Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ingternt bloghoved

Hvorfor cookies?

Med nogle års forsinkelse er en verden udenfor annonceteknologi ved at få øjnene op for, hvad der egentlig sker i kulisserne, når vi bevæger os rundt i den digitale virkelighed.

Det er godt, men det betyder også, at der nu pågår et realitetstjek for de virksomheder, der længe har arbejdet med nettets muligheder for at udnytte persondata og for myndigheder politikere, der alt for længe har udskudt det nødvendige opgør.

I slutningen af 2019 opdaterede Erhvervsstyrelsen retningslinjerne for, hvordan man skal præsentere brugere af en hjemmeside for deres rettigheder og muligheder for at vælge til og fra, hvordan de bliver tracket. Godt et par måneder senere fulgte Datatilsynet så i hælene med en yderligere skærpelse - denne gang baseret på en civilingeniørs klage over DMI.

Her i Mediehuset vedtog vi allerede for tre år siden at basere vores strategi for, hvordan man skal få en medieforretning til at hænge sammen, på en dialog med vores brugere, der bygger på, at vores brugere og læsere frivilligt giver os information om dem selv til fordel for begge parter - kendt som 1. parts data.

Det betyder blandt andet, at vi ikke kører såkaldt programmatisk annoncering, hvor de forskellige led mellem annoncør og hjemmesideansvarlig selv høster data til videre udnyttelse - som oftest i et uigennemskueligt mønster. Derudover kører vi jævnligt scanning og kategorisering af cookies for at sikre oprydning i de cookies, som alligevel efterlades af annoncører, der insisterer på at køre tracking via bannere.

Så længe lovgiverne ikke har forstået deres ansvar og myndighederne, når der endelig bliver lovgivet, slæber efter for at sætte rammer for reguleringen, er det vanskeligt for markedet at regulere sig selv.

De frie medier er under massivt pres fra techgiganterne. I løbet af de sidste 12 år har mediebranchen mistet godt 80 pct af de indtægter fra annoncer, som så langt tilbage man kan se, har været en afgørende eksistensbetingelse.

Nøglen til techgiganternes popularitet hos annoncørerne hedder persondata. Og selvom lovgivere og myndigheder er begyndt at få øjnene op for, hvad det betyder for individets ret til privatliv, for konkurrencesituationen på annoncemarkedet og dermed også for frie mediers eksistensmuligheder, går det langsomt. Og når det så endelig sker - som ved ikrafttræden af den europæiske persondataforordning i foråret 2018 - så viser det sig ofte, at taberne bliver nogle andre end hensigten var.

Persondataforordningen (GDPR) er indtil videre gået langt hårdere ud over de private nationale medier end techgiganterne, som dels finder veje udenom og dels skubber juridiske slagsmål foran sig i årevis.

Facebook, Google og venner siger ganske vist, at de gerne ser regulering, men om hensigten er oprigtig eller ej, køber de bare tid. Samtidig meldes ud - senest fra Google - at man nu kun vil acceptere første parts data - altså data afgivet direkte til Google. Det lyder smukt, men når første parts data i Googles definition f.eks. kan være hentet fra en bruger på Guardian, der blot har været i nærheden af en annonce styret af Google, klinger det hult. Google og Facebook har reelt blot fået bygget nogle indhegnede parker (walled gardens), der er så store, så de reelt er et eget økosystem helt uafhængige af andre spillere - og vigtigst i denne sammenhæng - med totalt overblik over dine data som bruger.

Og hvorfor er det så, at vi som frie medier ikke bare med det samme dropper al kontakt til Google, Facebook og co, så vi for alvor kunne påstå, at vi holder den dataetiske fane højt?

Det ærlige svar er, at det vil vi også hellere end gerne, men vi skal også overleve, imens myndighederne finder måder at regulere techgiganterne på, og derfor er vi nødt til at gå på kompromis.

Vi hilser det velkomment, når Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet kommer på banen og sætter konkrete vejledninger og retningslinjer, og her i huset følger vi dem også et skridt videre, end mange andre. Men man kan ikke trække tæppet væk under et økosystem, som er bygget op over en periode på over 10 år.

Annoncører og mediebureauer er ligesom medierne over de år blevet syltet ind i en forståelse af, at adfærdsdata er vejen til alt godt. Den retorik er vi nødt til at komme ud af. Bestilling af annoncer kommer ofte med krav om tracking. Ellers ingen annoncer og dermed penge til at finansiere journalistikken. Det kunne vi sige nej til, men så går pengene i stedet til Google og Facebook, som ikke har nogen kvababbelser med at følge dig som bruger til verdens ende.

Så - mens vi venter på, at lovgiverne - og ikke kun Margrethe Vestager - for alvor forstår, hvad der er på spil og får reguleret techgiganterne, er vi nødt til at bevæge os ad den rette vej på en måde, hvor vi balancerer at være de gode drenge og piger i klassen uden i processen at blive trynet ud i intetheden.

Og hvad kan I som kloge læsere af medier som vores gøre? Først og fremmest kan I tegne abonnement på vores indhold. Det er den bedste vej, vi har til at gøre os uafhængige af en verden af annonceteknologi. Men I kan også rette jeres skyts mod de myndigheder, der for alvor kan gøre noget ved det. I kan også spørge ud i jeres egen verden. Hvilken dataetisk standard holder annoncer i de virksomheder og organisationer, I bevæger jer i? Som medier bringer vi hellere end gerne annoncer, der er renset for tracking cookies. Det foretrækker vi.

Christina Blaagaard er CEO i Teknologiens Mediehus.

Hvad skriver Ingeniøren om lige nu og hvorfor? Redaktionen fortæller, hvad der sker i maskinrummet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det ærlige svar er, at det vil vi også hellere end gerne, men vi skal også overleve, imens myndighederne finder måder at regulere techgiganterne på, og derfor er vi nødt til at gå på kompromis."

Nogle gange når man går på kompromis sætter man sig mellem to stole.

Jeg har tidligere været i kontakt med IDA og Ingeniøren (Teknologiens Mediehus) om brugen af cookies. På det tidspunkt var der ingen valgmulighed - det var alt eller intet. Jeg ville så gerne vide med hvilket beløb IDA støtter Ingeniøren så jeg kunne få mit kontingent reduceret tilsvarende (mod at tjeg ikke modtog Ingeniøren på papir) da jeg ikke ønskede at 'støtte' den daværende forretningsmodel. Det kunne ikke lade sig.

Så kompromiset går ud på at have en aktiv cookie politik - og samtidig modtage abonnementspenge fra IDA - og så skyde skylden på myndigheder og techgiganter.

  • 14
  • 1

"Og hvad kan I som kloge læsere af medier som vores gøre? Først og fremmest kan I tegne abonnement på vores indhold. Det er den bedste vej, vi har til at gøre os uafhængige af en verden af annonceteknologi."

Skal det forstås sådan et abonnement udløser adgang til en version af ING helt uden annoncer? Ellers klinger talen lidt hult.

  • 23
  • 2

Droppede DMI af ovennævnte årsag og bruger aldrig Google som søgemaskine. Ja det er mere besværligt, men stadig nemmere end for 30 år siden.

  • 13
  • 0

Nej, sådan skal det ikke forstås. Alle privatejede publicister (altså alle medier der ikke er public service) er afhængige af en forretningsmodel, der står på flere ben. Herunder både abonnementsbetaling og annonceomsætning. Men hvis vi kan øge vores omsætning på abonnement, så vil det gøre os i stand til at køre en mere rigid linje i forhold til at afvise tracking cookies. For os vil det næste ønske være helt at kunne sige nej til tracking cookies. Men desværre kræver mange annonncører - herunder både private virksomheder og medlems- og interesseorganisationer - at bannerne har cookies, der gør dem i stand til at koble op til Google og Facebook. Det vil vi hellere end gerne være fri for. Men indtil annoncørerne er på linje med os her, har vi ganske enkelt ikke råd. Pointen her er altså, at man ikke alene skal se til medierne men også til de virksomheder og organisationer, der kræver, at medierne lægger tracking cookies, hvis de skal ligge penge hos dem.

  • 5
  • 2

Problemet med at kombinere annonce indtægter med brugerbetaling, er at det er svært at balancere begge behov. Behovet for at lave en side der ser ud til at konstant at tilbyde nyt indhold, alene for at få trafikken på siden op, så annoncørerne bliver tilfredse. Klikbait med andre ord... Hvis i turde satse elene på brugerbetaling ville jeres indhold være fundamentalt anderledes. Der ville være langt færre artikler. De ville være nøje udvalgt og af højere kvalitet.

I får aldrig en krone fra mig, så længe i ikke tør satse på mig som jeres eneste kunde gruppe.

  • 6
  • 1

Re: Abonnement

hej, som ikke-IDA'er havde jeg overvejet et abonnement. Men så opstod de mange ekstra TECH-betalingsmure. PLUS fordelene virkede derfor lidt la-la i forhold til pris og muligt udbytte.

Bl.a. ved man aldrig, hvor de enkelte artikler inden for et sammenhængende emne lander. Den ene uden for (+masser af debat), den muligvis interessante opfølger inden for PLUS (begrænset debat), næste inden for TECH (ingen debat). Næste artikel igen?

Kvaliteten kan være noget svingende. Mht. den enkelte artikel, valg af emner, redaktion osv. Noget er rigtigt godt, andet mindre godt.

For nogle år siden, mener jeg at Ing skrev, at man ville til at bruge en bot. Måske som moderator? Eller redaktion? Måske bidrager den med en artikel i ny og næ? Gad vide, hvem der har programmeret den og hvor, hmm?

Man er nok lidt tøvende med at betale for noget, man ikke rigtigt ved, hvad er (udover at prisen ikke er lav).

  • 11
  • 1

Hvad med bare at forbyde alle reklamer over en bred kam også online. Det er der sgu ingen der vil savne, tværtimod, og vores varer vil blive billigere...måske med mindre, at man hører til de intelligente, der allerede køber nobrand varer.

Offentliggørelse af fyldestgørende nøgne objektive fakta om hvilke vare man tilbyder skal selvfølgelig stadigvæk være tilladt. Måske endda pligtigt i et slags officielt varekatalog.

Pludselig vil firmaer så til at skulle konkurrere på objektiv kvalitet og pris i stedet for subjektivt oplevet brandværdi. En liberalist drøm må man tro..hvis de ellers har læst "On the Wealth of Nations".

  • 2
  • 1

Kære Karsten,

I modsætning til de fleste andre hjemmesider er det faktisk muligt på vores sites allerede i første skærm at fravælge cookies. Man kan her vælge at fravælge cookies til bestemte formål efter ønske.

  • 2
  • 0

Jo, men det er jo enormt irriterende system, som er det tragiske udfald af en misforstået lovgivning og annonce tracking afhængighed.

Den eneste cookie jeg kan acceptere, er den cookie der fortæller at jeg ikke ønsker nogen som helst andre cookies.

  • 4
  • 0

At hvis man fravælger det hele undtagen præferencer på ing.dk og version2 bliver man spurgt langt oftere end hvis man bare siger jatak ... hmm ...

  • 8
  • 0

Ingeniøren har været annoncefinansieret længere end nogen kan huske - og jeg undskylder gerne til de 100+ årige ingeniører, som kan huske noget andet.

Men de såkaldte PRO-medier, som er opstået på siden - i løbet af den seneste tid - "strammer garnet". De koster hver for sig mere (ca 2k+) end Inginiøren + ing.dk + PLUS og er dermed uden for rækkevidde for de fleste - selvom indholdt ikke er det.

Spørgsmålet er om IDA ikke burde vende tilbage til at have et medlemsblad (Ingeniøren samt offentlig ing.dk) med passiv annoncering? Ellers burde der måske være en symbolsk kontigent reduktion (omkring en 10'er), hvis man giver afkald på bladet.

  • 4
  • 1

Desværre er mere og mere indhold beskyttet selvom man er medlem af IDA ... det bliver elegant nok placeret i xxxxTech som man så skal betale en fuldstændig vanvittig pris for ... og skulle du finde på at blive abonnent fordi du ikke lige er medlem af IDA så er det samme surdej ... mere og mere indhold bliver placeret i “selvstændige” medier som du så også skal betale for...

  • 8
  • 0

Hvad med bare at forbyde alle reklamer over en bred kam også online. Det er der sgu ingen der vil savne, tværtimod, og vores varer vil blive billigere...måske med mindre, at man hører til de intelligente, der allerede køber nobrand varer.

Nu skal man huske på at der er forskel på forbudt og forbudt. Feks. er alle klar over at Datatilsynet er underdimensioneret, men forsøger dog at gøre lidt. Jeg har derimod aldrig hørt at Erhvervsstyrelsen skulle have forsøgt at håndhæve den cookielov, som de er sat til at administrere. Og jeg kan også huske at de havde en tur i TV (kontant, tror jeg), efter at de konsekvent havde ignoreret alle henvendelser om SAS' manglende information om erstatningsreglerne ved forsinkelser. Så det er svært at være retskaffen, hvis man ser at det er straffrit at bryde reglerne.

  • 5
  • 0

At hvis man fravælger det hele undtagen præferencer på ing.dk og version2 bliver man spurgt langt oftere end hvis man bare siger jatak ... hmm ...

Det fungerer således:

Dine cookievalg gemmes i en præference cookie.

  • -Accepterer du præference cookies, huskes dine valg på tværs af teknologiens mediehus sites.
  • -Accepterer du ikke præference cookies, huskes dine cookie valg ikke på tværs af teknologiens mediehus sites, herunder ing og version2.

Oplever du at skulle tage stilling til cookies ofte, er det umiddelbart fordi du ikke accepterer præference cookies, hvilket er 100% friviligt. Cookie spørgsmålet, er ikke styret af statistik- eller marketingscookies, som du anleder til.

En undtagelse kan være, hvis du har tredjepart software (f.eks. extensions) som fjerner eller blokerer dele af hjemmesiden, kan du opleve at få cookie spørgsmålet oftere, da sådan tredjepart software kan spænde ben for både mekanik og cookies.

  • 2
  • 0

Tak for info Lars Emil

Men hvorfor er det at Google er blandet ind i de "Nødvendige" cookies som ikke kan fravælges? Hvorfor er det at Twitter og LinkedIn er blandet ind i "præference" cookies, som er "100% frivilligt" men som man altså ikke kan undgå, hvis man vil have siden til at huske at man ikke vil have cookies for statestik og marketing.

Jeg har stor aversion mod overvågnings kapitalismen, og når jeg bliver mere eller mindre tvunget til at acceptere cookies fra firmaer som jeg VED lever at overvåge min færden, så har jeg meget lille tillid til at Ingeniørens Mediehus har mig som deres primære kunde, og ikke reklamefirmaer.

  • 5
  • 0
  • 0
  • 1

Det er en af mine gamle kæpheste, men jeg mener stadig at online annoncering ikke er bæredygtigt eller ønsket af nogen brugere. Mikrobetalinger er vejen frem og ja, det kræver noget samarbejde og organisation, og det skal indbygges i browserne. Ingen af delene er tilnærmelsesvis umuligt, det er bare at komme i gang.

  • 4
  • 0

Hej Lars Emil

Jeg ved heller ikke hvilken klassificering der er tale om, og jeg har heller ikke værktøjder der har analyseret om cookierne er "godartet" eller "ondartet". Jeg har blot skimmet listen igennem, og faldet over Google under nødvendige, samt Linkedin/Twitter under præferencer. Og der bliver min auto-reaktion bare at de cookies ønsker jeg ikke at acceptere, uanset om disse cookies sender adfærds data afsted om mig eller ej.

  • 4
  • 0

Nu gik jeg f.eks. ind på denne side: https://teknologiensmediehus.dk/annoncerin... Og så poppede cookie spørgsmålet op igen (selvfølgelig med alle cookies tilføjet som default), selv om jeg så sent som for 3 dage siden havde angivet mine cookie præferencer. Jeg ville nu klikke ind på min profil for at se om jeg der kunne ændre min cookie præferencer, men den funtionalitet fandt jeg ikke umiddelbart.

Nu er der tilgengæld ingen Google cookies listet under "nødvendig" og ingen Twitter/LinkedIn Cookies listet under præferencer. Så jeg kipper med flaget hvis denne diskussion har fået jer til at efterse jeres cookies og allerede få ryttet ud i dem.

Betyder det så reelt, at hvis jeg fravælger statestik og marketing, så får i mindre indtjning? Hvis ja, tør i give et beløb på hvor meget i tabt i indtjening det betyder, ved at jeg laver dette valg? (Eller hvis alle lavede dette valg?)

  • 5
  • 0

En eller anden, tag mig tilbage - tilbage til den tid, hvor internettet var frit og nemt. Før domænelov, "dybe links", cookiedirektiv, artikel 13 og GDPR. Dengang internetsamfundet selv løste de problemer, der opstod. Det fungerede meget bedre for alle parter. De folk, der sidder med udvikling og drift af ting på nettet, ved jo, hvordan tingene fungerer - i modsætning til politikerne.

Jeg mener, at lovgiverne skulle blande sig udenom - som i HELT udenom. Når det gælder privacy og brugerdata, løser browserudviklerne jo allerede opgaven. Mozilla har f.eks. lavet noget i Firefox, hvor Facebook inddæmmes i en sandkasse, så de ikke kan se, hvad man laver andre steder. Og en organisation som Letsencrypt har gjort det til en reel mulighed for alle at kryptere deres hjemmesider. Internetsamfundet kan sagtens selv løse tingene.

Men fordi lovgiverne også har fundet på alskens mulige regler for accept af cookies og behandling af personoplysninger, så har vi nu to løsninger, der spænder ben for hinanden: Hvis jeg kører med fuldt skrald på privacy-indstillingerne i Firefox, så kan websitene ikke kende mig fra det ene besøg til det næste, og derfor skal jeg svare på de samme (mere og mere komplekse) spørgsmål om cookies hver evig eneste gang, jeg besøger sites som f.eks. ing.dk, også selv om jeg besøgte de samme sites i går.

Det vil selvsagt få en hel del brugere til at ikke at køre med fuldt skrald på privacy-indstillingerne, fordi det bliver for besværligt. Så jeg vil gerne fravælge politikernes løsning til fordel for browserudviklernes.

  • 2
  • 1

Savner dog stadig svar på, hvorfor det er nødvendigt at ing.dk har kategoriseret 53 nødvendige cookies, 11 preference cookies, 76 statistik cookies, og 144 marketing cookies ? samt, hvorfor det er nødvendigt for mig at tage stilling til dem hvergang jeg besøger siden selv om jeg har givet op og accepterer hele lortet? (måske et firefox-problem )

  • 3
  • 0

Hvad med bare at forbyde alle reklamer over en bred kam også online. Det er der sgu ingen der vil savne, tværtimod, og vores varer vil blive billigere...måske med mindre, at man hører til de intelligente, der allerede køber nobrand varer.

Nej, hold loven helt ude af det. Lad dem tracke og cookie alt det de vil, og indrette deres reklamer efter det. Hvem har det skadet?

Der er jo alligevel næsten ingen som går ind og tilretter cookies, eller forbyder dem helt, det er alt for omstændeligt at gøre hver gang man skal ind på en hjemmeside, og man risikerer at hjemmesiden ikke virker ordentligt.

Jeg er sgu da ligeglad med at annoncørerne ved at jeg har handlet i Harald Nyborg, Elgiganten, Kvickly og everythingfivepounds.com. Ja, når jeg har købt et sæt Lego til min søn på nettet, så ser jeg bagefter masser af reklamer for Lego. Det samme uanset hvad jeg kigger efter eller køber: Masser af reklamer for produktet - eller lignende produkter - bagefter. Og hvad så?

Som udgangspunkt har jeg ikke noget at bruge reklamer til. Men hvis de absolut skal være der, så kan de da lige så godt vise noget som er bare en lille smule relevant for mig. I stedet for reklamer for menstruationsbind, kosmetik og helsekost.

Og hvis dit fromme ønske om at forbyde reklamer fuldstændigt gik i opfyldelse, hvordan skulle forskellige hjemmesider så holdes i luften? Brugerbetaling? Det kan godt være at vores varer bliver billigere, men vores aktivitet på nettet ville blive voldsomt meget dyrere!

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten