close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
3D-print uden filter bloghoved

Hvor blev 2.580 iPads i Odder af?

Det affødte løftede øjenbryn og respektfuld omtale, da Odder Kommune for 5-6 år siden uddelte iPads til kommunens lærere, elever og byrådsmedlemmer. Nu skulle det være slut med papir og blyant, mente kommunen. Ved at spendere 7,9 mio. danske kroner på 2.580 spritnye iPads, ville Odder gå forrest i udbredelsen af teknologiforståelse. Men blev bysbørnene så teknologifortrolige grundet den investering? Næppe.

Jeg kom i tanke om Odder-eksemplet i forbindelse med, at regeringen netop har afsat 68 mio. kroner til national styrkelse af teknologiforståelsen blandt lærere og elever. Det er en supergod tanke, og forhåbentligt bidrager initiativet til et bedre indblik i de nye forretnings- og produktionsmodeller, som ikke mindst 3D print rummer.

Men det skal gøres ordentligt, og jeg er skeptisk, når det hævdes, at offentlige pengene bedst gives ud til indkøb af hardware. Det seneste nye isenkram har nemlig altid - og tilmed i stigende grad - en tendens til at være outdatet efter kort tid. Har du prøvet at opdatere en iPad1 for nylig?

Vi skal ikke blindt kopiere kineserne

Forslag om indkøb af hardware til klasseværelser dukker hyppigt op, og jævnligt fremhæves klasselokaler i Kina og USA som der, hvor eleverne får bedst teknologiske indblik.

Jeg tror ikke et sekund på, at unge optændes af begejstring over at at se en hobby 3D-printer køre i et klasselokale, og jeg gætter på, at den øgede teknologiforståelse, man opnåede i Odder, er til at overse.

Jeg er selv tilhænger af ny teknologi. Udviklingen inden for 3D-print går imidlertid stærkt, og 3D-print er en gamechanger, der bl.a. markant reducerer time to market. Allerede i dag er det lettere at få en idé, udarbejde en prototype og få gang i serieproduceret salg på betydeligt kortere tid, end det var for blot få år siden. Tilsvarende udvides antallet af 3D-teknologier og materialer.

Der påhviler folkevalgte et ansvar for at anvende skatteborgernes midler kløgtigt. Hvis regeringen bruger teknologiforståelsesmidlerne erfarings- og tankeløst, så fører de 68 mio. blot til ligegyldige skuldertræk blandt elever og lærere, når de udfrittes om 3D prints-potentiale.

Brug ikke penge på forældet teknologi

Bruger regeringen midlerne på middelmådig og hurtigt forældet teknologisk hobby-hardware, forpasser vi chancen for at vise unge perspektiverne i ny teknologi. Skal man investere i noget, der skal vise fremtidens teknologi, nytter det altså ikke med hobbymodeller, der viser en brøkdel af det teknologisk mulige. Så skal man op i en helt anden skala, og det er helt og aldeles uden for folkeskolernes økonomiske formåen.

I stedet for at satse på snarligt forældede discountprintere bør regeringen styrke samspillet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Lad i stedet de unge komme ud i virkeligheden og opleve teknologisk innovation og frontlinjeproduktion in reality.

Sæt det i system - og hvis det gøres ordentligt, vil det føre til løftede øjenbryn og respektfulde nik hos de, der udgør og former Danmarks fremtid - eleverne og lærerne.

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Jesper Damvig
Er indehaver af 3D-print-virksomheden Damvig A/S 3D Printed Solutions. Han har beskæftiget sig med 3D-print siden 1990’erne og er én af dem i kongeriget, der ved mest om teknologien. Han blogger om nye teknologier, trends og tendenser – råt for usødet.

Man kan sikkert altid finde et par skoler i lande med 300+mio indbyggere, der er længere fremme end hele DK, men generelt tror jeg vi er godt med.

Vi har haft en australsk udvekslingsstudent et stykke tid, og han undrer sig meget over, at vores børn stort set ikke bruger papir til hverken dansk eller matematik. Tavlerne er smartboards og alle børnene har bærbare PC'ere. Jeg tror bestemt ikke vi er bagud på digitaliseringen i gennemsnit.

Og nej - man får overhovedet ikke tekniske interesse eller indsigt af at have en iPad. Man skal jo ikke rigtig noget. Alt er låst. Til nøds skal man skaffe plads til den næste opdatering, men ellers er det jo bare et værktøj man hurtig lærer at bruge.

  • 15
  • 0

Enig: Penge brugt på hardware er en kort fornøjelse.
Men jeg er ikke enig i at industrien skal overtage undervisningsopgaven [1].
Det er klart at det at se højteknologi har en god "wow" effekt, men lad den slags ligge hos aktører som: Eksperimentariet, Danfoss Universe, Teknisk Museum etc.

Midler til at højne undervisningen i teknologiforståelse (og begejstring) skal lægges hos de primære kræfter: Lærerne. Det er deres begejstring og viden der skal bære. Hold lærestaben opdateret - og sørg også for det elementære: Et godt indeklima i klasselokalerne så læringen rent faktisk kan foregå.

Jeg har en bred kontakt flade med unge, store og små - og de professionelle som de møder undervejs. Fra vuggestuepædagoer til mine kollegaer på universitet og alle ind imellem. Tendensen klar og entydig: Det er altid den personlige kontakt og det personlige engagement der har størst indflydelse og indvirkning. Det er læring i den kontekst, der står klarest tilbage og giver mest.
At uddele fx IPads giver ligeså meget teknologiforståelse, som det at give en bog giver bogtrykkerviden.

Det "triste" i historien er at personligt engagerede og opdaterede lærerkræfter koster mere og kræver mere "vedligeholdelse" end færdigkøbt hardware, men der er ikke noget quick-fix til god læring. Det kræver resourcer og tager tid - som til gengæld betaler sig 10-20 år senere.

[1]:
"I stedet for at satse på snarligt forældede discountprintere bør regeringen styrke samspillet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Lad i stedet de unge komme ud i virkeligheden og opleve teknologisk innovation og frontlinjeproduktion in reality.

Sæt det i system - og hvis det gøres ordentligt, vil det føre til løftede øjenbryn og respektfulde nik hos de, der udgør og former Danmarks fremtid - eleverne og lærerne."

  • 8
  • 0

Jeg er meget enig i dine betragtninger. Bedste teknologiindspark man kunne give i folkeskolen mener jeg fortsat er at give alle eleverne en raspberry pi og så lade dem give den gas.

Der er ikke rigtigt noget der kan gå i stykker og OS ligger på et SD kort der kan reetableres.

Power nok til både "minecraft", U-røret og Libre office. Bare lad dem lege.........
80% af ungerne kommer til at køre vanilla Rasbian, de resterende 20% er dem vi ønsker os som fremtidens teknikere.

Raspyen plugges nemt i hjemmets husalter så forældrene bliver inddraget i ungernes skolearbejde.

Jeg mener at man undervurderer børns evne til at lege med teknologi.

  • 14
  • 1

Beklager det sure opstød, men det duer altså ikke at lægge en kritisk vinkel uden at undersøge bare minimalt.

Hele præmissen for det her blogindlæg er i første sætning:

"Men blev bysbørnene så teknologifortrolige grundet den investering?"

Svaret kommer skråsikkert og prompte: "Næppe".

Har du læst nogle evalueringer af forsøget? Hvordan gik det egentlig? Understøttede det undervisningen, eller blev den en hæmsko? Det er jo et værktøj, ikke et læringsmiddel i sig selv.

Der foreslåes i kommentartråden raspberry pi's istedet. Jo tak, det er da super til teknologiforståelse i de større klasser. Men det er jo ikke et læringsunderstøttende værktøj på samme måde som en tablet (uanset om der er æble bagpå eller ej).

Lidt fakta havde måske været rart? Og skal man udtale sig om læring, så er det nok bedst at vide lidt om det, og ikke bare noget om 3D-printere...

  • 8
  • 1

Du misser pointen totalt her. Moderne industriprintere fungerer på et niveau der ikke er egnet til undervisning før vi når til videregående uddannelse eller måske på teknisk skole.

En billig "hobby" printer til et par tusinde viser derimod præcist hvad der sker og du kan have den i klasselokalet. Man kan hurtigt lære at designe enkle modeller og selv printe dem. Det er et fantastisk pædagogisk værktøj. Det er den slags der væker knisten og interessen hos de unge.

Det største problem er naturligvis mangel på lærere der kan CAD.

  • 1
  • 0

Svar på:

Raspyen plugges nemt i hjemmets husalter så forældrene bliver inddraget i ungernes skolearbejde.

Jeg mener at man undervurderer børns evne til at lege med teknologi.

Det her rykker:

16. april 2018, version2.dk: 65.000 elever skal lære at programmere med micro-controller. Tusindvis af 4. klasser bliver udstyret med en micro-controller på størrelse med et kreditkort. Den skal bruges til at lære børn og unge at programmere i eksempelvis JavaScript og Python:
Citat: "...
Micro:bit er udstyret med en 32-bit ARM Cortex M0 CPU, har 16K RAM og kan bruges til programmering med blandt andet JavaScript Blocks Editor og Python Editor.
Hver micro-controller er udstyret med 25 programbare LED-lamper, kompas, bluetooth, lys- og temperatursensor, tre pins og to programknapper.
..."

  • 0
  • 0