Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ETF bloghoved

Hvem gider en SMV i provinsen?

Skal væksten sikres i Danmark, skal der i de kommende år skal ske en veritabel folkevandring af ingeniører og andre eksperter fra de store universitetsbyer ud i de fjerneste afkroge af Kongeriget.

Helt derud hvor rygraden i dansk erhvervsliv – de små og mellemstore virksomheder (SMV'erne) – har hjemme.

I de anbefalinger, som Produktionspanelet fornylig fremlagde, fremhæver forfatterne, at der skal ske en markant øget indsats for udbredelsen af produktionsteknologi i de danske virksomheder for at sikre konkurrenceevnen. Ifølge eksperter kræver det ansættelse af ingeniørmedarbejdere, der kan tænke automatiseringen strategisk ind i forretningen.

Problemet er bare, at størstedelen af højtuddannede tekniske hoveder bliver uddannet i storbyerne og mange gange gerne vil blive i eller omkring disse byer, når deres uddannelse er slut.

Til gengæld ligger mange af produktionsvirksomhederne i provinsen – og rigtig mange endda i det så stærkt omdiskuterede ‘vandkantsdanmark’.

Strømmen af eksperter ud til de små og mellemstore virksomheder skal i gang, hvis der skal skabes vækst i den private sektor. Men hvordan?

Den problemstilling hører man ikke meget om i valgkampen. Måske fordi det er en særdeles hård nød at knække.

Hvorfor henlægge sin karriere til en ukendt 50 mand stor virksomhed langt fra storbyen, når man kan få ansættelse i en stor prestigefyldt mastodont tæt på byen - og ofte tæt på ægtefællens arbejdsplads i øvrigt?

Spørgsmålet er, om danske ingeniører overhovedet gider de små og mellemstore virksomheder i provinsen? Og tør de? I tilfælde af en fyring, er der færre alternative jobmuligheder at søge hen imod end i byen.

Hvad kan SMV’en i provinsen egentlig tilbyde den danske ingeniør anno 2015?

Lad os høre de gode karriereerfaringer. Debatten er åben for skamløs ros.

Der er i den grad brug for den.

Emner :
Sara Rosendal er Ingeniørens redaktør på Engineer the future. Her udforsker - og udfordrer - hun ingeniørernes billede af sig selv. Du kan også komme med bag kulisserne på det store projekt.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Istedetfor at bruge udkantsDanmark, vandkantsDanmark hvorfor så ikke bruge de komplementære som pamperDanmark, borgenDanmark :-)

nå spøg til side

30 km udenfor O4(selv en jyde kender O4) er for Kbhs vedkommende nærmest på den anden side af Roskilde - hvor der vist nok allerede er vækstproblemer.

Man kan sagtens bo på stenbroen og arbejde i de områder og transport tager nok ikke længere tid end når man skal på tværs indenfor O4...

Det samme fænomen ses omkring Aarhus, Aalborg og Odense mfl.

Prøv at spørg rette personer om mulighed for lån, realkredit, forhøjede bidragsatser og andre forhindringer for financiering.

Det får virksomheder til at trække mod centrum'er

  • 0
  • 0

Jeg har fravalgt et liv på kanten, netop fordi der ikke er nogle steder at gå hen hvis man bliver tvunget til jobskifte - eller simplethen har brug for luftforandring.
Jeg har tæt famille der nærmest har været stavnsbundet til Als, dengang der ikke skete så meget andet dernede end Danfoss.

Ikke nok med at man ikke kan skifte job på landet - hvis et større firma i udkanten går ned bliver man ramt af en double whammy, nemlig manglende job kombineret med et usælgeligt hus - fordi alle de andre potentielle købere også har mistet deres job.

  • 0
  • 0

Jeg vil påstå at en stor del af problemet ligger ved virksomhederne i provinsen. Virksomhederne har simpelthen ikke forstået, at der skal tilbydes mere end en "ok" indtægt for at tiltrække dygtige ingeniører.

Min seneste kontakt til en mellemstor produktionsvirksomhed i det midt/vestjysk, der nærmest desperat manglede 2 ingeniører, gav følgende information om løn og arbejdsforhold, for en nyuddannet diplomingeniør:
Startløn: 26.000 kr/mdr.
Pensions ordning: Ingen
Sygeforsikring: Ingen
Flextid: Ingen
Mulighed for efter/videreuddannelse: Ingen
Andre goder/ordninger: årlig julefrokost, mod delvis egenbetaling.

Når jeg om et par måneder er færdiguddannet, så ved jeg godt hvem der ikke får en ansøgning fra mig!

  • 3
  • 0

Løn og arbejdsforhold skal naturligvis være i orden.

Men en stor hindring i dag er netop transport til/fra arbejde. Hvis man bosætter sig væk fra de store byer.
Heldigvis er der rent faktisk en danskudviklet løsning på netop det. Der modsat konventionelle løsninger ikke kræver exorbitante investeringer og lange anlægsfaser for at implementere: http://www.ruf.dk/hr/danmark/danmark1.htm

Fuldt implementeret kunne man bo i Ringkøbing og arbejde i århus med max ~en time hver vej.

  • 0
  • 3

Mangel på indlæg på et ret relevant blogindlæg er påfaldende få.

  1. Er folk der kommenterer på blogs kun ude efter "de friske slagsmål" (ironisk ment) ?
  2. Mener folk at det er

- ligegyldigt ?
- at løbet er kørt ?

  • 0
  • 1

Man kunne også gå efter at opgradere/efteruddanne de medarbejdere der allerede er i de SMV.

Lav en efteruddannelsespakke som indeholder:
1: fagligt omkring automatisering til produktions-personalet. Noget rent teori, besøg fra virksomheder der allerede er stærkt automatiserede og besøg fra "robotfabrikker".
2: økonomi. Ejeren skal have et modul om øgede indtjeningsmuligheder, effektiviseringer og noget om ansættelsesforhold for de opgradrede medarbejdere der nu skal ansættes på ingeniør-(lignende) -vilkår.

Disse forløb skal så kunne tages i byer som har SMV'er som fx Holstebro og Thisted.

Kan I strikke det sammen i Ålborg (Jens Dalsgaard)?
Kan DTU gøre det?

PS for at overskriften skal give mening skal man vide at i (vest)jyske kredse omtales højere læreanstalter som "dem oppe på bjerget" og det er ikke altid venligt ment. Denne skepsis kan i sig selv være et problem!

  • 1
  • 1

Vi har et udmærket forhold til industrien her på AAU. Vi har typisk flere industri projektforslag end masterstuderende. Så jeg ved ikke hvor du har det akademikerlede fra i industrien.
har du eksempler ?
vi har gennem årene kørt efteruddannelse eks for arbejdsløse.
jeg vil også foreslå et kursus til realkredit mfl så de ikke umuliggør investeringer uden for de store byer. Jeg er het sikker på DTU kan det samme. Men vi kan nok ikke gøre det pr ren kulance. Vi er også en virksomhed.

  • 1
  • 0

Der bemærkes at de fleste danskere bor jo i Udkantsdanmark, eller overalt udenfor København som det rent faktisk er.

Den udvikling kan man ikke gøre noget ved, men man kunne aktivere store dele af kystområder til nye beskæftigelser, for eks ved at tillade at udnytte den smukke danske kystlinie som turist magnet.
det vil tiltrække arbejdspladser, og selvfølgelig også ingeniører.

  • 0
  • 3

Undskyld til Jens DN. Det var ikke min mening at træde nogle over tæerne. Jeg er udemærket bekendt med AAU's måde at undervise på og Jeres (Incl. din egen) engagement i både efteruddannelse og industrien omkring Jer.

Men kronikøren problematisere det at få nyuddannede/unge til at flytte fra universitetsbyerne til de mindre provinsbyer i produktionsdanmark. Andre i tråden gør opmærksom på det dobbelte legekammeratproblem. Der mangler legekammerater af både virksomheder, hvis man vil/skal skifte job, og legekammerater i privaten, både ægtefælle og venner man kan snakke job med.

Jeg forsøgte at pege på at der i virksomhederne er ansatte som er kabable til at få bygget på deres håndværksmæssige uddannelse. De er der allerede og skal derfor ikke flyttes. De har allerede de sociale netværk på plads.

Men opbakningen kan mangle fra chefen, og hvis man er sat med villa, volvo og vovse kan det være svært at trække hele eller halve år ud af kalenderen for at flytte til eller dagligt kører 250 km for at få efteruddannelsen. Derfor forslaget om at flytte noget efteruddannelsen til produktionsdanmark. (Jeg er helt med på at forretningen AAU skal have det finansieret.)

Mht. en vis skepsis for dem på bjerget og anden københavneri så findes den og er i sig selv en hindring for at få nye ekspertiser i huset. Det der er ærgerligt er jo at en virksomhed "der nærmest desperat manglede 2 ingeniører" (Citat: Martin Jørnsen) som minimum ikke vokser.

  • 1
  • 0

dem vi sender lige nu får job og det lyder til at lønnen ligger ca det ingeniørforeningen anbefaler for nyuddannede.

lidt om transport. Her i Jylland er der lidt længere rundt end på Sjælland. Kender en del der har 80-130 km hver vej hver dag på arbejde. For dem i det østlige Danmark kan det oplyses at der kun er 1sjole"00km fra centrum af Kbh til Kalundborg... Så folk kan godt flytte sig (har selv 12 min på cykel til AAU :-)

Gennem tiden har jeg været med til omskoling af bla teologer til IT så det kan (med guds hjælp ;-) lade sig gøre.

Så meget kan lade sig gøre. Men det er nok ikke så hot efter torsdag :-/

  • 0
  • 0

Som ingeniør har jeg kun været ansat i provinsen her i Danmark.
Mange steder.
Problemet var altid de fordømte parcelhuse.
Det kostede mindst 100 kkr (efter skat) hvergang fordi det offentlige skulle have afgifter.
Der belønnes for at blive boende.
Enten skal resterende virksomheder rykke sammen to-tre steder eller også skal ejendomsskatter og afgifter gøres proportionale med hvorlænge man har boet samme sted.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten