Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
phloggen

Hvordan ville rigtig klimapolitik se ud ?

Vi nærmer os som bekendt et folketingsvalg, valgkampen er i fuld gang, men der mangler en ting: Hvad ville det ny Folketing gøre, hvis det tog klimatruslen alvorligt.

Hvis vi skal være helt ærlige, så er der ingen i dansk politik, selv ikke blandt de mest rabiate grønne kandidater i Alternativet, som foreslår noget der kommer bare en lille smule i nærheden af hvad klimaforskningen siger skal ske.

IDA og andre har lavet diverse klimaplaner, men der er heller ikke nogen af dem der er i nærheden af reducere CO2 udslippet hurtigt nok.

Så antag et nyt Folketing som har fattet budskabet og beslutter sig for at handle, hvad gør de ?

Rammebetingelserne er flg: CO2 forureningen skal styrtdykke, men Danmark skal stadig virke.

En af de helt store knaster er transporten og indtil alle køretøjerne, tog, lastvogne, skraldebiler, busser, biler, motorcykler og knallerter kører på noget CO2 neutralt er der kun en måde at reducere CO2 udslippet: Reducer og effektiviser transporten.

Vi starter med regel nummer 1: Alle de vedtagne klimaelove for transportsektoren undtager automatisk transport hvor køretøjet og kørslen er CO2 neutral.

Lad os starte med:

Pakkeomdeling.

Hvis jeg bestiller fem forskellige varenumre fra samme leverandør, er det ikke atypisk at der kommer to forskellige kurerfirmaer med hver sin del af leverancen, fordi noget er sendt fra det danske lager i vestkøbehavn, andet er sendt fra et udenlandsk lager og kommer ind over grænsen med fly eller lastvogn. Begge kassevogne har krydset udkantssjælland tynde hele dagen, en pakke til Reersø, tre til Halskov, osv. men de følger forskellige ruter, så de ankommer hos mig med timers mellemrum.

Privatpakker er næsten værre, først kører en kassevogn rundt i dagtimerne uden at træffe modtageren hjemme, senere på dagen kører modtageren til en eller anden tilfældig butik for at henten pakken der.

Ikke alene spilder vi en masse CO2, vi spilder også en masse menneskers tid og det værste af det hele er at "systemet" ikke engang leverer god service når det kommer til stykket.

Det må kunne gøres bedre, både med hensyn til forurening, trængsel, spildtid og service-niveau: Hvordan? Kom med et bud!

Rutebuskørsel

Der bliver brændt en masse diesel af i busser der kører stort set tomme rundt langs ruter der er dikteret af skoler, uden for skolernes åbningstider, fordi man har slået to fluer med et smæk.

I Slagelse kommune bruger man ca. 580 kr per indbygger på busdrift om året (og deri er muligvis ikke medregnet hvad man betaler for skolebørns buskort?)

Elbusser er ikke helt rutine endnu, men det er elbiler for alle praktiske formål i den tidshorizont vi ser på her og selv på "store" regional-ruter som f.eks Slagelse-Næstved vil det i en stor del af døgnet være mindre forurenende, hurtigere og formodentlig biliigere at sende en Tesla afsted hvert femte minut, end at sende en bus afsted hvert 30, ikke mindst for passagerene som vil komme væsenligt hurtigere frem.

Hvor grænsen præcis skal gå mellem rutebiler og hyrevognskørsel er et godt spørgsmål, men idag er det helt klart dumt skruet sammen.

Togtraffik

Sælg DSB og Bane.dk til enten SJ eller DB. Danmark er er for lille til at drive den slags selv. Videre.

Lur mig om ikke persontogdrift i tysk eller svensk kvalitet ville drage flere passagerer til hvor der er plads.

Personbiltrafik i Hovedstaden og andre storbyer

I bund og grund handler det om magelighed kontra forurening og økonomi og derfor er der ikke den store forskel på reduktion af trængslen og reduktion af CO2.

Måden man får færre personbiler i storbyerne er få og kendte: Bompenge og Road-pricing.

Det skal være billigt, muligvis ligefrem gratis, for CO2 neutrale køretøjer og dyrere jo større og tommere bilerne er.

For arbejdsgiverne er det omkostningsfrit at placere 200 kontorarbejdspladser lige overfor Tivoli, det er "samfundet" der betaler for medarbejdernes pendling, forurening og trængsel.

Hvis man indfører trængselszoner kunne man overveje om arbejdspladser inde i zonerne skal have lavere transportfradrag, eller om store arbejdspladser skal betale for ikke at decentralisere ud i mindre trafikerede områder.

Og får vi nogenlunde has på bilmylderet, bliver der plads til god og effektiv busdrift med elbusser, så folk ikke behøver spilde 20-30 minutter på at finde en parkeringsplads nær arbejdspladsen.

Personbiltrafik i landzonen

Elbiler, hurtigst muligt, men indtil da, road-pricing.

Lastvognstrafikken

Formodentlig er den smarteste og billigste måde at reducere forurening fra lastvognstrafikken at få bygget en elektrificeret jernbanerute fra Helsingborg i en stor bue uden om fingerplanen, gennem terminalen i Høje Taastrup og så lige som muligt via Femern til Hamborg.

Det vil fjerne rigtig mange transit lastbiler fra motorvejene og føre til bedre fremkommelighed.

Lufttrafikken

CO2-skat på brændstoffet.

Har jeg glemt noget ?

Hvis vi ser bort fra folk der bliver stresset over forandringer i sig selv, så vil jeg mene at alle der er livskvalitet at hente i alle ovenstående områder, pånær måske de billige charter-rejser.

Men her må vi være ærlige: Indtil flyene er CO2-neutrale, er weekend-ferier i nærliggende hovestæder måske netop en af de ting vi bare må erkende at der ikke er kulstof-budget til.

Eller hvem ved: Måske vil en reduktion af netop den forureningskilde bringe nattogene tilbage på danske skinner igen ?

En ting er helt sikkert: Folketingskandidater der ikke kommer med seriøse forslag til dramatiske forandringer i transportsektoren, er ikke en del af løsningen, men en del af problemet.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et første og virkningsfuldt skridt for mange sektorer ville være at sætte elafgiften i forhold til det øjeblikkelige VE-indhold i den danske elproduktionen.

I skrivende stund producerer de danske vindmøller mere end det danske elforbrug. Men vi brænder stadigvæk brændsel af, da vi jo har fjernevarme der er afhængig af spildvarme fra elproduktion. Nogle varmepumper her ville nok også være godt.

Indtil flyene er CO2-neutrale, er weekend-ferier i nærliggende hovestæder måske netop en af de ting vi bare må erkende at der ikke er kulstof-budget til.

Ikke for meget indsat lige her tak. Jeg har sommerhus(vinterhus) i Egypten. Og har lige købt returbilleter til 750 kr her til december :)
Hvor meget ville flybiletter mon blive dyrere, hvis vi skulle flyve med elektrofuels?

  • 2
  • 17

Hvor grænsen præcis skal gå mellem rutebiler og hyrevognskørsel er et godt spørgsmål, men idag er det helt klart dumt skruet sammen

For nogle år siden skulle min søster køres med Falck, fra ét hospital til et andet.
Hun havde to tasker men, falckchaufføren ville kun tage den ene med i bilen.
Således blev den anden taske fragtet i taxi, kørende lige bag falckbilen, hele vejen.

Man kan frygte, det ikke er et enkeltstående tilfælde.....

  • 15
  • 0

Hvor meget ville flybiletter mon blive dyrere, hvis vi skulle flyve med elektrofuels?

Hvordan vil du selv, helst betale for dit overforbrug?
Og, dermed dit store CO2-udslip?
Hver enkelt borger, globalt, bør have et maksimalt, personligt CO2-udslip.
- For os, i den vestlige verden, vil det blive meget, meget mindre end det er i dag!

Hvordan det gennemsnitligt skal overholdes, evt. gennem en "CO2-børs" eller lignende, bør nok afgøres ved demokratiske afstemninger.

  • 14
  • 3

Formodentlig er den smarteste og billigste måde at reducere forurening fra lastvognstrafikken at få bygget en elektrificeret jernbanerute fra Helsingborg i en stor bue uden om fingerplanen, gennem terminalen i Høje Taastrup og så lige som muligt via Femern til Hamborg.

Det vil fjerne rigtig mange transit lastbiler fra motorvejene og føre til bedre fremkommelighed.

Altså en slags moderne version af den aldrig færdiggjorte "Sjællandske Midtbane" (Næstved - Ringsted - Frederikssund - Hillerød), som kun manglede nogle få kilometer i at være færdig?

  • 11
  • 0

Ved at lave socialt balancerede tiltag sikres at fattig som rig 'bløder' på lige fod for sin forurening.

Som det er i dag bløder lavindkomsterne voldsomt, og de har ikke råd til at gøre noget ved det.

De sparer i forvejen mest muligt på alt og de har ikke råderum til at købe en el-bil og opgradere husets isolering/varmesystem.

Bor de til leje, så vil udlejer hæve huslejen mere end opgradering af boligen reelt koster og dermed sættes lavindkomsterne yderligere tilbage mht elbiler.

  • 20
  • 2

Problemstillingen er at der er rigtigt mange små aktører, der alle kører som individuelle selskaber.
Med dertil hørende kreative skattespekulerende selskabskonstellationer.

Luk skatte hullerne, så stopper de også med at omdele pakker på den måde.

  • 5
  • 5

Hvad med at kigge på præmissen om at vi allesammen skal pendle ind til byerne for at passe vores arbejde. Hvis vi udrullede fibernet og accepterede at noget arbejde kunne laves hjemmefra ville vi også kunne spare en masse transport.

  • 11
  • 3

Man kunne også som samfund aftale at hvis man har mindre end 10 km på arbejde, så cykler man derhen! Selvfølgelig med rimelige undtagelser. Det ville sandsynligvis skabe en del mindre kø på vejene, således at de biler der skal køre også udleder mindre, da de kører i stedet for at holde i tomgang.

  • 5
  • 9

Er det ikke omsonst at snakke om færre flyveture og mindre kød i klimadebatten?

I disse år løftes mio. af mennesker verden over ud af fattigdom. Disse mennesker vil naturligvis gerne have en levestandard som minder om vores, med dermed voldsomt stigende CO2 forbrug til følge. Samtidig med at verdens befolkning vokser med mange mio. hvert eneste år. Og så snakker vi om at en flyvetur mindre om året skal gøre en kæmpe forskel. Det eneste det gavner er vores egen feel-good fornemmelse.

Der skal helt andre drastiske løsninger på banen, hvis vi skal gøre noget. Som jeg ser det er den eneste realistiske måde at begynde aktivt at hive CO2 ud af atmosfæren.

  • 8
  • 14

Hvor meget ville flybiletter mon blive dyrere, hvis vi skulle flyve med elektrofuels?

Jeg har spekuleret på det samme. Nu prøvede jeg lige at søge lidt på det, og fandt følgende historie:

https://www.nytimes.com/2018/06/06/busines...

And with newer, more efficient planes, fuel now accounts for 17 to 22 percent of airlines’ operating costs,

Hvor meget dyrere er syntetisk brændstof så?

Fandt følgende

http://euanmearns.com/lcoe-and-the-cost-of...

The low end is equivalent to today’s jet fuel costs, while the high end would be double the price.

Så lad os nu sige at syntetisk brændstof koster det dobbelte, så vil den samlede pris måske stige 20%?

Det vil selvfølgelig nedsætte antallet af flyrejser, så man skal nok ikke regne med at branchen selv går i gang.

En anden ting er at udledning oppe i de højere luftlag opfører sig anderledes. Måske er det bedre at flyve på ethanol eller noget i den dur.

  • 18
  • 0

byg i stedet GIGANTISKE bade/oplevelses lande oven på de varmeproducerende datalagre.
Den typiske charter rejse kan sagtens simuleres kunstigt og måske endnu bedre.
Hvorfor er der ikke fisk i svømme faciliteterne, lav gastronomiske oplevelses områder (eller æd pommes frites dagen lang). mulighederne er uendelige og behøver ikke ligne de vandland vi har i dag.
Måske det er nok bare at tage fri 2-4 dage et par gange i løbet af vinteren for at få et boost ang varme/lys og anderledes omgivelser.

  • 14
  • 3

Hvad var der galt med en CO2-afgift?

Der er det samme galt med CO2-afgifter som der er med alle andre afgifter: Staten taber fuldstændig interessen for at gøre noget ved et problem, når de begynder at tjene penge på det.

Det kan åbenbart ikke siges tit nok.

Hvis staten nu tjente penge på at folk tog bus og tog, og tabte penge på at folk kørte i bil, så skulle du bare se løjer og langkål!

Der må og skal lovgivning på bordet. Dét som kan gøres på el må simpelthen ikke gøres med fossile brændstoffer! Og så må økonomien ryge og rejse på dén konto.

Som absolut eneste undtagelse til generel afvisning af afgifts-cirkusset, kan man i omstillingsperioden lægge afgifter på fossildrift i det hele taget, som gives ubeskåret som tilskud til eldrift. Afgiften skal være i en sådan størrelsesorden, at prisen for eldrift bliver lavere end prisen for fossildrift, uanset hvilket område vi taler om.

Ting som det af forskellige årsager ikke kan lade sig gøre at drive med el, bulldozere og gravemaskiner for eksempel, må omstilles til at bruge biofuel.

  • 15
  • 3

Bilfabrikanterne opstiller vindmøller langs motorvejene til fri afbenyttelse dog mærke specifikt. de får lov til at male deres logo på vindmøllen så man kan se hvor der kan tankes.
Der kan være tilknyttede resturanter og bil museer hvor man kan beundre fortidens fantastiske bil designs og se, høre og lugte til de gamle benzinmotorer. Det tror jeg fremtidens børn vil syntes er meget spændende og farmand kan fortælle om dengang...

Lastbil opladning/overnatning.

Bi effekten vil være at mennesker meget let kan forstå hvordan teknologien virker. Når møllen drejer rundt er der gratis opladning.
Og måske mange flere kan nøjes med et ganske lille elektrisk køretøj med lille batteri kapacitet, da man altid lige kan smutte forbi og hælde noget juice på.
Og når man skal køre retro campingvognen til sydeuropa midt om vinteren i ET stræk, så lejer man en bil der er egnet til dette.

  • 2
  • 9
  • der er selvfølgelig også et glasbur med en diesel personbil. Her kan man gå ind og få et billigt grin over motorlyden, og man kan teste hvor lang tid man kan opholde sig i rummet uden at kaste op, til stor moro for tilskuerne uden for buret.
  • 5
  • 7

Alle kendte fremskrivninger p.t. siger vi peaker omkring 9 milliarder. Så vi skal "bare" finde en løsning god nok til det.

Det handler nok om store effektive byer, mad produceret CO2 neutralt, på små områder og tæt på befolkningen.

  • 4
  • 4

I Norge ligger der plus 5000 tons af svinekød på lager.
Den norske regering er gået ud med tilbud om økonomisk støtte til bønder for at reducere produktionen.
Hvordan forholder det sig med EU på det plan?
Hvad der ikke spises/forbruges af EU produktion hvor dumpes det?
Gad vide hvad en fjernelse af EU subsidier ville gøre af positive ting for miljøet...

Man glemmer helt centraliseringen af sygehusene. Super sygehusene.
Hvor mange årtier går det indtil det klimaaftryk er nullet ud?
Tidligere havde man min med transport til behandlingsstedet.
Nu er patienten på en evig transport.

Schipol har i flere år brugt elektriske busser ved transport af passagerer på pladsen.
Husker jeg rigtigt var det Kina produkter.

Mvh

  • 5
  • 5

Man kunne også som samfund aftale at hvis man har mindre end 10 km på arbejde, så cykler man derhen! Selvfølgelig med rimelige undtagelser. Det ville sandsynligvis skabe en del mindre kø på vejene, således at de biler der skal køre også udleder mindre, da de kører i stedet for at holde i tomgang.

Det skal præsenteres mere præsentabelt, du kan se hvordan det allerede sortner for øjnene når en bilist høre ordet cykel.
Første problem er at krybdyret siger hvorfor skal jeg ofre noget for at ham der bor 11 km eller mere væk. Så skal han få den bedre køreoplevelse jeg altid har drømt om.

Derfor skal man kun køre halvdelen af tiden på cykel og den anden halvdel i bil, og dem der kommer længere væk fra skal medbringe cykel eller anden mikro transporter, evt leje/låne. Så får alle en bedre oplevelse når de benytter bilen. Det vil selvfølgelig ske det at nogen finder ud at e-cyklen er det overlegne valg på rigtigt mange punkter og bare fortsætter med at benytte den det meste af tiden.
Bilfabrikanterne vil tage denne ide til sig og snart producere de biler med indbygget last mile mikro transporter, eller el-cykel. Og på den måde kan de løse deres udlednings problemer på den gammeldags fossil motor som de bliver nødt til at producere et stykke tid endnu. kan bilfabrikanten dokumentere at (transformations) hybrid køretøjet bliver brugt på den rigtige måde kan de putte flere grønne blade på bagsmækken af bilen og betale en rigtig grøn bil afgift.
De dygtigste kan oven i købet indhente en el-bils CO2 udledning.
Vi snakker robot arme der griber fat om den til formålet bygget bil mærke cykel, der montere / afmontere cyklen på under 10 sekunder.

  • 7
  • 2

Ikke for meget indsat lige her tak. Jeg har sommerhus(vinterhus) i Egypten. Og har lige købt returbilleter til 750 kr her til december :)

Det er jo absurd meget for billigt. En standard returbillet med DSB fra Thisted til København koster 900 kr

Det er jo et helt andet problem, at togtransport oftest er alt for dyr, hvorfor masser af mennesker i disse år da derfor også vælger fjernbus istedet. Fjernbusser kan vel iøvrigt også gøres elektrisk, hvis der er viljen til det.

I princippet kunne al flytransport vel også tvinges over på elektrofuel. Vi skal jo se at få samfundet elektrificeret og få bygget noget CO2-fri elforsyning.
Jeg betaler gerne det mere for flybiletten som elektrofuel koster.

Og ja 750 kr er billigt. Normalt kan man heller ikke få direkte flybiletter til 750 kr. De ligger oftest omkring 2000 kr. Og hvis der ikke er direkte flybiletter til fornuftig pris, så 1800 kr med flyskift i Istanbul.
Til gengæld kan man næsten altid få en returbillet til London for 300 kr, eller til Malaga for 700 kr. Hvordan det så end går til.

  • 3
  • 2

En ide der ikke er tænkt til ende men inspireret af at sidde i en fredfyldt fransk by en tidlig morgen. Og blive afbrudt af en gigantisk lastbil der skal aflevere en lille pakke...resten af lastbilen var tom. Og se alle de vare budbringere der spærrer bilkørebanen og særdeleshed cykelstien i København.

Jeg bestiller en småpakke på et Europæisk lager/butik/producent. Jeg har ikke travlt jeg kan vente en måske 2 dage. Afsenderen bestiller afhentning af varen og en el-cykel transporter henter den og putter den ind i en mini container der står København på. Mini containeren fyldes op med andre vare fra lokal området der skal til København. Hvis det kun er ganske få vare puttes det i en mikro container der står københavn på.
el-cykel transporteren køre ud af byen til en motorvejs rasteplads og aflevere containeren til en lastbil der er del af et netværk der køre øst/syd/vest/nord gennem hele europa. Når lastbilen kommer til københavn aflevere den mini containeren på en rasteplads uden for byen hvor den bliver afhentet af en københavnsk lav og trængsels udledende el-cykel transporter som så omdeler varene direkte til byens borgere. lasbilen kommer aldrig ind i byen.
Computere og apps styre logistikken.

  • 3
  • 2

Problemet kan observeres i udkants københavn hvor busser uden for myldretiden køre næsten tomme rundt.
Det problem er meget snart løst af skalerbare selvkørende el køretøjer der ved nøjagtig hvor mange passagerer der skal med.
Tjeck problem løst.

  • 0
  • 6

Staten burde sikre et konkurrencedygtigt postvæsen, selv om det på papiret giver underskud. Det er energimæssigt og samfundsøkonomisk bedre, at en enkelt aktør står for udbringning af post, reklamer og pakker, i stedet for at 117 forskellige transportfirmaer kører mere eller mindre de samme steder hen på de samme dage. Det er også nemmere at stille miljøkrav og krav om ordentlig behandling af medarbejdere til et statsligt postvæsen.

"Jamen, jamen, den frie konkurrence!!" kan jeg allerede høre nogen sige. Men det er tydeligt, at den frie konkurrence ikke har givet os billigere post eller pakkeomdeling. Og den frie konkurrence gør ikke noget for miljøet, med mindre det bliver en klar konkurrenceparameter.

Men et statsligt postvæsen skal ikke betyde, at al post og alle pakker skal forbi en central postterminal, før det deles ud. Der skal laves intelligente systemer med mange lokale postfordelingscentre, som reducerer den gennemsnitlige rutelængde for hver enkelt brev eller pakke.

Det ville i øvrigt gavne miljøet gevaldigt, hvis man forbød husstandsomdelte reklamer. Internettet bør være tilstrækkeligt: Tilbuds"aviser" på butikkernes hjemmesider, prisportaler, osv. Selv TV-reklamer belaster miljøet mindre end reklamefoldere.

  • 31
  • 2

Hvad var der galt med en CO2-afgift?
Sættes CO2-prisen til ~1500kr/ton [1], eller 1,5kr pr. kg. CO2, fås følgende (ca.) prisstigninger på dagligvarer[2]:

Det du foreslår, er voldsomt belastende for lavindkomster.

Hvilken gavn har vi som samfund af at de med færrest penge, får endnu mindre at gøre godt med?

En CO2-afgift nedbringer kun forureningen hvis folk faktisk har mulighed for at gøre noget.

En CO2 afgift vil have samme effekt som alle de andre ting du foreslår, og er lettere at dosere rigtigt.
Man kan jo også lade være med at smække 1500 kr på i morgen, indføres det gradvist burde det hjælpe markedet med at komme med flere grønne alternativer.
Jeg formoder at afgiften går i statskassen og kommer os alle til gode. F.eks. som en borgerløn: med 36,5 mio ton CO2 x 1500 / 5,7 mio mennesker får du en julegave på 9600 kr/cpr nummer.

  • 5
  • 3

Hvis Danmark hver time havde f.eks. 10.000 CO2-enheder, som løbende bliver solgt på CO2-børsen. Man kunne også give nogle enheder per DK-person/år.

For at købe Benzin, flyrejser, backup-strøm, sofaer... så skal man betale penge + et antal CO2-enheder.

Vupti... så begrænser man udledningen af CO2.

  • 2
  • 6

Øg skrotpremien på alle biler. Jo højere skrotpremie, jo hurtigere bliver det økonomisk at skifte bilerne ud med nye elbiler. Pengene kan komme fra ekstra skat på diesel og benzin.

  • 2
  • 5

Hver enkelt borger, globalt, bør have et maksimalt, personligt CO2-udslip.
- For os, i den vestlige verden, vil det blive meget, meget mindre end det er i dag!

En seriøs klimapolitik må indeholde et mål om, på kort sigt, at nedbringe både den danske, og internationale udledning til maksimalt 3 tons CO2/borger/år.

Lige nu ligger det globale gennemsnit omkring 4,5 tons.
Med enorme forskelle mellem lande og regioner. USA, Kina og Europa ligger klart i fronten med mellem 10 og 20 tons. Sådan cirka.

At få "førelandene" ned på 3, kan forekomme uoverskueligt og vil kræve vidtgående, individuelle, samfundsmæssige og infrastrukturelle omlægninger.
- Vi burde nok være begyndt i forgårs.

  • 6
  • 1

Hvorfor bompenge og ekstra afgifter?
Der er da massive afgifter på en kWh.
Læg dertil manglende skatte og moms indbetalinger til staten plus hvad der direkte svindles for.
Hvidvask og skattebedrag i milliardklassen plus de 100 milliarder (plus det løse), som danskerne skylder staten.
Det er da noget der kan flytte en klimapolitik.
Hvorfor ikke samtale om det og ikke al det der udenom snak, med yderligere administration og humbug?

Mvh.

  • 7
  • 1

transport udgør ca. 30% af co2 udledningen i danmark.

er transport der hvor der er størst potentiale til reduktion? eller bare danskerne der ynder at snakke om biler, busser, tog?

vi brænder masser af affald af i el-produktion/fjernvarme og importerer tilmed affald - og importerer også masser af "biobrændsel" ala træ fra rusland...
https://ing.dk/artikel/danmark-importerer-...

  • 6
  • 3

@HHH: Lader tvivlen komme dig til gode, og forsøger at være venlig ved dig:
Jeg bidrog med oplysningen, at fjernbusser (flixbus mv. i fast rute) er subsidieret i og med de ikke betaler for brug af infrastrukturen.
Det var et bud på én af sikkert flere grunde til at mange vælger fjernbusser frem for toget: De meget lave priser. Bemærk, at priselasticiteten på kollektiv trafik ofte er høj.

Nogen vil sikkert fremføre, at banen også subsidieres: De glemmer blot, at en stor del af det skyldes trafikkontrakterne: Hvis banen fik frie hænder til kun at køre på de ruter og tidspunkter, som er givtige, var der kun Helsingør, Kbh, Odense, Århus og måske Esbjerg tilbage sammen med s-banen.

De private fjernbusser kører jo kun på de tidspunkter, som privatøkonomisk er rentabel.

Men det er lidt uden for det emne, som PHK har lagt op til at debattere her... (undskylder!) - om end ikke mere, end at en så stor omstilling nødvendiggør en bedre omtanke med hvad man anvender ressourcerne på: Det det virker omsonst at hælde mia i nye skinner for derefter at lade private aktører skumme fløden og konkurrere banen i knæ.

  • 9
  • 0

Vil tage fat i alle de lette opgaver først.

Mao, tage fat i alle de stationære anlæg, som kan forbindes med en ledning, til et energinet.
Når alle bygninger, industri, handel og kontor får forureningsfri energi, kan vi begynde at kikke på hvordan vi får bugt med den næste kæmpe forurener:
Skibe.

Danmarks ejer, Mærsk, har en kæmpeflåde der udleder mere forurening end samtlige biler,busser og lastbiler tilsammen.
Her drejer det sig trods alt "kun" om 600-700 skibe vi skal finde en løsning til istedet for 2.500,000 køretøjer

Individuel trafik er den absolut sidste af problemerne vi bør tage fat på og det gøres nemmest med electrofuels/synfuels.

  • 13
  • 2

Fra London til Singapore koster en flybillett i snitt kr 1,80 per 10 km! Snittprisen for Ryanair er ca kr 7. Jeg har regnet ut at toget i Norge koster det kr 86 per passasjer og 10 km! Utgiftene til skinner og drift utgjør ca 70% av utgiftene, en utgift fly slipper!

Dagens beste fly bruker ned til 0,194 liter per sete og ti km. Rolls Royce mener de vil øke virkningsgraden på deres neste motorgenerasjon til 60% (fra dagens 40%). Kort sagt så er fly svært effektive til nødvendige mellomlange og lange reiser. Det en bør unngå er unødvendige lange reiser til Maldivene, Thailand og Kanariøyene. På disse reisene slippes ut mer CO2 (med dobbelt klimavirkning i høyden!) enn en personbil slipper ut i løpet av et år!

Det ideelle ville vært en CO2-avgift på 20 kr per liter jetfuel og en CO2-kvote per person og år i forbindelse med feriereiser med fly. Så kan en over flere år spare opp en tur til fantastiske Maldivene!

  • 11
  • 2
  1. Indfør CO2 skat og lad den afløse andre skatter. Der skrues på CO2 skatten indtil vi følger den krævede reduktions kurve.
  2. Erkend at "business as usual" ikke duer. Spørg opfinderne hvad de ville gøre og giv dem mulighed for at demonstrere løsninger. Eksempel 1: Henrik Stiesdals stenlager for vindmølle energi. Eksempel 2: mine opfindelser RUF, CykelMetro og Gangeren
  3. Reducer behovet for transport. Det kan gøres ved at indrette lokale "telearbejdspladser", så folk i landsbyen ikke pendler, men arbejder fra et lokalt arbejdsfællesskab i landsbyen. Det er ikke alle slags arbejde, som kan konverteres til telearbejde, men mange kan.
  4. Erkend at den kollektive trafik er helt ubrugelig for langt de fleste pendlere. Giv mulighed for at afprøve andre koncepter:
    4a. RUF som kollektiv trafik. Små skinnebusser på en trekantet monorail kører On Demand. Det giver en lynhurtig transport på de lange afstande og en mulighed for at fortsætte som lille elbus i lokalområdet. En EU støttet beregning viser en 6 ganges reduktion i energiforbrug sammenlignet med bilen og en hurtigere transport i de fleste tilfælde.
    Et EU net af skinner betyder at sovevognen genopstår, så flyrejser i EU bliver overflødige.

    4b. CykelMetro er et koncept, hvor man etablerer et billigt transportsystem for cykler, så en masse bil pendlere lader bilen stå. I stedet cykler de et par km indtil de kører ind i en kabine, som med 100 km/t suser ind til udkanten af byen. Her forlader cyklisten igen kabinen og fortsætter ad cykelstien inde i byen.
    4c. Gangeren er en ny type cykel, som kan foldes sammen på 2 sek. og foldes ud på 1 sek. I sammenfoldet tilstand fylder den kun 1/5 af en almindelig cykel. Det gør at flere kan bruge kombination af S-tog og cykel og cykel parkering bliver elimineret. Du tager den med op på kontoret. DSB S-tog har erkendt potentialet, men vil ikke hjælpe med realiseringen.

  5. Offentlige RUF elbiler til brug fra P-skinner spredt rundt i byen. Her bliver de opladet og klar til brug via en app. Temperaturen er perfekt og der er altid en skinne i nærheden af destinationen på de fleste steder. En RUF bil har kun små batterier. Dens rullemodstand er reduceret til under 1/3 og luftmodstanden, når den kører i tog på skinnen er reduceret til under 1/4.
  6. Privatejede RUF biler suppleret med en Hybrid Enhed, som kan påkobles når ruf'en ikke er på skinnen. Det giver samme rækkevidde som en almindelig benzinbil ved ture væk fra skinnen.
  7. Dansk produktion af disse nye systemer til hele verden til stor glæde for danske ingeniører, som hjalp med til at skabe nye løsninger.
  • 3
  • 7

transportformer, der direkte bruger fossile brændstoffer.

Fx flyrejser, benzin- og dieselbiler, hybridbiler. Ja, desværre også visse tog og skibsfart.

Altså ikke et forbud mod aktiviteterne, som desværre nok er det eneste, der virkelig ville kunne flytte noget. Men verden er ikke klar til den slags før om et nogle år, når det går op for menigmand, hvor alvorlig situationen faktisk er.

Så foreløbig kun forbud mod at reklamere for dem.
Det er der vel ikke nogen vælgere, der kan have noget imod?

Billige (weekend)flyrejser er synes at være noget, der drives af impulser, så fravær af reklamer, kan måske få folk til at foretage sig noget andet i stedet.

Bilproducenter og rejsebureauer må se at få noget ikke-fossilt i sortimentet, hvis de stadig ønsker at
kunne lokke folk i butikken og få chancen for at kunne sælge nogle af de andre produkter, de stadig har på hylderne.

  • 4
  • 2

https://www.youtube.com/watch?v=RZlICdawHRA

Lad mig parafrasere John F. Kennedy. We want to make this planet liveable for humans by 2050. Not because it is easy, but because it is hard.

Ikke at reducere CO2 udslippet er muligvis lettere nu, men det vil nok gøre livet noget sværere i fremtiden. Hvad hjælper det at være defaitistisk og opremse opgavens omfang og afvise at den kan løses?

  • 12
  • 0

Der er mange frugter på træet.
Umiddelbart vil man naturligvis overveje de lavest hængende først.
Det er der tilsyneladende ikke mange der vil.
På den måde er det svært at komme nærmere en mærkbar reduktion af den CO2, der nager os alle.
MEN
Måske er der en lille kattelem, der kan kontrollere den globale opvarmning uden at kæve for mange ændringer af vores – måske uansvarlige - levevis.
Klimaballoner: Se https://wp.me/s1RKWc-4s

  • 1
  • 5

Der er mange gode grunde til at minimere afbrændingen af fossiler, men klimaet er måske den dårligste begrundelse.
Temperaturen er steget ca. 1K på 150 år, og vejr og klima ser normalt ud stadigvæk. Denne ene Kelvin er næppe målbar relativt til de normale variationer over dag, uge, måned, år, dekade.
En rigtig klimapolitik (dårligt ord da ingen danske tiltag ændrer noget), ville være stille og roligt at minimere fossil afbrænding hvor det giver mening, uden nogen hastværksløsninger der skal laves om om et år.
Der er jo gået kollektivt selvsving i debatten og løsningerne på grund af de mere og mere skingre rapporter om at enden er nær og snart er det for sent.
Udfra disse organisationers og forskeres udmeldinger håber jeg at de sover rigtig dårligt om natten. De burde jo selv tro på det, når de kommer med disse dommedagsprofetier.

  • 5
  • 24

Fondstanken skal bare indføres. Når man laver afgifter for at adfærdsregulere, så skal provenuet bruges til samme formål. Alle CO2 afgifter skal bruges til at nedbringe CO2 udledningen.

Jeg er helt enig. Opgaven er så stor og mangeartet at den simpelthen ikke kan løses med detailstyring fra staten. Politikernes opgave må være at skabe de nødvendige institutioner (som kunne være fonde) til at løse opgaven.
Virksomheder drevet på konventionel kapitalistisk vis har heller ikke vist sig i stand til at løfte opgaven i tilstrækkeligt omfang.
Det vi har brug for er altså institutioner, der har det som et primært mål at tilgodese de behov vi har. CSR (Corporate Social Responsibility) er og bliver godt at have, men er ikke en integreret del af den kapitalistiske virksomheds 'DNA'. Det samme kan siges om virksomhedernes miljømæssige ansvar - godt at påtage sig men altid underordnet børsens krav om forrentning af indskudskapitalen.

Antropologen Thomas Højrup skrev i sin bog Lønkapital under folkestyre fra 1990 om en fondsmodel, der kunne bruges: Folkestyrede egnsfonde side 127-153 - erhvervsdrivende fonde, som får deres midler ved bidrag fra befolkningen, men på den måde at man som borger bidrager til den fond, man synes gør det bedst og uden udlodning af profit. Nytten skal være hvad det måles på - ikke den udloddede profit. Disse fonde kunne udmærket geares med provenuet fra CO2-skatter.

Den type fonde ville kunne skabe den stærkt nødvendig offentlige deltagelse i diskussionen om og afprøvningen af hvilke metoder, der fungerer bedst i forhold til omstillingen til en CO2-fri økonomi.

  • 3
  • 0

Hvordan kan CO2 være forurening??


Selv hvis man ikke tror på, at global opvarmning skyldes CO2, er der en anden rigtig god grund til at betragte CO2 som forurening: Vi bliver dummere af CO2.

Forsøg har vist, at indlæringsevnen reduceres allerede ved 1000 ppm CO2 i luften.
Vi har allerede passeret 400 ppm, og indholdet vokser med 2,25 ppm om året.
Så om mindre end 300 år vil vi have nået de 1000 ppm.

Menneskeheden har eksisteret i titusinder af år og skulle vel gerne fortsætte med at eksistere i titusinder af år endnu.

Hvordan pokker kan vi så tillade os at forurene så meget med CO2, at vores efterkommere allerede om få hundrede år vil være permanent dummere, hvis vi fortsætter med samme hastighed?

  • 9
  • 0

Gult kort!

Spørgsmålet idag er "hvordan" ikke "om", eller "hvorfor".


Det må være både godt og frustrerende at vide at CO2 kan styre "klimaet", hvad det så er for en størrelse. Godt fordi "løsningen" findes allerede, frustrerende fordi hvad du eller vi i Danmark gør ikke har den mindste betydning.
Det var lettere i gamle dage, hvor ingen troede de kunne styre klimaet, bortset måske fra hekse og troldkarle, og disse personer gav jo altid dårligt vejr. Hvem der så sørgede for godt vejr står hen i det uvisse.
Når man ser på klodens CO2 åndedræt, som er ti til hundrede gange større end vores udledning fra fossil afbrænding, må man blive lidt ydmyg. Det savnes i de skingre udmeldinger.

  • 8
  • 15

Karsten

HHH - har ikke tænkt mig at bruge en time på en GWP denier - har du et abstrakt et sted?


Det er altså ikke ligegyldigt hvilket akronym man bruger hvornår og hvordan. Bare akronymet indeholder GW et eller andet sted (AGW CAGW GWP) så er det sikkert godt.
Men det er jo gammeldags, for nu hedder det CC (climate change), og så kan du sætte bogstaver både før og efter for at gøre det mere præcist eller mere bredt.
Det værste må jo være CACC. Catastrophic antropogenic climate change, men det har ikke rigtig vundet indpas.

  • 5
  • 11

En lavt hængende frugt.

Alle lastbiler har i dag en fartbegrænser der er indstillet til 100 km/t, sæt denne ned til 70 km/t. Ved en lavere hastighed benyttes væsentligt mindre brændstof per km.

Fordele: Det koster næsten ingen ting, der skal ikke udvikles noget nyt, det kan gøres allerede i morgen.

Det er selvfølgelig ikke hele løsningen, men det er en lille men meget lavt hængende frugt.

  • 4
  • 7

Du skriver:
Måden man får færre personbiler i storbyerne er få og kendte: Bompenge og Road-pricing.

Vil øgede benzin og dieselpriser ikke give bedre optimering? Road-pricing jo nærmest præmierer de biler, der bruger mest benzin.

  • 8
  • 0

Alle lastbiler har i dag en fartbegrænser der er indstillet til 100 km/t, sæt denne ned til 70 km/t. Ved en lavere hastighed benyttes væsentligt mindre brændstof per km.

Hans Henrik - NOPE! Fartbegrænseren er indstillet til 90 km/t + 3 km/t tolerance

MEN - du kikker helt en-øjet kun på brændstofsomkostningen/ CO2 udledning, og glemmer helt chauffør-omkostninger, materiel udnyttelse samt samfundsomkostninger til infrastruktur. Med 70 km/ t for lastbiler skal der en ekstra vognbane til på hovedveje samt motorvejene

  • 3
  • 2

Fondstanken skal bare indføres. Når man laver afgifter for at adfærdsregulere, så skal provenuet bruges til samme formål. Alle CO2 afgifter skal bruges til at nedbringe CO2 udledningen.

Rigtigt. Den absolut eneste måde at anvende afgifter på, at at hver eneste krone af afgiften bliver brugt på at afhjælpe de ulemper som pågældende afgiftsbelagte aktivitet medfører.

Desværre er det ikke altid sådan bolden hopper: Pludselig falder den belastning som aktiviteten medfører, eller der er lidt 'afgift' til overs på grund af usikkerheder, eller vi skal altså bruge pengene på noget andet lige nu, så det dér med at rydde op det gør vi i morgen - eller en anden dag, når vi får råd - hrm, altså 'tid'.

Og lidt efter lidt, så vælter pengene ind, og flyder lige så stille ind i den almindelige 'husholdning'. Og hvis folk så virkelig indstiller denne overskudsgenererende aktivitet, så falder budgettet fra hianden.
De mest grelle eksempler vi har til at skære os i øjnene lige nu, er afgiften på elbiler og benzin, og at DSB er ved at falde fra hinanden mens vi næsten ikke kan kæmpe os vej frem til arbejde på vejene på grund af bilkøer.

  • 7
  • 1

Kunne man ikke lade f.eks fragtmændende tage sig af transporten mellem "depoter" i hver by og lade lokale aktører byde ind på de enkelte ruter i omegnen af depoterne ?

Det vil sikkert fungere fint med større pakker (IKEA-fladpakker, køleskabe, osv), men små pakker bør omdeles sammen med breve og andet småpost, så man ikke skal køre to gange samme sted for at få omdelt både pakker og breve. For at undgå, at folk skal hente deres småpakker på posthuset, hvis de ikke er hjemme, kan man kræve at alle villaer og rækkehuse opstiller en pakkepostkasse. I områder med etagebyggeri kan man i stedet opstille pakkebokse med jævne mellemrum (ca. 1km afstand), sådan man kan gå/cykle efter pakken på under 10 minutter.

  • 2
  • 1

Juleferie
Jeg holder meget af din blog, men jeg tror ikke, at et eneste af dine forslag vil give noget mærkbart aftryk. Jeg tror, det er godt, at juleferien er lige om hjørnet.
Tag nu roadpricing. Hvor mange biler tror du kører ind til København af lyst?
Mit gæt er, at det er ufatteligt få og ikke mindst i myldretiden. Hvis min tese her er rigtig, vil roadpricing overhovedet ikke give nogensomhelst CO2 effekt.
Hvis du vil reducere CO2, så forlang, at al mølle/sol strøm først kan godkendes sammen med oplagringsenheder der kan udjævne forskellen mellem forbrug og produktion. Så begynder vi at nærme os et realistisk energibillede der giver plads for de rigtige energimæssige politiske beslutninger.
Men beskatning er da stort set den ynkeligste måde at reducere CO2 på.

  • 6
  • 8

Vi kan jo hver især begynde at sætte tidsforbrug og miljø højere end højtlønnede og 'spændende virksomheder'. Mange af os skifter job med få års mellemrum, så lad os alle sætte os de mål at vores næste job skal være væsentligt tættere på vores bopæl end det vi har i dag. Efter sigende er det jo nemt at få job som ingeniør, så det burde være muligt at finde et job tættere på. Til glæde for din egen tid.
Jeg bor i Slagelse og arbejder i dag i Odense, men tager toget og sætter mig altid i den ende af toget der er elektrisk :-)

  • 5
  • 0

KetillRolls Royce mener de vil øke virkningsgraden på deres neste motorgenerasjon til 60% (fra dagens 40%).De bedste jetmotorer ligger på 30% og det ser ikke lige ud til at flytte sig synderligt.

Tall fra 2011 viser virkningsgrad på over 40% for de beste turbofanmotorer. Allerede Concorde var oppe i 40% i marsjfart med sine Olympus-motorer (ren turbojet).

Turbofan hadde i 2011 en termodynamisk virkningsgrad på 55%. Sammen med propulsjonsvirkningsgrad på ca 73% får en en samlet virkningsgrad på litt over 40%. Regn deretter med ytterligere 10% bedring med dagens nye motorgenerasjoner.

På sikt regner en å oppnå 65 til 70% termiskdynamisk virkningsgrad og 90 til 95% propulsjonsvirkningsgrad. Samlet ca 60% er mulig.

Propusjonsvirkningsgrad er 100% dersom luften/viften forskyver luften med samme hastighet som flyet har. Meget upraktisk, men tilsier vifter med stor diameter slik at enorme mengder luft skyves unna (ca 80% av skyvkraften i turbofanmotorer kommer fra viften). På samme måte bør jetstrømmen (eksosen fra jetmotoren) ha liten hastighet for å få høy virkningsgrad.

Her er en meget informativ artikkel om turbofanmotorers historie, teknologi og utviklingsmuligheter: https://www.nap.edu/read/23490/chapter/6

  • 5
  • 0

Alle lastbiler har i dag en fartbegrænser der er indstillet til 100 km/t, sæt denne ned til 70 km/t. Ved en lavere hastighed benyttes væsentligt mindre brændstof per km.


Det bliver så anderledes iht aftale om finanlov:
"Øget hastighedsgrænse for lastbiler på landeveje Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at hæve hastighedsgrænsen fra 70 km/t til 80 km/t for lastbilers uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje for at fremme mo-biliteten og sikre bedre vilkår for transporterhvervet. For at fastholde et højt niveau for trafik-sikkerhed fastholdes hastighedsgrænsen på 70 km/t i timen på de strækninger, hvor øget ha-stighed ikke er forsvarligt. Der afsættes derfor midler, så der kan nedskiltes på relevante kommunale og statslige veje. "

Men hvad så med alle dem med anvendt jydekrog, som jo stadig kun må køre 70 km/t?

  • 3
  • 0

På motorvej må man gerne køre 80 km/t med jydekrogstrailer, uanset de har bremser eller ej, så hvorfor skulle det betyde noget særligt i ft. lastvognshængere?
NB: Indtil lover ændres, kører jeg temmelig millitant kun 70 km/t på landevej med trailer.

  • 1
  • 1

Kalde det dog Kulforurening.

Frem for CO2 så hold det lidt håndgribeligt og kald det for kulforurening - fossil kulforurening.
1 liter benzin = 630 g kul.

Hvad angår prissætning af forureningen så er et alternativ til en statsafgift at man pålægger proucenterne eller forhandlerne at kompencerer for forureningens oprydning.
For hvert kg fossilt kul de sælger skal de sørge for permanent at fjerne 1 kg kul fra atmosfærden. Den pt. mest økonomiske måde at gøre det på idag vil nok være at dyrke skov og udtage kullet for deponi eller jordforbedring.

På et tidspunkt bliver der konkurrence om hvilken CCS-teknologi der er billigst, men jeg gætter på at det ret hurtigt bliver mere attraktivt at få energi fra andet end fossilt kulstof til alt andet end mere eksotiske anvendelser hvorved problemet nærmest er løst...

Problemet med at stigende priser på basisfornødenheder så som mad og transport rammer fattige hårdest er et separat fordelingspolitisk problem som ikke bør blandes ind i at forurening og oprydning skal kædes sammen økonomisk.

  • 3
  • 5

Hvis vi terminerede udledningen af vanddamp fra luftfarten udenom troposfæren, ville troposfæren og dermed isoleringsevnen skrumpe tilbage til normalen i løbet af kort tid og temperaturen ville falde, specielt om natten, hvor vi har oplevet den største temperaturstigning over de seneste 70 år, synkront med luftfartens udfoldelse. CO2 har ringe effekt, når det optræder sammen med vanddamp.

  • 0
  • 10

Det er altid godt at spare på forbruget (pengemæssigt) alt efter ens prioriteringer, men med hensyn til energi er der det særlige forhold, at det hidtil har medført klimagasser, som vi ikke bør udlede.
Hvis/når vores energi bliver VE og billig, som VE fortalerne siger, så er der jo ingen grund til at spare på det ud over egne økonomiske forhold. Alle disse energisparekampagner er altså omsonst. Eller er der en lille djævel gemt i detaljen?

  • 9
  • 4

3stk Hinkley Point C til 42kr per styk per dansker om måneden, eller 126kr for 9,9GW per dansker om måneden de næste 60år. Tilføj evt. flere efter behov, prisen på 42kr forventes at falde med 20% efter første værk og erfaringer med dette er opbygget, så 126kr per dansker om måneden er en grov overvurdering..

100% syntese brændstof produktion som ifg. SDU bliver 150kr om måneden per dansker.

Så har vi et 100% fossil frit energi system inden 2050 som burde ikke koste mere end 400kr per dansker om måneden.

Til sammenligning bruger vi nu, inkl SDUs beregninger på syntese brændstof produktion, 2100kr om måneden per dansker på nuværende energi politik eller hvad der svarer til 7% af BNP. Så rigtig klima politik ser bestemt ikke ud som nuværende scenarie i landet, det burde jo ikke komme bag på nogen hvorfor vi skal importerer så meget fra Asien.

  • 3
  • 7

Tilføj evt. flere efter behov, prisen på 42kr forventes at falde med 20% efter første værk

Det har man sagt lige siden det første kommercielle atomkraftværk blev bygget og der er intet der har underbygget påstanden i det forløbne halve århundrede.

Der kan spares penge ved at bygge flere reaktorer ved siden af hinanden, forskudt i tid således at beton-sjakket går fra den ene til den næste, men det er vist kun Kina der nogensinde er nået i nærheden af at se det realiseret.

  • 7
  • 2

Hvis/når vores energi bliver VE og billig, som VE fortalerne siger, så er der jo ingen grund til at spare på det ud over egne økonomiske forhold. Alle disse energisparekampagner er altså omsonst. Eller er der en lille djævel gemt i detaljen?

Detaljen er at vi ikke længere bare kan tale om "energi" som om det er en ting.

Der er himmelvid forskel på konsekvenserne af en spidsbelastning der starter kulfyrede kraftværker og et overløb hvor der produceres elektricitet som ingen umiddelbart har brug for.

Al snakken om "intelligent forbrug" handler om at modulere forbruget til produktionen og ikke omvendt.

  • 8
  • 2

Der findes et meget enkelt fiks for pakkeposten for så vidt angår CO2 aftrykket: Sæt krav om at uddeling foregår i eldrevet køretøj. Tilsvarende kræves eldrift til taxa, busser med videre. Samtidig arbejder vi på at få CO2 neutral elproduktion, hvorefter problemet er løst.

Jeg mener ikke at busser på batteri er kontroversielt eller uafprøvet på nuværende tidspunkt. Det skal bare stilles som krav. Hvis nogen har lyst til at prøve med brint i stedet, så er det fint, så længe de ikke spilder mine skattekroner på det.

Faktisk er det lidt sværere med pakkeposten i forhold til busser. Der er pt. mangel på et bredt udvalg af varevogne med eldrift. Der findes dog nok til at man kan stille det som krav, hvorefter man kan håbe at vi også ser en elektrificering af de lidt større varevogne. Lige nu er der kun mindre modeller til rådighed.

Togdrift bør også udelukkende ske på eldrift. Vi tilsidesætter alverdens fejlkøb og afskriver de dieseltog, ligeså hurtigt som nye eltog kan leveres. Der hvor der ikke findes køreledning kan der køres på batteri i stedet.

Vi ser flere færgeruter der allerede er ved at skifte til batteridrift. Stil det som krav til alle færger.

Lav miljøzoner så restriktive og dyre, at ingen har lyst til at køre i andet end elbil. Hæv derudover afgift på benzin og diesel.

Lige nu er det kun tunge lastbiler, fly og skibe udover færger der er et problem. Af dem er lastbilerne allerede på vej. Fly kunne også løses ved krav om biobrændstof. Det er bare at sige at ingen fly lander eller letter fra en dansk lufthavn med andet end CO2 neutralt brændstof i tankene. Kan man få hele EU med på den, så er der hellere ikke det store rammaskrig i branchen, da det vil være ens for alle.

Måske skibe bare skal tilbage til sejl :-)

  • 3
  • 0

En af de helt store syndere er vores huse. Naturgas er bedre end kul, men CO2 neutralt bliver det aldrig. Vi skal af med naturgas, både som individuelt opvarmning og i fjernvarmen. Der skal flere vindmøller og varmepumper til. Fjernvarmen skal ikke brænde gas eller biomasse af, når der er strøm fra vindmøller der kan drive en varmepumpe. Biomasse skal reserveres til backup. Affaldsafbrænding bør kombineres med CCS hvis vi skal kunne kalde det ægte CO2 neutralt.

Byggeriet bør også hjælpe. Mindre beton og mere træ. Mon ikke det giver en del, hvis vi gør CLT træelementer til standard i byggesektoren?

  • 4
  • 3

Ikke for meget indsat lige her tak. Jeg har sommerhus(vinterhus) i Egypten. Og har lige købt returbilleter til 750 kr her til december :)
Hvor meget ville flybiletter mon blive dyrere, hvis vi skulle flyve med elektrofuels?

Lige netop der, kunne man tænke sig om. Især ved kortvarige ture.

  • 0
  • 0

Danmarks ejer, Mærsk, har en kæmpeflåde der udleder mere forurening end samtlige biler,busser og lastbiler tilsammen.
Her drejer det sig trods alt "kun" om 600-700 skibe vi skal finde en løsning til istedet for 2.500,000 køretøjer

Jeg læste i Tænk, at fordi de sejler med SÅ store mængder varer, forurener den kinesiske ting vi køber mere, når vi i bil kører til nabobyen eller nærmere, for at købe dimsen.

  • 0
  • 0

Mit bidrag til den ” Hvordan ville rigtig klimapolitik se ud ?” er følgende – En videreudviklet GPS baseret Road Pricing, hvor man kan belønne/ strafe strækning og antal passagerere om bord I bilen/ køretøjet samt bilens øko-klasse
Det vil sige at strækningen kunne være 1 til 10 klasser afhængig af om det var indre København kl 7:00 til 10:00 eller en jysk landevej kl. lort om natten.
Tidspunkt kunne have sin egen tidszone hvor myldretid strafes hardest.
Bilen har sin egen kategori fra a-j afhængig af om det diesel, benzin eller CO2 neutral driftstof.
Og så skal man igang med at udvikle en måde at verificere antal passagerer I bilen – det kunne være CO2 målere pr sæde eller sædekontakter med bagrude visning af aktuelle antal passagerer om bord. 1 passager giver 20% rabat, 2 passagerer giver 30% o.s.v. Når ovennævnte er ganget sammen, giver passagerantallet rabatten på denne

  • 1
  • 2

Det har man sagt lige siden det første kommercielle atomkraftværk blev bygget og der er intet der har underbygget påstanden i det forløbne halve århundrede.

Hvad med at for at forholde dig til prisen, der på trods af din påstand at den ikke ville falde, stadigvæk er håndøre i forhold til vores nuværende cirkus, der ikke har medført andet en energiselskaber der er dybt afhængig af støtteordninger.

Men jeg vil påstå det er noget af en ignorant påstand i forhold til Hinkley Point C, da pris stigningerne på dette netop skyldes den manglende opbyggede erfaring, samt man netop går i gang med næste Sizewell C så det passer med timing af bygge sjak mm.

Men jeg tager det selvfølgelig som kudos at du ikke fokuserer på beregningerne og i stedet afsporer debatten fra hvad du startede, nemlig hvordan rigtig klimapolitik ville se ud, hvilket jeg lige har leveret og til en meget lavere pris end hvad vi gør nu.

Der kan spares penge ved at bygge flere reaktorer ved siden af hinanden, forskudt i tid således at beton-sjakket går fra den ene til den næste, men det er vist kun Kina der nogensinde er nået i nærheden af at se det realiseret.

South Korea
1972–1993, 9 foreign designs, total era cost reduction 25%.
1989–2008, 19 domestic reactors, total era cost reduction 13%.

India
1964-1972, 5 imported reactors, total era cost reduction 38%.
1990–2003, 6 domestic reactors+2 imported, total era cost reduction 10%.

Japan
1960–1971, 11 imported reactors, total era cost reduction 82%.

West Germany
1958–1973, 8 reactors, total era cost reduction 63%.

Canada
1957–1974, 6 reactors, total era cost reduction 77%.

France
1957–1966, 7 gas-cooled reactors, total era cost reduction 82%.

USA
1954–1968, 18 demonstration reactors, total era cost reduction 81%.

1964–1967, 14 turnkey reactors, total era cost reduction 33%.

Lovering, 2016

At demagogi har påvirket prisen unødvendigt er ikke et argument for at der ikke sker kostreduktioner ved seriebyggeri. Det er lidt ligesom at høre tossen Gregory Jaczko, og hans desperation her:

https://www.c-span.org/video/?c4584442/fat...

Når nu han har forladt NRC skal der jo nok ske favorable ændringer ;-)

  • 5
  • 5

Hvis vi udrullede fibernet og accepterede at noget arbejde kunne laves hjemmefra ville vi også kunne spare en masse transport.

Så skal vi bruge et andet værktøj end Skype.

Jeg har længe undret mig over, at Skype for Business er så ringe. Jeg er kommet frem til den hypotese, at den grundlæggende kode stadig er indrettet til tynde forbindelser til fattige mennesker på den anden side af kloden. Derfor er der hård komprimering og derfor støjreduktion. Lyden i Skype bærer alle tegn på hånd kompression og støjreduktion - begge dele temmeligt uintelligent.

Brug noget mere båndbredde på at medtage mere af baggrundsstøjen. For ofte udgøres støjen af andre mennesker i baggrunden, hvis tale ender med at være on/off og hakket til ukendelighed - ikke mindst fordi mange professionelle Skype-opkald foregår gennem højtaler og mikrofon på en laptop - dvs. ringest muligt.

I mit firma bruger vi Skype for Business (eller hvad det nu hedder pr. dags dato..?) og der er problemer hver gang.

Det er mig en gåde, hvorfor der er klumper i lyden mellem et kontor med 1 Gbit forbindelse og min hjemmearbejdsplads med 100 Mbit op/ned.

  • 5
  • 0

Er elbiler løsningen? Eller burde man kigge mere på brint?
Prøv at se den her fra Hyundai: http://brintbiler.dk/nexo-renser-luften-i-... - den udleder faktisk renere luft, så driften er mere end CO2 neutral.

"Det viste sig, at bilen er i stand til at filtrere til 99,9 procent støv og partikler fra luften, og samlet set rensede den 26,9 kg luft for hver time, den kørte. Hyundai vurderer således, at 10.000 Nexo’er på gaden, ville have potentiale til at rense luften for CO2 svarende til at plante 60.000 træer!"

De har allerede samme teknologi i busser (ses i dette indslag om Nexo https://www.youtube.com/watch?v=EW7TFXwduYY)

Så er brintbiler det man bør satse på i stedet for el? Ulempen er selvfølgelig at du ikke selv kan "lade op" med dine solceller.

  • 1
  • 4

Det du mangler er lidt kildekritik af brintbiler.dk

Den viste filtrering er rent mekanisk, den filtrerer kun partikler, og kan selvsagt monteres på ligegyldigt hvilket køretøj man måtte ønske. Du kan ikke mekanisk filtrere hverken CO2 eller kvælstofilter (NOx) så sidens påstande er aldeles urealistiske.

Læg dertil at elbiler udnytter energien 3 gange bedre end brintbiler, samt at det meste brint kommer fra olieraffinaderier.

Beboerne langs de store veje vil nyde godt af el- og brintbiler, men så længe strøm og brint kommer fra fossiler vil man i et vist omfang bare flytte forureningen til et andet sted.

  • 3
  • 0

Hej.

KOLLEKTIV TRAFIK :

Kollektiv trafik som tog, letbane og busser kan vel være betydelig mere miljøvenlige og mindre pladskrævende end personbiler på de tidspunkter og strækninger, hvor der er mange passagerer i disse former for kollektiv trafik. Specielt kan dette være tilfældet, hvis der ikke sidder 4 personer i hver personbil. Det viser styrken ved kollektiv trafik. Og derfor bør vi på visse tidspunkter og strækninger have en billigere eller mere attraktiv offentlig transport end i dag. Men idag kører mange busser m.m. ikke på elektricitet. Og jeg har på visse strækninger og tidspunkter oplevet, at vi kun sidder 1,2 eller 3 passagerer i en bus. Her er personbiler jo mere miljøvenlige end en stor og tung bus. Specielt hvis der sidder mange personer i personbilen. Og det viser svaghederne ved kollektiv transport som f.eks tog og busser.

Små mini-busser eller billige "taxier" kan i visse situationer være gode alternativer til store og tunge busser.

PERSONBILER :

Personbiler kan nogle gange være mere miljøvenlige end kollektiv trafik. Og en personbil kan være et godt og nødvendigt transportmiddel hos folk, der bor langt ude på landet. Derfor bør elbiler ikke være pålagt ret meget afgift.

MEN i Odense by ser jeg tit personbiler med kun en person i bilen. Ligeledes ser jeg tit personbiler med kun 2 personer i bilen. I min verden bliver det aldrig optimalt eller specielt grønt at køre rundt i 1-2½ tons tunge personbiler, dersom der kun sidder en person i den. Det er efter min mening ikke særlig optimalt eller "grønt" at køre rundt i en elbil som f.eks Tesla, hvis man kun sidder en person i den. Så selvom elbiler som f.eks Tesla S kan være gode og grønne i visse situationer er der brug for lettere og mere grønne alternativer, som kan erstatte elbiler i visse situationer.

Hvis man f.eks ikke har det store transportbehov - eller ikke skal tilbagelægge lange afstande hver dag - kan noget så simpelt som en cykel være et bedre valg end en elbil. Derfor bør der være nogle afgifter på elbiler.

ALTERNATIVER TIL PERSONBILER :

Hvis man kun skal tilbagelægge relativ korte strækninger hver dag er almindelige cykler m.m. mere miljøvenlige og billigere end elbiler. Det kræver langt mindre energi, materiale og ressourcer at fremstille end almindelig cykel end en elbil. Idag findes der langsomme og hurtige elcykler uden kabine, elcykler med kabine, elektriske 2-hjulede knallerter / scootere uden kabine samt elektriske kabinescootere. Og nu må man i en forsøgs-ordning køre på små elektriske løbehjul på cykelstier. Desværre kan der være "relativ mange " uheld ved visse af de fartøjer. Men politikerne bør overveje, om man skal fremme salget af disse køretøjer, når man skal gøre noget ved Danmarks persontransport, der jo har stor klima-belastning.

Her er et eksempel på de SMÅ elektriske kabinescootere. Den hedder Sky800. Der findes også større og dyrere el-kabinescootere, der er MEGET bedre end Sky800.

http://www.bike-shoppen.dk/Kabine-Scootere...

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0

Svaret er ja.
I de mange klimaindlæg har man kogt hele problematikken ned til en enkelt faktor - CO2.
CO2 er kun en enkelt af mange klimafaktorer.
De seneste 17 år er der ikke set statistisk sikre temperaturstigninger, på trods af voldsom store CO2-udledninger.
Hvorfor ser man dog ikke på klimaet indenfor de seneste 100 år?
I 1930-erne var det varmere end nu, der smeltede mere sne og is i Arktis end vi ser i dag.
Tror man ikke på det, så slå det gerne op, man kunne besejle Nordøstpassagen uden hjælp af isbrydere, i dag benyttes vel nok verdens største atomdrevne isbryder fra Rusland, der i øvrigt har bestilt 3-4 stk. mere endnu større.
Klimadannelse er ikke bare et spørgsmål om CO2-udledning, der i øvrigt er ved at nå mætningsgraden, og desværre må IPCC i følge deres kommissorium ikke beskæftige sig med andet end de menneskeskabte faktorer, så det er ikke herfra man skal regne med andet end en lige så skæv debatvinkel, som denne blog.
1930-ernes varmeperiode hører vi intet om. Heller ikke fortæller nogen om de 4 perioder siden Istiden, hvor det var varmere end nu.
Hvorfor ikke lære af fortiden?
Jo, der er glemt rigtig meget i denne debat. Nemlig at medtage andre klimafaktorer end blot CO2.

  • 2
  • 5

Smart ide. Tror at Mercedes hurtigt vil være klar med en ring rundt langs vingespidserne :-)


Lige præcis fordi sådan vil rigtige udledningstal se ud i fremtiden. En del af fremdrifts energien skal leveres af bilfabrikanten, den følger med i købet. Ikke sådan noget pluder plider som i dag hvor man måske kan få en sjat grøn kilowatt efter at datacentrene har slugt det meste.
Garanteret vaskeægte CO2 fri strøm ganske gratis og direkte fra kilden. Er der el overskud får man en del af salget.
Fremtidens enorme flåder af selvkørende transport services køre naturligvis ud til møllen og overnatter.

  • 1
  • 0