Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Hvor mange ingeniører taler kinesisk?

Illustration: Privatfoto

Marit Stykket er formand for formand for NITO, Norske Ingeniørers og Teknologers Organisation, Ulf Bengtsson er formand for Sveriges Ingenjörer, og Frida Frost er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Den kinesiske præsident Hu Jintao besøger Danmark i denne uge. Uden Kina ville de nordiske lande have meget svært ved at øge eksporten. Væksten i Europa er gået i stå, og alle leder med lys og lygte efter gode idéer.

Kinas vækst stiger med næsten 10 procent om året, mens deres vækstrate inden for forsknings- og udviklingsinvesteringer har i gennemsnit været omkring 20 procent i de seneste par år. Og i 2024 vil Kina antagelig overhale USA som verdens største økonomi.

Kina er med de vækstrater på vej til at indfri FN's millennium-mål om halvering af verdens fattigdom inden 2015, hvilket er rigtig godt i et globalt perspektiv. Men udviklingen er også en kæmpe udfordring for vores konkurrenceevne i Norden, og samtidig en kæmpe mulighed for nye markeder.

Som formænd for ingeniørorganisationer i Sverige, Norge og Danmark er det vores opgave at varetage medlemmernes interesse, og vi har i høj grad blikket rettet mod udviklingen i Asien.

For kort tid siden besøgte vi nordiske virksomheder og ingeniører i Shanghai: Hvordan ser de udviklingen? Hvad er det for nogle udfordringer, vi skal løfte på det kinesiske marked? Hvad kan vi lære af kinesiske ingeniører? Hvordan tackler man kulturforskelle på arbejdspladsen?

Den tid er forbi, hvor danske virksomheder flyttede til Kina blot for at spare udgifterne til løn. Nu handler det om adgang til at sælge nordiske produkter i Kina. Hvor der tidligere stod 'Made in China' på produkterne eller 'Made with China', så vil der fremovers stå 'Made by China'.

Næste skridt for kineserne kan meget vel blive 'Innovated in China', for der er ingen tvivl om, at Kina er på vej mod at blive det nye centrum for innovativ tænkning, og ikke blot verdens fabrik. Samtidig vokser antallet af kinesiske multinationale virksomheder. Vi har for længst vænnet os til japanske giganter i Europa, nu er det samme ved at ske med nye kinesiske selskaber.

Lønnen vokser støt i Kina, og arbejdstiden i de internationale virksomheder er i dag nede på 40 timer om ugen. Meget tyder på, at flere af vores virksomheder vil fastholde eller genetablere en produktion i de nordiske lande.

Det betyder ikke mindre aktivitet i Kina, tværtimod. Flere virksomhedsledere understregede, at hvis man vil ind på det kinesiske marked, så er lokal virksomhed afgørende. Det er tvingende nødvendigt at have gode kontakter i de bestemmende netværk. Det får man kun, hvis man er til stede og ansætter kompetent lokal arbejdskraft.

Kulturforskelle kræver en indsigt, som vi endnu ikke behersker. Et andet problem er sproget. De unge kinesere taler flydende engelsk. De ældre taler kun kinesisk. Hvor mange nordiske ingeniører behersker kinesisk? Meget, meget få. Det skal der laves om på.

Ét er kulturforskelle, noget andet er barrierer og diskrimination af udenlandske virksomheder. Det kinesiske samfund skal åbnes mere, og korruptionen bekæmpes. Det er nogle af de temaer, som den danske regering bør tage op med præsident Hu Jintao.

En anden grund til at etablere sig i Shanghai er adgangen til højtuddannet arbejdskraft, navnlig ingeniører. Alle nordiske virksomheder, vi mødte, var overbeviste om, at de vil øge aktiviteten i udviklings- og forskningsafdelingerne.

Kina uddanner over to millioner ingeniører hvert år. Det er mange! De har ikke lige høj kvalitet allesammen, men talentmassen er ubegrænset, og udviklingen går stærkt. Vi hørte flere gange, at kinesiske ingeniører er dygtige teoretikere, men mangler evnen til at arbejde innovativt og selvstændigt. Det er der nok noget om, men hvor længe holder det?

Vi spurgte en række kinesiske professorer og studerende om muligheden for at lokke dygtige kinesiske ingeniører og ingeniørstuderende til de nordiske lande. Det havde tydeligvis ikke den store interesse. Dygtige kinesiske ingeniører har nok af tilbud derhjemme. Faktisk har virksomhederne meget svært ved at holde på dem.

De tekniske universiteter i Kina står højt på de internationale ranglister, og hvis de studerende skal til udlandet, så foretrækker de USA. Hvis vi kan lokke dem med spændende job oven i studierne, var interessen en anelse højere. Men vi skal ikke regne med at løse manglen på højtuddannede ingeniører i vores del af verden ved at tiltrække kinesiske kandidater.

Det kinesiske marked rummer enorme muligheder for eksport af nordisk knowhow. Den kinesiske regering har vedtaget flere femårsplaner, som fokuserer på biotek, vedvarende energi, energieffektivitet, ren transport, nye materialer, ny generation af it, velfærdsteknologi foruden erfaringer med sundhed og socialpolitik.

Det er områder, hvor de nordiske lande har meget at byde på. Vi opfordrer regeringerne i Norden til at fremme et øget samarbejde med Kina på sådanne områder.

I Shanghai blev vi ofte konfronteret med det faktum, at kineserne er fantastisk gode til at kopiere de nordiske og andre udenlandske produkter. Flere virksomheder har deres værste konkurrenter blandt kinesiske selskaber, som kopierer et nordisk kvalitetsniveau.

Det er selvfølgelig noget, som den danske regering bør tage op med Hu Jintao, men vi må ikke glemme, at vi i Europa har kopieret amerikansk teknologi siden afslutningen af Anden Verdenskrig, og at vi har været meget dygtige til det.

Selvfølgelig skal den danske regering også drøfte følsomme politiske spørgsmål med den kinesiske præsident. Menneskerettigheder for eksempel. Faglige rettigheder ikke mindst.

I Kina er det lovpligtigt at oprette faglige organisationer i virksomheder med et vist antal ansatte. Virksomheden betaler kontingenterne. Men i praksis er de faglige organisationer mere selskabelige og arrangerer sociale sammenkomster. Et møde med formanden for den faglige organisation i en virksomhed handlede mest om fodbold.

Der er med andre ord meget at tage fat på, når den danske regering mødes med Hu Jintao i denne uge. På det økonomiske plan skal vi byde konkurrencen med Kina velkommen. Vi har dygtige nordiske ingeniører, som mestrer innovation og evnen til at samarbejde om komplicerede emner. Så vi kan godt være med.

På det politiske plan skal Kina inddrages mest muligt i internationale forhandlinger og skal som global stormagt i stigende grad presses til at påtage sig et ansvar for at løse de globale udfordringer verden står over for.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad være med at lave manuel ombrydning, og så tro at i kan kopiere det fra Word (eller hvad I nu bruger) og ind som et indlæg.

Så kommer alle disse: "Eu-ropa", "om-kring", "konkurren-ceevne" o.s.v.. Det er forstyrrende, og det ser tåbeligt ud.

Ok, måske skulle det simplificeres til: Lad være med at lave manual ombrydning.

  • 0
  • 0

Det vender sig simpelthen inde i mig hver gang folk (eller politikerne)snakker om velfærdsteknologi - hvad i alverden får Jer til at tro at kineserne vil importere Europas velfærdsmodel ??

Nok om det, så synes jeg godt nok at det er lidt perspektivløst hele tiden at snakke om Kina, Kina og kun Kina. Hvorfor er der ingen der nævner Chile, Syd Korea, Vietnam dele af Afrika og masse andre lande??

De 2 førstenævnte lider eksempelvis ikke under en massiv oppressiv stat med dertilhørende statskapitalisme. Jeg tror det er ekstremt farligt at fokusere ene og alene på Kina, specielt når man intet hører om deres forestående boligboble og mange andre af deres interne problemer.

  • 0
  • 0

Mon ikke det i virkeligheden var mindst lige så relevant at spørge, hvor mange danske ingeniører, der taler tysk og forstår tysk kultur? Jeg er næsten altid den medarbejder i det team, jeg arbejder i, der får opgaverne i Tyskland, netop fordi jeg har de kvalifikationer. Tyskere er ofte ikke så gode til engelsk, som mange måske tror, og selvom de er, vil de ofte meget hellere tale tysk. Og Tyskland - sammen med andre lande lige omkring os - er stadig langt de vigtigst samarbejdslande for os.

/Bjørn.

  • 0
  • 0

Med Mao gik børnedødeligheden kraftigt ned i Kina og befolkningen voksede fra 540 millioner i 1949 til 940 millioner i 1976. Der er altså virkelig mange mennesker i Kina, som er mellem 36 og 63 år gamle, og når man har så mange mennesker i den arbejdsdygtige alder er det klart at der har kunnet være stor vækst i Kina i de sidste 10 år. I 1978 blev ét-barns politikken indført. Selvom den ikke gælder for alle i Kina, så har den alligevel haft stor betydning for antallet af fødsler.
Jeg stiller et stort spørgsmålstegn ved præmissen i artiklen om at væksten i Kina vil fortsætte til 2024.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten