Patentkontoret bloghoved

Hvor mange patentrådgivere skal der til for at skifte en elpære?

Jeg har hørt en del bud på svaret til patentvarianten af den her klassiske vittighed.

For eksempel:

Den bliver aldrig skiftet – patentrådgiveren gør ikke selv forsøget, men stopper alle andre, der kommer i nærheden.

Eller:

Der skal tre til: én til at gennemsøge databaser for at finde eksisterende patenter om elpærer, én til at analysere, hvordan man undgår at komme til at gøre det, der er beskyttet i de patenter, og en tredje til at følge nummer tos instrukser.

Eller vi kan komme helt op på fire:

Én til at tage den gamle pære ud og undersøge dens design og tekniske egenskaber, én til at slå dens patent op i Espacenet, én til at ringe til klienten og informere om risiko for krænkelse og så en erfaren rådgiver, der kan stå i baggrunden og prale med, hvordan han en gang arbejdede for en virksomhed, som faktisk repræsenterede Thomas Edison.

Automatiseret elpæreskift

Uanset hvilket svar man foretrækker, kan man måske helt slippe for at skulle have nogen personer involveret i at skifte elpærerne, for opfinderen Thomas Magdi har i 2003 opfundet en automatiseret pærskifter.

Figur 9A fra patentet US6826983B1 Light bulb changer. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Thomas Magdi

Den er lavet til selv at kunne opdage, når en pære er sprunget, skrue den gamle ud og sætte en ny i. Systemet kan eftermonteres eller monteres som en del af selve lampeophænget.

På den ene side kunne man jo mene, at så svært er det heller ikke at skifte en pære, så det kunne man måske bare gøre ved håndkraft, når man ser den er gået ud. På den anden side kender jeg kun alt for godt, at man ikke lige får det gjort med det samme, for man var jo lige i gang med noget andet, når man opdager det. Så glemmer man det igen. Og sådan bliver det ved, hver gang man, troede man skulle tænde lyset.

På den måde ville det nok være meget smart med en maskine, der selv kan skifte pæren med det samme. Faldgruben ved det er, at man jo stadig er nødt til at tage den sprungne pære ud af udskiftermaskinen og sørge for, at der er en frisk klar til næste gang der skal skiftes. Ellers risikerer man vel bare, at den skuffet bliver ved med at skifte en død pære til en anden i det uendelige. Og personligt tror jeg nok, jeg ville være endnu mere tilbøjelig til at glemme at få skiftet reservepæren, når der faktisk er lys i lampen, når jeg tænder.

Værktøjer til pæreskiftning

Måske er løsningen ikke at gøre udskiftningen automatisk, men bare at gøre den nemmere. Der i hvert fald mange, der har arbejdet med løsninger, der tillader at få en elpære skiftet, uden at man skal have stigen frem.

I 1908 fandt Charles F. Southworth for eksempel på en løsning, hvor en elastisk cylinder på enden af et skaft kunne bruges til at få fat om en elpære, så man ikke selv skulle have fingrene i nærheden af strømmen, og man desuden kunne blive stående på gulvet, selv hvis der var højt til loftet.

Figurer fra patentet US898696A Electric-light-bulb changer. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Charles F. Southworth

Frederick M. Newman har videreudviklet på konceptet med at nå pæren på god afstand. I denne variant fra 2006 kan man holde bedre fast i pæren, nemlig ved at montere holderen på en normal støvsuger, så man kan bruge undertrykket, den laver når den suger, til at sikre at holderen sluttet tæt til selve pæren.

Figur fra patentet US7334503B1 Tool for changing a light bulb. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Frederick M. Newman

Så hvor mange skal der til for at skifte en elpære på din arbejdsplads?

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som tidl. formand for kirkeudvalget - og dermed ansvarlig for at der var lys i kirkens loftspærer - kan jeg bekræfte at problemet med at skifte relativt tunge pærer 10-15 m længere oppe, er reelt nok. En løsningsmodel var at udskifte alle 25 pærer samtidigt ved hjælp af et rullestillads - det er dyrt - og så lade det ske når en tre-fire pærer er røget. Så gik vi over til LED i håbet om at de holdt noget længere, men typen var for ustabil, så forskellen viste sig mest i sparet strøm. Den nuværende løsning ligner faktisk “sugekop på stang” hvor en fjederbelaste skålformet griber, foret med med non-slip, tager fat om pæren, mens han har selve stangen i en faneholder på maven. For tiden holder pærerne heldigvis længe.

  • 7
  • 0
  • han holder blot pæren op og venter på, at verden roterer rundt om ham.

(der er for øvrigt rigtigt mange af den genre vittigheder, men her i disse MeToo tider, må jeg nok hellere holde lav profil 😉)

  • 3
  • 0

der er for øvrigt rigtigt mange af den genre vittigheder

Jeg var ved en større IT-virksomhed, hvor vores personaleblad samlede de vittigheder på formen "hvad sker der, hvis man beder en X om at skifte en pære".

Min favorit var hvad sker der, hvis man beder Viggo (vores pedel) om at skifte en pære?" Svar: han skifter den

Jeg har sommetider tænkt over, at det var den største faglige ros, jeg nogensinde har set.

/Bo

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten