close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
henrik stiesdal bloghoved blog

Hvilke ingeniører gør den største forskel?

I min tid i Siemens Wind Power spurgte jeg ofte nye medarbejdere i ingeniørafdelingen på Siemens Wind Power, hvorfor de egentlig gerne ville arbejde for os. I de senere år kom der i stigende grad ét gennemgående svar: 'Jeg vil gerne gøre en forskel'.

Motivationen var ikke glamour eller hurtige penge, men noget mere fundamentalt.

Lad os prøve at regne på, hvor stor en forskel en medarbejder i vindmølleindustrien egentlig gør:

Lad os som eksempel for en virksomhed i den grønne industri se på Siemens Wind Power. Virksomheden har en årlig vindmølleproduktion af størrelsesordenen 4-5000 MW, som groft sagt falder i tre grupper – havmøller, landmøller til USA, og landmøller til resten af verden. Havmøllerne har en kapacitetsfaktor på knap 50% i middel, USA-møllerne har en kapacitetsfaktor på godt 40% i middel, og landmøllerne i resten af verden har nok en kapacitetsfaktor på godt 30% i middel. Alt i alt velsagtens en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på 40%.

Hvis vi antager, at virksomheden leverer 4000 MW vindmøller, som har en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på 40%, vil ét års leverancer fra virksomheden have en årsproduktion på 14 mia. kWh, svarende til 40% af elforbruget i Danmark.

Hvis vi videre antager, at 1 kWh produceret med fossile brændsler i middel fører til udledning af 750 gram CO2, sparer de 14 mia. kWh fra vindmøllerne os for en udledning på 10 mio. tons CO2 pr. år. Vindmøllerne har en beregnet levetid på 20 år (nogle af de nyere møller 25 år), og hvis vi antager, at vindmøllerne rent faktisk kører i den beregnede levetid, bliver den samlede besparelse ved ét års leverancer fra virksomheden 200 mio. tons CO2.

Nu er det jo ikke kun medarbejderne på vindmøllefabrikken, der leverer varen – komponenterne kommer for det meste fra underleveandører. Man siger tit, at der for hver medarbejder på vindmøllefabrikken er to medarbejdere hos underleverandører. Desuden ville produkterne være irrelevante, hvis ikke kunder og myndigheder også lagde arbejdskraft til. Siemens Wind Power har 12.000 medarbejdere inklusive Service, så lad os derfor sige, at der i alt er bidrag fra 40.000 personer i at få etableret de 4000 MW vindkraft som produktionsenheder.

En besparelse på 200 mio. tons CO2 leveret som resultat af ét års indsats af 40.000 personer – det er 5000 tons CO2 pr. årsværk.

En dansker udleder i gennemsnit 7.7 tons CO2 pr. år, når man tager det hele med – husholdning, transport, industri m.v.

Ergo – arbejd ét år på en vindmøllefabrik, hos dens underleverandør eller kunde, eller hos den myndighed, som får det hele til at ske – og du kompenserer for 650 danskeres CO2-udledning i det samme år. Det er da at gøre en forskel!

Som udgangspunkt kan man naturligvis ikke differentiere mellem forskellige medarbejdergrupper i sådan et simpelt regnskab – men alligevel ...

Ingeniørerne i vindmølleindustrien gør VIRKELIG en forskel.

Så når de nye medarbejdere har sagt 'Jeg vil gerne gøre en forskel' – så har det eneste rigtige svar været – 'Det er fint – så er du havnet det rigtige sted.'

HenrikStiesdal
byggede sin første vindmølle i 1976 på forældrenes gård i Vestjylland. Siden tilbragte han 28 år i toppen af Siemens Wind Power og blev indehaver af 200 patenter inden for vindmølleteknologi. Henrik Stiesdal har studeret medicin, biologi og fysik.

The Godfather of Windturbines, du har min dybeste respekt og taknemlighed for hvad du har bidraget til af udvikling i min hjemby - Brande. Har sågar selv været ungarbejder i det gamle Bonus.

Med det sagt, kræver den CO2 "balance" ikke en mere dybdegående udregning?
Hvor meget CO2 koster det at producere, fragte og opstille en vindmøllepark tilsvarende et moderne kraftværk med samme ydelse. Kunne forestille mig at vindmøllen nok skal vinde i opløbet, men hvornår krydser kurverne hinanden ift. LCC og CO2 "forbrug".

Mvh,
En nysgerrig maskinmesterstuderende

  • 5
  • 0

Ja, jeg plejer gerne at sige, at en vindmølle tjener sig selv hjem energimæssigt på et halvt års tid.

Man kunne også vælge at betragte CO2-belastningen fra vind.

I regnestykket overfor har jeg sat den gennemsnitlige CO2-belastning fra fossile brændsler til 750 g/kWh. Den virkelige besparelse afhænger dog noget af brændselstypen, sådan at kul ligger på godt 800 g/kWh, mens gas ligger omkring 500 g/kWh. De 750 g/kWh er et rimeligt skøn, men der er en vis usikkerhed, måske af størrelsesordenen 5%. Vindmøllernes energiproduktion er beregnet ud fra en middel-kapacitetsfaktor på 40%. Også den er et skøn, og usikkerheden er nok større end for udledningerne fra de fossile brændsler, måske 10%. Dertil kommer, at antagelserne om to medarbejdere hos underleverandører pr. medarbejder på vindmøllefabrikken selvsagt er malet med en meget bred pensel. Alt i alt er den samlede usikkerhed på beregningerne mindst 10%, og nok også større.

Sammenlignet med denne usikkerhed er betydningen af CO2-udledningerne fra vindmøllerne beskeden. Man antager normalt, at der udledes 10-12 g CO2/kWh fra vindkraft, når man tager det hele med - fremstilling, installation, service m.v. Vindmøller udleder således noget i retning af 1.5% af den mængde CO2, som udledes fra fossile brændsler.

Da vindmøllernes egen udledning forstyrrer regnestykket med 1.5%, mens usikkerheden på selve forudsætningerne er af størrelsesordenen 10%, har jeg valgt ikke at gå i detaljer med vindmøllernes udledning.

  • 12
  • 0

Har indtil nu været en smule skeptisk, når man tænker på samtlige komponenter indeholder så meget forarbejdet stål. Yderligere hvad det kræver af energiforbrug mht. ned gravning af kabler, opstilling af monopiles osv. til offshoreparkerne.

Men som de selv skriver er det et omfattende arbejde hvis man skulle udfærdige helt konkrete udregninger for dette. Med deres erfaring og indsigt i branchen er jeg hvert fald skubbet betydeligt i den anden retning.

  • Tak for svaret.
  • 3
  • 0

Hej Thomas

Det er vindforholdene i USA, som gør, at møllerne mht. kapacitetsfaktor er i en kategori for sig selv.

Det store marked i USA er i Midtvesten. Her er middenvinden relativt høj (7.5 - 8.5 m/s), men turbulensen er lav. Den lave turbulens giver lave dynamiske belastninger, og det gør det muligt at anvende en større rotor på en givet mølletype. Høj middelvind og stor rotor giver en høj kapacitetsfaktor.

Siemens har projekter på land i USA, som har kapacitetsfaktorer et godt stykke over middel for havmøllerne i Nordsøen. Reelt er vurderingen på 40% nok i den lave ende for moderne møller i USA.

Mvh. Henrik

  • 3
  • 0

Hej Martin

Ja, det er nemlig stik modsat Kina, hvor der ofte er lav middelvind, men rigtig høj turbulens.

De møller, Siemens sælger i USA, er typisk designet for IEC klasse IIB. Klasse II betyder, at middelvinden kan være op til 8.5 m/s, og betegnelsen B angiver, at det er til middel turbulensniveau. Med sådan et design kan man som regel godt eftervist møllen også til højere middelvind end 8.5 m/s, når blot turbulensen på den aktuelle placering er passende under B-klassens specifikation.

Der er andre fabrikanter, som vælger at designe efter turbulensklasse C. Der kan godt argumenteres for, at det giver en endnu mere optimal konstruktion, men til gengæld kan det så være mere vanskeligt, hvis middelvinden rent faktisk overstiger 8.5 m/s.

Mvh. Henrik

  • 1
  • 0

...og helliger dermed nytænkning, samt at de er fascineret af det enkle. Enkelthed er lig genialitet ;-)

Palle R Jensen burde ifølge min mening være et forbillede for samtlige danske ingeniører med sine opfindelser, og deriblandt RUF. Grunden til at dette i praksis ikke lader til at være tilfældet (i hvert fald ikke herinde) må vel tilskrives noget jantelovs halløj.

  • 0
  • 0