close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ATV bloggen

Hvordan går det med ”fra forskning til faktura”?

”Fra forskning til faktura” lød et meget brugt og endnu mere omdiskuteret slogan for nogle år tilbage. Nogle mente, at det var på høje tid at få skabt mere og bedre samarbejde mellem erhvervslivet og vidensmiljøerne, mens kritikere så det som i bedste fald en tom floskel og i værste fald et angreb på forskningsfriheden.

Nu har Styrelsen for Forskning og Innovation udsendt en rapport, der viser, at samarbejdet mellem universiteter og virksomheder faktisk går ret godt. Hvor godt afhænger af øjnene, der ser, og om man betragter glasset som halvt fyldt eller halvt tomt.

Rapporten demonstrerer, at begrebet ”fra forskning til faktura” ikke skal tages så bogstaveligt. Det meste samarbejde foregår i en lykkelig symbiose mellem forskere og erhvervsfolk, hvor private penge gør det muligt at gennemføre forskningsprojekter, der ellers ikke kunne lade sig gøre – til gavn for alle parter og for samfundet som helhed.

Det lader også til, at universiteterne er bedst til at være… netop universiteter. Ideen om, at teknologioverførsel og patenter kan blive en pengemaskine for universiteterne, fremstår noget vingeskudt. Endelig peger rapporten på, universiteterne kan gøre mere for at fremme deres vidensservice, hvor de målrettet stiller forskningsresultater til rådighed for det omgivende samfund.

Der er særligt et område, der skiller sig ud: Der er fortsat skuffende lidt samarbejde med de små og mellemstore virksomheder. Heldigvis er en del af forklaringen, at SMV’erne får viden gennem GTS-institutterne, der spiller en vigtig rolle. 91 % af GTS-systemets kunder er således SMV-virksomheder. Men der er fortsat et stort potentiale i at få skabt mere samarbejde.

Selv de største virksomheder begyndte med at være små. Fremtidens giganter skal med andre ord vokse ud af SMV-kredsen, og hvis ikke de får tilført viden fra universiteterne, kan det hæmme væksten for især de teknologibaserede virksomheder.

Samlet viser tallene, at andelen af virksomheder med universitetssamarbejde blandt de såkaldt ”innovative virksomheder” er steget – men kun fra syv til ni procent. Ni ud af ti innovative virksomheder samarbejder altså fortsat ikke med universiteter, og det er især SMV-segmentet, der ikke er med. Det kan gøres bedre! Og det er en opgave vi er mange, der skal være med til at løfte.

LiaLeffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.

Enig med dig i mange ting. Kongstanken om at patenter mm skulle være en pengemaskine viste sig jo ikke at holde, men der er mange andre fornuftige ting.

Det er nok rigtigt at universiteter skal gøre det de er gode til - at være universiteter - og dertil bistå hjælpe facilitetere ude i "den rigtige verden". Det har dog ikke helt afspejlet sig i bevillingsmodellen:
2% år efter år end ad bakke. Krav om flere og flere eksternt financierede projekter. Idag er hitraten for at få vel et sted mellem 5-8%. Dvs hvis jeg skriver to ansøgninger om året er der 8 år mellem det giver bonus. (eller hver 16. ansøgning) Det kan man så regne lidt på om det kan betale sig :-/

Jeg plæderer IKKE for at vi bare skal leve livet og brænde vores alle sammens penge af, men måske en gentænkning af hvordan vi får mest ud af pengene.

  • 0
  • 0

Sådan som jeg ser det, er den vigtigste kilde til vidensoverførsel fra universiteter til virksomheder, at virksomhederne ansætter færdige kandidater og PhDer. Det er ikke decideret forskningssamarbejde, men det har ofte længerevarende effekt end et kortvarigt forskningsprojekt, hvor parterne efterfølgende skilles.

MIt gæt (uden at have tal på det) er, at SMVer får en stor del af deres videnstilførsel netop gennem ansættelser.

  • 2
  • 0

enig langt hen ad vejen.

Nystartede virksomheder kan dog have det problem at der ikke er penge til at ansætte alt for mange, men måske kun en eller to.

Endelig er der SMV der en enkelt gang imellem opstår pga noget folk har lavet ifm master/phd, men i sagens natur er den slags ikke grydeklar.

så istedetfor "fra forskning til faktura" burde det måske hedde "from all of us to all of you" (det er snart jul ;-)
og lad os glemme en stor del af regningerne. Man kan måske gætte på at det er koster penge for uni'er at skrive regninger ud og at det er billigere blot at hjælpe til :-)

  • 1
  • 0

En nutidig,uelegant oversættelse af et engelsk mundheld:
Ham der kan,gør det;
de andre bliver klogeÅgere.
Offentligt forvaltet innovation er umuligt i fredstid..

  • 1
  • 3

Jeg er enig i, at universiteternes vigtigste output til virksomhederne er dygtige kandidater.

Men der er også meget at hente i forsknings- og innovationssamarbejde. Forskellige analyser af området viser, at virksomheder der samarbejder med universiteterne har en bedre produktivitet end dem, der ikke gør. Og så medvirker samarbejdet også til, at uddannelserne bliver bedre. De studerende kan kobles til projekter, der handler om konkrete opgaver i en virksomhed, og forskerne får gode cases, de kan inddrage i undervisningen.

Bevillinger, der falder, og succesraten på de eksterne midler er jeg helt enig i udfordringen omkring.

  • 3
  • 0

Jeg er enig i, at universiteternes vigtigste output til virksomhederne er dygtige kandidater.

Jeg ville ønske at vore universiteter trænede folk i uegennyttig tænkning. (Bertolt Brecht:Verfremdung) og så derefter fandt en optimal politisk farbar vej.
De er ikke helt det der sker idag.
Hvor er pengene og hvordan grabser jeg forsørgelse med pension?
Grønhed, godhed tilsat kvindefrigørelse og jernbaneelektrifcering,indvandrerintegration samt flere kabler til Norge.

  • 0
  • 3

Hej Niels
Der er helt sikkert folk på universiteterne - som på alle andre private som offentlige arbejdspladser - der har den indstilning du giver udtryk for, men ... der er også foolk med en anden holdning.

For at sætte det lidt på spidsen kan jeg ikke forstå hvorfor du mener at ansatte på universiteterne skal være uegennyttige - måske endda helt frelste - når de nu kun er nomale mennesker.

Jeg hverken grabser forsørgelse eller pension som det ene og alene mål :-) det er livet simpelthen for kort til ;-)

En ting der undrer mig lidt er, at indlæg som dette Lia kommer med gievr meget meget mindre respons end diskussion om supercaps - som også er interessant.

...

nåh tilbage til arbejdet - der er en forelæsning 815 imorgen.

  • 2
  • 0

Undervisning,rådgivning,efteruddannelse etc forsørger en masse.
Det laver også en masse konforme kandidater ,der ser frem til livslang forsørgelse i etablerede virksomheder hvor de driver ego-og produktpleje.
Eller endnu bedre en offentlig stilling hvor man risikofrit kan købe tog eller lave VE udbygningsplaner.
Hvis det er rigtigt, at landets konkurrenceevne falder støt og roligt, er det meget hype om mere undervisning/rådgivning ikke andet end tyveri i pænt tøj.
Det er min erfaring at etablerede virksomheder,der kan ansætte kandidater,meget sjældent laver nye hitprodukter.
Hvis man skal forny sektoren kan man måske bruge Fra idee til egen forretning.
Det kan umuligt blive dyrere end det er idag og ihvertfald anderledes.
Vandtætte skodder til allerede etableret industri.Superduper CNC til prototyper, betjent af interesserede.
Fortsæt selv.

  • 0
  • 1