close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Hvor frie og uafhængige er universitetsforskere?

I morges, før jeg endnu var nået til morgenkaffen, faldt jeg over en spændende artikel hos Berlingske.

Artiklen handler om forskeren Bjørn Molt Petersen, som siden foråret 2017 har gennemgået grundlaget for landbrugspakken fra 2016, som bl.a. i kraft af en ministerfyring fik stor opmærksomhed.

Artiklen i Berlingske har titlen "Talknuseren", fordi Bjørn Molt Petersen i stor detalje har gennemgået de mange tal og modeller, som landbrugspakken bygger på. Ifølge forskeren er grundlaget for landbrugspakken i bedste fald meget usikkert, og i værste fald vil den have væsentligt større negativ indflydelse på miljøet end grundlaget for aftalen lægger op til:

»Man har aldrig fået bekræftet, om regnemodellen bag landbrugspakken regner korrekt, selv om den ansvarlige minister på området fastholder det modsatte. Man kender end ikke usikkerheden.

De faglige argumenter for at bruge den valgte regnemodel er så svage, at man burde have beholdt den regnemodel, man havde anvendt i en årrække op til landbrugspakken. Ifølge Bjørn Molt Petersen kan det betyde, at man groft har undervurderet, hvor meget kvælstof landbrugspakken reelt vil forårsage.«

Til aften var sagen og spørgsmålet nået i Deadline på DR2. Jørgen E. Olesen, som er en af forskerne fra Aarhus Universitet, der bidrog med fagligt input til landbrugspakken via såkaldt myndighedsbetjening, var direkte med igennem.

Han sagde indledningsvis, at "Bjørn [Molt Petersen] tager fundamentalt fejl", og at fem andre forskere - to fra Aarhus Universitet og tre fra Københavns Universitet - som har erklæret sig enige med Bjørn Molt Petersens analyse, ikke har sat sig ordentligt ind i sagen.

Deadline-vært Niels Krause-Kjær spurgte derpå ind til, hvilket lys det stiller Jørgen E. Olesen og kollegers forskning i, at Aarhus Universitet modtager knap 400 mio. kr. om året for at levere myndighedsbetjening - penge, som bl.a. miljø- og fødevareministeren gerne vil "konkurrenceudsætte" i de kommende år. Eller mere direkte: "[Jørgen E. Olesen], du er vel egentlig en slags lønmodtager for regeringen, er du ikke?" - "Jo jo...", svarede han.

Ifølge både Jørgen E. Olesen og professor Lars Stoumann Jensen (der udtaler sig i Berlingske-artiklen) skal myndighedsbetjeningen sommetider gå så hurtigt, at man ikke altid har mulighed for at tjekke alting så grundigt, som det kunne være ønskeligt. Men ifølge sidstnævnte er billedet omkring det faglige input til landbrugspakken relativt klart:

»I stedet [for at sige tingene ligeud] brugte man skattekroner til at købe figenblade på universiteterne, så man kunne få sine politiske beslutninger igennem. Det har jeg som forsker ikke megen respekt for, og som skatteborger kan jeg kun ryste på hovedet.«

Læs også: Farvel til fri forskning?

Deadline havde også en aftale med en af de forskere, der er enig i Bjørn Molt Petersens analyse, om at denne skulle komme i studiet. Men det var, angiveligt efter indblanding fra Aarhus Universitets rektor og en dekan, blevet aflyst, så det kun er Jørgen E. Olesen, der må udtale sig.

Det vil sige, at frie og uafhængige universitetsforskere, hvis faglige indsigt og viden der i allerhøjeste grad er behov for, tilsyneladende har fået mundkurv på. Ikke som i en sag fra 2016 med en DTU-forsker af det politiske system (Fødevarestyrelsen), men af universitetets ledelse.

Med den konkurrenceudsættelse, som alle de dejlige millioner, Aarhus Universitet hvert år modtager for deres myndighedsbetjening, står overfor, forstår man i et snævert økonomisk perspektiv godt, at universitetets ledelse ikke skal have noget i klemme pga. åbenmundede forskere.

Men hvis ikke universitetsforskere længere er frie og uafhængige, hvor skal vi så søge hen for at finde objektive svar på komplicerede spørgsmål?

Opdatering den 7/12-17: Flere af de forskere fra Aarhus Universitet, der erklærede sig enige med Bjørn Molt Petersens analyse, skriver i et læserbrev i Information den 30/11-17, at de ikke havde fået mundkurv på af universitetets ledelse.

Jakob Rosenkrantz de Lasson
er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)

når han siger, at det ikke er rigtigt at blande udvaskningen fra forskellige afgrøder sammen, og at marginaludvaskningen er på ca. det niveau (20%) som man havde regnet sig frem til?

  • 2
  • 0

Det vil sige, at frie og uafhængige universitetsforskere, hvis faglige indsigt og viden der i allerhøjeste grad er behov for, tilsyneladende har fået mundkurv på. Ikke som i en sag fra 2016 med en DTU-forsker af det politiske system (Fødevarestyrelsen), men af universitetets ledelse

  • ja, det lyder da ret besynderligt! Jeg var tværtom af den opfattelse, at forskere er pålagt at formidle deres forskning(sresultater) bredt:

Publicering og formidling er af afgørende betydning for, at forskningsresultater kan efterprøves og diskuteres af forskningssamfundet. Forskerne har således ret og pligt til at publicere og formidle deres resultater til forskningssamfundet, til professionelle fagfolk og til samfundet som helhed.
Forskning kan formidles via forskellige kanaler, som dækker alt fra snævre professionelle og
kollegiale sammenhænge til mere populær forskningsformidling, der henvender sig til et bredere publikum...

https://ufm.dk/publikationer/2015/filer/file

  • 5
  • 0

Men hvis ikke universitetsforskere længere er frie og uafhængige, hvor skal vi så søge hen for at finde objektive svar på komplicerede spørgsmål?

Der findes mange uafhængige privatejede analyseinstitutter, som (også) mod betaling foretager analyser og skriver en uvildig rapport, de selv kan stå inde for. Rapporten udleveres kun til opgavestilleren.
Nu er det ikke sikkert at opgavestilleren bryder sig om konklusionen, og måske ved han i forvejen at konklusionerne bliver forkerte, så han bestiller rapporter fra tre forskellige analyseinstitutter samtidigt.
Den rapport han så syntes bedst om, bliver offentliggjort. De andre bliver smidt ud.

  • 0
  • 0