Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Hvordan laves modgifte mod skorpionstik og edderkoppebid?

Næst efter slanger kommer skorpioner og edderkopper ind på 2. og 3. pladsen for hvilke giftige dyr, der er årsag til flest alvorlige forgiftninger blandt mennesker. Men hvad gør man, hvis man bliver stukket af en skorpion eller eller bidt af en giftig edderkop?

Illustration: Privatfoto

Black emperor scorpion.

Deathstalker scorpion.

Skorpioner og edderkopper indeholder angrebsgift (venom) fremfor forsvarsgift (poison), der kendetegnes ved at være proteinbaseret. Derfor skal giften stikkes ind i offeret, og derfor har skorpioner en giftbrod og edderkopper tænder (læs om forskellen mellem venom og poison her). Selvom mange skorpioner og de fleste edderkopper ikke udgør en alvorlig fare for mennesker, så kan stik og bid fra disse kryb i visse tilfælde være dødsensfarlige. Blandt de værste skorpioner finder man nogen af de kryb, der har de uhyggeligste gangsternavne, såsom Deathstalker scorpion, Black emperor scorpion og Black fat-tailed scorpion (Jønke go home…). Mange af de giftige edderkopper har til gengæld navne, der minder mere om gangsternes koner (som jo ofte ender som enker), såsom sort, brun, gul og rød enke (læs mere om den røde enke her). Dog findes der også edderkopper med ”bad ass” navne, såsom Chinese wolf spider, Chinese earth tiger spider, Brazilian giant tarantula og så mit eget nemesis: King baboon spider, som jeg blev udsat for et personligt angreb af i Tanzania (læs mere om dette her).

King baboon spider.

Udover at have uhyggelige navne er de ovenfor omtalte skorpioner og edderkopper rent faktisk farlige for mennesker, og deres bid skal behandles med modgift. Eksisterende modgifte mod skorpioner og edderkopper laves på samme måde som modgifte laves mod slangebid (Læs om hvordan modgifte laves mod slangebid) ved at man stikker et dyr (typisk en hest) med tiltagende doser af den gift, som man ønsker at lave modgift imod. Hestens immunsystem opdager herved de fremmede toksiner, hvorved at hestens immunsystem begynder at udvikle antistoffer mod toksinerne. Niveauet og effektiviteten af antistofferne afhænger af hvor lang tid og hvor store doser af gift, som hesten stikkes med. Efter ca. 1-1,5 år har hesten så mange og gode antistoffer i sit blod, at disse kan bruges til modgift. Denne procedure kaldes immunisering, da hesten pga. de øgede mængder af potente antistoffer i dens blod opbygger immunitet over for slangegiften (det er også derfor, at hesten kan tåle tiltagende giftdoser). Når antistofferne er klar (hvilket kan ses ved at tage en blodprøve fra hesten og måle blodets indhold af antistoffer i en såkaldt ELISA test), kan der udtaget blod fra hesten (typisk ca. 5 liter blod), og de røde blodceller skilles fra plasmaet (plasma er "blod minus røde blodceller"). De røde blodceller afleveres dernæst tilbage til hesten, så̊ denne næsten ikke mærker, at den har givet en del af sit blod. I gamle dage, brugte man plasmaet (også kaldet serum), som indeholder de aktive antistoffer, som ”antiserum” (modgift) uden at behandle den videre. Nu om dage bliver plasmaet oprenset yderligere, hvilket har til formål at skille så mange ting fra plasmaet som muligt, således at kun antistofferne er tilbage. Netop fordi plasmaet kommer fra en hest, indeholder det nemlig mange forskellige hesteproteiner, som kan give anledning til allergiske reaktioner (læs om dette her).

Skematisk oversigt over den traditionelle modgiftsudviklingsproces.

Ligesom med modgifte mod slangebid er det gode ved modgifte mod skorpionstik og edderkoppebid, at modgiften rent faktisk kan neutralisere giften. Det dårlige ved modgiften er dog, at den kan give alvorlige bivirkninger, samt at den er dyr at producere – både fordi processen er langtrukken, men også fordi det er besværligt at skulle skaffe nok gift til immunisering. Både skorpioner og edderkopper skal nemlig tappes for gift i en malkningsproces, hvilket foregår under mikroskop. Udover at dette er besværligt, er det også forbundet med en vis risiko for de person, som med hænderne skal udføre arbejdet.

Chinese earth tiger spider.

Netop fordi modgifte mod skorpionstik og edderkoppebid både er dyre, besværlige at fremstille og forbundet med alvorlige bivirkninger, arbejder forskere rundt i verden (særligt i Brasilien og Mexico) på at udvikle moderne modgifte baseret på bioteknologi. Disse modgifte vil bl.a. være baseret på menneskelige antistoffer, som ikke på samme måde vil give bivirkninger, da de netop er kompatible med det menneskelige immunsystem. Derudover vil antistofferne kunne produceres vha. fermentering, hvorved modgiftsproduktionen vil være uafhængig af skorpion- og edderkoppegift, som er svær og dyr at skaffe. For nylig udgav jeg og mine studerende en reviewartikel om dette emne, hvor vi gennemgår de bioteknologiske tendenser, der ses inden for moderne modgiftsudvikling mod skorpionstik og edderkoppebid (find artiklen her). Udviklingen af moderne bioteknologiske modgifte mod skorpionstik og edderkoppebid er nået meget langt, og det er tænkeligt, at verden vil opleve den første bioteknologiske modgift mod skorpionstik nå markedet allerede inden for 10 år. En af årsagerne til dette skyldes formenligt, at der er et lavere antal af medicinsk relevante toksiner i skorpion- og edderkoppegift, end der er i slangegift, hvilket gør udviklingen af moderne modgift simplere i disse tilfælde (læs om hvornår et toksin er medicinsk relevant her). Jeg vil dog alligevel anbefale, at man holder fingrene for sig selv, hvis man møder en klam skorpion eller edderkop – i hvert fald nogen år endnu, indtil de moderne modgifte er på markedet.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg havde opfattelsen af at plasma og serum er forskellige.

Som jeg husker det er plasma tilberedt af u-koaguleret blod; fx. ved tilsætning af heparin eller EDTA til blodet - inden centrifugering.

Hvorimod serium fremstilles ved at lade blodet koagulere og derefter centrifugere det.

Forskellen ligger så i at serum ikke indeholder fibrinogen, hvilket plasma gør.

  • 3
  • 0

Hej Steffen
Godt fanget! Du har helt ret. Serum er det samme som plasma blot uden koagulationsfaktorer (såsom fibrinogen). Nu om dage er det plasmaet fra heste, der bruges til fremstilling af modgift (idet blodet ikke får lov til at koagulere, idet de røde blodceller sendes tilbage i hesten). Men før i tiden, da man ikke leverede de røde blodceller tilbage til hestene, er det min opfattelse, at man lod blodet koagulere, således at man brugte serummet til fremstilling af modgift.
Både serum og plasma indeholder dog de aktive antistoffer, som har den terapeutiske effekt i modgift.
Mvh
Andreas

  • 3
  • 0

Udover at have uhyggelige navne er de ovenfor omtalte skorpioner og edderkopper rent faktisk farlige for mennesker, og deres bid skal behandles med modgift.

I Argentina er det normalt, at man placerer patienten under observation, og først giver modgift, hvis der er fare for helbredet.

Såvidt jeg kan se af billedet, er det skorpionen Deathstalker, der er den farligste herboende udgave af slægten - måske ligner den bare.

En voksen sund person skulle normalt ikke være i fare efter at være blevet stukket, men det er efter sigende særdeles ubehageligt.
Børn og ældre personer er derimod i farezonen.

  • 2
  • 0