cirkulær økonomi bloghoved stor

Hvordan udvikler man en lokal reparationsstrategi?

Giver det mening at udvikle en lokal reparationsstrategi?

Ja, en sådan strategi kan være en delstrategi i en lokal strategi for cirkulær økonomi, hvis en kommune, lokaludvalg, boligafdeling m.m. ønsker at sætte fokus på, hvorvidt borgerne ofte kasserer produkter fordi de er for dyre at reparere, og hvordan der kan skabes bedre lokale reparationsmuligheder, evt i kombination med deleøkonomiske initiativer.

Det spændende ved lokale strategier er blandt andet, at de giver det lokale civilsamfund – en lokal facebook-gruppe, en lokalafdeling af en miljøorganisation m.fl. - mulighed for at spille en aktiv rolle i at udvikle cirkulær økonomi initiativer.

For tiden arbejder vi med at udvikle en lokal reparationsstrategi i Sydhavnen i København i samarbejde mellem bl.a. Områdefornyelsen i Sydhavnen og Aalborg Universitet i København.

Tre studerende fra AAU gennemførte i foråret 2018 tre pop-up repair cafeer, en app der skal give bedre overblik over reparationsmuligheder - ikke kun i Sydhavnen, men også i Sydhavnen – vandt en pris i en Circular Economy challenge i Sydhavnen i 2017, og det nye genbrugscenter i Sydhavnen, der åbner i 2019, er også interesseret i at medvirke til at sætte fokus på forebyggelse af affald.

Til inspiration for andre lokalområder, kommuner m.m. følger her en række aktiviteter, som er gennemført eller overvejes gennemført i Sydhavnen som led i at udvikle en lokal reparationsstrategi:

1) Hvordan er reparationsbehov og –erfaringer hos Sydhavnens borgere?

a) Gennemføre lokal spørgeskemaundersøgelse om borgernes reparationsbehov og –erfaringer

b) Hvordan er behov og erfaringer sammenlignet resultater med Ingeniørforeningen/AAU’s nationale survey af reparation af varige forbrugsgoder?

b) Et lokalt survey kan evt. udvides til at inkludere møbler og tøj

2) Hvilke muligheder er der med en lokal pop-up Repair Café i Sydhavnen?

a) Hvilke reparationsbehov og -erfaringer er identificeret i Sydhavnen?

b) Hvad kan der læres af andre danske Repair cafeer i netværket repaircafe.dk?

c) Hvordan opbygges der interesse blandt lokale borgere for at være såkaldte ”fixere” i en Repair café i Sydhavnen?

d) Hvad kan der læres af det international netværk af repair cafeer - Repaircafe.org – og bl.a. deres systematik til at systematisere reparationsbehov og –muligheder i form af IT-værktøjet Repair Monitor?

3) Kan erfaringer fra planlægning og start af socialøkonomiske reparationsinitiativer anvendes i Sydhavnen?

a) Hvilke inspiration kan fås fra Miljø- og Energicentrets reparationsværksted i Høje Taastrup?

b) Hvilke inspiration kan fås fra Kofoeds Skoles nye koncept, hvor man ”vender vrangen” ud på et værested og skaber stærkere relationer til lokalområdet gennem bl.a. reparationsværksteder?

4) Hvilke reparationsmuligheder findes der i Sydhavnen?

a) Hvilke muligheder er registreret i Reparationsnetværkets oversigter i 2450 København SV, som også kunne inkluderes i en app?

b) Er der behov og mulighed for satellitter fra eksisterende reparationsvirksomheder uden for Sydhavnen – evt. med afhentning eller lokal reparation?

c) Er der mulighed for at skabe lokale lærepladser og/eller socialøkonomiske arbejdspladser baseret på reparation?

5) Hvilke reparationsmuligheder tilbyder den lokale detailhandel gennem samarbejde med reparationsvirksomheder?

a) Hvilke læring får detailhandelen fra reparation i forhold til deres sortiment, behovet for vejledning af kunder m.m.?

6) Hvilke aktiviteter bør det lokale genbrugscenter tilbyde – evt. sammen med andre private og offentlige aktører?

a) Gennemføre undersøgelse af hvorfor produkter afleveres som affald på genbrugscentret: Skyldes det kvalitetsproblemer? For dyre reparationsmuligheder etc.?

b) Hvilke virksomheder er interesserede i at tilbyde forbedrede reparationsmuligheder baseret på overblik over borgernes erfaringer? Reparation af allerede udskiftede produkter er en anden mulighed – men er kun den næstbedste løsning og giver ikke samme forebyggelse af affald.

7) Hvilke nye lokale deleøkonomiske initiativer kan medvirke til reduktion af ressourceforbrug?

a) Kan der skabes lokale deleøkonomiske initiativer gennem samarbejde i boligafdelinger, grundejerforeninger e.l., hvor indkøb og udlån/leje af bedre maskiner, værktøjer m.m. kan reducere mængden af dårlig kvalitet husholdningsmaskiner, værktøjer, redskaber, der indkøbes og efterfølgende kasseres?

b) Kan der etableres samarbejde med lokale virksomheder, butikker m.m. herom?

Det vil spændende med en debat her på bloggen om lokale erfaringer med at sætte fokus på lokale reparationsbehov og –erfaringer og erfaringer fra initiativer, der har medvirket til at reducere ressourceforbrug. Reparation og deleøkonomi kan reducere ressourceforbruget dels ved at forlænge produkters levetid (”slowing down resource flows”), dels ved at reducere mængden af produkter gennem deleøkonomiske initiativer - evt. kombineret med indkøb af produkter af bedre kvalitet (”narrowing resource flows”).

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovatio
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten