close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
sarah pearson bloghoved med sarah i universet

Hvilke observationer indikerer, at universet begyndte ved Big Bang?

Video fra Space with Sarah YouTube kanalen.

At universet blev skabt i et Big Bang lyder lidt spøjst og måske endda lidt skørt, hvis man ikke kender til alle observationer, der peger i den retning.

At hele vores univers på et tidspunkt er udsprunget af et punkt, en singularitet, og at alt, hvad der omgiver os i denne verden, at alt det, vi kalder for rummet, var samlet i dette punkt, er svært at forholde sig til.

Det er dog den bedste forklaring, der findes til dato, og vi har mange forskellige eksperimenter og observationer, der peger mod det samme svar: at universet blev skabt for ca. 13,8 milliarder år siden i The Big Bang, at rummet først udvidede sig og voksede sig kolossalt gennem en ufattelig kort inflationsperiode, og at rummet på nuværende tidspunkt udvider sig hurtigere og hurtigere og nok altid vil fortsætte med dette.

Navnet, Big Bang, begyndte som en joke fra en videnskabsmand, der støttede teorien om et statisk, uendelig gammelt univers. Trods dette er navnet hængt ved.

For ca. 100 år siden opdagede astronomer, at rummet udvider sig, og at alt i universet bevæger sig væk fra alt andet på store afstandsskalaer. Det, at universet udvider sig, passer rigtigt godt med "Big Bang-modellen" som postulerer, at alt engang var tættere sammen, og at universet på tidligere tidspunkter var meget mindre, varmere og tættere.

Den observation, der virkelig satte prikken over i'et for Big Bang-teorien var opdagelsen af ​​den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling i 1965. Ligegyldigt i hvilken retning, du kigger, i universet, vil du kunne måle en stråling med temperaturen på ​​2,7 grader over det absolutte nulpunkt (som er den absolutte minimumstemperatur i universet). Denne stråling kan forklares simpelt, hvis universet engang var meget varmere og tættere.

I det tidlige univers var alle brintatomer nemlig ioniserede, hvilket betyder, at deres elektroner ikke var bundet til deres protoner, men i stedet flød rundt i en tæt, varm, uigennemsigtig plasma.

Det betyder, at lyspartikler (fotoner) konstant fik deres bevægelse afbøjet, fordi de kolliderede med elektronerne i den tætte plasma. Men som universet udvidede sig og afkølede, kunne elektronerne fanges og bindes af brintatomkernerne og danne brint, som vi kender det. Dette skete, da universet var ca. 300.000 år gammelt og havde en temperatur på ca. 3.000 grader. På dette tidspunkt kunne fotoner pludselig bevæge sig frit omkring og rejse i en ret linje, hvilket de har gjort det lige siden.

Universet har udvidet yderligere siden da, og nu kan vi måle disse fotoner ved en temperatur på 2,7 grader i stedet for 3.000 grader. Denne temperatur falder mere og mere, som universet udvider sig yderligere, og ved at studere den kosmiske mikrobølgebaggrund kan vi få information om det tidlige univers og spole universets udvikling tilbage.

Et anden interessant observation, der taler for Big Bang-teorien kommer fra mængden af ​​brint i forhold til helium i universet. I det meget tidlige tætte univers var betingelserne ekstreme nok til, at fusion kunne forekomme, hvor atomkerner smelter sammen og danner et andet element, for eksempel fusion fra brint til helium. Big bang-teorien forudsiger, at nok fusion ville have fundet sted til at producere 25% helium, og universet havde 75% brint kort tid efter sin dannelse.

I vores nuværende univers er noget af dette brint og helium, der blev dannet i universets tidlige fase, blevet genbrugt og yderligere fusioneret i stjerners indre. Vi forventer altså, at der findes en smule andre tungere grundstoffer på nuværende tidspunkt, og at der burde være lidt mere helium, da dette også fusioneres fra brint i stjernesr indre. Dog er disse mængder små i forhold til, hvad der kunne dannes i universets unge alder.

Forudsigelsen fra Big Bang om ​​25% helium holder stik med, hvad vi finder, når vi ser på mængden af helium i stjerner. For eksempel har Solen en heliumandel på 28%. De ekstra 3% af helium kan forklares, fordi Solen er blevet født, da en masse stjerner allerede var eksploderet og spredt deres tungere grundstoffer ud i rummet.

Dette betyder, at da Solen dannedes, havde universet allerede lidt ekstra helium. Der findes også andre observationer, der stemmer overens med teorien for Big Bang såsom aldereren af de ældste hvide dværgstjerner, og hvordan galakser og galaksehobe fordeler sig i en storskalastruktur i vores univers, hvilket også stemmer overens med vores forventninger fra Big Bang-modellen.

Selv om Big Bang-teorien lyder lidt skør er der altså mange individuelle, uafhængige observationer, der alle peger i samme retning. Hvad der var før Big Bang, om der eksisterer uendeligt mange universet, og vi blot er ét i et netværk af uendeligt mange andre, ved vi stadig ikke.

SarahPearson
har netop færdiggjort sin ph.d. i astrofysik fra Columbia University, hvor hun blandt andet forskede i mørkt stof, sammenstødende galakser og galaksers udvikling. Sarah starter som Postdoctoral Research Fellow ved The Flatiron Institute's Center for Computational Astrophysics i august 2018. Hun er tidligere bachelor-studerende i fysik ved Københavns Universitet, hvorfra hun fik sin grad med specialisering i astrofysik i 2012. Udover forskning er Sarah en passioneret formidler og har derfor startet YouTube-kanalen 'Space with Sarah', hvor hun svarer på spørgsmål om rummet fra den brede befolkning i korte videoer.

Tak for endnu en fin blog, som bringer os lægmænd lidt tættere på at forstå den svære astrofysik.

  • 10
  • 1

Det voksede sig meget stort på meget kort tid.
Jeg har det svært med den forklaring, da den må indebære at masse flyttede sig hurtigere end lysets hastighed.
Reddes man af at lysets hastighed kun er en grænse for observatøren, og der var ingen observatører dengang.

  • 1
  • 8

@Bjarke Mønnike

....fotonerne når nul grader ?

Som jeg ser det vil fotonerne aldrig nå 0 grader - der skal noget koldere end 0 grader til at køle ned til 0 grader. Eller også skal man aktivt fjerne energi som med laser køling etc.. Det finder næppe sted naturligt.

Fotonerne vil asymptotisk gå mod 0 grader, men aldrig ramme rent 0.

  • 5
  • 0

@Sarah

Igen: super god blog!

Kan man ud fra Big bang teorien og andre obersvationer sige noget om hvorvidt galaxerne er fordelt jævnt i universet eller om de mest befinder sig i den ekspanderende randzone.

Kan man udpege et centrum og hvor ligger Mælkevejen i forhold hertil?

  • 1
  • 0

Kan man ud fra Big bang teorien og andre obersvationer sige noget om hvorvidt galaxerne er fordelt jævnt i universet eller om de mest befinder sig i den ekspanderende randzone.

Kan man udpege et centrum og hvor ligger Mælkevejen i forhold hertil?

Jeg vil sige nej, da man (såvidt jeg er orienteret) endnu ikke ved om det totale univers er lig med det observérbare univers.
På grund af dette kan man ikke uden videre bestemme universets form og topologi, og derfor ved man ikke om det giver mening at tale om et centrum.

  • 1
  • 0

Kan man ud fra Big bang teorien og andre obersvationer sige noget om hvorvidt galaxerne er fordelt jævnt i universet eller om de mest befinder sig i den ekspanderende randzone.
Kan man udpege et centrum og hvor ligger Mælkevejen i forhold hertil?


Der er ikke noget centrum i universet. Det er hele universet der udvider sig, ikke kun en ekspanderende randzone.

Forstil dig en ballon der pustes op, universet er ballonnens overflade, hele overfladen udvider sig og man kan ikke snakke om et centrum på ballonnens overflade... Uanset hvor i universet du befinder dig, vil der være lige meget univers til alle sider... Dog er der ikke noget sted i universet hvor luften pustes ind :)

  • 4
  • 0

Jeg er er klar over spørgsmålet ikke giver svar, men hvad sker der når fotonerne når 0 grader. Kommer Big Crunch så,på bane?

Universet udvider sig som en Ballon, men vi kan kun se den del der ligner en suppegryde.

  • 0
  • 2

Det ville hjælpe, hvis diverse eksperter der udtalte sig om det var lidt mere præcise i deres forklaringer.
Er det det vi kan se nu og her, eller er det hvad det ville være uden lysets forsinkelse?
Kosmologerne har ikke just hjulpet, da de sjældent præciserer hvad de mener.
Hvad er størrelsen nu? Er det hvad vi kan se se, eller er det hvor det ville være nu uden forsinkelsen i lyset.
Vi kan se galakser 13 milliarder år tilbage, og universet er måske derfor 26 miliarder lysår stort.
Men samtidig er vi centrum, da ingen vil udpege et centrum for big bang.
Hvordan går det med kejserens klæder?

  • 3
  • 12

Vi kan se galakser 13 milliarder år tilbage, og universet er måske derfor 26 miliarder lysår stort.
Men samtidig er vi centrum, da ingen vil udpege et centrum for big bang.
Hvordan går det med kejserens klæder?

De 13 milliarder (lys)år er en horisont som vi kan se til. Vi kan ikke se hvad der er bag horizonten, men det ville være mærkeligt hvis hele universet er identisk med det som vi kan se. Mon ikke der er meget mere univers bag horisonten.

i øvrigt vil horisonten ændre sig med tiden. På lang sigt vil universets accelererende udvidelse skubbe de fjerneste synlige galakser om bag horisonten.

Vi har grund til at antage at universet startede som en singularitet, altså et punkt uden udstrækning. Hvor er centrum når et punkt udvider sig? Selvfølgelig overalt. Ligegyldigt hvor du måtte rejse hen i universet befinder du dig i det som var centrum i singulariteten.

  • 2
  • 2

Vi kan se galakser 13 milliarder år tilbage, og universet er måske derfor 26 miliarder lysår stort.
Men samtidig er vi centrum, da ingen vil udpege et centrum for big bang.
Hvordan går det med kejserens klæder?


Forestil dig 3 observatører der kigger ud til grænsen. Så må den mindst være over 39 milliarder lysår stor.
Og når nu vi ved at universets centrum er en illusion, så er det vel misvisende at kalde det dette.
Måske vi skulle vende os til at kalde det for observantens centrum?

  • 0
  • 4

Da temperaturen faldt så meget, at universets plasma organiseredes i atomer, skabtes samtidigt det ekstra, nye rum mellem elektroner og kerner worldwide.

  • 0
  • 4

Der er ikke noget centrum i universet. Det er hele universet der udvider sig, ikke kun en ekspanderende randzone.

Forstil dig en ballon der pustes op, universet er ballonnens overflade, hele overfladen udvider sig og man kan ikke snakke om et centrum på ballonnens overflade... Uanset hvor i universet du befinder dig, vil der være lige meget univers til alle sider.

Denne forklaring forudsætter at universet ikke er rumligt med 3 dimensioner, men at det kun er 2-dimensionelt. Denne usandsynlige teori fjerner behovet for at definere et centrum. Ikke fordi at jeg vildt behøver at vide hvor dets centrum er, men alligevel, jeg hopper ikke på den.

  • 1
  • 12

Denne forklaring forudsætter at universet ikke er rumligt med 3 dimensioner, men at det kun er 2-dimensionelt. Denne usandsynlige teori fjerner behovet for at definere et centrum. Ikke fordi at jeg vildt behøver at vide hvor dets centrum er, men alligevel, jeg hopper ikke på den.

Nej det forudsætter ikke at universet er 2-dimensionelt.
Jeg kan ikke forstå at vi skal blive ved at besvare den slags spørgsmå,. hvor svaret er klippet ud i pap tusinde steder på nettet med animationer, Youtube videoer m.m.
Gider folk slet ikke google og undersøge noget som helst selv inden de fortæller hele verden hvor meget klogere de er end hele den etablerede naturvidenskab.

  • 10
  • 2

Fred Hoyle, den berømte britiske kosmolog, var den der i spøg skabte navnet Big Bang. Han har ydet eenestående bidrag til kosmologi og har andre forklaringer på de ting som nævnes som argumenter for et Big Bang.
1. Heliumforekomsten kan lige så vel forklares ved andre mekanismer. Hoyle var faktisk den der fandt på at forklare Helium produktionen ved at antage enten en meget høj temperatur og tæt masse som udgangspunkt, eller gentagne episoder med supernovaer i et univers hvor der skabes masse under konstant ekspansion. Det som kaldes, et statisk univers i artiklen. Hoyle kritiserede Big Bang som utroligt spekulativ med en masse antagelser og formodninger som skulle tilpasses de observerende dat uden videnskabeligt belæg. Han havde flere varianter af dent statiske univers, som kunne modificeres til et univers der havde faser med sammentrækning og udvidelse,.
2. Den kosmiske baggrundsstråling kunne han forklare som en "thermalisation" i sin teori.
3. Der er mange observationer som modsiger Big Bang ifølge Hoyle. Men s man nu er overbevist om at det er den eneste rigtige forklaring ignorerer eller bagatelliserer man dem.

Så HVIS man antager at Big Bang er rigtig kan man påstå at rigtigheden bevises af de ting som opremses. Men det gælder ikke omvendt....

  • 2
  • 9

De 13 milliarder (lys)år er en horisont som vi kan se til. Vi kan ikke se hvad der er bag horizonten, men det ville være mærkeligt hvis hele universet er identisk med det som vi kan se. Mon ikke der er meget mere univers bag horisonten.

Nej, det er ikke korrekt. Da universet er 13 milliarder lysår gammelt, vil lyset der rammer os fra universets rekombination have rejst 13 milliarder lysår - men eftersom universet har udvidet sig siden lyset blev udsendt er de objekter vi ser fra de tidligste tider dog længere væk i dag - det observerbare univers er i dag 93 milliarder lysår i diameter.

  • 5
  • 1

'We are All electric creatures floating in the electric sea of this universe. Every electric thing in the entire universe breathes electricity in to itself from the rest of the electric universe which is outside of it self. It also breaches electricity out of it self in to the rest of the universe'. (Walter Russell)

Den individuelle Livs-enhed/observatør, ser alting, alle realiteter fra sit eget evige centrum. Det Levende/Jeg'et er tilværelsens absolut eneste faste punkt.

  • 1
  • 7

Hvordan forklarer man rummets voldsomme acceleration og decelleration med indhold, under inflationsperioden? Inertien eksisterede den ikke under inflationsperioden eller var alle partiklerne masseløse dengang? Eller er inerti kun et lokalt fænomen så rummets fortsatte acceleration kan foregå uden energiforbrug?

  • 1
  • 1

Sarah Pearson siger, "at rummet på nuværende tidspunkt udvider sig hurtigere og hurtigere og nok altid vil fortsætte med dette".
Så må det vel være sådan, at hastigheden engang vil nærme sig lysets hastighed, og, hvis intet "andet" sker, også overstige denne ...

Ved Big Bang skete universets udvidelse med en hastighed mange gange lysets, siger kosmologerne, og de kalder det en singularitet, for de har ingen forklaring på det. Men hvorfor begyndte universet med en hastighed meget større end lysets, hvorefter det bremsede op, for så at accelerere påny, og vil fortsætte med at accelerere til evig tid? Man kan også sige, at hvis universet ender med at udvide sig med en hastighed større end lysets, så er universets ende vel også en singularitet ... Og hvor er vi så henne? :o)

Det lyder alt sammen konstrueret til at skulle passe med nogle teorier. Men sådan må det vel være, når man stadig ikke rigtigt forstår Big Bang.

  • 3
  • 8

Vi må skelne mellem Altet, og Universet, der bare er et' af en uendelighed af universer,
Alt i denne verden 'fødes', her spiller Organisme-udskiftnings-princippet, og 'Forældre-princippet', en central rolle. Alt skabt, og Alle skabte 'Legemer', er underkastet, udvikling, forandring, foranderlighed, fornyelse.
Evigheden/Altet har ikke en nabo, at låne af, men har kun sig selv at gøre godt med, derfor må 'tingene' gå i kredsløb, ved nærmere eftersyn, består alt af kredsløb, indeni kredsløb, indeni kredsløb, osv. Det periodiske system er stof-fortættelsens kredsløbs-tabel.
Al stof forekommer i grader af tæthed, det er varme der opløser, og kulde der binder.
Der har altid været Evige realiteter, der er grundlaget eller kilden til absolut alle timelige, dvs skabte midlertidige realiteter.
Hastigheder er altid relative, idet, at det er mål af bevægelse, i forhold til anden bevægelse. (perspektiv-princippet)
I sidste ende, er Det Evige Liv, et indre anliggende, ligesom det daglige liv altid opleves 'indefra', Livet har altid været et indre liv, det eneste 'sted' livs-oplevelsen eksisterer , er i Vor Egen Bevidsthed.
Det er lidt sværere at komme til at forstå, at Alt i denne Verden i virkeligheden er skabt af Tanke-kraft, og ligesom vor indre verden ikke er af fysisk natur, og ikke fylder noget, rent fysisk, (en tanke) således fylder det fysiske Verdens- Alt i virkeligheden slet ikke noget. (set bagom illusionen bevægelse, stof-siden)
Nyligt læste Jeg, at tanke-stoffets hastighed, er over 22.000 gange lysets, dvs. skifter billede pr sekund. frekvens/bølgelængde. Måske ikke lige til at forstå, men dog et tal.
'Der er ikke noget, der er, som det har været, sådan har det altid været'.

  • 0
  • 13

The man made motion picture has but few changed pictures each second, but nature's thought-wave pictures change over seven hundred billion times a second, which is the speed of thought. Lao Russel. (wikiscool.org/divided_light)

  • 0
  • 6

'In the wave lies the secret of all creation', Walter Russell.

Af de fire klassiske grundformer for stof, Jord, Vand , Luft og Ild, eller Fast, Flydende, Luft-formig og Elektrisk/Stråle-formig er det elektriske område det endnu mindst udforskede, og mindst forståede.
Thomas Henry, - Moray's devise, virkede ved en elektrisk form/type, der ikke var målbar med voltmeter, afgav ikke varme, som fx en radio almindeligvis gør, selv efter knapt et døgn, også lyset havde en ganske særlig klarhed.
Det er også antydet fra anden side, at det er den tunge ende af 'elektriciteten' Vi aktuelt anvender, men at den 'tunge og varme' form, udvikles til lettere, finere, og mere tempererede former i fremtiden. Men der er ikke nærmere specifikke detaljer.

  • 0
  • 6

Hej Jesper,

Kan man ud fra Big bang teorien og andre obersvationer sige noget om hvorvidt galaxerne er fordelt jævnt i universet eller om de mest befinder sig i den ekspanderende randzone.

Kan man udpege et centrum og hvor ligger Mælkevejen i forhold hertil?

Til dit første spørgsmål, så er svaret ja. Man kan for ekspempel studere Universets storskalastruktur ved at se på fordelingen af galakser i Universet. Ud fra disse observationer ser vi, at Universet i grove træk indeholder det samme mønster af suberhobe og tomrum, og der lader ikke til at være en ophobning af galakser på store skalaer i Universet.

Universet lader derimod til at være isotropt (det ser ens ud ligegyldigt hvor man kigger hen) og homogent (at der ikke er et foretrukkent sted), og der er intet specielt ved et område i forhold til et andet (fx hvor vi befinder os). Universet har dermed ikke et centrum - så svaret til dit andet spørgsmål er nej, intet tyder på at Universet har et centrum.

Mvh,
Sarah

  • 7
  • 0

Hej Svend og Peter,

Vi kan se galakser 13 milliarder år tilbage, og universet er måske derfor 26 miliarder lysår stort.

Der er forskel på Universets egentlige størrelse (denne er ukendt, måske uendelig stor), og Universets observerbare størrelse (som Mikkel korrekt nævnte vil afhænge af Universets udvidelse). Man kunne let komme til at tro, at det observerbare Univers netop var ~13 milliarder lysår i alle retninger, da lys udsendt fra de første galakser i Universet maksimalt vil have kunne rejse i ~13 milliarder år (fra de første galakser dannedes). Dog har Universet udvidet sig siden da, således at disse galakser nu befinder sig endnu længere væk, og det observerbare Univers er ca. 46 milliarder lysår i radius. I kan se en uddybet forklaring af netop dette i en af mine tidligere vidoer.

  • 4
  • 0

Hej Bjarke,

...fotonerne når nul grader ?

Som Morten siger, vil CMB fotonerne aldrig nå en temperature på T = 0 K. I vores nuværende kosmologiske model for Universet vil temperaturen af CMB fotonerne asymptotisk gå mod T = 0 K, som alderen af Universet går mod uendelig. Matematisk set vil fotonerne altså ikke have en temperatur på 0K, imens Universet har en endelig (fysisk) alder. Dog har jeg ikke intuitiv forklaring på dette. Jeg siger til, hvis jeg falder over en populærvidenskabelig artikel, der beskriver dette.

Mvh,
Sarah

  • 3
  • 0

Hej Jørgen,

Sarah Pearson siger, "at rummet på nuværende tidspunkt udvider sig hurtigere og hurtigere og nok altid vil fortsætte med dette".
Så må det vel være sådan, at hastigheden engang vil nærme sig lysets hastighed, og, hvis intet "andet" sker, også overstige denne ...

Ja, dette skaber som regel forvirring, da det ikke er helt trivielt at forklare. Når jeg skriver ovenstående, mener jeg (måske lidt misvisende) at afstanden mellem to punkter i Universet bliver større, hurtigere og hurtigere som Universet bliver ældre (som tiden går). Omvendt kunne man godt have haft et ekspanderende Univers, hvor ekspansionen (afstanden mellem to punkter bliver større), men at dette skete langsommere og langsommere . Se fx dette link, der forklarer det meget godt.

Dette link forklarer meget intuitivt "ballon-analogien" og hvordan udvidelsen ikke som sådan er en hastighed.

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i astrofysik om både inflation og mørk energi (der tilsyneladende får universet til at accelerere).

Mvh,
Sarah

  • 5
  • 0

For mange år siden læste jeg om en "udvidet" Big Bang teori, der gik ud på at det vi er i ikke er det eneste univers der findes. Der blev sammenlignet med kogende vand, hvor hver enkelt damp boble var et univers. Hvert univers blev skabt, udvidede sig og blev "opløst" igen.

Selv synes jeg det var en meget forsimplet måde at forklare det på, omvendt er det ikke så nemt at fatte storheden af. Så er det vel ok.

Er den teori gået i glemmebogen?

  • 0
  • 0

Hej Nils-Jørgen,

For mange år siden læste jeg om en "udvidet" Big Bang teori, der gik ud på at det vi er i ikke er det eneste univers der findes. Der blev sammenlignet med kogende vand, hvor hver enkelt damp boble var et univers. Hvert univers blev skabt, udvidede sig og blev "opløst" igen.

Er den teori gået i glemmebogen?

Der er stadig liv i Multiverse-teorien, som foreslår, at vores Univers blot er et Univers af mange (måske uendeligt mange) Universer. Dog er der ikke nogen overbevisende måde at teste dette på endnu, og så er det svært at bruge den videnskabelige metode. Sir Rodger Penrose har foreslået at lede efter ringstrukturerer i den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, som en indikation på at der har eksisteret et univers før vores. Ind til videre er der ikke overbevisende observationer eller måder at teste multiverse-teorien på.

Mvh,
Sarah

  • 3
  • 0

Fra en artikel, 'Partikler, Tomrum og Tankekraft', af Martinus,
Citerer Jeg følgende.
Tomrummet mellem kloderne, solene og mælkevejene er i virkeligheden ikke noget tomrum, det er opfyldt af de levende makrovæseners bevidsthed eller ånd, der er sædet for den åndelige verden bag alle fysiske forteelser. Og da den åndelige struktur i det levende væsen er af elektrisk natur, vil verdensaltets tomrum være fyldt med elektriske stråler og bølger fra disse makrovæseners tankeudfoldelse.
Denne elektriske kraft strækker sig langt ud over hvad jordiske mennesker er i stand til at opfatte med fysiske sanser og måle med tekniske apparater.
Det mennesket kalder elektricitet er en speciel del af jordklode-væsenets livskraft, som de jordiske mennesker har lært at benytte. Men derudover er det endnu meget begrænset, hvad mennesket på deres nuværende udviklingstrin er i stand til at opfatte af universets stråle-formige kræfter.
(for en ordens skyld bør det nævnes, at Martinus frarådede at reklamere for det, at det er et frit studie, der i særdeleshed ikke er for troende, men for analytisk indstillede der selv vil regne tingene efter.)

Ligesom en hund ikke kan bruge sin intelligens vijle-mæssigt, som Vi gør, kan mennesket almindeligvis ikke viljemæssigt beslutte, nu vil jeg bruge min Intuition.
A. Einstein, havde intuitive impulser, glimt, men ikke nok til at opleve udødelighed og identitet med Evigheden.
Walter Russell er det første og bedste eksempel, i nyere historisk tid, på en person hvis Intuition er blevet en permanent evne, nemlig evnen til at se bagom den fysiske virkelighed, dvs en indre se-evne. Vi må regne med, at W.R. er to tusinde år forud for gennemsnittet, og M. er halvfems tusinde år forud. (i runde tal)
M. har særligt vægt på Livs-siden, men W.R. er i særlig grad optaget af at forklare de fysiske forhold, hvilket hans Scientific Drawings vidner om, bl.a astronomiske forhold.
Både hos M. og W.R er evighed og udødelighed, ikke bare en selvfølge, men også grundigt forklaret.

  • 0
  • 11

(for en ordens skyld bør det nævnes, at Martinus frarådede at reklamere for det, at det er et frit studie, der i særdeleshed ikke er for troende, men for analytisk indstillede der selv vil regne tingene efter.) . . .

Ja, det er netop denne slags ting man skal kigge på når man laver sin kildekritik. Hvem ønsker at hindre menneskeheden i at udforske naturens virkemåde, og hvorfor? Ofte er det en taktik der bruges af folk der ønsker at fortsætte med at mislede dem der allerede er fanget i nettet, for at reducere hvor mange folk der kommer til debatten udefra, og dermed reducere procentdelen af indlæg i debatten der taler imod de ideer der bliver fremlagt. At der så sluttes af med at sige "du er dygtig, du kan selv taste vores

Vi må regne med, at W.R. er to tusinde år forud for gennemsnittet, og M. er halvfems tusinde år forud. (i runde tal)

To tusinde år... Der er ingen der har den mindste ide om hvor vi er om 2000 år. Sammenlign i dag med år 0, og tænk over hvordan nogen i år 0 skulle have den fjerneste ide om hvordan verden ser ud i dag. At komme med en udtalelse der siger at nogen er 90.000 år forud for deres tid er total nonsense - et tal der ikke kan være andet end grebet ud af luften, og en udtalelse som enhver videnskabsmand med respekt for sig selv og hovedet det rette sted vil undlade at komme med.

Efter at have kigget på http://walter-russell.com må jeg indrømme at jeg har ondt i maven. Dette er den sidste kommentar jeg bruger på W.R., medmindre nogen kommer med noget konkret der kan diskuteres videnskabeligt - eksperimenter der afviger fra den generelle relativitetsteori eller kvantemekanik, og som W.R. kan forklare, uden at samme metode brugt på andre eksperimenter giver afvigelser fra virkeligheden. Der er simpelthen for mange absurde ideer og forslag på den side til at jeg vil spilde mere tid på det, medmindre der er en chance for at der kan komme noget konkret ud af det. 'Konkret' dækker også over holdningsændringer.

  • 1
  • 1

Hej Sarah
Læste om de forskellige Multivers teorier og at der (sikkert) er forskellige fysiske love og konstanter. Det, sammen med at de kommer og går (måske) på deres egne tid/rum præmisser gør sikkert at vi aldrig nogensinde vil kunne måle og veje om de eksisterer.

Men det er meget spændende teorier og kan sætte gang i mange filosofiske betragtninger, hvor vores viden hurtigt bliver for lille.

Andre har her på tråden forsøgt at afspore tråd indholdet med filosofiske tros retninger eller religiøse hentydninger. Vil i ikke venligst finde en tråd der omhandler det i vil fortælle om?

  • 0
  • 0

Sir Rodger Penrose har foreslået at lede efter ringstrukturerer i den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, som en indikation på at der har eksisteret et univers før vores.

Conformal cyclic cosmology

Penrose er fortaler for Conformal Cyclic Cosmology, hvor universet er en fortløbende række af perioder kaldet aeoner (1 AE = 10^9 år). Hver aeon starter med et Big Bang og fortsætter i en uendelig fremtid, hvor universet ekspanderer i et accelererende tempo.

Når universet er uendeligt stort, transformeres det over i det næste Big Bang!

I forbindelse med den mulige korrelation af støj mellem LIGO-detektorerne i Hanford og Livingston i forbindelse med detektionen af gravitationsbølger har Penrose fremsat den hypotese, at det understøtter CCC: Correlated "noise" in LIGO gravitational wave signals: an implication of Conformal Cyclic Cosmology.

Ifølge teorien består mørk materie af ekstremt tunge partikler, som kaldes erebons (fra græsk: Erebus - mørkets gud). En erebon har en masse, der ca. svarer til 10e^22 protoners.

Den korrelerede støj i de to LIGO-detektorer kan ifølge Penrose skyldes henfald af disse erebons og skulle derved muligvis undertøtte CCC-teorien.

  • 1
  • 1

Igen den her gamle debat om centrum af universet osv ..

Jeg har altid tænkt over det sådan , at der for at kunne omdannes energi fra stof , og omvendt , være en klar adskillelse af begge som primærkræfter for at dette kan lade sig gøre , altså må man altid holde fast i tanken om singularitet , både af stof og energi , men også dets medium , intetheden .. Universet er stoffets udbredelse , form og statur , og rummet/intetheden er.. potentialet . Det vi normalt kalder rummet , blandt planeter stjerner osv , er ikke det samme da det jo indeholder higgsfeltet som der er en transformer for stof/energi , altså en gylden mellemvej . en krydsning af altet og intet der kan animere .
Derfor har "Universet" selvfølgelig et centrum , ellers ville singulariteten ikke være expanderet i noget medie , og altet ville være ren energi/stof med maksimal potentiale uden mulighed for animation .

Filosofiske tanker fra en Klejnsmed ;-)

  • 0
  • 5

Kan du forestille dig universet som en avanceret udgave af et møbiusbånd som kun har en overflade. For så burde du også kunne forestille dig et univers uden centrum.

  • 1
  • 0

Sagtens ;-)

Men hvorfor antage at noget er super komplekst , når ens eneste iagtagelse om fænomenets ophav er super intuitivt og ikke-komplekst !?

Noget har spredt sig .. man tænker , hmmm , lidt som en eksplosion , hvis vi spoler baglæns må delene stamme fra samme centrum .

Derfor , er vores teori , super-kompleks og næsten ikke til at forstå ;-)

Hvilken årsag skulle universet og rummet have for kun at have 1 overflade og mangle de andre dimensioner ?

  • 0
  • 3

Den gængse opfattelse blandt fysikere er at universet er uendeligt og det udvider sig - lige som det altid har gjort, og altid har været. Uendeligt stort kan godt vokse sig større, på trods af hvad intuitionen siger.

Den måde som ting bevæger sig i universet passer ikke med en eksplosion ud fra et center. Der ville i tilfælde af en eksplosion være stor forskel på hvor energien ville være fordelt i universet, og i modsætning til det er universet ufatteligt ensformigt på stor skala.

  • 2
  • 3

eksplosion

"Den måde som ting bevæger sig i universet passer ikke med en eksplosion ud fra et center. Der ville i tilfælde af en eksplosion være stor forskel på hvor energien ville være fordelt i universet, og i modsætning til det er universet ufatteligt ensformigt på stor skala."

Det er selve konceptet jeg mener er at sammenligne , ikke energiniveauet og dets struktur..
Man må ud fra bigbang teorien gå udfra at det var alt stof i rummet der var støvsuget sammen og dannede en singularitet med potentiale og energi på største maks værdi , udover hvad vi mennesker kan fatte , og derfor vil de givne mønstre jo være pænt ensartet på stor skala .

Desuden er min egen teori at denne "Bombe" jo var pakket med det bedste medium for perfekt udbredelse , det størst mulige vacuum , intetheden , og derfor er alt stof jævnt fordelt .. hvad skulle kunne forhindre udbredelsen som jævn , når udbredelsen foregår i intethed .

Og måske kunne det også forklare hvorfor udbredelsens hastighed vokser , da det yderste stof og higgsfelt bliver suget mere fra intetheden end det bliver tiltrukket af stof længere inde fra dets samlingspunkt .

  • 0
  • 3

"Det var nu blot møbiusbåndet der havde en overflade. Universet kan sagtens består af ti forskellige dimensioner på sin egen krøllet møbiusmåde."

Ja men her taler vi jo om på kvanteniveau , og ikke stor skala . Hvilken ophav til energi skulle kunne omdanne universet på stor skala til 1 plan som du før nævnte ?
Og i samme moment , hvordan kan man regne ud at universet er cirka 93 milliarder lysår bredt , hvis man ikke ved at halvere det tal , ender i centrum ?!
Man høre tit forklaringen om ballonen der udvider sig , alt udvider sig fra hinanden , men hvilken matematisk krumspring forklare mediet inde i ballonen ? Hvis alt udvider sig lige meget overalt , må det nødvendigvis have et startsted , og hvis dette startsted var en singularitet , hvordan opstår møbius-effekten så ?

  • 1
  • 5

Jamen dejligt rart endeligt at vide vi begge debattere udfra samme niveau , som lægmænd ;-)

Jeg prøver såmænd bare at blive klogere på noget som jeg har en anelse om at selv de dygtigste videnskabsmænd og kvinder ikke rigtigt har lyst til at svare på , da de har malet sig selv op i et hjørne af faglig stolthed og konservativ kultur der diktere at svarene skal læses og gives ud fra første matematiske diktat til det næste , og udfra dette , kan vi naturligvis udlede dette og hint om alting altid .
Ingen tvivl om mennesker med disse evner har rykket os fra at være hulemennesker til hvor vi er i dag , men det begynder mere og mere at ligne religion hvor magten er vigtigere end svarene .
Hvad er der galt i at tænke ud af boksen ?

  • 1
  • 4

Og i samme moment , hvordan kan man regne ud at universet er cirka 93 milliarder lysår bredt , hvis man ikke ved at halvere det tal , ender i centrum ?!


Det kan du sagtens, men så ender du nøjagtigt der hvor du har taget dine målinger fra. Universet er ikke 93 milliarder lysår bredt - den del vi kan se, der er. Lys har ikke eksisteret længe nok til at det har kunnet rejse længere, og eftersom udvidelsen er ensartet over det hele er det lige meget hvor du befinder dig i universet - de 93 milliarder lysår vil være din horisont, med dig i centrum.

Man høre tit forklaringen om ballonen der udvider sig , alt udvider sig fra hinanden , men hvilken matematisk krumspring forklare mediet inde i ballonen ?


Det er en analogi, der tager vores tre-dimensionelle verden og prøver at forklare den med en to-dimensionel analog. I ballonverdenen er der ikke noget indeni ballonen - overfladen af ballonen er hele universet. Hvis du mener hvad der gør at afstandene øges, så er det mørk energi, eller med andre ord, Hubble-konstanten, der gør det.

En anden meget brugt analogi er hvis man forestiller sig rosinerne i en bolle der hæver. Alle rosiner fjerner sig fra hinanden ensformigt, og hastigheden mellem to rosiner er direkte proportionel med afstanden imellem dem, lige meget hvilke to rosiner du sammenligner.

  • 1
  • 0

Mikkel Højbak -

Jeg er helt på med hvad du siger , men det forklarer intet .. Iøvrigt er der jo ingen der ved ud fra eksperimenter om det er mørk energi der er årsag til universets accelererende udvidelse .. Ingen har set mørk energi .. som jeg skrev før , endnu en kalkulation og teori ud fra teorier før .

Desuden giver det ikke mening at sige det er ligegyldigt hvor du måler de 93 milliarder lysår fra , der vil altid være samme afstand .. Jeg er med på at de 93 milliarder lysår skal ses som den lyskegle vi kan se indenfor , men min underliggende mening er at selvfølgelig har big-bang en placering , et startpunkt , og dette kan man regne tilbage på .. derfor har universets udbredelse i intetheden også en teoretisk målbar diameter . At lyset ikke er nået derud endnu er en anden sag .
Men at du skriver man selv altid vil være i centrum for de 93 milliarder lysår er jo ikke korrekt , da der ligger stof længere ude mod horizonten hvor liv kunne have udviklet sig , og deres målinger vil jo ikke være at de kan se 46½ milliarder lysår til hver side .

Den mørke energi´s effekt , tror jeg selv på er et udtryk for at the big bang skete i absolut intethed , og derfor er den yderste fysiske horizont påvirket anderledes af det direkte møde med intetheden , modsat der hvor vi måler fra , inde fra higgsfeltets udbredelse .

  • 0
  • 7

Jo længere væk vi observerer jo mere fart har det væk fra os. Det er vel ikke urimeligt, for det må være startet med mere fart i begyndelsen, for at nå langt væk nu.
Det lyder tilforladeligt, men tidsfaktoren kan drille, for langt væk er også langt væk i tid.
Er det en helt tosset betragtning?

  • 1
  • 1

Jo længere væk vi observerer jo mere fart har det væk fra os. Det er vel ikke urimeligt, for det må være startet med mere fart i begyndelsen, for at nå langt væk nu.

Det er nu ikke lige sådan det hænger sammen. De fjerner sig fra os fordi hele universet udvider sig. Så jo længere væk de er fra os, jo mere rum er der mellem dem og os der kan udvide sig.

Igen tænk på prikkerne på ballonen eller rosinerne i bollen. To prikker på ballon, der ligge lige ved siden af hinanden, vil ikke fjerne sig så hurtigt fra hinanden, som to prikker, der ligger på hver sin side af ballonen.
I den tid det tager dig at pust ballonen op fra slap til 20 cm diameter, har de to tætliggende prikker måske fjernet sig 5 cm fra hinanden, Mens afstanden mellem prikkerne på hver side af ballonen er øget med hele 30 cm. De har med andre ord bevæget sig væk fra hinanden med større hastighed end de to tætliggende punkter, mens du pustede ballonen op.

  • 0
  • 0
  • Svend Ferdinandsen -

"Jo længere væk vi observerer jo mere fart har det væk fra os. Det er vel ikke urimeligt, for det må være startet med mere fart i begyndelsen, for at nå langt væk nu."

Præcis.. som en elastik der skydes ud med høj fart , og higgsfeltet strækkes ud .. rumtiden inddelt i forskelige lag fra inderst til yderst i det expanderende univers i rummet .. Måske ;-)

  • 0
  • 7

Vi ved, at jo længere væk tingene befinder sig, jo mindre og mindre kan vi se.

Hvor meget af det fjerne univers kan vi ren faktisk observere? Mindre end 1%? 5%? 25% 50% 95%

Kendte vi ikke til resten af Jordens befolkning, hvordan ville vi så have defineret Jordens befolkning?

Hvor mange mennesker ville der være andre steder?

Hvilken hudfarve ville de have?

Hvilken natur ville de leve i?

Ved at forholde os til det nære og kendte og ved at se på det nære (Jordens befolkning) som noget vi ikke havde så stor en viden om, så kan vi begynde at indse, at vi om muligt er kommet til en forkert konklusion om, hvordan universet er og hvordan det er opstået osv.

Vores viden om universet er ekstrem lille, selv om vi synes den er ekstrem stor.

Nu kender vi stort set til resten af Jordens befolkning.

Hvordan ville vores konklusion have været, dersom vi kun kendte til befolkningen i vort eget sogn (uden de indvandrere fra 1900 og fremad der er kommet)?

Jeg vil vove at påstå, at vores konklusion om Jordens befolkning ville være langt anderledes end kendsgerningerne i dag og ekstrem misvisende, dersom vi kun havde befolkningen i vort eget sogn at gå ud fra.

Vi står med et univers vi kan have nok så mange teorier om, præcis som de mange teorier der har været om vort eget solsystem, inden for de sidste 50 år.

Størstedelen af de teorier vi har haft om vort solsystem er stille og roligt smuldret væk, jo større viden vi får om vort solsystems planeter m.v.

Det kunne være videnskabens folk skal forholde sig hypotetisk til universet, i stedet for at forholde sig teoretisk til universet.

Big Bang er en hypotese om universets mulige opståen, der forefindes endnu ingen beviser, der peger i retning af et Big Bang.

  • 1
  • 5

Big Bang er en hypotese om universets mulige opståen, der forefindes endnu ingen beviser, der peger i retning af et Big Bang.

Baggrundsstrålingen peger meget kraftigt i den retning, medmindre nogle andre får en bedre idé. Det er der dog ikke nogen der har formået endnu, på trods af at mange forsøger. Enhver hypotese skal kunne forklare hvorfor universet ser ud som det gør i dag, og det har ingen anden formået at gøre lige så godt som Big Bang-teorien.

  • 4
  • 1

Baggrundsstrålingen peger ingen vegne hen, andet end at rummet har en specifik temperatur i vores universelle nærhed.

Sådan som universet ser ud, som vi ser det i dag, er på grund af vores teleskopers begrænsninger. Vi ser kun brøkdele af det fjerne univers, i forholdet til hvad vi ellers ser i vores nærhed.

Det jeg faktisk mangler svar på, det er hvad vi ikke kan observere, fordi vi ikke kan observere det. Det er jo ikke en selvfølge, at det vi ikke kan observere, at det så ikke er eksisterende. Der er jo ingen der vil påstå, at der ikke er planeter om en stjerne, blot fordi vi ikke kan observere at de er der.

Så hvad kan vi ikke se i det fjerne univers, men som ren faktisk eksisterer?

Hvor meget af vores egen galakse, Mælkevejen, ville vi kunne se i 10 mia. lysårs afstand. 1%? 5%? 10%? 50%? eller 95%?

Det er jo ikke særlig videnskabeligt at definere universet ud fra det vi kun kan se, når vi ikke kan observere størstedelen af det der ren faktisk eksisterer i det fjerne univers.

  • 0
  • 6