Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Hvor hurtigt dør man af et slangebid?

Som en del af min forskning er jeg ofte ude at fortælle om gift, modgift og slangebid. Et af de hyppigste spørgsmål, som både gamle og unge mennesker spørger mig om, er: ”Hvor kort tid har jeg at leve i, hvis jeg bliver bidt af fx den sorte mamba?”. Desværre er dette spørgsmål ikke så nemt at besvare som det er at stille, men jeg vil i det følgende goere et forsøg.

Illustration: Privatfoto

Et slangebid leveres kun sjældent intravenøst. Typisk vil en slange bide og levere sin gift i fedt- eller muskelvæv.

Uden at tænke over det, så antager de fleste folk, at en slange agerer som en læge, har en kandidatgrad i medicin og derfor er i stand til at levere sin gift intravenøst og dermed præcist. Det forholder sig (heldigvis) således, at langt de færreste slanger har gået på universitetet og derfor ikke er særligt trænede i at injicere deres gift direkte i en vene eller arterie. Når en slange bider én, er den som regel i en forsvarsposition, hvor den bider efter, hvad den nu kan få fat i (typisk en arm eller et ben). Det vil derfor variere meget, om giften er blevet sprøjtet ind i en muskel, i fedtvæv eller et helt tredje sted. Der vil således være stor forskel på, hvor let giften har ved at sprede sig til resten af kroppen, da blodgennemstrømningen kan være meget forskellig fra en vævstype til en anden. For de fleste slangebid eksisterer der en slags depoteffekt, hvilket betyder, at giften vil opholde sig i et depot i fx en muskel, hvorfra giften langsomt vil sive ud.

Udover at der kan være stor variation af, hvor hurtigt slangegift kan sprede sig til resten af kroppen fra bidområdet, så er der stor forskel på, hvor meget gift to forskellige slangeindivider sprøjter ind i deres offer. Mange slanger leverer oftest ”tørre” bid, hvilket vil sige, at de bider, men ikke injicerer gift i offeret. I disse tilfælde vil et slangebid ikke lede til en forgiftning, og symptomerne for biddet vil ikke være anderledes, end hvis man var blevet bidt af en ikke-giftig slange. Andre slanger (såsom den sorte mamba) er kendt for altid at injicere gift (våde bid) og for altid at bide flere gange, men alligevel går der historier om, at der kan gå alt fra 20 minutter til 72 timer, inden et slangebidsoffer dør af biddet – nemlig pga. giftmængde og depoteffekt (Læs om den sorte mambas gift her).

Slangegifte er generelt meget potente, og hvis man har fået et vådt bid fra en slange, er tid en mangelvare. For neurotoksiske slanger (kobraer, mambaer, havslanger, koralslanger etc.) taler man typisk om alt fra timer til 1-2 dage, hvorimod for hugorme (vipers) kan det være endnu mere variabelt og gå fra minutter til uger (Læs om hugormebid her). Årsagen til, at det kan tage uger, er, at det ikke nødvendigvis er giften selv, som slår én ihjel. Hugormegifte er ofte vævsskadende (nekrotiske), hvilket betyder, at de kan forårsage stor skade og forrådnelse af lemmer. Dette fører ikke nødvendigvis i sig selv til død, men kan pga. sekundære infektioner være fatale (Læs om hvornår et slangetoksin er giftigt her).

Under kontrollerede betingelser eksempelvis ved videnskabelige musseforsøg er det dog muligt at måle på, hvor hurtigt en gift virker ved forskellige administrationsformer (intravenøst, subkutant, intramuskulært etc.), og selvom det er nødvendig viden, giver det desværre kun begrænset information om de reelle forhold ved et bid ude i naturen. Jeg vil dog fraråde de nysgerrige at gå ud i naturen og undersøge dette nærmere på egen krop.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten