Hvordan skaber vi det intelligente elnet? Diskutér med eksperterne

• et sidespor i diskussionen om intelligent EL-net, kan være en diskussion om kabelføringer i større veje til brug for kraftoverførsel ved induktion.
• til biler - heriblandt lastbiler. ing.dk har tidligere fortalt om Bombardiers løsning til tog

»Bombardier's Catenary Free Tram System« lader sig gøre fordi tog er “sporsikre” og med stort set fast afstand over niveau.

Der ligger en udviklingsopgave i at designe sådant system til almindelige veje - gør man denne udvikling springer man meget stort skridt frem i afviklingen af forbrændingsmotoren samt skaber intelligent løsning på problematikken omkring opladning af batterier til biler.

I Fredericia har vi et stort bestående skinneanlæg langs Fredericia havn, med forbindelse til DSB-skinnenettet, forbi Fredericia banegård - og til et stort rangerterræn som rækker langt udenfor Fredericia mod nord. Med få ændringer - samt yderligere tilføjelser - er det muligt at etablere en metro fra Fredericia indre by via Fredericia banegård til lokalområderne udenfor Fredericia samt lokalområderne mod Kolding, Vejle og endog helt til Billund Lufthavn - - før jordarealerne bliver ibrugtagne projekter i trekantsområdets udvikling. - i denne opgave kan man høste erfaringer og data til videreforarbejdning

Jeg er ikke ingeniør -jeg er leder -god til at vise vejen og god til at kigge 10 år frem. Nu har jeg beskrevet konceptet.

Ved henvendelse til Bombardier i Randers kan man erhverve en lille USB-nøgle med en reklamefilm: Bombardier's New Catenary Free Tram System

• ellers er her et dårligt link til Bombardiers induktionstog http://www.youtube.com/watch?v=EZylrGjebnw...

Venligst: Thorbjørn Heller Johansen

Et ganske udmærket initiativ som forhåbentlig sætter nogle ting på plads. Et væsentligt elemenet ved et intelligent elnet er, at man fra central side kan styre udvalgte elapparater hos forbrugeren. F.eks. sætte vaskemaskiner i gang når der er overskud af strøm. Hidtil har elselskaberne ikke være positive, de ser sikkert en bedre forrentning i at overlade valget til forbrugeren. hvis ikke de kan finde ud af det bør opgaven løses af andre.

Var det ikke det de intelligente elmålerer skulle instaleres for ? Ellers var det da spild af penge. Hvis folk sætter deres opvaskemaskine&vaskemaskine til at starte i løbet af natten, så kan elværkerene sende et signal ud når der er billig strøm og starte disse ting op, det kan også være varmepumper som lige køre op til Max. på vandet mens strømmen er billig, fryseren der også lige tager en god tur inden strømmen bliver dyr osv. men det kræver at man begynder at lave nogle standarder for hvordan det skal ske, kommunikationen over elnettet findes jo, der har vi vist Lange Shelmann i Århus der er experter på den del osv. Man kan da komme i tanke om mange ting som kunne køre om natten, så vi fik en mere flad forbrugskurve.

Det bliver ikke hos mig. Når vaskemaskinen centrifugere kan det høres hvor jeg sover.

Noget andet er hvad forbrugeren får ud af at flyttet noget forbrug til om natten. Kan man flytte 5% af sit elforbrug fra dag til om natten og spare måske 10 øre pr. kWh er det jo ikke værd at spilde sin tid og energi på.

Der må kunne findes på noget bedre.

@Michael,

Noget andet er hvad forbrugeren får ud af at flyttet noget forbrug til om natten. Kan man flytte 5% af sit elforbrug fra dag til om natten og spare måske 10 øre pr. kWh er det jo ikke værd at spilde sin tid og energi på

• det er ikke selskabet, men forbrugeren, der bestemmer hvilke ting, der skal kunne fjernstyres. Man skal desuden kunne bestemme tidspuktet. Når der er strømoverskud sendes det til udlandet - ofte til prisen 0 kr. Hvis man i stedet kunne bruge strømmen til f.eks. vask, så kunne vi udjævne elforbruget og undgå at eksportere el billigt og importere, når elpriserne er høje. Vi skal blot sikre os, at "Elnet" ikke løber med hele gevinsten, forbrugeren skal slippe billigere. Hvis mange tilslutter sig en sådan ordning vil man kunne få en bedre udnyttelse af den ustabile vindenergi.

Mvh. Per A. Hansen

Jo det er rigtigt, men man kunne måske også se på om man kan indbygge mere "intelligens" ind på forsyningssiden. Det er jo et langt mindre antal enheder der skal styres.

i bemeldte endagskonference?

Der er en tildens til, at man her synes at ville diskussionen uanset om den giver mening eller ej.

Der er absolut ingen grund til at lave elnettet intelligent, det er tilstrækkeligt at lave aflæsningen intelligent og have variable priser (og afgifter), der afspejler produktionen. Prisen kan løbende vises på internettet eller på andre måder(med prognose - evt. prisbørs), hvorfra apparater, der kan udskyde/fremskynde forbrug, kan hente prisen og beslutte om et forbrug skal startes/forøges/formindskes/afsluttes.

At lave en central styring, er en dødfødt idé. Desværre forhindrer det ikke politikerne i at bruge ideen - se bare på fjernvarmeproblematiken.

Jo det er rigtigt, men man kunne måske også se på om man kan indbygge mere "intelligens" ind på forsyningssiden. Det er jo et langt mindre antal enheder der skal styres.

Det har man haft før, men den er forlængst væk!

Altså nu må dette eksempel - private vaskemaskiner - ophøre med at blive brugt hvergang vi taler om intelligens i elnettet ? Det er tydeligvis ikke gået op for anvenderne at der også indgår manuelle aktiviteter i tøjvask processen - som kan være meget dyre og besværlige at få udført og kontrolleret automatisk i forhold til el udbuddet - det er altså ikke alle der har hushjælp der kan ringes til når tøjet er klar til håndtering ! Der er nok brug for lidt innovation ifb. med den rent praktiske applikation af Smart Grids.

Altså nu må dette eksempel - private vaskemaskiner - ophøre med at blive brugt hvergang vi taler om intelligens i elnettet

Jeg er enig, det er ikke noget særligt godt eksempel.

Der er meget mere at høste i termostater i frysere, køleskabe, vandbeholdere osv.

Til nød kunne man bruge opvaskemaskinen bedre end vaskemaskinen, servicet bliver ikke "surt" af at ligge i maskinen indtil man har tid til at tømme den.

Poul-Henning

Der er meget mere at høste i termostater i frysere, køleskabe, vandbeholdere osv.

Opvarmning: Der vil komme et merforbrug ved tidsforskydning. Det resulterende varmetab gennem en isolering er afhængig af temperaturforskel og tid.

Skal der vindes noget, så skal det være ved accept af en "koldperiode" og efterfølgende "boosting" der falder i lavforbrugperioden kort tid inden behovet(morgenbad).

Nedkøling: Energibesparelserne der er opnået ved køle/frys er kommet af både bedre isolering og sænkning af kølepaciteten. Skal der lige pludselig være plads til en fleksibilitet i forbruget, så skal mere kølekapacitet, mere isolering og større varmekapacitet i skabet. Køleskabe har en snæver temperaturmargin max 5 grader C min 1 grader C, fryseskabe har en stor temperaturforskel til omgivelserne.

Det er slet ikke let at flytte forbruget, uden det koster på en eller anden måde.

Til nød kunne man bruge opvaskemaskinen bedre end vaskemaskinen, servicet bliver ikke "surt" af at ligge i maskinen indtil man har tid til at tømme den.

De fleste nye opvaskemaskiner kan varmtvandstilsluttes, så der er ikke meget at hente her.

Rose har ret. Først og fremmest skal el-prisen hos forbrugeren variere, dernæst skal forbrugeren kunne se det. Uden disse forudsætninger er det hele blot en fis i en hornlygte. Når forbrugerne opdager at der er noget at spare, så kommer resten af sig selv. Har i overvejet hvorfor der er så få der har skiftet el-leverandør? Fordi besparelsen er minimal. Og det var endog en af politikernes begrundelser for at privatisere og nærmest sælge arvesølvet.

Hvorfor er det så omstændigt at få lov at sætte strøm tilbage i systemet her i Danmark? I England kan man sagtens lave under-0 energi parcelhuse fordi elseskaberne derovre tillader almindelig forbrugere at danne mere el end de forbruger og sende overskuddet ind i elnettet(uden de vilde tilslutningsomkostninger). Hvis det var tilfældet i Danmark var strømmen måske slet ikke dyrere om dagen fordi så mange flere hjalp til med produktionen.

Det må du også her. Det hører under nettomålerordningen.

Det løser bare ikke problemet, tværtimod.

Frekvensen skal stadig styres af nettet, egenproduktionen fra husstandsmøllernes kommer samtidig med de store møllers produktion, egenproduktion fra solceller harmonerer ikke med forbruget, så det kræver endnu mere fleksibilitet fra enten nettet eller forbruget. Det er her problemet ligger.