Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
ATV bloggen

Hvordan bryder vi gennem muren til mandefagene?

Der var igen i år gode nyheder i optagelsestallene til de videregående uddannelser. De seneste års fremgang for ingeniøruddannelserne fortsætter, om end stigningen er fladet en smule ud. Også på IT-uddannelserne er der fremgang at spore, mens naturfagene giver et mere blandet indtryk.

Den helt store nyhed, som jeg har bidt mærke i, er imidlertid, at flere piger har søgt ind på ingeniøruddannelser. Det er en god nyhed, fordi det kan være med at afhjælpe manglen på ingeniører.

Men – for der er et stort ”men” – fremgangen er ikke ligeligt fordelt. Kigger man på de enkelte fag, er der tydeligt en række mandsdominerede uddannelsesretninger. Det samme gælder inden for IT. Der er enorm mangel på kvalificerede medarbejdere inden for netop de digitale og tekniske fag. Derfor er det selvfølgelig kolossalt frustrerende, når halvdelen af de potentielle ansøgere tilsyneladende ikke viser nogen interesse overhovedet. Kunne vi få pigerne med, ville det ikke løse hele rekrutteringsproblemet, men det ville være en solid begyndelse.

Initiativer som Engineer the future har fået mange unge, herunder mange piger, til at gå efter en ingeniøruddannelse. Nøglen til den succes har været en analyse og dyb forståelse af, hvad der optager unge mennesker i dag: De vil gerne redde verden!

Derfor indgår begreber som bæredygtighed, ”at gøre en forskel” og globalt udsyn i præmissen for Engineer the futures kampagner, og det virker. Men der er stadig områder, hvor studiebeskrivelser og anden kommunikation om uddannelsen er præget af lidt gammeldags teknik-nørderi, som ikke appellerer til en bredere kreds af unge. Og det er møgærgerligt. For det dur ikke, at teknik og IT vedbliver at være mandefag.

Jeg har selv haft utrolig meget glæde af min uddannelse som kemiingeniør, selv om karrieren er gået i en anden retning end forskning. Og måske er det præcis det, der skal kommunikeres i forhold til de yngre generationer: At de tekniske og digitale uddannelser ikke kun handler om teknik, men i høj grad om at forandre verden til det bedre, og at der er mange forskellige karriereveje efter endt uddannelse.

Dette tema vil jeg se nærmere på. Vi lægger ud under Tech-festivalen i København i september, hvor jeg skal facilitere en debat om emnet. Kig gerne forbi: ”Expanding the Pool: Attracting Female Talent to STEM Education”, det foregår på Vesterbro fredag den 7. september kl. 18.30. Jeg vil nemlig gerne høre din mening, så jeg får nogle indspil til et nyt initiativ, som vi vil sætte i gang i regi af ATV. Skriv din kommentar her på bloggen eller endnu bedre: Deltag den 7. september.

LiaLeffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.

Den fremtidige ingeniørmangel vi hører om, er det ikke en mangel af ingeniører til de klassiske ingeniørjob?

Hvis det er tilfældet, hvad er pointen så i flg?
"og at der er mange forskellige karriereveje efter endt uddannelse."

Skal vi lokke flere kvinder til at tage en ingeniøruddannelse, med løfter om alle mulige andre karriereveje, for så at hive tæppet væk under dem efter endt uddannelse og smide dem ind i de stillinger de ikke havde lyst til?

  • 7
  • 0

Motivationen til lovgivningen der faciliterede den store indvandring, var bla. begrundet i de katastrofalt dalende fødselstal. Og det ikke bare i Danmark, men i stort set hele den vestlige verden, og Japan.
Jo i en verden med for mange mennesker, skulle man egentlig synes det var fint med dalende folketal, men den løsning man valgte betyder, at vor befolkning og kultur er under udskiftning.

  • 4
  • 1

En stor del af dem som "vi importerede" går bestemt ikke ind for ligestilling, hvilket giver os politiske hovedpiner efterhånden, som det går op for politikerne, hvad de har sat i værk.
Her kan man kun rose Socialdemokratiet for deres kursskift.

  • 2
  • 1

Væsentligt under ?

Målet er da, at vi skulle blive færre globalt set, hen af vejen.

Det er for så vidt rigtigt nok, men dem der skal blive færre af er ikke os. Så uddør vi.
Vi skal holde os på et stabilt niveau, og det gør vi ikke for tiden.

Dem der skal blive færre af, er specielt befolkningen i Afrika og Mellemøsten, fordi pensionsordningerne dér alene går ud på at få så mange børn som muligt.
Det betyder tre ting: Fattigdom, fattigdom og fattigdom. Fordi intet land, uanset udstrækning, kan holde til en evigt ekspanderende befolkningsmængde.

Så ja, vi skal have reduceret klodens indbyggertal, men nej, vi skal ikke have reduceret yderligere i vores eget.

Den kedelige fodnote til dette er, at befolkningstallet bliver reduceret på et tidspunkt, det bliver bare naturens måde at gøre det på. Og de metoder naturen anvender, er sjældent godkendt af Etisk Råd...!

  • 1
  • 0

Hvorfor skal ligestilling - og succes hermed - måles på et tal? Skal der være 50/50 kønsfordeling på en uddannelse for at det kan kaldes ligestilling?

Ligestilling er i min verden at der kan vælges frit, ikke at vi skal vælge noget bestemt for at vægten kommer i balance.
Hvis jeg køber en swimmingpool til 200.000 og min nabo køber en bil til 200.000 så føler jeg at vi er ligestillet, rent ejendomsmæssigt.
Hvis jeg ikke kan få min swimmingpool, fordi nogen tvinger mig til at købe en bil magen til naboens i ligestillingens navn, så kan det da godt være at jeg stadigvæk er 'ligestillet' med ham, men ikke til min tilfredshed.

Det bliver altid stillet op som om der er alle mulige arbitrære forhindringer for at kvinder kommer ind i mandefag, lederstillinger og direktørposter.
Er det fuldstændig umuligt at forestille sig, at der måske vitterligt er færre kvinder som interesserer sig for 'mandefag' end der er mænd?

Denne tidligere artikel på ing.dk får det godt nok til at lyde lidt derhenad: https://ing.dk/artikel/behandl-kvinder-ski...

Helt ærligt. Vi skriver 2018. Hvis en pige interesserer sig for teknik og hun ønsker at blive ingeniør, hvem holder hende så tilbage? Hendes forældre? Hendes veninder?
Er der nogen som helst der ville sige: 'Neeej, det kan du da ikke! Der er kun mænd som kan den slags'?
Hvis en pige vil være ingeniør, går hun så ikke bare i gang med at læse til ingeniør?

  • 5
  • 0

Hvordan vælger du frit? Hvad påvirker dit valg?

Kunne det tænkes at sådan cirka ALT du bliver udsat for i frem til det punkt du vælger en videregående uddannelse kan have en indflydelse?

Hvis 90% af de ingeniører en kvinde hører om frem til det valg er mænd, kunne det så tænkes at der er mindre chance for at hun vælger at blive ingeniør?

Derfor er spørgsmålet ikke hvordan vi får kvinder til at blive ingeniører, men hvordan vi sikrer at alle dele af vores samfund ikke har en negativ effekt på at lade piger udvikle en interesse for teknik.

Og hvis du i ramme alvor har brug for at spørge om nogen sider at det kun er mænd som kan den slags, så er svaret simpelt. Ja, det er der desværre stadig.

  • 0
  • 0

M/K kan søge ind på lige vilkår, så der er ingen mur at nedbryde. Skal jeg være ærlig så støder overskriften mig en smule.

Skal jeg være provokerende, så burde overskriften retvisende have været noget i stil med "Hvordan lærer vi at søge uddannelser med større erhversrelevans"

Hvis teknik fortrinsvis er mandefag, er det være fordi der er for få kvindelige ansøgere - ikke fordi der er nogle der bygger mure.
Og nej - pillen skal ikke søbes ind i bløde værdier, for teknik er ikke bløde værdier, teknik er fakta og matematiske sandheder. Kan man ikke lide teknik-nørderi skal man bare ikke tage en teknikeruddannelse, ligegyldigt hvilket køn man har.

  • 5
  • 0

Kunne det tænkes at sådan cirka ALT du bliver udsat for i frem til det punkt du vælger en videregående uddannelse kan have en indflydelse?

Selvfølgelig kan det det. Men så skal man ikke snakke om 'en mur', så er det én lang, svagt opadskrånende bakke.
Piger bliver nu engang på lige fod med drenge præsenteret for teknik, fysik, matematik og kemi i skolen.
Pigegrupper (og de store drenge, som er gode til gymnastik) kan så enes om at se ned på ham der med brillerne som interesserer sig for teknik og ikke kan spille fodbold. Og selvfølgelig skræmme hinanden til at holde sig væk fra den slags, for ikke at blive slået i hartkorn med sådan nogen nørder.
Det har ikke noget med kvinder og ligestilling at gøre, det drejer sig om at gøre teknik cool og sejt i øjnene på de unge mennesker generelt. Og dét burde man fokusere på, i stedet for at trække ligestillingskortet igen og igen.
Tvang og kvoter har ikke gjort noget godt for nogen.

  • 2
  • 0

63% af de nyoptagne på Københavns Universitet er kvinder. På 23 fag er 75% eller flere af de nyoptagne kvinder. Det er ikke kun humanistiske fag og fag med stor ledighed -- det inkluderer også fag på Det Medicinske Fakultet og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Kun et fag (Datalog) har mere end 75% mænd.

Så problemet er ikke kun at få flere kvinder over i STEM-fagene, der skal også flere mænd over i de fag, der p.t. er kvindedominerede -- som f.eks. Farmaci og Medicin. Der bør være balance hele vejen rundt og ikke kun på STEM-fagene.

  • 4
  • 0

hvad der optager unge mennesker i dag: De vil gerne redde verden!

Nu kan man selvfølgelig ikke sætte lighedstegn mellem Roskildefestivallen og unge mennesker i dag, men jeg er forundret (faktisk forarget) over den adfærd man ser der.

De unge mennesker tager på festival og hygger sig sikkert med det, men når festivallen er færdig, så skrider de bare og efterlader en losseplads uden lige - vi andre er fra en generation hvor et telt kostede noget, og man passede på det, og selv om det så ikke var et dyrt telt, kunne man da ikke drømme om at betragte det som en engangsvare man bare smed fra sig i naturen.

Hvis de 130.000 repræsentanter for de unge der gerne vil redde verden starter med at rydde op efter sig selv, så kan man måske begynde at tage udsagnet alvorligt.

Og den såkaldte ingeniørmangel - hvis nu arbejdsgiverne skelede lidt mindre til dåbsattesten, så kunne det være "manglen" måske ikke var slet så stor.

  • 6
  • 0