En væsentlig komponent i at bedrive forskning er at fortælle om og formidle sine forskningsresultater, hvilket væsentligst sker igennem videnskabelige tidsskriftsartikler - den såkaldte primærlitteratur. Herudover er konferencer, undervisning samt fag- og lærebøger andre muligheder for at udbrede sine resultater, men disse har ikke inden for forskningen samme status som tidsskriftsartikler.
Dette manifesterer sig ved, at tidsskriftsartikler typisk er mere citerede end f.eks. konferenceartikler, ligesom at peer review af tidsskriftsartikler er mere grundig og omfattende. Dette betyder også, at resultater i en tidsskriftsartikel i de fleste tilfælde er mere færdige og afpudsede, mens konferencebidrag sommetider mere kan have karakter af "work in progress" - med delresultater og status for pågående arbejde, som sidenhen potentielt kan afsluttes og sammenfattes i en tidsskriftsartikel.
At tidsskriftsartikler forventes at have denne form, før de eventuelt kan accepteres til udgivelse, betyder samtidig, at man skal have sin salgshistorie om resultaterne klar - hvor der ikke skal være for mange løse tråde og uafklarede spørgsmål! Hvis de alligevel eksisterer - og de gør de jo per definition, for forskning er ikke noget, man "bliver færdig med" - skal de helst ignoreres eller nedtones, hvis man altså ikke ønsker en masse besvær under peer review (og hvem ønsker dét?).
Ovenfor stiller jeg naturligvis tingene lidt skarpt op, og der findes heldigvis masser af ærlige og samvittighedsfulde forskere, som ikke blæser egne resultater op til mere, end de reelt er. Men med de stigende krav om at publicere nye resultater og at publicere i "de rigtige tidsskrifter" tager man nok heller ikke munden for fuld ved at påstå, at for mange forskningsresultater - og i hvert fald flere end tidligere - sælges som noget, de ikke er.
En anden konsekvens er, at der kun sjældent (eller måske faktisk aldrig?) udgives negative eller insignifikante resultater i videnskabelige tidsskrifter - medmindre de altså blæses op og sælges som noget, de ikke er. Negative resultater skal her forstås som videnskabeligt arbejde, der demonstrerer, at et eksperiment, en måle- eller beregningsteknik eller lignende ikke fungerer, som en hypotese tilsiger.
Pga. forventningen om "den positive historie" om forskningsresultater er det svært at udgive sådanne resultater - fordi negative resultater i den sammenhæng er for usexede.
Der er naturligt nok mange måder, at forskning ikke kan fungere på, og ethvert sådant tilfælde er det absolut ikke relevant at rapportere i primærlitteraturen. Men sommetider er afkræftning af en hypotese - altså et negativt resultat - ganske væsentlig at fortælle om, fordi man derved kommunikerer til andre, at de ikke behøver at bruge tid og kræfter på at afprøve selvsamme hypotese.
By not publishing nonsignificant findings we may chase same questions over & over w/out knowing others have done so. #openscience #ica15— Anne Oeldorf-Hirsch (@anneohirsch) 24. maj 2015Som del af mit ph.d.-projekt på DTU Fotonik sidder jeg netop nu med en stor bunke negative resultater; en stribe undersøgelser, som dokumenterer og demonstrerer væsentlige begrænsninger og mangler i de beregningsteknikker, jeg arbejder med - hvilket ikke er beskrevet i litteraturen, givetvis fordi det ikke passede som en del af "den gode historie". Jeg vil gerne dele disse negative resultater med det videnskabelige fællesskab, men hvor henne?
Nedenfor følger forslag til, hvor negative og insignifikante resultater kan udgives.
Mangler der nogen? Så del gerne dit forslag i kommentarerne nedenfor.
