Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Føhns 4,0 bloghoved

Hvor er kvinderne!?

"Brogrammers" er en term med glimt i øjet, som dukker op i bogen "Broadband" af den amerikanske journalist Claire L. Evans, der har kortlagt historierne om de usynlige kvinder i udviklingen af teknologi. Hendes udgangspunkt er USA, men kloden over er IT "a man's man's man's world", som James Brown sang.

Illustration: Henrik Føhns

I forrige uge halsede jeg ind til en sikkerhedskonference og landede på forreste række. To mandlige talere og en skaldet mand med skæg kendt fra mediebranchen som konferencier. Jeg rejste mig til kaffepause og vendte mig om for at overskue masserne på rækkerne bag. Lutter mænd og atter mænd og måske en håndfuld kvinder.

Det er ikke usædvanligt på en IT-konference, især de mere tekniske af slagsen, men det nedslående er, at fraværet af kvinder i de mere teknisk tunge dele af branchen er et faktum. Når de ikke kommer til konferencer, er det ikke, fordi de passer kontoret. De er der ganske enkelt ikke. Det er en brogrammers verden.

Ifølge tal fra ITB så er der under 25 procent kvinder i den danske IT-branche.

Kigger man ud over Europa og USA, så er tendensen ikke bedre. Den finske festival SLUSH og den britiske investeringsfond Atomico kortlagde i en rapport i december sidste år en sørgelig mangel på diversitet i IT-branchen. For eksempel kommer der kun 20 procent kvinder til teknisk relaterede meetups i Danmark. Det er under gennemsnittet for hele Europa. Så kan det ikke undre, at jeg ikke kan finde dem til konferencer.

Jeg stødte dog på Lisa Deluca på IBM Think i efteråret. Hun startede som opfinder i 2. klasse ,og i dag viser hun andre kvinder vejen i IT-branchen hos IBM, hvor hun sprøjter patenter i hundredevis ud samtidig med, at hun holder balancen mellem arbejde og forældreskab. Mød hende i #techtopiadk. Og check hendes TED Talk.

Lisa Deluca stikker ud, fordi problemet starter i folkeskolen konkluderer en ny analyse fra tænketanken DEA foretaget blandt 3.362 børn og 1.571 forældre i samarbejde med Microsoft.

Den viser, at piger i 4.-5. klasse har en interesse for teknologi og naturvidenskab, men efter 5. klasse, så går det skævt. I 8.-9.klasse har knap en fjerdedel færre piger STEM-interesser – altså interesser inden for science, technology, engineering og mathematics – end elever i 4.-5. klasse. Rapporten påpeger også, at det er forældrene, som fastholder deres børn i stereotype kønsroller

Forældrene vurderer, at piger generelt har mindre interesse for matematik, teknologi og naturvidenskab, end drenge har. Hele 70 pct. af forældrene mener, at drenge er mere interesserede i teknologi og IT end piger. Omvendt svarer under én pct., at pigerne har størst interesse for teknologi.

Det er ikke kun pigernes interesse, forældrene har en bestemt opfattelse af. Det er også mors færdigheder. I 8.-9. klasse får de unge markant mere hjælp til matematik af deres far end mor. Ligesom dobbelt så mange fædre som mødre vurderer, at far er bedre til at løse brøkerne.

DEAs analyse viser også, at der er stor forskel på drenge og pigers forestillinger om deres fremtid på arbejdsmarkedet. Drengene foretrækker at arbejde med robotter og teknologi, at bygge eller tegne huse, broer og tog. Hvorimod næsten halvdelen af pigerne foretrækker at redde og passe på mennesker. Identiteten som brogrammer grundlægges tidligt i livet...

Arbejdsgruppen bag analysen anbefaler, at man tidligt i skolegangen bruger undervisningsmateriale, som bryder med kønsstereotype uddannelses- og jobvalg. At gøre STEM-fag, -jobfunktioner og -karrierer synlige og konkrete i undervisningen. At få STEM på lystavlen i SFO’er, klubber og ungdomsskoler. Og at dyrke den naturvidenskabelige dannelse hos forældrene.

Universiterne er også på vej. Ifølge ITWatch så er antallet af kvinder på de tunge it-uddannelser steget væsentligt de sidste to år. På IT-Universitetets bacheloruddannelse i softwareudvikling er andelen af kvinder således steget fra 11 til 20 pct. fra 2016 til 2018, mens andelen af kvinder er steget fra 8 til 19 pct. på datalogiuddannelsen på Københavns Universitet i samme periode.

Det flugter godt med ITUs og DTUs målsætninger i forhold til kønsfordelingen på it-uddannelserne. ITU stiler efter 50 pct. kvindelige studerende, mens DTU gerne vil ramme mindst 40 pct.

I Techtopia siger forfatteren Claire L. Evans, at det er vigtigt med diversitet i IT-branchen for at skabe den teknologi, som tjener os mennesker bedst. Hun skriver i indledningen til sin bog “Broadband”:

“Computers are built to be turned on, cables are meant to be patched in, and links are made to be clicked. Without the human touch, current may run, but the signal stops. We animate the thing. We give it meaning, and in that meaning lies its worth. History books celebrate the makers of machines, but it’s the users—and those who design for the users—who really change the world.”

Implicit i teksten fornemmer jeg det kvindelige touch. Hensynet til brugeren. I efteråret besøgte jeg en anden konference i København. Design Matters, som handler om design af brugergrænseflader. Mindst 50 pct. kvindelige deltagere. Flest kvindelige talere. Og en kvindelig arrangør. Og en kvindelig dj til at spille i pauserne. God energi. Også for brogrammers. I har sgu brug for de kvinder drenge.

Som James Brown sang: “This is a man’s world/This is a man’s world/But it wouldn’t be nothing/Nothing without a woman or a girl”.

Henrik Føhns er journalist og vært på podcasten Techtopia. Han blogger om digitalisering, kunstig intelligens, nano, bio og den 4. industrielle revolution.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min kone underviser på en privatskole og har i år startet et valgfag, karate og kodning, på 5. årgang. Ideen er at få skabt interesse for kodning, men også med den vinkel at der skal lidt fysisk aktivitet til for at være skarp.

Der er en klar overvægt af drenge på holdet. Jeg er sikker på hun gerne vil snakke med dig, hvis du vil vide mere.

  • 0
  • 0

På min årgang fra DTU, så gik i hvert fald 50 % af de piger, jeg hang ud med, på det der dengang var G-linien eller på IT/netværks-linien, og det var i 1992!! Jeg er selv (fysik-)nørd, men alligevel. Jeg vil da uden problemer kunne henvise dig til indtil flere kode-piger (nu IT-damer), hvis du ønsker dette.

Men generelt er elektronik og data-fagene da selvfølgelig stadig overvejende herre-fag, so to say. Og det skal jo ændres.

Min egen omvej udenom IT skyldtes også meget, at der var en tydelig “broman”-atmosfære = 1) stirren på XX-kromosomet, som nærmede sig, 2) fnisen eller frysning, når data blev udvekslet (man talte sammen) 3) overraskelse, når det viste sig, at XX vidste noget om emnet 4) negativ stemning og fjendtlighed, hvis XX blev i gruppen 5) læreren kommer ind og spørger: Er du ikke gået forkert, søde pige? Skal du ikke være i kemi? Du må hellere gå over i kemi-afd, eller er du sekretær fra administrationen? 6) Lugten af testosteron og frygthormoner blev for stærk (eller var det uvaskede sokker?).

Så: Videre og hjem til sin egen PC og programmere videre..alene.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten