Svaret er ifølge en ny genetisk undersøgelse, at en grønlænder i gennemsnit er kvart dansk.
Samme gruppe, som sidste år publicerede artiklen om den genetiske årsag bag udbredelsen af diabetes i Grønland beskrevet i dette blogindlæg, har nu publiceret endnu en spændende artikel. Artiklen går i dybden med grønlændernes genetik under titlen Uncovering the Genetic History of the Present-Day Greenlandic Population.
Denne gang drejer det sig om grønlændernes genetiske sammensætning. Hvilke befolkningsgrupper består grønlænderne af? Hvor meget europæer er der i grønlænderne, og er der forskel på grønlændere i de forskellige dele af Grønland?
I dette omfattende genetiske studie har man undersøgt 196224 såkaldte SNPs, som er særligt udvalgte områder af vores DNA, der varierer fra person til person. Næsten 10 % af Grønlands voksne befolkning deltog i studiet, herunder 4127 personer fra 15 områder i Grønland og 547 grønlændere bosiddende i Danmark. Derudover inkluderede man til sammenligning 50 danskere og 208 personer uden forventet tilknytning til Grønland fra hhv. Europa, Kina, Japan og Vestafrika.
Hvor dansk er grønlænderen? Ifølge studiet kan man spore europæisk DNA alle steder i Grønland. Over 80 % af de undersøgte personer har europæiske forfædre. I gennemsnit er grønlænderne kvart europæiske, men i særlige områder af Grønland har grønlænderne langt mindre europæisk DNA. Det gælder Qaanaaq, Tasiilaq og bygderne på sydspidsen af Grønland. Størstedelen af personerne fra Tasiilaq og de sydgrønlandske bygder har kun grønlandsk DNA og dermed ikke europæiske forfædre. Den største andel af europæisk DNA finder man hos de grønlændere, som bor i Danmark og i Nuuk. Det kommer måske ikke som en overraskelse, men studiet viser også at kilden til vores europæiske herkomst stort set kun er fra mænd. Kun omkring 1 % af vores europæiske DNA kommer fra kvinder. Dvs. at vi i 99 % af tilfældene har grønlandske mødre og danske fædre, hvis vi er blandede. Et andet studie fra 2003 foreslår, at så meget som 50 % af den grønlandske befolknings fædre har været europæere gennem tiden.
Studiet giver ingen oplysninger om aldersgrupperne på de undersøgte individer. Det kunne ellers være interessant med en vinkel på, om der for hver generation kommer mere eller mindre europæisk DNA. Måske kan man oven i købet undersøge om de svingende politiske tendenser i Grønland påvirker, hvem vi vælger at få børn med. Måske ikke.
Indavl I små populationer, hvor dele af befolkningen er så isolerede som i Grønland, kan man forvente en vis grad af indavl. Selvom studiet viser, at grønlænderne har mindre variation i deres DNA end andre større befolkninger, så er indavls-koefficienten i Grønland ikke meget højere end i Danmark.
Man har i mange år spekuleret på, hvorvidt grønlænderne har blandet sig med nordboerne og dorsetfolket (på grønlandsk tunit). Dorsetfolket er en slags sagnskikkelse i mange grønlandske fortællinger. Man mener helt bestemt at grønlænderne har mødt dorsetfolket i deres vandring gennem Grønland. Der er dog intet, der tyder på, at grønlænderne har blandet sig med hverken nordboerne eller dorsetfolket. I dette blogindlæg beskrev jeg et andet studie, hvor man undersøgte slægtskabet mellem indfødte folk på det nordamerikanske kontinent. Her undrede man sig over, at befolkningsgrupper, som tydeligvis har haft kontakt med hinanden, har undgået at blande sig genetisk. Det er naturligt for alle dyr, herunder mennesket, at ville blande sig med andre populationer. Det giver det sundeste afkom. Det er der også masser af gode fortæller om fra Grønland. Alligevel lader det til, at grønlænderne ikke har blandet sig bemærkelsesværdigt med andre end de europæere, som kom til Grønland i 1700-tallet. Man hører engang imellem, at grønlændere med krøllet hår og mørkere hud er fra tider med (afro-)amerikanske soldater langs kysterne. Det melder studiet dog intet om.
Den lille befolkningsstørrelse i Grønland gør ifølge forskerne bag dette studie grønlænderne til en interessant population i forhold til at undersøge, hvordan særlige grønlandske træk er bestemt af vores DNA. Ligesom de samme forskere gjorde med type to diabetes i dette studie. I en lille population vil gener, som normalt kun vil findes i meget få individer, kunne findes i en langt større andel af befolkningen. Det gør det nemmere at se, når et bestemt træk skyldes et eller flere bestemte gener.
Indvandringen til Grønland Gennem tiden har man på baggrund af genetisk såvel som arkæologisk data været i tvivl om, i hvor mange omgange nutidens grønlændere indvandrede til Grønland. Særligt om Østgrønlands befolkning vandrede fra Canada over Nordgrønland og ned langs østkysten eller om alle grønlændere kommer fra en og samme vandring fra Nordgrønland ned langt vestkysten og fra Sydgrønland op langs østkysten. Studiet viser flere resultater, som tyder på det sidste. Grønlænderne er altså vandret fra Canada til Nordgrønland, hvorfra man er vandret hele vejen langs vestkysten, nedenom sydspidsen og videre op langs østkysten. Alle grønlændere er på denne måde fra samme oprindelige befolkning, som ankom til Grønland på én gang. På trods af dette, er der i den grønlandske genetik små forskelle på nordgrønlændere, vestgrønlændere og østgrønlændere. Denne forskel passer meget godt med forskellen i sprog, som også kendetegner disse tre områder af Grønland.
Biologisk kontra Kulturel identitet Artiklen handler om, hvad grønlændernes biologiske identitet er. Hvad vi er i kød og blod. Men hvad med vores selvopfattelse? Der er stor forskel på, hvad ens biologiske og kulturelle identitet er. Så længe debatten om Grønland har eksisteret, har der været delte meninger om hvem vi er og ikke mindst hvem vi gerne vil være. Hvem er den rigtige grønlænder?
Jeg faldt for nylig over et interessant interview med den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. I interviewet, som foregår i USA, siger Adichie noget, som giver en skarp vinkel på kulturel identiet. En vinkel, som jeg tror, er meget relevant for grønlænderne. Adichie fortæller om sin opdagelse af, at hun er sort. En opdagelse hun gjorde, da hun som voksen kom til USA. I Nigeria havde hun ikke set sig selv som sort, men blot som et blandt mange mennesker omkring hende. Opdagelsen kom for hende med en erkendelse af, at i USA betyder det at være sort noget. Det kommer med en bagage og en række antagelser. Eksempelvis den antagelse at det at præstere noget som sort i USA er en bemærkelsesværdig ting, hvilket det ikke havde været i Nigeria:
"I became black in America and I really hadn’t thought of myself as black in Nigeria. (…) But in this country I came to realize…that meant something, that it came with baggage and with all of these assumptions. And that the idea of black achievement was a remarkable thing. Whereas for me in Nigeria, it wasn’t."
Der er ingen grønlænder i dag, som har oplevet sig selv og sin kultur og har haft en selvopfattelse fri for den bagage og de antagelser, som den fælles dansk-grønlandske historie har resulteret i. Vi er alle vokset op med stereotyperne, som definerer en stor del af den bagage. Med andre ord, så har vi altid tænkt på os selv som grønlændere kontra danskere. Vi har ikke oplevet en tid, hvor vi tænkte på os selv som bare inuit, mennesker.
Vi kan begræde denne identitets-frarøvelse for tid og evighed. Forsøge at søge tilbage mod noget, som vi ikke nødvendigvis ved hvad var. Realiteten er, at vi som grønlændere har en stor kulturel frihed i sammenligning med andre indfødte folk på det nordamerikanske kontinent. Vi har retten til vores land, vi har opretholdt vores sprog og den grønlandske kultur er fortsat en stor del af hverdagen i Grønland. På trods af den stærke og langvarige danske indflydelse. Den kulturelle såvel som den biologiske.
Kultur er foranderlig. Et godt eksempel er, at grønlænderne elsker at fiske og ser det som ganske naturligt, at det i dag er vores største erhverv. Selvom det for få generationer siden var meget u-grønlandsk at være fisker. I Grønland har vi mulighed for at tage vores kultur med ind i fremtiden. Modsat eksempelvis indfødte her i USA. I Californien, hvor jeg har tilbragt de sidste 3 måneder, er det svært at få øje på landets oprindelige kultur. Hvis man søger, så finder man kulturcentre hvor man kan opleve indianerkultur på museer og få fortalt historien. Det gør det svært for den oprindelige indianerkultur at udvikle sig og dermed blive en del af fremtiden. Den er lukket inde i reservater med Amerikas bagage og antagelser. Låst fast i det, den var.
Den grønlandske kultur er endnu ikke omdannet til museumsgenstande og dokumentarfilm. Den er ikke lukket inde i særlige kulturcentre og på reservater. Den er i øvrigt heller ikke dansk. Den er levende og vil udvikle sig ind i fremtiden, i den retning vi selv bestemmer.
