Hvis studiet er fuldtid, vil jeg trække momsen fra

Semesterstart byder på nye kurser, der kræver nye spændende bøger, som koster penge. Tag fx mit 5. semester: Andrew Tanenbaum: Modern Operating Systems - 570 kr. Andrew Tanenbaum: Computer Networks - 483 kr. Gene F. Franklin e.a.: Feedback Control of Dynamic Systems - 592 kr. Kendall Su: Analog Filters - 763 kr. ppenheim & Schäfer R.W.: Discrete-Time Signal Processing - 590 kr.

I alt 2998 kr. (Priser fra pensum.dk)

Desværre har vi ikke politisk opbakning til at fx at fjerne momsen på faglitteratur og SU'en stiger nok næppe i september og februar.

Hvis studierne skal forestille et fuldtidsarbejde og bøgerne er en del af dette arbejde, burde man så ikke kunne trække dem fra?

// Hundebøll - som er glad for sit arbejde i sommerferien...

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det var meningen at dit studie skulle være en fuldtidsstilling og at man faktisk skulle leve af ens su ville den nok være større :) Tror desværre at vi ingeniørstuderende lider under at de forskellige humaniora-studerende kun har 10-12 timer om ugen og derfor sagtens kan have et (fuldtids)-arbejde ved siden af...

  • 0

Inden du gør dig morsom på andre faggruppers vegne synes jeg du skulle sætte dig lidt ind i tingene.

Omvendt kan man jo hævde, at hvor (bl.a.!) studerende på humaniora godt kan finde ud af at studere egenhændigt, må (bl.a.!) ingeniørstuderende tages ved hånden 37 timer om ugen ;-)

Gør nu lidt for det tværfaglige samarbejde, og undlad at kamme over når det gælder andre faggrupper - som fx djøf'ere - som andre unavngivne bloggere her på siderne dyrker som fjendebillede på en næsten "racistisk" og rethaverisk måde.

Vil det ikke hæve debatniveauet, vil det i det mindste få indlæg til at virke mere sobre.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan læse mig til ved at pløje gennem skat og flittig brug af google.

Som alm. SU modtager, kan du ikke trække uddannelsematerialer fra, men som ansat kan virksomheden trække uddannelsematerialer fra og låne dem til dig, men husk på at disse så teknisk er virksomhedens. Dog skal det siges af reglerne her er meget diffuse.

Særligt bøgerne er interessante. Din arbejdsgiver må nemlig skattefrit betale en uddannelse og bøger for dig. Også selvom der er tale om en uddannelse som ikke har tilknytning til arbejdet hos ham. Det er ligegyldigt om du er fastansat. Afgørende er at du er i et ansættelsesforhold.

Men det springende spørgsmål er om du kan finde en arbejdsgiver der vil være med til det. Bruttolønsordninger koster administration og kan også medføre "inflationslignende forhold" på arbejdspladsen fordi andre også vil med på vognen.

Til sammenligning: Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole (mest fordi jeg ikke lige faldt over prisen for ingeniør uddannelserne) Uddannelsen er gratis og SU-berettiget. Man skal regne med udgifter på godt kr. 10.000,- om året til materialer, bøger, rejser m.v. Hertil kommer evt. anskaffelse af computer, der kan kører nyeste udgave Adobes arkitektur programmer.

Satser på videregående uddannelser 2008 SU før skat: 5.007 kr. pr mdr. = 60 084 kr. pr år. Rabat til transport: Rabat ud over de første 13,19 kr. pr. dag, 65 % dog max 21,97 kr. Ved siden af SU må man i 2008 i alt tjene før skat 76.440 kr. ved siden af.

Gennemsnittet for en længerevarende videregående uddannelse pt. er på 26 timer pr uge, samt min 15 timers lektielæsning pr uge. Her udover kommer projekter, praktikker, eksamener osv. Dog skal det siges af nogle studieretninger kører med såkaldt selvstudieordninger, hvor man er på skolen under 14 timer om ugen, men pensum er stadig det samme, hvilket eftersigende kræver så meget mere.

Lidt læsestof: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.ph... http://www.ftf.dk/magasinet-resonans/numme... http://www.su.dk/

  • 0
  • 0

De bøger bliver du glad for, også når du har fået job.

Tænk ikke så meget på de penge de koster, men på den store hjælp de vil blive dig i de kommende mange år :)

  • 0
  • 0

Er det noget du kan underbygge med evt. en henvisning til skat.dk???

Så vidt jeg ved kan de købe dem når de er i praktik og så trække dem fra som fagrelevant litteratur. Det er i hvert fald hvad jeg har hørt at nogen gør. Når man arbejder må man nemlig gerne trække relevant faglitteratur fra. Med en hurtig googling fandt jeg http://www.tax.dk/pjecer/faglitteratur.htm Jeg har desværre ikke tid til at lede på skats side - den er helt uoverskuelig.

Omvendt kan man jo hævde, at hvor (bl.a.!) studerende på humaniora godt kan finde ud af at studere egenhændigt, må (bl.a.!) ingeniørstuderende tages ved hånden 37 timer om ugen ;-)

Mht. humaniora kontra fx ingeniøruddannelser, så ville humaniora faktisk gerne give sine studerende flere undervisningstimer - der er bare ikke penge til flere timer (hvilket er en politisk beslutning). På AUU er der op til flere fag der skal klare sig med 1-2 undervisningstimer om ugen selvom pensum er 4-6k sider (og nej det er ikke kun skønlitteratur de læser). Mere tværfaglighed og åbenhed fra begge grupper ville gavne alle - helt enig.

  • 0
  • 0

Hverken pædagogstuderende eller andre kan fratrække momsen af studiemateriale eller for den sags skyld fradrage studieomkostninger i indkomstskatten. For momsens vedkommende skyldes det, at man skal være erhvervsdrivende for at trække momsen - og det er man pr. definition ikke, når man er studerende. For skattens vedkommende hænger det sammen med, at der aldrig er fradrag for omkostninger, som ikke vedrører aktuel indkomsterhvervelse.

Hvad der imidlertid i praksis kendes mange eksempler på, er it-studerende og it-ingeniørstuderende, som etablerer et pro forma it-rådgivningsfirma for på den måde at kunne trække momsen af pc'ere, lærebøger, programmer etc.

SKAT har etableret en række sikkerhedsprocedurer, som skal fange forsøg på pro forma aktiviteter.

Ingen tvivl om, at reglerne er urimelige, men sådan er de altså!

  • 0
  • 0

Inden du gør dig morsom på andre faggruppers vegne synes jeg du skulle sætte dig lidt ind i tingene.

Omvendt kan man jo hævde, at hvor (bl.a.!) studerende på humaniora godt kan finde ud af at studere egenhændigt, må (bl.a.!) ingeniørstuderende tages ved hånden 37 timer om ugen ;-)

Gør nu lidt for det tværfaglige samarbejde, og undlad at kamme over når det gælder andre faggrupper - som fx djøf'ere - som andre unavngivne bloggere her på siderne dyrker som fjendebillede på en næsten "racistisk" og rethaverisk måde.

Vil det ikke hæve debatniveauet, vil det i det mindste få indlæg til at virke mere sobre.

Det var ikke meningen at være morsom/svinsk/racistisk.

Som Jens skriver er der simpelthen ikke penge til mere undervisning på humaniora (og samfundsvidenskab) da universiteterne får under halvdelen i tilskud for en humaniora studerende i forhold til en ingeniørstuderende. Mener at det blev til 10-14 timer om ugen i forhold til 20 timer, men er ikke sikker og kan ikke lige finde en kilde.

Desuden bliver de ingeniørstuderende langt fra holdt i hånden 37 timer om ugen, men de timer vi ikke har undervisning i skal vi (i teorien) bruge på et projekt.

  • 0
  • 0

Hverken pædagogstuderende eller andre kan fratrække momsen af studiemateriale eller for den sags skyld fradrage studieomkostninger i indkomstskatten. For momsens vedkommende skyldes det, at man skal være erhvervsdrivende for at trække momsen - og det er man pr. definition ikke, når man er studerende. For skattens vedkommende hænger det sammen med, at der aldrig er fradrag for omkostninger, som ikke vedrører aktuel indkomsterhvervelse.

Jeg har desværre ikke andre kilder end hvad bekendte der læser til pædagog har fortalt mig, så det kan meget vel være du har ret :) Det håber jeg da for ellers er det ikke fair.

  • 0
  • 0

Det var ikke meningen at være morsom/svinsk/racistisk.

Det var som blot en bemærkning møntet på alle i almindelighed og på Overingeniøren i særdeleshed ;-)

Men ok - tager et strafpoint!

...Som Jens skriver er der simpelthen ikke penge til mere undervisning på humaniora (og samfundsvidenskab) da universiteterne får under halvdelen i tilskud for en humaniora studerende i forhold til en ingeniørstuderende.

Simpel google-søgning: http://www.uvm.dk/takst/ Timeniveauet må du/I læse i respektive bekendtgørelser for at finde (for jeg håber da så sandelig, at de højere læreranstalter mv. følger denne!)

  • 0
  • 0

Må jeg have lov at anbefale: http://www.amazon.co.uk

Den bruger jeg selv.

Hvis man kigger under "used and new", kan man ofte finde bøgerne mindst 20-30 procent billigere end prisen her i landet. Og det er vel at mærke med fragt iberegnet.

Man skal blot sikre sig, at pågældende sælger leverer internationalt.

De to første bøger du nævner, kan f.eks fås for hhv 272(!) og 347 kr incl fragt, mod de 570 og 483 kr du nævner. Dvs. første bog er faktisk under halv pris..

Eneste ulempe er, at man skal vente ca en uges tid på dem.

Men så må man jo bare læse litteraturlisten i god tid ;)

  • 0
  • 0

Kan du finde Modern Operating Systems (3rd Edition) på amazon til 272 kr. ?

Det billigste jeg kan fínde den til, at 38£ plus porto...

  • 0
  • 0

Beklager, nej det var den ældre udgave jeg var faldet over i farten :-(

Den du har fundet er den rigtige, til ca 405 kr incl fragt.

Så du må nøjes med at spare 165 kr på dén ;-)

  • 0
  • 0

Gennemsnittet for en længerevarende videregående uddannelse pt. er på 26 timer pr uge, samt min 15 timers lektielæsning pr uge. Her udover kommer projekter, praktikker, eksamener osv.

Men men... nu er der jo forskel på de fine statistikker og den reelle verden - i hvert fald for mange studerende. Jeg læste også til ingeniør i Aalborg, men bortset fra det sidste år, havde vi en noget anderledes arbejdsuge. Der var jævnligt tre-fire dage på en uge med forelæsninger fra 9-16. Vi var orienterede om, at der forventes en halv times forberedelse til en times forelæsning. Derudover skulle der laves projektarbejde, som jo i udstrakt grad er AAU's kendemærke. Dette er ikke et forsøg på at sige "åh hvor er det hårdt" - men regn timerne sammen en gang... Der er mange, der ikke kan presse et studie job ind i den hverdag - og så SKAL man kunne leve af sin SU - i hvert fald så længe vi i DK påstår at uddannelse er for alle - også dem uden rige forældre...

  • 0
  • 0

Kan du finde Modern Operating Systems (3rd Edition) på amazon til 272 kr. ?

Det billigste jeg kan fínde den til, at 38£ plus porto...

Nogen gange kan det rigtigt godt betale sig at bruge http://www.amazon.fr/

Englænderne har en forbandet tilbøjelighed til at veksle USD / GBP til kurs 1.0 og pakker fra USA (Amazon.com) ender altid med +250Kr for toldbehandling.

Hvis i kan finde en Svensk boghandler der vil sende bøger til Danmark* kunne det også være en ide - der er ikke moms på bøger i Sverige!

Københavnerne kan naturligvis smutte over øresundsbroen.

*) Jeg har ikke fundet nogen; jeg tror på en ond sammensværgelse mellem Skat-DK og Skat-SE!!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten