Patentkontoret bloghoved

Hvordan læser man et patent?

For nyligt skrev jeg om, hvordan patenter har deres eget sprog, fyldt med snirklede formuleringer, og rigeligt med gentagelser. Derudover er de ikke nødvendigvis opbygget helt intuitivt, derfor er et af de bedste tricks til at læse patenter at lade være med at læse dem fra start til slut.

Der er regler for, hvad en patentansøgning skal indeholde, men det er teknisk set ikke sådan, at de skal være delt op i specifikke afsnit. Der er dog en vis kutyme på området (modificeret i forhold til hvilke lande man fokuserer på). Så her går jeg igennem afsnittene i den skabelon jeg plejer at bruge til en ny ansøgning med fokus på Europa:

Title

Man skulle tro, at titlen i det mindste var lige til, men ikke helt. I de officielle regler for ansøgninger til den europæiske patentmyndighed (EPO) står der, at titlen tydeligt og kortfattet skal angive opfindelsen og skal undlade fancy navne (yep, bogstaveligt ”shall exclude all fancy names”). Folk har bare forskellige ideer om, hvad tydeligt og kortfattet betyder.

I titelreglerne for internationale PCT-ansøgninger er de en smule mere præcise, og der står at kortfattet på engelsk er fra to til syv ord. Men som vi har været inde på tidligere er PCT-systemet et samarbejde imellem lande og ikke en myndighed, der selv kan udstede patenter. Derfor er systemet også nødt til at tage højde for, at tingene gøres forskelligt landene imellem. Det gør, at lande kan vælge at publicere titlerne (sammen med anden information, såsom ansøgernavn og indleveringsdato) længe før selve ansøgningen offentliggøres. Derfor kan nogen ansøgere godt være tilbøjelige til at forsøge at lave vage titler for at undgå tidligt at få afsløret, hvad deres forskningsafdeling fokuserer på.

Så selv titlerne er ikke så lige til, som man kunne ønske sig.

Field of the invention

Her står der, hvad opfindelsen har med at gøre, altså hvor den så at sige hører hjemme. Denne del kan være vigtig for myndigheden, der skal søge på anden teknik indenfor feltet, men er sjældent så vigtig for læseren. Til gengæld er det sjældent mere end en linje eller to og her får man i det mindste som regel det at vide, man kom efter selvom det er i brede termer.

Background of the invention

Dette afsnit handler om, hvad man plejer at gøre i det tekniske felt, og hvad de kendte metoder har af begrænsninger. Her taler man altså ikke om den faktiske opfindelse endnu. Nogle gange kan det også indeholde konkrete referencer til andre patenter eller patentansøgninger, som betragtes som den mest nærliggende kendte teknik på området.

Summary of the invention

Her bliver det langhåret, for her har man som regel en blanding af kravene i deres snørklede formuleringer, og så efterfølgende en beskrivelse af fordelene ved de komponenter, som er nævnt i kravene. Derudover kan der også være nævnt alternativer, som man kan uddybe med, hvis det bliver nødvendigt i løbet af sagsbehandlingen.

Her er det heller ikke helt unormalt, at der bliver indført ansøgerens egne definitioner af de ord, der er brugt i kravene. Man må gerne lave sin egen ordbog i et patent, hvis man vil være sikker på, at andre giver ordene samme betydning, som man selv gør. Det er selvfølgelig ikke for at omdefinere alting, men bare for at undgå tvetydighed.

Short list of the drawings

Er præcis hvad det lyder som, en kort liste over hvor mange figurer, der er og et par ord om, hvad de viser. Det er ofte noget i stil med ”et tværsnit af opfindelsen” eller ”konceptuel tegning af opfindelsen”.

Detailed description of the drawings

Her kommer så den lange forklaring af, hvordan opfindelsen virker. Gerne med en række forskellige eksempler på varianter. Det er ikke noget krav, men det er ofte opbygget sådan, at der er en uddybende beskrivelse knyttet til hver af figurerne, hvor der står, hvad man ser, og hvordan de forskellige dele interagerer med hinanden og er vigtige for opfindelsen, samt hvilke alternativer der eventuelt kunne bruges.

Claims

Kravene er utroligt vigtige, fordi det er dem, der definerer, hvad man egentlig har beskyttelse for. De er en essentiel del af ansøgningen, og det er ikke mindst her, at det særlige sprog kommer til udtryk, men kravene har jeg allerede talt lidt om før, så det vil jeg ikke gå for meget i detaljen med her.

Abstract

Opsummeringen bruges primært til, at myndigheden kan lave en søgning på opfindelsen og finde ud af, hvad der ellers findes. Abstractet er faktisk ikke som sådan en del af patentbeskrivelsen. Mange bygger dem op ud fra kravet, og det kan ikke rigtig betale sig at skrive noget nyt her, for man må ikke basere sine argumenter på abstractet.

Så hvordan kommer man igennem teksten?

Som sagt er tommelfingerreglen, at det stort set aldrig kan betale sig at læse et patent fra enden til anden – i hvert fald ikke, hvis man bare gerne vil forstå konceptet.

Mit trick plejer at være at begynde med at finde en figur, der viser opfindelsen. Som regel kan jeg ikke regne det hele ud bare ved at kigge på den, men i europæiske ansøgninger skal referencetallene fra figurerne angives i kravene. Så jeg finder det første krav frem ved siden af tegningen, og begynder at skrive ind, hvad tallene på figuren henviser til. Det er ikke altid alle tal, der er nævnt i kravet, men at se hvilke, der er blevet valgt ud, hjælper faktisk også til at finde ud af, hvilke dele af opfindelsen, der er de vigtigste.

Selve kravteksten kan nogle gange godt være lidt for tung til rigtig at give forståelsen for opfindelsen. Hvis ikke man kender feltet i forvejen, kan det godt være fint at læse baggrundsafsnittet for at finde ud af, hvad de klassiske problemer og løsninger er, så man senere har en ide om, hvordan denne opfindelse adskiller sig. Det kræver bare, at man har tålmodigheden til at læse om noget andet end den faktiske opfindelse. Ellers plejer jeg at arbejde videre ud fra figuren. I afsnittet med den uddybende forklaring, finder jeg en mere dybdegående beskrivelse af den figur, jeg allerede er i gang med at kigge på. Det giver ikke alle varianter og afskygninger af opfindelsen, men så har man i hvert fald en idé om, hvordan en af hovedvarianterne virker. Når man tager figuren, som referencetallene i krav 1 henviser til, er man som regel også sikker på, at det netop er en hovedvariant af opfindelsen, man har haft kig på.

På den måde kan man komme rundt om at skulle læse alle de mange gentagelser og forhåbentlig ret hurtigt få et overblik over, hvad opfindelsen egentlig går ud på. Derefter kan man give sig til at lede efter bestemte detaljer, som er vigtige for det, man skal med patentet. Men det er i hvert fald min genvej til et hurtigt overblik over en opfindelse beskrevet i en patentansøgning.

Nu er min baggrund jo fysiker, så det her trick virker nok kun for fysik/mekanik-patenter. Jeg kunne i hvert fald forestille mig, at det er noget helt andet i kemi, men de patenter er jeg bange for, at der skal mere til end at læse dem i den rigtige rækkefølge for, at jeg kan følge med.

Hvad har du af smutveje, du er så vant til at bruge i det daglige, at du nemt kan glemme, at det ikke er sådan alle gør?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten