close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Hvo intet vover...

... begår ingen nye fejltagelser.

En af de ting der karakteriserer vores nye hus, er at vi på en, efterhånden lang, række punkter afviger fra "gængs byggeskik".

Målet var helt selvisk: Vi ville have et bedre hus.

Nogle af afvigelserne fra nutidig byggeskik må karakteriseres som rent spekulative, f.eks funderingsdybden på 120cm.

Vores argument er at hvis en vand- eller kloakledning skal graves over en meter ned, er der ikke noget rationelt fysisk argument for at et topisoleret husfundament kan klare sig med 90cm.

Der er overvældende emperisk bevis for at 90cm er rigeligt til uisolerede husfundamenter, men indtil vi får en "sibirisk" vinter igen[1], er der utilstrækkelige data for 90cm og BR2015 fundamenter.

Vi har betalt 29.500,- for de ekstra 30cm, (= 92 kr/m²) og anser dermed risikoen for elimineret.

Det gav naturligvis nogle problemer, der er forskel på 90cm og 120cm når man står med en skovl nede i renden, men var ikke ligefrem terra incognito.

Andre afvigelser fra nutidig byggeskik er æsteiske eller bare preferencer, f.eks vinylgulv i badeværelserne:

Her medførte vores valg nogle komplikationer: Har man flisegulv, findes der et utal af mulige linieafløb til brusebadet, med alle mulige underlige features og designs.

Til vinylgulv findes der mindst ét linieafløb, men om der faktisk findes andre at vælge imellem ved jeg ikke.

Med fliser kan man lægge linieafløbet hvor man vil, med vinyl skal det mindst 10cm ud fra væggen.

Den slags afvigelser betyder at der skal tænkes og helst tænkes tidligt, som i "hvor skal kloakrøret placeres", inden man støber terrændækket.

For et seriebyggeri ville man have brugt ingeniør og arkitekttimer på at planlægge den slags detaljer, men for et unikahus er det nemmere at støbe en kasse af krydsfiner der er "stor nok" og kigge på det når vi kommer dertil:

Hvis man havde bygget med gængs byggeskik, aktuelt med EPS skum isolering under betondækket, var den lige i øjet ... men vi har isoleret med Leca.

Derfor står der nu fire stykker krydsfiner i tørvejr nede under vores brusekabiner.

Det er ikke optimalt, men det er heller ikke noget problem.

Præcis hvor grænsen imellem "afviger fra gængs byggeskik" og "er et prototypehus" befinder sig, afhænger i sidste ende hvor godt det går.

Jeg tror vores hus krydsede grænsen til prototype i formiddags...

(fortsættes)

phk

[1] Jeg har ikke haft tid til at kigge på om de nye forskningsresultater vedr. wavenumber-6 stabilitet er relevante her, det håber jeg danske klimaforskere siger noget om snart.

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Det er en pudsig detalje du har fundet der, og man kan spekulere på om byggeskikken måske skal tage højde for den øgede isolering.
Er der i øvrigt nogle eksempler på frostskadede fundamenter?

Kan visse jordtyper ikke "svulme" afhængigt af vandindholdet?
Det kunne jo give lige så store problemer som frost.

  • 4
  • 3

Yderligere fundering er der i praksis ingen grund til med mindre særlige jordbundsforhold begrunder det. Bor selv i et hus der er opført i 1895 på en lerknold med syldsten og opmuret med lermørtel.

Huset har gennem tiderne oplevet flere sibiriske vintre uden revner eller sætninger. Lermørtel er meget skrøbeligt som afslører sig ved revner i murværk ved de mindste sætninger.

I praksis er fugtopstigning i murværk det største problem. Det blev løst ved understøbning af syldstenene og indsætning af fugtspærre mellem fundament og murværk. Det er et arbejde der virkelig trækker tænder ud.

Huset er med stråtag, og deraf uden tagrender, så det er ikke ubetydelige mængder vand der kommer ved regnvejr. Et omfangsdræn er ikke nok. Overfladevandet skal også ledes væk fra facaden med pigstensbelægning.

Effektiv isolering mod terræn der afviger fra nutidens byggeskik er efter min erfaring en god investering. I vores hus er der lagt 300mm Lecanødder som kappilarbrydende lag, efterfulgt af 400mm isolering. Der er kun støbt betondæk i vådrum. I resten af huset hviler trægulvene direkte på isoleringen som flydende gulv.

Vinyl i vådrum er jeg ikke helt tryg ved. I den første lejlighed jeg renoverede, blev der lagt vinyl i badeværelset. Det var behageligt og lunt at gå på, men tabte man noget var der risiko for at vinylbelægning blev perforeret. Det er mere overkommeligt at erstatte et tabt tandkrus end lapning af et vinylgulv.

Ydervægge og lofter er også isoleret optimalt. Her var udfordringen at få kondens ledt effektivt væk efter isoleringen. Ler og kalk er meget diffusionsåben hvor resultatet efter 25 år har vist sig at være det rigtige valg.

Dampspærre i plast er for at sige det lige ud noget lort. Ler- og kalkpuds virker bare. Stråtag er vandafvisende men meget diffusionsåben, så loftisoleringen skal lægges helt tæt mod stråene ad brandhensyn.

Samtidig blev det gamle radiatorsystem nedlagt og erstattet med gulvvarme overalt. Det samlede resultat er, at varmeudgifterne er faldet dramatisk og komforten øget tilsvarende.

Skulle der igen komme en sibirisk vinter, er der flere effektive brændeovne der nok skal tage kampen op med kulden.

Alt i alt er der flere gode grund til afvigelser fra nutiden byggeskik. Det gælder bare om af afstemme dem med husets særlige karakter.

  • 8
  • 0