeg var uenig i nogle af dens vigtigste afgørelser.

  • 0
  • 0

@ Erik Somer

Jeg mener, at der er gode muligheder for at reintroducere vindenergi i skibsfarten.

Problemet er de lave priser på bunkerolie og de lave krav til emissionerne.

IMO arbejder tæt sammen med EU og man har bla. vedtaget SECA områder, hvor man ikke må anvende bunkerolie.

På sigt kommer der regulering som kræver raffinering af bunkerolie, så emissionerne falder. Det vil øge priserne og dermed forbedre mulighederne for at introducere vindkraft i skibsfarten.

Det samme vil den stigende verdenshandel, der ifølge IMO forventes at hæve skibsfartsemissioner til ca. det tredobbelte i 2050.

Din forventning om at energiudgiften i samme periode vil stige tilstrækkeligt til at det bliver relevant at bruge vindenergi mener jeg er helt rimelig, men mere fordi vindenergi i samme periode vil fortsætte et mønster med prisfald.

Et særskilt problem i sammenhængen er så at vindenergi er meget forskelligt fordelt globalt og der er mindre vindressource i de kommende økonomiske verdenscentre, der alle syntes at koncentere sig tættere imod ækvator end Europa og Nordamerika.

Forsinkelse af kostbar last, der oftest skal bruge enten til salg på bestemte tidspunkter eller indgå i produktion, hvor forsinkelser koster dyrt, vil være et stort problem. Derfor tror jeg at vindenergi propulsion bliver et supplement fremfor en fuldt substituerende løsning.

Ps. Det med udflugterne fra emnet er almindeligt forekommende - det har intet at skaffe med kvaliteten eller relevansen af din udmærkede kronik.

  • 0
  • 0

Ærede Erik Somer Modtag venligst min uforbeholdne undskyldning. Jeg er lidt allergisk over for kloge gamle mænd som blot skal have flere offentlige midler for at blive af endnu større værdi for samfundet. Jeg vidste ikke De havde smækket.Respekt. Sejleriet derimod kan blive meget bedre. Ved tranportopgaver indgår der næsten altid noget med værdien af hastighed. Von Karman What price Speed? Første trin: Bestem sammenhæng mellem hastighed og effekt,gerne i parametriske værdier.Skibes modstandskurve er ikke raketvidenskab. Andet trin : I lighed med Betzes formel for vindmøller bestemmes den absolut maximale til rådighed stående effekt.Det relevante areal er måske en halvellipse over skibets længde eller bredde og højeste mast.Antag en passende ingeniørfiffighed (for vindmøller og megen anden strømningsmaskineteknik er 0.8 et godt udgangspunkt) Tredje trin:På en attraktiv rute findes der tal for vindhastigheder og rejsens længde i tid udregnes. Fjerde trin: Ville en rationel person investere. Først herefter er der fidus i at spekulere på forskellige geometrier af de vindfangende dimser.

  • 0
  • 0

Problemet er at du ikke som ved vindmøller kan få nogle til at betale merprisen. Det er lidt som med hybridbiler, du har både konventionel motor plus eldrift (vinddrift). Det skal nok komme hvis olieprisen bliver for høj, desværre vil mange industriprodukter også følge olieprisen opad, og dermed udskydes breakeven endnu længere. Det er et overset problem med denne VE, den er ofte meget maskintung, og maskinerne følger med olieprisen op.

  • 0
  • 0

Den Internationale Sklbsfartsorganisation IMO har vedtaget, at CO2-emissionen fra den kommercielle skibsfart skal nedbringes med 30 % inden 2025, nogle mener endda at det skal være inden 2020. Denne reduktion vil ikke kunne nås, såfremt man alene benytter olje (eller LNG) som drivkraft.

Derfor er det under alle omstændigheder nødvendigt at interessere sig for alternative fremdriftsmidler.Men det skal nok vise sig, at den stigende oljepris inden deadline er nået, vil gøre vindkraften rentabel, specielt hvis alle nybygninger efter international aftale skal være baseret derpå, således at der ikke bliver nogen ublu konkurrence.

  • 0
  • 0

@Svend Ferdinansen

Ret beset ved ingen nok om prisen for disse ikke specielt veludviklede teknologier og heller ikke om prisen på system basis, da integration af en vinddreven teknologi kan medføre mindre vægt til medbragt brændstof og mindre vægt til motor samt større rumfang til nyttelast.

Spørgsmålet er også om der er mulighed for at ramme en pris, hvor der potentielt ikke er tale om en merpris.

For Skysails lignende initiativer kan man godt forestille sig, at det kan lade sig gøre for visse typer af fartøjer i visse områder af kloden.

Mit gæt er at man langsomt vil se en, hvis penetration af disse teknologier på almindelige markedsvilkår. Fx kan man forestille sig cruiser trafik, hvor kunderne vil sætte pris på fra tid til anden at slippe for vibrationer og iøvrigt køber ideen om mindre miljøbelastning.

Andre teknologier kan også åbne nye muligheder for vinddrevne skibe. Her kan nævnes billige batterier som kunne muliggøre oplagring.

  • 0
  • 0

Jo jo, det vil klart nok reducere partikelforureningen, hvorved vi får løst et lokalt forureningsproblem. -Det hjælper bare ikke på den globale CO2 forurening, som set i et større perspektiv er langt alvorligere. Og her kommer vi ikke udenom en massiv udnyttelse af vedvarende energi.

  • 0
  • 0

Min bil kører nu 30- 40 % længere pr./L benzin ved hjælp af en hho generator. Dette kan laves på alle forbrændingsmotorer. M.v.h maskinisten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten