close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Hvem skal egentlig drive og eje forskningen og fremtidens intelligens?

Google har netop annonceret at de udvider deres Zürich kontor med en forskningsafdeling inden for maskinlæring. Det er i udgangspunktet gode nyheder.

Men det får jo en til at tænke. De store selskaber så som Google, Microsoft, Facebook og Baidu satser tungt på kunstig intelligens. Er det positivt at de støvsuger vores universiteter for de bedste studenter og ansatte? Hvem skal egentlig eje grundforskningen?

Der har længe været en voksende mængde forsknings som udføres, og ikke mindst publiceres, af industrien. I udgangspunktet jubler man; indtil det viser sig at der er mange eksempler på forskning som ikke lader sig reproducere da det er udført på datasæt som (i sagens natur) ikke offentliggøres. Har denne forskning nogen videnskablig værdi ud over den (forhåbentligvis) kommercielle værdi?

Er det sådan at vi er ved at køre os ind i den samme situation som vi langt på vej har gjort med pharma-industrien: at den forskning som har den potentielt største indflydelse på vores samfund bliver overladt til store (udenlandske) selskaber?

Der er naturligvis mange gode hoveder, gode institutioner, god industri og fremadstormene forskning her i landet. Men satser vi virkelig nok og er vi måske ikke for fragmenteret? Kan vi ikke bruge den (måske) danske fordel vi har med kort afstand til og stor tiltro til det offentlige, kombineret med de efterhånden mange offentlige tilgængelige datakilder til at sætte os i forsædet?

Et eksempel på et stort projekt som peger i den rigtige retning er Danish Centre for Big Data Analytics driven Innovation, Dabai som er et nyt samfundspartnerskab støttet af Innovationsfonden. Men er det nok?

Min udfordring til uddannelses-, forsknings- og innovationssektoren er at slå pjalterne sammen og beslutte om vi bare vil halse efter grundforskning ejet og kontrolleret af store internationale selskaber, eller om vi måske vil have et andet samfund?

Anders Kofod-Petersens billede
Anders Kofod-Petersen
er professor i kunstig intelligens og vicedirektør i Alexandra Instituttet. Han blogger om intelligens og maskiner, både kunstige og naturlige.

Kommentarer (2)

Har denne forskning nogen videnskablig værdi ud over den (forhåbentligvis) kommercielle værdi?

Jeg synes du stiller ovenstående spørgsmål for snævert. Spørgsmålet er om maskinlæring i sig selv overhovedet er andet end et kommercielt værktøj. Lidt på linje med lineær programmering, som er et stærkt kommercielt værktøj, men som der forskes meget lidt i.

Hvis man kigger overordnet på de konklusioner der kom ud af forskningen i området tilbage i halvfemserne, er det sjældent man finder argumentet om manglende computerkraft. Det er ellers det mest almindelige argument for, hvorfor vi pludselig ser en ny opblomstring.

Det firma jeg arbejdede for dengang opgav grundet selvforstærkende negative effekter af skalering og datakvalitet, en beslutning som blev taget længe før man løb tør for computerkraft. Den almindelige opfattelse på gulvet dengang (dvs. blandt programmørerne) var, at de neurale netværk var en metodemæssig blindgyde.

I praksis ved vi vel næppe hvad der foregår hos Google, Microsoft, Facebook og Baidu, andet end at der er tale om en kommerciel udnyttelse af dataanalyse i en eller anden form. Det kan ligge meget langt fra hvad vi forstår ved maskinlæring. Det er i alle virksomhedernes interesse at få det til at fremstå som værende i tråd med nutidens hype, men de har også aktionærer at tage hensyn til.

Når der ikke forskes mere i kunstig intelligens generelt, er det mit bud, at man reelt ikke mener der er meget mere at komme efter. Det er kun glædeligt, hvis de store virksomheder kan anvende de allerede opnåede resultater til kommercielle formål. Måske vil der ud af den anvendelse vokse et anvendeligt paradigme for feltet.

  • 0
  • 0

Når der ikke forskes mere i kunstig intelligens generelt, er det mit bud, at man reelt ikke mener der er meget mere at komme efter. Det er kun glædeligt, hvis de store virksomheder kan anvende de allerede opnåede resultater til kommercielle formål. Måske vil der ud af den anvendelse vokse et anvendeligt paradigme for feltet.


Jeg tror kommercielle selskabers interesse er med til at øge interessen for faget - og dermed også antallet af studerende. Og derfor, på sigt, også øge forskningen indenfor området. At forskningen anvendes er positivt.

  • 0
  • 0