close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Hvordan man opsender en raket

Et af de spørgsmål CS er blevet stillet rigtigt mange gange er varianter af "hvordan får I dog lov at opsende en raket til søs"?

Jeg vil prøve i denne blog at forklare nogle hovedtræk i hvordan det kan lade sig gøre rent juridisk/lavpraktisk.

Samtidigt får I en gennemgang af aktiviteterne de seneste hektiske måneder, hvor vi dels har arbejdet på at få raketten og alt det øvrige klar, dels har skullet håndtere myndighederne, som i år har stillet flere og større opgaver til CS end de tidligere år.

ESD139

Vi opsender fra det myteomspundne sted ESD139.

Myterne siger at ESD139 ligger "i internationalt farvand" og at der "ingen regler gælder derude".

Det er ikke helt rigtigt, men heller ikke uden en vis sandhed. Det relle svar er at området ligger i et "juridisk spændende område" ;-)

Tegning: Jonas Linell

Der findes ikke "internationalt farvand" i Østersøen. Det hav er for lille. Man skal langt ud på de store have før man møder "internationalt farvand" og selv derude er der ikke så lovløst som der var for en menneskealder siden.

Mange af myterne om "internationalt farvand" stammer fra gamle dage. De FN konventioner der fastlægger reglerne til søs og binder de underskrivende lande og deres skibe, er ændret glidende siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Glidende i retning af flere regler og mere og mere vand og luft under nærmeste kyststats direkte indflydelse.

ESD139 ligger i det der i FNs konventioner kaldes "contiguous zone". Det er området imellem en kyststats territorialfarvand og dets EEZ. Ikke alle kyststater har en "contiguous zone", det er noget landet kan vælge at tilvælge via FN. Danmark har tilvalgt.

Meget kort fortalt har kyststaten lidt mindre at skulle have sagt i sin "contiguous zone" end tættere på land. Jeg skal ikke trætte jer med den fulde liste af hvad man må og ikke må i en "contiguous zone" i forhold til nærmere kysten. Det er komplekst fordi det afhænger af hvem man er (f.eks. fisker, olieudvinder, statsskib, fragtskib, fritidssejler, bevæbnet/missilbærende fartøj mv.), af om ens skib har pågældende kyststat som flagstat eller det hører til i et andet land og af ens sejlrute (som et eksempel kan nævnes at der i nogle tilfælde er forskel på om man kommer indefra territorialfarvandet eller er på vej der ind). På nogle punkter må man mere i et fremmed lands "contiguous zone" end i ens egen flagstats.

Lokker man mig en anelse på den helt rigtige måde, kan jeg godt tale en hel aften om dette emne eller skrive nogle lange blogs, men emnet er mere egnet til en doktordisputats end til en blog hvis man skal hele vejen rundt. Vi har set teknik-baskere her på bloggen, var det noget med en sø-jura-basker? ;-)

Hvem bestemmer over ESD139?

Det er et kort spørgsmål med et langt svar. Årsagen skal søges i områdets placering i dansk "contiguous zone".

Lad os starte med flytrafikken.

Kigger man i FN konventionerne så må man flyve som det passer en udenfor andre landes territorialfarvand. Hvis ikke flyets flagstat, flyets forsikringsselskab eller flyets ejer har sat skrappere grænser er det konventionen som gælder.

Man har f.eks. i de seneste år kunnet høre i medierne om Russiske militærfly som med slukket transponder og uden at melde sig på anden vis, flyver ganske tæt på både den Danske og den Skånske kyst samt lufthavne til fare, til gene og til ulempe for den øvrige flytrafik. Dette er juridisk muligt af denne årsag, når blot de læser deres kort omhyggeligt, holder sig på den rigtige side af stregen og har deres flagstats opbakning.

Spørger man en kommerciel pilot eller en privat pilot vil han derimod fortælle at luftrummet over Europa under den kolde krig var strengt opdelt efter territorialgrænser, men at man på et tidspunkt efter murens fald blev enige om at lave nogle opdelinger der ser stort på landegrænser og i stedet er lavet efter hvad der er praktisk for de fremherskende flyruter og lufthavne.

De kommercielle fly, de private og de fleste militære fly følger denne ordning med stor omhu. Det gør de fordi det er i deres egen interesse at flytrafikken glider jævnt, at ruterne lægges rationelt og at sikkerheden tilgodeses mest muligt. Deres forsikringsselskaber og deres nationale flyvemyndigheder vil heller ikke se med milde øjne på dem hvis de vælger af afvige fra denne ordning.

Derfor er det en svensk flykontrol som styrer luftrummmet over den del af dansk "contiguous zone" som ESD139 ligger i.

Derfor henvender CS sig hvert år til de svenske myndigheder og beder dem om at bidrage til årets opsendelse ved at spærre luftrummet over ESD139 og holde det rømmet under opsendelsen.

Vi har aftalt en nedskrevet procedure med den svenske flykontrol. På opsendelsesdagen står vores Mission Control i direkte forbindelse med den svenske flykontrol pr. satellittelefon.

Dernæst skibstrafikken

Skibe må sejle igennem området, også udenlandske orlogsfartøjer. Erhvervsfiskere må fiske hvis de har den nødvendige EU fiskekvote (et stort og komplekst emne i sig selv). Skibe må affyre deres evt. våben for øvelse, det gælder også raketter. Det står i den relevante FN konvention.

foto: Carsten Olsen/CS

Søfartstyrelsen gør deres bedste for at sikre sejladssikkerheden, ikke bare i dansk contiguous zone men også i dansk EEZ der ligger udenfor denne.

Der er en regel i de fleste landes sølovgivning som tilpligter Skipperen på forhånd at orientere sig i den relevante Kyststats officielle bulletiner om hændelser til søs. Det kan være alt fra bøjer der er drevet bort og fyr der er slukkede, til havområder der er midlertidigt afspærrede pga. f.eks. kabelarbejde på havbunden eller raketopsendelser.

For danske farvande udsendes der "Efterretninger for Søfarende" som indtil for få år siden udkom en gang ugentligt, men nu er en en løbende opdateret webside. Den dækker nogle uger frem i tiden. Desuden er der "navigations advarsler" som udsendes både på VHF og pr. webside og er et øjebliksbillede at hvad der skal tages højde for netop nu.

CS får vores raketopsendelse optaget i Efterretninger for Søfarende i god tid før opsendelsen og som en navigationsadvarsel på selve opsendelsesdagen.

For raketopsendelser i ESD139 har Søfartsstyrelsen, udover det der kræves af alle danskflagede skibe til søs, krævet følgende af CS:

    1. Overholdelse af "Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter i danske farvande". Den indeholder bl.a. et sæt regler for sprængning til søs, som er oplagte at læne sig op ad ifbm. raketopsendelser.

    2. Redegørelse for sikkerheden for personer ombord ifbm. farligt gods. Her tænkes der primært på LOX, men også hvad der ellers er af potentielle faremomenter ombord.

    3. Redegørelse for hvordan vi rydder området for skibs-trafik og fly-trafik og sikrer det er ryddet.

    4. Redegørelse for den risikovurdering der ligger til grund for udstrækningen af det fareområde vi rydder.

Disse krav har været støt stigende henover årene.

Pkt. 1 har været der siden første opsendelsesforsøg i 2010

Pkt. 2 kom til sidste forår før NEXØ-I opsendelsen. Anledningen var en anonym anmeldelse til myndighederne.

Pkt. 3 og 4 blev stillet 6. Juli 2017 og vi har i sidste uge afleveret de to ønskede redegørelser. Anledningen til at kravet blev stillet på dette fremskredne tidspunkt i forhold til den planlagte opsendelse, har vi endnu ikke kunnet få oplyst.

Weekender er opsendelsesdage

CS er en forening der kun har frivillige ulønnede medlemmer.

Marinehjemmeværnet, som støtter os ved opsendelsen ved at rydde området for uvedkommende skibstrafik, har det på samme måde. Deres besætninger er frivilige ulønnede folk ligesom os selv.

foto: Thomas Petersen/CS

De to fly der deltager ejes og flyves af privatpersoner, som er frivillige og ulønnede.

Dette gør at kun weekenddage reelt er mulige opsendelsesdage for CS.

Det er simpelthen for svært at samle et komplet hold til at bemande alle essentielle poster på en hverdag.

Sådan har det været ved alle raketopsendelser i CS lige fra første gang i 2010. Det er en af ulemperne ved at være en forening på lavbudget.

En virksomhed med fuldtidsansatte kan naturligvis disponere mere frit og vil foretrække hverdage, fordi de ligger indenfor "normal arbejdstid" og derfor hverken kræver søn- og helligdags-betaling til personalet eller giver vrøvl med fagforeningerne.

I grunden er det netop dette som gør CS muligt. Vores medlemmer arbejder 5 dage om ugen for løn og 2 dage om ugen for raket. Fritid kan afvikles på plejehjemmet - hvis man når så langt og til den tid er man den olding på plejehjemmet med de bedste historier at fortælle ;-)

foto: Carsten Olsen/CS

I sidste del af Juni, efter at have talt med såvel myndighederne som alle der skal tage aktivt del i opgaverne på dagen, står det klart at der reelt kun er tre weekender at gøre godt med når CS skal nå at have raketten færdig, Marinehjememværnskutteren skal være fri for andre opgaver, når vi skal vige for NATO øvelser og når vi går ud fra at efterårets komme afslutter sæsonen i midten af September.

De tre weekender der i starten af Juni ser ud til at være realistiske:

  • 29-30. Juli
  • 12-13. August
  • 25-26. August

Koldeste Juli i flere årtier, med noget mærkværdigt vejr

CS skal til opsendelse bruge en dag med lav vind, lav sø og klart sigt.

Det klare sigt er nødvendigt for at vi kan rydde området for uvedkommende skibe og fly, for at vi kan fotodokumentere flyvningen, for at streaming har noget at vise og for at vi kan finde raketten igen efter landing.

Lav sø og lav vind er nødvendigt dels for at kunne arbejde ombord på Sputnik med raketten op til opsendelsen, dels for at kunne opsamle raketten igen fra havet efter flyvningen. Det er også nødvendigt for at folk kan fungere ombord på de øvrige skibe.

Endeligt skal vi bruge en havtemperatur der giver lang overlevelsestid i fald nogen skulle falde overbord. Dette krav er altid opfyldt om sommeren i Østersøen, men det er sammen med kravene til lav vind og lav sø med til at indskrænke opsendelsessæsonen til netop sommeren og sensommeren/tidligt efterår.

Juli 2017 beskrives 25. Juli af DMI som "uden en eneste sommerdag indtil nu".

DMIs definition på "sommervejr" er at der mindst et sted i Danmark skal måles en lufttemperatur over 25 grader.

 30. Juli måler de så et enkelt sted i landet en temperatur der netop kryber over 25 grader.

Det er naturligvis på Bornholm, hvor der 30. Juli måles 26,4 grader ved Hammer Odde. Tilnavnet "Solskinsøen" er ikke grebet ud af den kolde luft.

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/juli/foerste-gang-i-38-aar-...

Årsagerne til dette usædvanlige vejr skal søges i vejrsystemerne over Storbrittannien, Skandinavien og Atlanten. Vejrsystemerne har været så usædvanlige i Juli at det har været svært at lægge meterologiske prognoser. Der er simpelthen for lidt erfaring at trække på.

Vi havde længe problemer med at finde vejr til at forlægge Sputnik fra Nexø til København. Det kræver en gunstig prognose cirka 4 døgn frem i tiden fra det tidspunkt vi tager beslutningen, for at have tid til at nå derover med færgen, sejle Sputnik hele vejen til København og have en passende reserve hvis vi bliver forsinkede undervejs. Det plejer ikke at være et vejrmæssigt problem i slutningen af Juni og starten af Juli, men det var det i år.

Sputnik forlægningen til København lykkedes endeligt 8-9 Juli. Det var allersidst i den periode vi havde sat af til det i den interne tidsplan. Havde forlægningen sket en uge senere, havde det forsinket andre opgaver, som kræver Sputnik i København.

foto: Carsten Olsen/CS

Det svært forudsigelige vejr gjorde at vi allerede i starten af Juli ikke rigtigt turde tro på at kunne opsende i weekenden 29-30. Juli. For inden da skulle vi jo gennemføre mindst en SAT test i Øresund med hele holdet, begge skibe og helst mindst et fly i luften og mindst en langdistancetest med Vostok, streaming og telemetri.

Med så få weekender at vælge imellem ville vi dog ikke give slip på den sidste weekend i Juli som en opsendelsesmulighed før den var endegyldigt uopnåelig.

Test, test, test

CS har som organisation lært på den hårde måde at man skal teste grundigt for at opnå succes med komplekse tekniske opgaver.

Vores testprocedurer er en selvstændig blog værdig, jeg vil her blot skitsere hovedtrækkene.

Her skal man huske på at udover selve raketten er der en del udstyr på land og på skibene til Streaming og til Mission Control mv. Det skal altsammen virke og derfor altsammen testes.

Modtagekontrol: Først kommer modtagekontrol af komponenter. Det foretages af dem som står for de enkelte delsystemer. Pt. har sådan en modtagekontrol fanget at de fire butikskøbte hundedyre servoer til aktiv styring ikke giver ens udslag med ens styresignal. De er af samme model som har fløjet med stor succes på de to tidligere CS raketter med aktiv styring. Erstatningskomponenter eftersøges pt. intenst, det besværes af sommerferie hos leverandøren.

Integrationstests af delsystemer: Når de forskellige delleverancer begynder at spille sammen i større dele, foretages der integrationstests lokalt for de enkelte subsystemer. Man kan således den ene dag se et rørsystem blive tæthedstestet i værkstedet og den næste dag møde CS medlemmer i felten med unika antenner pegende på andre unika antenner på CS skibe eller høje bygninger i det fjerne.

FAT: Factory Acceptance Test. I netop denne sammenhæng bedre kendt som Coldflowtest: På et tidspunkt, der nu er bag os blev raketten løftet til lodret på den testrampe vi har udenfor værkstedet og en simuleret affyring med flydende Nitrogen i stedet for LOX blev gennemført. Dette tester dels rør og ventiler ved temmperaturer endnu lavere end med LOX (nogle husker måske en raket der ikke lettede i 2010 pga. en frossen LOX ventil), dels tester det elektronikken for om det kan fungere når raketten er kølet ned.

foto: Carsten Olsen/CS

Integrationstest af den komplette raket. Vi er bagud i nogle afdelinger, derfor måtte vi gennemføre coldflowtest uden at alle systemerne var operationelle. Derfor udestår der en integrationstest hvor vi afprøver hele systemet når alt er klart. Denne er sidste test som foregår i værkstedet.

Langdistancetest: En sejltur op i Øresund med Vostok for at få afstand imellem en antenne på den højeste bygning på Refshaleøen og Vostok der svarer til opsendelsesdagen og for at få antenne- og server-udstyret ombord på Vostok testet i bølgegang og med maskinvibrationer. Dette er primært en test af Streamingsystemet, herunder de unika antenner der er designet til videodownlink. Denne test blev forsøgt gennemført 23. Juli 2017, men pga. hårt vejr meget ulig en opsendelsesdag blev turen afkortet. Der kom dog testresultater i kassen som har medført en ændring i antennerotatoren på Vostok, så helt spildt var turen ikke.

HAT: Harbour Acceptance Test. Raketten monteres på rampen på Sputnik. Vostok, Sputnik og Streaming bemandes. Skibene forbliver fortøjet ved kaj. Vi gennemspiller så en komplet opsendelse med alt udstyret kørende. Eneste forskel er at der ikke er LOX i tanken men Nitrogen hvorfor raketten ikke kan lette. Alt skal spille. Raket, Mission Control, telemetri imellem disse to samt Streaming med videodownlink fra raketten og skibene.

SAT: Sea Acceptance Test. Samme testplan som HAT men til søs. Erfaring viser at ting godt kan virke ved kaj men fejle til søs. Bølgegang gør noget ved både mennesker og udstyr. Det samme gør motorvibrationer og elektromagnetisk udstråling fra f.eks. radarer og radiosendere. Afstand gør noget ved radiobølger.

Derefter er det blot at sejle de 125 sømil til Nexø, samt flytte antennerne fra den høje bygning på Refshaleøen til Dueoddetårnet og vi er klar til opsendelse.

Raketten færdig

Det er ikke uvigtigt at få raketten færdig i tide

Det har et stykke tid stået klart at der er et par afdelinger i CS som er bagud i forhold til tidsplanen, mens hovedparten i år har haft deres dele færdige til tiden.

Det må erkendes at der hvor folk er længst bagefter tidsplanen, ligger den resterende opgave på områder kun få mestrer, så forsinkelsen kan ikke indhentes ved at sætte flere folk på opgaverne. Vi må derfor nøjes med at aflaste de berørte mest muligt og giver dem mest muligt arbejdsro.

Vi måtte på et tidspunkt erkende at disse forsinkelser gjorde en opsendelse i slutningen af Juli umulig. For nyligt har vi også måttet vinke farvel til 12-13. August som en opsendelsesmulighed af denne årsag.

At vejret i Juli så viste sig at være på tværs i stort set hele måneden, kom derfor ikke til at betyde så meget for opsendelsestidspunktet i år, som det kunne have gjort hvis CS havde haft raketten klar i god tid.

Men havde raketten været klar til tiden, ville Julivejret formentligt have forhindret opsendelse i Juli. Prognoserne var så utilregnelige at vi næppe havde lykkedes med at samle folkene i Nexø en af de få dage i Juli hvor vejret var egnet til raketopsendelse. Prognoserne var slet og ret for utilregnelige. Derimod kunne vi godt have fundet flere dage i Juli til tests til søs i Øresund og ved kaj i København, idet disse kan arrangeres med kort varsel, fordi folk bor tæt på.

Foto: Carsten Olsen/CS

foto: Carsten Olsen/CS

Tidslinje - Myndighedskontakter

29. Maj 2017

CS får tilsagn fra Marinehjemmeværnet på Bornholm om at deltage i årets opsendelse.

19-29. Juni 2017

CS taler med den svenske flykontrol og modtager deres tilsagn om at lukke luftrummet over ESD139 og holde det ryddet for flytrafik i en kort periode omkring opsendelsestidspunktet.

21. Juni 2017

CS taler med Søfartsstyrelsen. De meddeler at ESD139 er ledigt fra 29. Juli og ind i September.

CS lægger en bookning på området hver weekend fra 29. Juli til 10. September hos Søfartsstyrelsen.

Meddelelse om opsendelsen vil blive bragt i Efterretninger for Søfarende cirka tre uger før opsendelsen, i henhold til deres sædvanlige udgivelsespolitik for Efterretnigner for Søfarende.

22. Juni 2017

CS får udsendt en notificering via de diplomatiske kanaler til de øvrige lande i verden om at der opsendes "et missil" fra et fartøj til søs øst for Bornholm i Juli-September 2017.

Dette gør vi for at undgå at f.eks. en radaroperatør i Kalingrad får sin te galt i halsen og trykker på "den store røde knap".

Den udsendte notificering skulle gerne være nået frem til alle relevante ad de officielle kanaler i god tid inden opsendelsen, så de tænker "nåhhh det er bare dem der Copenhagen Suborbitals", når de ser opsendelsen på alt deres fine militære sporingsudstyr.

Dette er vores ydmyge bidrag til verdensfreden.

28-29 Juni 2017

CS får kontakt til den officer i Søværnet som koordinerer Forsvarets brug af øvelsesområder til søs. Det tog nogle dage at finde ud af hvem der nu har opgaven, for pga. omstruktureringer i Forsvaret var nogle af de kontakterne fra de tidligere år ikke længere at træffe og opgaverne flyttet rundt.

Han meddeler at eneste konflikt er en NATO øvelse i September. Udover den har Forsvaret ikke planer om at bruge ESD139 i weekender i perioden. NATO øvelsen betyder at CS må opgive en stor del af September til opsendelse.

Dette tvinger CS til at satse hårdt på en opsendelse i August. For på dette tidspunkt kan vi se at det bliver svært at blive klar til en opsendelse sidste weekend i Juli og rent statistisk har vejret i slutningen af September og senere lav sandsynlighed for at være opsendelsesegnet.

28. Juni 2017

Raket Madsens Rumlaboratorium Aps skriver på ing.dk at de agter at opsende en raket øst for Bornholm lørdag den 26. August 2017

Det er naturligvis ubelejligt idet det er en af de datoer vi har booket, men vi vælger at se tiden an.

Det er jo slet ikke sikkert der er opsendelsesvejr den dag og desuden er der først et reelt datosammenfald hvis begge parter har en raket klar til opsendelse og kan stille hold netop den dag.

6. Juli 2017

Søfartsstyrelsen henvender sig og udbeder sig en risikovurdering for opsendelsen, redegørelser for hhv. hvorledes vi vil rydde området, de anvente afvisningsskibe og deres virkemidler mv. samt en redegørelse om forholdsregler ved farligt gods og sikkerheden for folk om bord generelt.

Det omkring farligt gods og sikkerheden ombord er mage til en redegørelse vi fremsendte i foråret 2016.

De øvrige er nye eller kraftigt udvidede i forhold til tidligere år.

31. Juli 2017

I Efterretninger for Søfarende indrykkes en "skydeøvelse" hver eneste weekenddag i August måned fra 0800-1900

Indrykningen er underskrevet "Forsvarets Operationscenter".

Det virker mystisk i lyset af ovenstående forløb og fordi Forsvaret holder de fleste dagligdags rutinemæssige øvelser på hverdage, fordi deres faste ansatte også gerne vil have fri i weekenden.

Det vil blive undersøgt nærmere.

Skærmdump fra https://www.soefartsstyrelsen.dk taget 2. Juli 2017

1. August 2017

På Raketmadsens Rumlaboratorium Aps' facebook side startes en debat om hvorfor både CS og Raketmadsens Rumlaboratorium Aps har annonceret 26. August som mulig opsendelsesdato. Det starter så en debat om hvorvidt det reelt kan lade sig gøre at både CS og Raket Madsens Rumlaboratorium Aps opsender samme dag.

Som resultat af denne facebook debat modtager CS nogle personlige henvendelser pr. email fra folk som er bekymrede eller nysgerrige omkring årsagen til datosammenfaldet. Der kommer også pressehenvendelser om emnet.

2. August 2017

Prognosen for CS formandens telefon er at den på denne dag skal ringe til en række danske myndigheder og udøve diplomati.

3. August 29'017

Søfartsstyrelsen sender en email til Copenhagen Suborbitals hvori de takker for den fremsendte risikovurdering samt redegørelserne og skriver de ikke har yderligere kommentarer til sejladssikkerheden ifbm. opsendelsen.

Dagen efter får vi det bekræftet pr. telefon til Søfartsstyrelsen

Kristian Sørensen
er Formand for Copenhagen Suborbitals

At vi har gennemgået stort set samme forløb, og er endt stort set samme sted. Tak til Elof for en informativ blog om processen set fra CS bord.

Peter Madsen

  • 14
  • 10

Rigtig fin og informativ blog om hvor omfattende planlægningsarbejdet er for at kunne opsende en raket fra Østersøen.
Det glemmes nok af mange, for det tekniske fylder og er nok også det mest spændende at høre om.

Det er beklageligt, at der år for år kræves, at der laves flere og flere redegørelser til myndighederne.
Bureaukrati for bureaukraternes skyld ?

Der er selvfølgelig behov for regler og regulering, men for p*%#¤% hvor det hæmmer innovationen!

CS i kæmper jeg målrettet frem uden slinger i valsen, i gør det fantastisk!
Og lad os nu får noget sommer! :-)

  • 8
  • 0