Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Hvor mange ph.d.-studerende er for mange?

Efter jeg i efteråret startede min ph.d. på DTU har jeg fra venner og bekendte fået mange tilkendegivelser om, at de er imponerede, at det må være svært, og at de tager hatten af for, at jeg slap igennem nåleøjet.

Men hvor stort er det nåleøje egentlig? Og burde det være større eller mindre? I 2011 optog DTU 409 ph.d.-studerende, hvoraf 183 havde en kandidatgrad fra DTU. Der blev i denne periode færdiguddannet 994 kandidater fra DTU, dvs. 18% af kandidaterne fortsatte med en ph.d. på DTU. Derudover har der sikkert være en mindre andel af de 994, som er startet ph.d.'er på andre universiteter.

Det var altså ca. hver femte kandidat, som startede på en ph.d., og det er ikke nogen specielt lille andel, hvilket er resultatet af en målrettet politisk satsning, påbegyndt i 2003. Så omtalte nåleøje er altså blevet væsentligt større de sidste ti år.

En undersøgelse fra Uddannelsesministeriet viser, at over en tredjedel af de ph.d.-uddannede ikke anvender kvalifikationerne opnået igennem ph.d'en i deres nuværende arbejde. Ligeledes kritiserer flere forskere, at det er gået fra én ekstrem, med for få ph.d.-studerende, til en anden med for mange, hvilket har forringet kvaliteten af den gennemsnitlige ph.d.-studerende.

På den anden side udføres op mod halvdelen af al dansk forskning af ph.d.-studerende, så hvis der er ambition om, at Danmark skal være førende inden for forskning, er det nuværende antal formentlig ikke for højt.

Det er i alle tilfælde en interessant afvejning af kort- og langsigtede investeringer; Vil de ph.d.-uddannede få problemer pga. overkvalifikation? "Stjæler" de ph.d.-uddannede arbejdet fra de kandidatuddannede? Og hvor mange videns- og forskningsuddannede har vi brug for om 10, 20 og 30 år?

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Umiddelbart ser jeg det øgede antal PhD'er som en naturlig konsekvens af, at man presser flere og flere gennem kandidatuddannelser på kortere og kortere tid. Det har medført en niveausænkning af kandidater, som man bliver nødt til at kompensere for ved at øge antallet, der fortsætter med en endnu højere uddannelse, altså en PhD.

PhD-uddannelssen har da også skiftet karakter: Da jeg tog den i sin tid (dengang det hed "Licentiat"), var der ingen PhD-kurser: Man arbejdede med egen forskning fra dag 1. Det nuværende krav om egentlige kurser på PhD-uddannelsen ser jeg også som en naturlig følge af samme niveausænkning.

Jeg ser ikke denne niveausænkning som entydigt dårlig: Den tid, en gennemsnitlig kandidat var om sin uddannelse for 25 ar siden, er ikke langt fra den tid en gennemsnitlig PhD nu er om både kandidat- og PhD-uddannelse. Så i den sidste ende er vi nogenlunde, hvor vi startede. Men det betyder også, at nogle af de opgaver, som en god kandidat kunne håndtere for 25 år siden, nu kræver en PhD. Så derfor skal der flere PhD'er til.

Samtidig er PhD'er den bedste måde til "tech-transfer", altså at overføre viden fra universiterne til samfundet. Så hvis man synes, at det er vigtigt, så kan der ikke være for mange PhD'er.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten