Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Hvem skal reparere vores produkter?

En af strategierne til at realisere et mere cirkulært samfund med en højere ressourceeffektivitet er at sikre produkter længere levetid ved at gøre det lettere at få produkter repareret, og ved at virksomheder systematisk bruger erfaringer fra service, reparationer og kundeklager til at give deres produkter længere levetid. Denne udfordring var en af problemstillingerne på det netop afholdte Miljøstrategisk Årsmøde 2017, der blev afholdt 30. november – 1. december i København, hvor cirkulær økonomi fra et borger- og forbrugerperspektiv var et af Årsmødets to hovedtemaer. På Årsmødet og i Oplæg til Miljøstrategisk Årsrapport 2017 blev muligheder og udfordringer ved det man kunne kalde ”reparationsøkonomi” præsenteret og analyseret.

Forældelse af produkter

En af årsagerne til at sætte fokus på reparationsøkonomi er de forskellige former for forældelse, som er årsag til at en del produkter kasseres. Mads Nyvold fra Ingeniøren fortalte på Årsmødet med reference til den tyske Miljøstyrelse om forskellige former for forældelse, der er et problem i den nuværende lineære økonomi:

  • Mekanisk forældelse: En komponent eller et materiale er af dårlig kvalitet eller gået i stykker.
  • Funktionel forældelse: To dele i et produkt kan ikke længere arbejde sammen, eksempelvis hardware og software, på grund af opdateringer.
  • Psykologisk forældelse: Et produkt virker stadig, men man er utilfreds med det på grund af nyere, og bedre modeller, som man gerne vil have og anskaffer i stedet for.
  • Økonomisk forældelse: Et produkt har brug for en reparation, men det kan ikke rigtig betale sig på grund af for høje omkostninger i forhold til at købe et nyt produkt (eller også er det ikke til at finde reservedelene til en reparation, servicemanualer m.m.).

Frustrationer over produkter der går i stykker og er umulige eller dyre at få repareret og et ønske om at undgå ressourcetab er baggrunden for de senere års græsrodsinitierede danske reparationsaktiviteter. Disse initiativer omfatter bl.a. et dansk reparationsnetværk finansieret af Miljøstyrelsens tidligere program for grønne ildsjæle og et nyt dansk netværk for såkaldte reparationscafeer.

Reparationsværkstedet i Høje Taastrup

Et af reparationsinitiativerne med flest års erfaringer er Reparationsværkstedet, der drives af Miljø- og Energicentret i Høje Taastrup. Fem personer er beskæftiget i værkstedet. På værkstedet repareres mere end 300 produkter om året – køkkenmaskiner, støvsugere, computere m.m. Man betaler 200 kr. i depositum, når man indleverer et produkt til reparation, som modregnes i udgifterne til reparationen og tilbagebetales, hvis det viser sig at produktet ikke kan repareres. Det er centrets erfaring, at omkring en tredjedel af de produkter, der kommer ind på værkstedet, er produkter af dårlig kvalitet. Det er altså dårlig produktkvalitet, som er skyld i at en del produkter går i stykker. En tredjedel af produkterne er gået i stykker fordi de ikke er blevet brugt på den rigtige måde af brugerne, og en tredjedel er gået i stykker, fordi de ikke er korrekt vedligeholdt eller som følge af såkaldt ”naturlig slidtage”. På mange maskiner er det ofte den samme del der går i stykker. De fleste produkter kan repareres af centret. Årsager til at den del produkter ikke kan repareres eller ikke bliver reparereret er, at reservedele overstiger indkøbsprisen for et nyt produkt, at reservedele er svære at opdrive, enten fordi et produkt er produceret for mange år siden, eller fordi produktet er produceret billigt i Asien. Reparationsværkstedet har selv opbygget et lager af reservedele fra kasserede produkter, hvor de også nogen gange kan finde reservedele.

Reparationscafeer

Reparationscafeer eller ”repair caféer” er en slags pop-up reparationsværksted i form af f.eks. månedlige events, hvor lokale frivillige hjælper lokale borgere med at få repareret ting som elektronik, tøj, små møbler m.m. gratis. Konceptet er udviklet i Holland i 2007 og har siden spredt sig over hele verden som et netværk af ca. 1400 initiativer. Den første Repair Café i Danmark blev startet på Østerbro i 2014. Der er i dag fem af disse initiativer i Danmark i København, Odense og Aalborg. Der er for nylig dannet et nationalt netværk i Danmark, og der er udviklet relationer til det internationale netværk af repair cafeer. Repair café Danmark har lavet en guide for afholdelse af repair cafeer. Erfaringerne fra en af de københavnske repair cafeer illustrerer konceptet. Repair Café Nørrebro har fire gennemgående frivillige, hvoraf to arbejder ved symaskiner med tøjreparation, og to arbejder med reparation af især elektriske og elektroniske produkter. Der er i alt tilknyttet omkring 20 såkaldte ”fixere”, som kan kontaktes forud for hver event. I løbet af Repair Café Nørrebros første år (2016) fik de frivillige fixere indleveret knapt 250 produkter til reparation af omkring 200 borgere. Knapt 200 af disse produkter – svarende til 80% - er blevet repareret. Cirka halvdelen af de reparerede produkterne er tøj, og den anden halvdel er bl.a. forskellige elektriske og elektroniske produkter.

Kan reparation og direkte genbrug skabe nye arbejdspladser?

En af de andre reparationsstrategier, der blev præsenteret på Årsmødet, er muligheden for at sætte system i at reparere og sælge de mange produkter, der hvert år kasseres af danskerne og afleveres på f.eks. genbrugspladser. Ifølge Dansk Affaldsforening er der produkter som kan genbruges med det samme, en del produkter kan genbruges efter let forberedelse, og andre produkter kan genbruges efter reparation. Både ressourcemæssigt og økonomisk har et repareret produkt væsentligt større værdi som produkt end som materiale. Beregninger fra Dansk Affaldsforening præsenteret på Årsmødet antyder en ti gange så høj salgsværdi for et repareret produkt sammenlignet med den indtægt, der kan opnås ved salg som materialer. I Flandern i Belgien reparerer den socialøkonomiske virksomhed De Kringwinkel produkter og sælger dem med garantiperiode i forskellige byer. I 2013 havde De Kringwinkel 113 butikker med 5000 ansatte og 4,6 millioner kunder. Virksomheden giver beskæftigelsesmuligheder til borgere, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. I Danmark har bl.a. den socialøkonomiske virksomhed Kofoeds Skole i København visioner om at udvikle stærkere relationer med sit lokalområde gennem reparations- og salgsaktiviteter. De kommunale affaldsselskaber i Dansk Affaldsforening foreslår i deres strategi for cirkulær økonomi fra 2017 ”Fuld skrald på den cirkulære økonomi” bl.a. udvikling af en ny model for socialøkonomiske reparationsvirksomheder som strategi for at øge det direkte genbrug via genbrugsbutikker og socialøkonomiske virksomheder. Ankestyrelsen har tidligere godkendt, at kommuner og kommunale affaldsselskaber må forberede affald til genbrug og sælge det i egne genbrugsbutikker; godkendelsen omfatter dog ikke elektronikaffald.

Nye kommercielle forretningsmodeller baseret på reparation og direkte genbrug

Inden for meget specifikke produktområder som computere og mobiltelefoner er der udviklet forretningsmodeller reparation og salg af brugte produkter. En lang række mindre værksteder og butikker for reparation af mobiltelefoner og salg af brugte telefoner er etableret landet over, og virksomheder som Refurb og Tier1 Assets har udviklet deres virksomhed omkring salg af kasserede og renoverede computere til nye brugere.

Hvordan udvikles stærkere fokus på produktlevetid og reparation?

Miljøstrategisk Årsmøde 2017 viste altså, at der er mange muligheder for at sikre flere produkter længere levetid. Grundlæggende er der behov for mere viden om hvilke former for forældelse, der er medvirkende til at så mange produkter taber værdi for brugere og forbrugere og kasseres. Der kunne også være et potentiale i at anvende erfaringer fra reparationsværksteder og reparationscafeer til at lægge pres på producenter og detailhandel til at sikre længere produktlevetider og lettere adgang til reparation af produkter. Men antallet af reparationsværksteder og reparationscafeer er begrænset, så spørgsmålet er hvilket pres der kan skabes på producenter og detailhandel på den måde. Andre overvejelser om hvordan der kan udvikles et stærkere fokus på produktlevetid, forældelse og reparation er:

  • Hvilke former for reparationsaktiviteter kan udbredes gennem kopiering og/eller opskalering?
  • Vil nogle producenter og detailhandel selv udvikle bedre muligheder for reparation inspireret af det stigende fokus på cirkulær økonomi og anvende erfaringerne fremadrettet i deres produktudvikling og produkttilpasning for at sikre sig en konkurrencefordel ved at være ”first movere” inden for længere produktlevetid?
  • På hvilke produktområder er mulighed for at udvikle selvstændige kommercielle reparations- og genbrugsvirksomheder?
  • Hvilke former for danske socialøkonomiske reparationsvirksomheder kan udvikles inspireret af de belgiske erfaringer fra De Kringwinkel?

Jeg vil gerne invitere bloggens læsere til at bidrage med kommentarer om erfaringer og strategiske overvejelser om reparation og produktlevetid som borgere og forbrugere eller som ledere og medarbejdere i virksomheder inden for produktion og salg af produkter.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eksempel på en uddøende race er radioreparatører, som der kun er ca. fire af tilbage på Sjælland.

De er oppe i årene, modtager ikke lærlinge - og de lærlinge, som de faktisk har uddannet, er ikke startet som selvstændige rundt om i byerne, men har fået job i industri, militær o.lign., oplyser min egen radiomand. Selvfølgelig til en meget højere løn.

Mit serviceværksted har en del gange serviceret mine højkvalitets hifi-komponenter, hvoraf den ældste er en japansk kvalitetsforstærker fra 1975, altså 42 år gl. Min lydpark kører med fortræffelig lyd, nu fuld moderniseret og udbygget til digital lyd. Bæredygtighedsmæssigt må min ringe affaldsproduktion være et plus. Omkring cirkulær økonomi har jeg bidraget til lokal jobskabelse fremfor forskydning af handelsbalancen.

Om 10 år er min serviceforretning sandsynligvis lukket og jeg må nok købe nyt, hvis/når noget crasher og så begynde at producere mere affald. Jeg ville selvfølgelig meget gerne fortsætte som reparationskunde, hvis muligheden var der.

  • 5
  • 0

0) Jeg tror den store udfordring ift. reparation af især elektronik er, at det ganske enkelt kræver mere standardiserede løsninger/indmad og derved større potentiale for skalerbarhed. Det ville gøre det lettere at reparere og genbruge, hvilket ville åbne for en vifte af kommercialiseringsmuligheder, hvor især de lette/gængse reparationer ville være mulige at kapitalisere på. Det kunne være igennem stærke netværk af indkøbere eller forbrugerorganisationer, eller som det er nu gennem EU-direktiver. Det der former reparationssiden er, at forbrugerprodukter (overvejende i modsætning til erhvervsprodukter) er udviklet til ikke at kunne repareres og ofte lettere får defekter (fordi billigere produkter er lavet med en produktionsproces). Det er imidlertid ikke min opfattelse, at reparationssiden grundlæggende er det vigtigste. Som du selv skriver, er der flere typer forældelse, og ofte kommer produkter til kort inden de bliver defekte. Det er svært at bede mennesker om at holde igen med at opgradere deres produkter. Derfor er det vigtigt at have fokus på genbrug (reuse) både som en (kommerciel) praksis og som et parameter/kriterie i vores tilgang til produkters levetid.

1) Jeg synes det er på sin plads at nævne FAIR Danmark i forhold til genbrug af computere. Man kan diskutere skalaen, men det er om muligt den organisation som har gjort sig nogle af de bedste erfaringer i forhold til hvor langt (og kort) man kan komme med sende vores "forældede" teknologi til lande, hvor den stadig vil kunne gøre gavn.

2) Jeg har i fordums tid (2 år siden) skrevet et speciale om genbrug (reuse) af computere, hvor jeg også beskæftigede mig med virksomheder der sælger andre virksomheders brugte computere til virksomheder og private (efter at have købt dem på auktioner af såkaldte brokers, en standardpraksis). Sådanne kommercielle genbrugsvirksomheder er dog netop i stand til at lukrere på denne handel, fordi skalaen for køb og salg af partier af brugte erhvervscomputere (computere af højere kvalitet end standard forbrugercomputere) gør det muligt at sætte en egentlig produktion af ’nye’ varer op.

3) I forhold til genbrug generelt bør man i langt højere grad interessere sig for, hvordan genbrug lykkes, altså hvad der kan realisere brugsværdien af de produkter vi ønsker, skal genbruges. Er et produkt genbrugbart på tværs af lande og kulturer? I hvilken kontekst skal det brugte produkt indgå for at kunne lykkes som et ’nyt’ genbrugt produkt? Hvilke muligheder er der for overhovedet at ’producere’ genbrugte varer? Hvordan kan man markedsføre brugte produkter på lige fod med nye?
Det jeg i virkeligheden lægger op til er, at jo flere systemer, mennesker og processer man kan få til at arbejde for genbrug jo flere udfald vil der være mulige, hvor genbrug faktisk kan realiseres. Men det kræver samtidig meget konkrete initiativer, hvor nogen faktisk definerer målgrupper, opstiller succeskriterier og skaber alliancer der forpligter til genbrug.

End of rant.

  • 3
  • 0

Det grundlæggende problem er at produktionsmetoderne optimerer sig efter lav udsalgspris.
En god grund til dette kan f.eks. være at udviklingen går så stærkt, at værdien på gammelt udstyr falder drastisk. Altså det er bedre at købe noget billigt, fordi det alligevel er forældet om to år.

En faktor er også Kina produktionen, hvor man ikke kan vurdere kvaliteten inden man køber. Supporten er også reelt ikke eksisterende på grund af afstand og sprog. Der er altså et massivt markedsudbud af billige produkter, som presser prisen ned. Mange tænker derfor som så, hvorfor købe et produkt til dobbelt pris, når man bare kan købe et nyt hvis den billige Kina model går i stykker.

Man har jo trods alt to års reklamationsret, og den får sikkert mange til at tage chancen. Og alle de produkter som ryger retur på den konto, ja de bliver bare skrottet.

Endelig er vi blevet rigere, hvilket vil sige at selv bistandmodtagere render rundt med smartphones og har fladskærme. Denne gruppe har selvsagt ikke råd til at købe kvalitet. Men det er sikkert også denne gruppe som ser den største fordel ved at reparere, mens de som har råd, også har råd til at købe nyt.

Jeg synes selv at jeg gør en ihærdig indsats for at reparere ting. Vi sparer let 10.000 Kr. om året, ved at jeg selv fatter skruetrækkeren. Senest var det vores to indbygningsovne som blev reddet. Opvaskemaskinen står dog næppe til at redde, men den fik en reparation for et par år siden.

Hvis jeg ikke selv kunne klare jobbet, så ville overvejelsen om en udskiftning hurtigt komme på tale. De 10.000 Kr. som jeg sparer, bliver jo til mindst 20.000 Kr. som jeg skal tjene før skat. Omvendt, så skal en reparatør betale skat og opkræve moms, hvis jeg vælger at reparere. Så i vores del af verden betyder vores skat og velfærd meget.

Omvendt så har jeg familie i Rusland, og der har jeg set mange som tjener en god skilling på at reparere hvad som helst, fordi der netop ikke er så mange penge blandt folk.

  • 3
  • 0

Den absolut simpleste og bedste måde at forbedre levetiden af forbrugselektronik, ville være at hæve reklamationsretten til 10 eller i det mindste fem år.


Det kan så gå to veje. Enten stiger prisen vildt for kvalitet. Eller også sænker man kvaliteten, så en kalkule over hvor mange enheder der skal skrottes og erstattes med nye hænger sammen. I den kalkule skal jo også indgå, at ikke alle gemmer deres kvittering, og at nogle ikke gider reklamere, fordi det allerede er forældet. Blot fem års reklamationsret, vil helt sikkert få mange til at gå efter det billigste produkt på markedet, fordi de så har et virksomt produkt de næste fem år.

Noget helt andet er så at nogle producenter måske vil se lidt nærmere på hvad der er reklamation og hvad der er garanti.

  • 1
  • 1

Man bør have en hjemmeside hvor produkter rates efter hvor nemme de er at genbruge og hvor nemme de er at reparere.

Jeg er klar over, at det er en gigantisk opgave hvis den skal omfatte alle produkter, men man kunne ikke begynde i det små; f.eks. ved at lade de gode mennesker @ Reperationsværkstedet svare på 5-10 spørgsmål som f.eks.

Hvor nemt er produktet at skille ad
Hver nemt er produktet at gensamle
Hvor nemt er det at finde reservedele
osv osv

Hvis dette bliver gjort hver eneste gang de har repareret et produkt, så vil man stille og roligt opbygge en database. Når databasen når en vis størrelse er jeg sikker på, at andre også vil begynde levere data til denne, og indenfor 2-3 år vil man faktisk have et ganske fornuftigt værktøj til at vælge f.eks. hårde hvidevare.

Lidt på samme måde som "Tænk". Det er ikke alt de tester, men lægger man års test oven i hinanden er det ret nemt at gennemskue hvem der laver kvalitetsprodukter og hvem der ikke gør det.

Hvis det lykkes at gøre genanvendelighed til en parameter folk evaluerer før de køber nye produkter, så skal producenterne nok kvittere med at lave produkter der er nemmere at genanvende.

  • 0
  • 0

Sagens kerne er at vi i forhold til reparation af mange produkter, i DK/EU, har for høje omkostninger i forhold til omkostninger på produktion, transport / salgsvirksomhed af varer fra f.eks. Kina.

Hver gang jeg har en enhed til reparation skal jeg afveje om den pågældende enhed kan bære at blive repareret.
Ofte er svaret nej.

Selvfølgelig ville det være nemmere/billigere såfremt alt var fremstillet med henblik på reparationsvenlighed, med standardiserede komponenter osv.

Det laver dog ikke om på at vores levestandard sætter nogle omkostninger der ligger så langt over hvad de er i f.eks. Kina, at vi har meget svært ved at afsætte f.eks. 4,5 timer til at reparere en laptop der kan købes fra ny for kr. 3.200,-
Skal der bruges blot de mindste reservedele, kan kunden lige så godt købe en ny og få 2 års ny garanti, fremfor 3 måneder der kun gælder det reparerede.

Det skal ikke forstås sådan at jeg klager fordi jeg tilfældigvis har en virksomhed der bl.a. beskæftiger sig indenfor området - Det er et faktum at vi teknisk set lukrerer på andre menneskers ringere vilkår.

Som jeg ser det, er det dét der medfører alle de andre problematikker med programmeret levetid, ringe servicevenlighed, "billigt skrammel" osv.

Udfordringen må være at indrette nogle krav, således vi ikke kvæler vores egne startups, men alligevel dæmmer op for alt det der kun bliver produceret fordi "volume is King".

Hvis vi i stedet for at bruge ressourcer på hele tiden at have det sidste nye, brugte vores ressourcer på at få det maksimale ud af det vi allerede har, tror jeg allerede vi var godt på vej.
Hvis man kigger på de forskellige rumsondeprogrammer, specielt efter opsendelsen, så kan man lære en del af hvad der er muligt med såvel hardware som software, når man kun har én mulighed og denne er at tænke sig om een gang til, indtil man har fundet ud af at klare sig med det man har tilbage.

  • 2
  • 0

.......til de gamle Microsoft XP PC tider , frem for det jeg oplever med Microsoft 10, hvor man er på herrens mark ,når Microsoft "venligt"har udraderet vigtige ting på min PC, når den har været udsat for Microsofts hyppige og "venlige" opgraderinger. SARC ON :(

Microsoft aktiviteten har slettet min mulighed for at læse mine mails, fordi den mente at jeg havde unødige filer på min harddisk og klarede det ved at slette hele Office området. Word ,Exel, Outlook , ja det hele bare
Da jeg genindlagde mine mine Office programmer fra en certificeret Microsoft CD blev min adgang til min CD læser slettet.
Jeg er aldrig blevet generet så meget af hackere som af Microsoft. Derfor ønsker jeg mig tilbage til det gamle "usikre" XP, hvor hvis der var noget i vejen blev det løst med FORMAT og en genindspilning af programmerne.
Jeg synes at man skal følge med tiden.......men en personlig PC, bør være personlig og styrbar af ejeren og hvis forholdene med at komme i kontakt med omverdenen ændres , ville en tilsats til det formål ville det være at foretrække.

Ligeledes kommer man ud for forældelse af elektronik der er dato betinget. Her kan man snyde denne detalje når det meddeler at apparatet ikke kan anvendes mere. Det gøres i mange tilfælde ved at flytte kalenderåret nogle år tilbage.

Ligeledes kommer man udfor at Laptoppen efter tre årstid råber på nyt batteri og skærmen bliver mærkelig og PC en langsom. Kuren er sluk apparatet, tag batteriet ud, tryk start i 30 sek. genindsæt batteriet og start. Det er en oplevelse at gense den "gamle " Laptob aldeles forårskåd.

PS: Jeg har stadigt ikke fundet ud af hvorledes jeg får adgang til mine mail og CD spiller. Jeg overvejer alvorligt at skifte til Apple.

  • 1
  • 1

Jeg overvejer alvorligt at skifte til Apple.

Dét opnår du erfaringsmæssigt ikke så meget ved...

Installér Linux på dine computere, så bestemmer du selv.
Du skal blot huske at selvbestemmelse ofte medfører en del krav, i form af viden.

Jeg har, af tekniske årsager mere end 8 "PC-kompatible" maskiner, alle med hver deres version af Windows, DOS, OS2 eller Linux - Tro mig, de har også alle deres særegne problematikker ift. hvordan tingene skal gøres for at det virker.

Jeg vil give dig ret i at Windows 10 ikke er brugervenligt, der sker alt for meget den alm. bruger ikke kan overskue eller har en chance for at reagere på, i forhold til opgradering, funktionalitet, apps mm.

Når det er sagt, så fungerer det godt på nye maskiner - Det er måden det fungerer på, jeg ikke bryder mig om.

  • 0
  • 0

Jeg har et par iPads og en iPhone . De irriterer mig dog mindre end Microsofts nutidige programmers væremåde både på PC og telefon.
Min søn har leget med Linux og har efterladt en laptop med Linux, men jeg tror næppe at jeg idag magter at slås med endnu et programsystem . Min øverste etages hukommelseskapacitet og plads er idag begrænset :)

  • 2
  • 2

Den absolut simpleste og bedste måde at forbedre levetiden af forbrugselektronik, ville være at hæve reklamationsretten til 10 eller i det mindste fem år.


Reklamationsret er ikke det samme som garanti.
Den dækker f.eks. ikke nødvendigvis slitage. Den dækker heller ikke når fjernsynet eller vaskemaskinen står at når der er et lyn 10 Km væk. I dag slukkes de fleste ting ikke rigtigt når de slukkes på deres egen afbryder. Den slukker kun elektronisk, så der står spænding på en stor del af elektronikken hele tiden.
Man kan også selv gøre en del.
Vælg en ovn eller et komfur uden elektronik. Med mekaniske omskiftere, mekanisk thermostat, mekaniske effektregulatorer på en glaskeramisk kogeplade i stedet for induktion.
Vælge fjernsyn uden SMART Tv, hvis det alligevel kun bruges den første dag.
Man kan også vælge fabrikat efter reservedelspriserne og tilgængeligheden af disse. Der er virkelig stor forskel. Mange gange er de billige produkter faktisk også dem der er billigst at reparere. Desværre er de så også billige i indkøbspris, så reparationspris kan koste en trediedel af produktets nypris, men hvis man ser bort fra det og holder dem i f.eks. 10 år, kan de faktisk være de billigste i de 10 år.

  • 0
  • 0

vis det lykkes at gøre genanvendelighed til en parameter folk evaluerer før de køber nye produkter, så skal producenterne nok kvittere med at lave produkter der er nemmere at genanvende.

Der er faktisk mange af de billige f.eks. hvidevarer der er lette at reparere, hvis man vil.
Jeg har selv firma hvor jeg bl.a. reparerer sådanne ting. F.eks. i vaskemaskiner er det mærke folk nok tænker som værende det bedste, voldsomt dyrt at købe reservedele til. Så dyrt at det flere gange ikke kan betale sig at reparere, frem for at købe et nyt og billigere produkt, hvor reservedelene koster en tiendedel.

  • 0
  • 0

Køber man en Texas havefræser, så er det ikke længere samme kvalitet som den 30 år gamle model der endeligt er slidt op.


Ja, indenfor hvidevarer købes mange af de tidligere varemærker af især et tyrkisk firma som Arceliq, som står bag Blomberg, Grundig, Gram og deres eget mærke Beko.
Noget af det de laver kan være fint nok til prisen
ASKO (Vølund) er købt af Gorenje.
Kenwood (f.eks. røremaskiner) er købt af italienske DeLonghi. Kvaliteten er ikke hvad den var, men reservedelene er prisbillige. Derfor kan det være et OK valg alligevel, hvis man vil reparere dem.

  • 0
  • 0

Jeg undres tit over hvad folk dog vil med megen af den elektronik som ting i dag har og som ikke har nogen betydning for om enheden kan udføre det den egentlig skal. Ting som når de fejler så kan enheden ikke gøre noget somhelst. F.eks røre maskiner der har alle mulige programmer modsat min 60 år gamle Ballerup Mastermixer der har en mekanisk modstand til at regulere hastigheden og det er alt der skal til for at kunne fungere til formålet. Samme gælder det meste af tingene i mit værksted, søjleboremaskine fra omkring 1925 og Kombi snedker maskinen fra omkring 1920 det eneste "elektronik" de har er en eftermonteret elmotor( de var oprindelig drevet via line shaft) Ja de er enkle og stiller sikkert større krav til mig som operatør for at udnytte dem max men der er intet som en ny maskine kan som disse ikke kan, bortset fra at koste formuer at vedligeholde. Da flere og flere mennesker ikke har nogen form for praktisk uddannelse og deres forældre heller ikke så har mange mistet even til at vedligeholde og reparere ting hvilke jo også er med til at folk hellere køber nyt frem for at skifte den lille "dims" som er knækket.

En ingenør der var med til at lave Ballerup MasterMixeren udtalte at det var den dårligste maskine de nogensinde havde lavet.. den gik aldrig i stykker så de solgte aldrig en ny til samme kunde og der i ligger problemet. Samfundet er skruet op på at alt andet end vækst er negativt der skal købes og sælges mere og mere og mange gange af det samme uden der egentlig er grund til det. Men kunderne lokkes af reklamer med løfter om smarte funktioner og tidsbesparelser som aldrig bruges eller kommer. Folk er villige til at hoppe på næsten hvad som helst ved udsigten til at "spare" tid men hvis du nu sparede penge i stedet så sparede du tiden du skulle bruge på at tjene dem..
Myndigheder hjælper til med at fremture med at nye maskiner er mere miljøvenlige da de bruger mindre strøm/vand men intet om at det vil tage årtier før miljøregnskabet går i nul i forhold til at bruge den gamle maskine.

Så er der hele mode delen, det skal se smart ud, den rigtige farve og form osv. Hvornår går der mode i at fejre "jubilæum" med sin maskine? Lang og tro tjeneste?

  • 4
  • 0

den gik aldrig i stykker så de solgte aldrig en ny til samme kunde og der i ligger problemet.

Der er ingen tvivl om at vores nuværende måde at måle både vækst, økonomisk aktivitet og velstand alle arbejder direkte imod alle former for cirkulær økonomi.

Der er folk, ikke mindst politikere, der tror at cirkulær økonomi er foreneligt med vores økonomiske model, at de blot skal justeres lidt på nogle afgifter og laves lidt forskning i affald og så bliver tresser-kapitalismen stueren, vidunderlig og bæredygtig.

Men hvis vi mener noget med det, hvis det ikke bare skal være et figenblad i firmaregnskabet, skal der helt andre og seriøse boller på suppen: Virksomhederejerne skal tvinges til at betale for alle negative effekter af deres initiativer, før der der kan blive tale om overskud.

Taget i betragtning at vi er midt i et kup hvor netop de store transnationale virksomheder der udgør det allerstørste problem, enten nærmest har ærklæret uafhængighed (Apple, Microsoft, IBM) eller lavet en magtovertagelse (Fossilerne, Bankerne), er cirkulær økonomi næppe noget der sker med fredelige midler.

  • 6
  • 0

Der er folk, ikke mindst politikere, der tror at cirkulær økonomi er foreneligt med vores økonomiske model, at de blot skal justeres lidt på nogle afgifter og laves lidt forskning i affald og så bliver tresser-kapitalismen stueren, vidunderlig og bæredygtig.


Det er desværre den politiske vilje der mangler. Affald er et problem overalt, så det burde løses ligeså globalt som grådigheden(der heller ikke kender grænser).
Kravene burde være en sag for EU at arbejde med, fremfor at være en plads hvor "sorteper" skubes fra sig. Bare det at EU ville sætte et mål for reduktionen af skrotindustrien, ville være et fremskridt.
Men hvem arbejder EU for? Borgerne? Nationalstaterne? Nej, det er industrien der lefles for.
Det ser vi desværre også med vore lokale kommuner, hvor et multinationalt firma betragtes som et guldæg. Så fordufter straks alle fagligt kritiske argumenter. Viden og strategi lades i stikken af den korte hukommelse.
Det er brugeren og en brugerstyret testorganisation der kan skille bukkene fra fårene. EU med en dansk kommissær i spidsen, vil sikkert ikke tillade kritiske testorganisationer. Eller ville de?
Vi har energimærker på næsten alt vi køber, vi mangler bare et mærke for levetid(herunder mulighed for reparation).
Så er det bare at definere en skala (og sætte mål for at kravle op ad).

  • 1
  • 2

Myndigheder hjælper til med at fremture med at nye maskiner er mere miljøvenlige da de bruger mindre strøm/vand men intet om at det vil tage årtier før miljøregnskabet går i nul i forhold til at bruge den gamle maskine.

Der har du kun til dels ret.
Der er rigtig nok ikke sket meget med vandforbruget fra ca. 1990 og frem i en vaskemaskine, men før den tid brugte en tøjvaskemaskine nær 100 liter vand, og nu 30-50.
Opvaskemaskiner i 70erne brugte måske 60 liter vand, mod nu 10-15 liter.
Her hvor jeg bor, koster 1000 liter vand 74,50Kr. Det løber hurtigt op.
Ligeledes brugte de store plasmafjernsyn 600W (Ja, nogle gjorde), mod nu 80-150W for samme størrelse fjernsyn. 100W koster med 2,20 Kr./KWh 1,32Kr. for 6 timer brug. Ved 500W forskel giver det (Hvis vi ser bort fra varmen derfra om vinteren) 6,60Kr. hver dag. På et år bliver det til 2400Kr. SÅ på 2 år er det tjent ind i strømbesparelse.
På en røremaskine, støvsuger og meget andet er det lige meget.

  • 2
  • 0

Det er desværre den politiske vilje der mangler.


Nej, det starter hos en selv.
Hvis folk begynder at købe ting der holder og kan repareres, så bliver det det som sælger.
For nylig reparerede jeg en Sonos 3, hvor der havde været ild i, grundet lækkende elektrolyt fra en billig kondensator ved den ensrettede netspænding. For at åbne den, skulle der fjernes påklistrede mærkater med dataene på enheden, hvor der er gemt skruer nedenunder. Internt er det hele overklistret med limtråde fra limpistoler, der er trukket på kryds og tværs hen over det hele. Og det er et produkt til 2700Kr, så billigt er det jo ikke. Det samme i Sonos 5, som er endnu dyrere. Det kan godt være at de spiller fint nok, størrelsen taget i betragtning, men det er små højttalerenheder i plastic kabinet, og med bas-refleks port lavet i plastic. Og så er det jo bygget op af en digital (pulse vidde moduleret ) forstærker. Altså først en switch mode strømforsyning. Derefter en switch mode forstærker med spoler og kondensatorer i udgangen til at udjævne signalet med. Det går nok i bassen, med hvad med de lidt højere frekvenser der også er i lydbilledet?

  • 2
  • 0

En ingenør der var med til at lave Ballerup MasterMixeren udtalte at det var den dårligste maskine de nogensinde havde lavet.. den gik aldrig i stykker så de solgte aldrig en ny til samme kunde og der i ligger problemet.


Der er altså lidt af en vandrehistorie over den den. Hvis jeg køber et produkt, som går i stykker, hvorfor skulle jeg så købe af samme fabrikant igen? Derimod, hvis jeg har noget kvalitet som virker, så ville jeg jo sige det videre.

Der er så en god grund til at nogle brands er så attraktive at få fingrene i, hvis man hvis lave billige produkter, det er så bagsiden af medaljen. Det er desværre blevet uigennemskueligt når den samme maskine sælges under fem forskellige mærker.

  • 2
  • 0

Jeg var i Colorado i efteråret og behøvede slibning eller ny kæde til saven. Det kunne den lokale ACE Hardware skam klare for under det halve af en ny kæde.
Det samme problem havde jeg så herhjemme, men ingen tilbyder slibning af kæder, og jeg var ikke god nok til det selv. En ny kæde kostede så kun 140kr i Harald Nyborg, og det var mirakuløst.
Hvilke forhold i vores samfundsindretning er det, der gør at sådan noget ikke findes i Danmark?
Kæden skulle vel kunne slibes på et kvarter hvis det skulle give mening.

  • 1
  • 0

....er det første man skal lære sig selv er at file en kæde......hvis det er for svært så kan man hos omtalte Harald Nyborg købe en en elkædesliber for 300 kr.

En håndværker skal have 50 kr i løn for et kvarter og hans firma dobler(mindst) med ekstra 50 kr og staten skal have 25 kr, Total 125 kr.

En ny 33 led kæde koster 99( inclusive moms og en 72 led kæde koster 200 kr.

Hvad tjener Harald Nyborg mon mest på. At slibe en kæde på et kvarter eller sælge en ny kæde til 140 på et minut ??

  • 1
  • 1

husk de fleste ting går i stykker pga. dårligt design af ingeniører.
På DTU underviser man heller ikke mere i design og holdbarhed. Det eneste stede der findes lidt info om den slags i DK er i et par ERFA grupper.
De flest ting bliver fremstillet med en viden om at ikke 100% virker når de køre ud på lastbilerne fra fabrikken. Når tingene så også skal holde til transport fra Kina eller andet sted er noget af den lille robust hed allerede brugt. Se bare en alm. iphone. Den kan ikke engang tåle at bliver tabt. Den skal straks pakkes ind i gummi for bare at holde til lidt. EU har sovet mht. til lovgivingen inde for det område.

  • 1
  • 1

Omkring denne tid ser man mange plæneklippere ligge i metalcontaineren på affaldsdeponiet.
Det er givetvis fordi ejeren ikke kunne trække bæstet igang da foråret sprang ud.
Der sidder typisk en Briggs & Stratton på rammen og det er en helt basic motortype. Jeg plejer at sige at hvis ikke motorblokken ellers er banket i stykker, så findes der ikke en Briggs & Stratton som ikke kan startes !
Er der gnist? Ja / nej? Tændrør.
Får den benzin? Ja / nej? Hvornår er luftfiltret sidst skiftet/rengjort? Det er altså ikke raketvidenskab.
Hvor mange timer skal du arbejde for at betale en ny plæneklipper?

Har selv to velfungerende B&S plæneklippere. Den ene havde min mor nogle år inden hun døde i 1993. Den anden fik jeg af naboen i midt-halvfemserne, efter at datteren havde forsøgt at klippe fundamentet til den nye flagstang. Krumptappen skulle bare rettes ud igen, og den kører stadig. Sådan noget burde enhver rigtig mand kunne klare.

  • 6
  • 0

@ Svend jeg tror at to ting gør sig gældende......løn og moms!.......Hvilket også er er grunden for det problem som Hans Jørgen Nielsen peger på.
Jeg er helt enig i hans betragtninger om B&S motorerne. De er ret svære at slå ihjel med hvis de bare får enrimelig service. Jeg har haft en der holdt i 34 år og har 4 nuværende . En på 28 år og 2 jeg har fået (havefræser og grusstamper) ogen på 7 år(sneslynge).Den sidste starter ved første træk.
Men det er besværligt og ret dyrt at anskaffe sig ting til græsslåmaskiner da disse er modelspecifikke der så forsvinder fra markedet.

  • 2
  • 1

En håndværker skal have 50 kr i løn for et kvarter og hans firma dobler(mindst) med ekstra 50 kr og staten skal have 25 kr, Total 125 kr.


Staten nøjes ikke med at tage 25 Kr. I ovenstående eksempel tager staten først 50% af kundens løn, så for at betale 125 Kr, skal der betales 125 Kr. i skat.
Så er der rigtigt nok de 25 Kr. i moms.
Derefter skal håndværkeren betale 25 Kr. af sin løn.
Firmaet skal sikkert også betale skat, men det kan jeg ikke overskue.

Så rundt regnet skal staten have 175 Kr. for at den sav kan skærpes.
Eksemplet kan så regnes videre to veje. Man kan se på hvor meget staten tager når håndværkeren bruger sine 25 Kr. eller hvor meget staten har taget, for at kunden kunne få ubetalt 250 Kr. før skat.

Den slags kaldes for skattekiler, og de dræner samfundet for penge og initiativ.

  • 3
  • 1

Det er et godt spørgsmål, for hvilke forhold er det der gør at man kan få den service i USA og ikke her?


Nu findes der mange maskinhandlere med værksted i provinsen, hvor alle maskiner kan repareres. Hvis man da ellers holder sig fra det billige skrammel, der falder fra hinanden første gang de bruges, holder de langt over 10 år. Sliddele koster ikke meget på de mest brugte maskiner. De professionnelle maskiner kan godt have nogle sliddele i specialstål, der koster noget mere. Ud over at de er lavet til flere timers arbejde i træk, i mere robust udgave.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten