close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
den levende maskine bloghoved

Hvordan komme i gang med sværmerobotik og AI

Jeg havde den store glæde at være tilstede ved MakerMinds som en del af Copenhagen Maker. Her hørte jeg på mange spændende foredrag. Specielt var der et af SensAble om droner som på mange måder genopfriskede min, måske oprindelige kærlighed inden for AI, nemlig adfærdsbaseret robotik.

Jeg har altid godt kunne lide små robotter og specielt som sværme. Hele idéen bag sværme er at der er mange problem man kan løse med en stor og dyr robot, eller med mange små og billige; der er tilmed problemer hvor det sidste er det eneste fornuftige. Egentlig kan jeg bedst lide sværme med heterogen morfologi (eller en flok robotter som ser forskellige ud). Men det er oftes nemmest at begynde med en homogen sværm.

Sværme byder også på mange spændende udfordringer for AI-metoder. Hvordan får vi dem til at samarbejde? hvordan kan de optimere deres arbejde? osv.

Så hvordan kommer man igang med sværme uden at det skal koste en bondegård. Inspireret af Maker bevægelsen kan man jo f.eks. begynder med en open source og open hardware platform: ChIRP

ChIRP er på mange måder lige til at gå til. Designet for alt ligger på hjemmesiden. Så hvis man er lidt handy med en loddebolt, har en Arduino, tilgang til en 3D printer, og simple programmeringsevner er det bare at gå i gang. Der er også en gennemgang her (desværre bag paywall).

Der er mange muligheder når man først har en sværm:

Egentlig sætter fantasien ingen grænser. En generel platform tillader at man kan lege med evolutionære metoder, neurale net, ant/bee colony optimisation, og hvad man ellers kan komme i tanke om.

En udfordring til de fingernemme er at skifte kassen og hjulene til fire roterer. Så har man en flyvende drone.

Så er det bare at gå igang (for de ikke så fingernemme kan det være at man kan komme forbi mit kontor og låne en lille sværm). God fornøjelse.

Anders Kofod-Petersen
er professor i kunstig intelligens og vicedirektør i Alexandra Instituttet.
Kommentarer (5)

På universitetet arbejde vi med sværme af robotter, som ligner den der til forveksling. De der lysdioder og fototransistorer udgør en ret slem kommunikationskanal. Isokurverne for bitfejlraten som funktion af radius og vinkel ligner den her.

https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/...

Det betyder at man kan have nogenlunde kommunikation når dioderne peger lige ind i transistorerne (hvis man har heftig error correction og error detection på), men så snart en af robotterne drejer lidt, så er forbindelsen i praksis afbrudt. Det er ikke til at holde ud at arbejde med. Been there done that.

  • 1
  • 0

Jeg var med i et projekt engang hvor vi lavede noget hvor robotterne kørte rundt og parrede sig, når de så hinanden. Der var det netop en fordel at de ikke altid kunne snakke sammen :-)

  • 0
  • 0