Hvad vil storkene dog i Danmark?

Mange naturelskere er for tiden ret ophidsede over, at vi ikke har en passende vildsom og våd biotop, hvor H.C. Andersens nationalfugl kan overleve.

Navnlig en veritabel 'storketragedie' i Sønderjylland forleden har bidraget til ophidselsen blandt entusiastiske 'kratluskere'. Jyllands eneste storkepar, der havde bosat sig i Skærbæk, kunne ikke finde føde nok til ungerne, som derfor døde af underernæring.

Der findes jo en forening for alle gode formål og i dette tilfælde hedder den 'storkene.dk', hvis formand i anledning af tragedien i Skærbæk netop har fremsat det forslag, at Staten opkøber minimum 500 hektarer i Tøndermarsken.

Det vil skønsmæssigt koste os godt 62 millioner kroner, og for de penge skønnes det, at vi kan få en bæredygtig storkebestand tilbage i området. 

Denne krølle på historien om storketragedien sendte mig til tasterne her lige før feriens afgang til et herligt naturområde, hvor ret massive bjerge - formentlig til ærgelse for de lokale bønner - hindrer effektiv dyrkning af jorden.      Man skal nemlig ikke køre ret langt i kystområderne i Baltikum for at fornemme, at den nordiske stork på ingen måde er en truet fugl. I f.eks. Letland vrimler det med storkereder, hvis beboere på grund af landets tilbagestående landbrugsbedrifter finder rigelig føde i våde, udrænede og ineffektivt dyrkede engarealer.

Det er som bekendt de danske landmænds effektive udnyttelse af de sidste rester af den danske natur, der er hovedårsagen til 'storketragedien' - og i øvrigt også til problemerne med at fastholde vadefuglebestanden i Vadehavet, hvilket man nu prøver at give rævene skylden for.

Storken bor ikke på industribondens tag. Desuden har vi det jo med at asfaltere de billige engarealer med motorveje, hvilket heller ikke har fremmet bestanden af hverken storke eller anden biodiversitet.

I øvrigt sagt med fare for at blive sagsøgt - eller måske ligefrem truet på livet? - af den militante organisation 'Bæredygtigt Landbrug' (hvis veldædige formål er at gøre sine medlemmer økonomisk bæredygtige, som foreningen frejdigt forklarer). 

Disse få, stærkt forgældede promiller af befolkningen, som tilfældigvis ejer landets jord, modsætter sig nu med åbenbart ret grove midler alle forsøg på at stække vingerne på den frie landmands frie initiativ. Om den majoritet af befolkningen, som ikke - eller kun i småbidder - ejer jord, finder sig i det, vil tiden jo vise.   Men som situationen er, bliver vi nødt til at indse, at storken ikke længere hører hjemme i den danske natur og i øvrigt ikke har gjort det i ret mange årtier.

Et statsligt opkøb af marskarealer vil kun bidrage til at dække over denne kendsgerning - og et par storke til eller fra gør hverken fra eller til. Naturen, det billige skidt, har vi ikke længere ret megen plads til, og det må vi se i øjnene uden sentimentalitet.

Det er i øvrigt en gåde, hvad fuglen vil her i landet, hvor den - foruden et par håndfodrede eksemplarer i fri dressur ved Gundsø på Sjælland - kun kan trives i zoologiske haver. Rrrrr! Petersen, overingeniør

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De er ude af trit med virkeligheden Hr. Overingeniør og måske der er gået agurketid i Huggebloggen!

Det lader til, at De ikke har fulgt med i debatten om landbrugets fortræffeligheder her på ing.dk på det seneste.

F.eks. kan man ikke finde bekæmpelsesmidler af nævneværdig grad i grundvandet og slet ikke Round-Up/AMPA – og hvis er det uskadeligt.

Vandløbene skal oprenses således, at al grøde skal fjernes og drænudløb til enhver tid ligge over åens vandspejl. Således kan kun en effektiv eng dyrkes, hvilket er det bedste for al landbrugsjord. Den stygge kommune er forpligtet til dette.

Når hanstorken kommer herop; ja så vil han hurtigt finde et solpanel og spejle sig i det, hvorefter han kurtisere med sig selv og flokken uddør.

At han er kommet herop er jo nærmest et under, for der er jo 100% sikkerhed for, at han mister livet i en vindmølle, evt. de store højspændingsledninger som eksportere den vindmøllestrøm som vi overhovedet slet ikke har behov for.

Hvis kræet endeligt slår sig ned og dør skyldes det manglende opvarmning af skorstenen, idet den ikke har slået sig ned på en landbrugsejendom, hvor madmor er hjemmegående. Måske er det partikelforurening fra alle andre kilder end landbruget– ammoniakfordampning er en naturlig livgivende kilde fra landbrug, som har været kendt i århundrede år.

Årsagen til tilbagegange i flora og faunaen i Danmark må skyldes andre ude fra komne faktorer end landbruget, idet landbruget er Danmarks største naturforvalter.

Og jeg kunne blive ved, hvis De ønsker yderligere dokumentation ...

  • 0
  • 0

Og jeg kunne blive ved

Det problematiske her i Ing's debatfora er at man ofte støder på holdninger som er så ubegribeligt dumme, og baseret på voldsom uvidenhed, at man ikke længere kan regne med at gennemskue når der bruges kraftig sarkasme.

Jeg kan helt ærligt ikke finde ud af om du er sarkastisk eller ej ;-)

  • 0
  • 0

Vi skriver /sarkasme off, hvis du ikke kunne læse det!

Personligt har jeg ikke noget imod landbruget generelt, men ville bare så gerne have, at erhvervet blev reguleret efter miljøbeskyttelseslovens regelsæt som andre industrivirksomheder.

Selv tro jeg på sigt, at det ville være en fordel for landbruget, idet en miljøgodkendelse giver en vis beskyttelse i nogle år.

  • 0
  • 0

Her i Elblag (Polen), når man kommer lidt uden for byen, så har enhver hustand med respekt for sig selv en storkerede (med 4-5 storke i) placeret på skorstenen. Det er en fornøjelse at se.

  • 0
  • 0

Så er vi tilbage i Overingeniørens tråd.

"Man skal nemlig ikke køre ret langt i kystområderne i Baltikum for at fornemme, at den nordiske stork på ingen måde er en truet fugl. I f.eks. Letland vrimler det med storkereder, hvis beboere på grund af landets tilbagestående landbrugsbedrifter finder rigelig føde i våde, udrænede og ineffektivt dyrkede engarealer."

Mon ikke det moderne landbrug i Danmark har et forklaringsproblem?

Ps. Storken er en dårlig flyver, når man (og desværre kun een gang) har set Isfuglen/Kingfisher her i landet ... Kors den er smuk!

  • 0
  • 0

Jeg må undtagelsesvis erklære mig uenig med Overingeniøren.

Selvfølgelig skal vi da frikøbe marsken til storkeparret fra Skærbæk.

Det vil ingenlunde koste 62 mio. Jo, i første omgang, men tænk hvad man kan spare på andre konti ved at nedlægge landbruget der. Allehånde giftudslip til luften, vandet og ned i jorden vil ophøre. Ja, selv klimaet vil have gavn af det. Hetil kommer besparelsen på landbrugsstøtten. Tænk desuden på alt det man kan spare på infrastruktur til at opretholde disse vandalers eksistens ude i naturen. Nå ja, sygehusene er vel væk, men så lægehelikopter, vejanlæg, kystsikring, skoler, hjemmehjælp osv osv.

Jeg tror det vil være så god en forretning at vi skal udvide det til hele provinsen. Spørg ikke længere hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

  • 0
  • 0

Mon ikke det moderne landbrug i Danmark har et forklaringsproblem?

Ikke det moderne. Det var i 80'erne og tidligere at de hældte jord i hvert eneste vandhul.

Vh Troels

  • 0
  • 0

[quote]Mon ikke det moderne landbrug i Danmark har et forklaringsproblem?

Ikke det moderne. Det var i 80'erne og tidligere at de hældte jord i hvert eneste vandhul.

Vh Troels[/quote]

For så vidt angår de store afvandingsprojekter skal vi meget længere tilbage. Projektet i Tøndermarsken var vist afsluttet i 1932. Kolindsund allerede i 1880.

Det er bedstefar, oldefar og tipoldefar der har et forklaringsproblem hvis der er nogen der har det.

Men det kan da godt være der er blevet fyldt et par huller i 80'erne hvor vandværkerne alligevel havde suget dem tørre ;)

  • 0
  • 0

[quote]Mon ikke det moderne landbrug i Danmark har et forklaringsproblem?

Ikke det moderne. Det var i 80'erne og tidligere at de hældte jord i hvert eneste vandhul.[/quote] Ikke desto mindre er det lykkedes nogen at afvande de sidste rester af fugtig jord på f.eks. værnengene i år, regler eller ej. Når kommunen har proklameret at de ikke har tid/penge til at håndhæve dem så sker der kedelige ting helt af sig selv. At de så tilmed har pløjet det op, er derimod helt efter den nuværende regerings regler og planer.

Mon ikke dansk landbrug får meget mere brug for Leth's stemme til fremtidige reklamer for at kunne opretholde sit positive image.

  • 0
  • 0

Som skrevet af Claus kan han sin landbrugshistorik. Nævnte projekter har endda haft deres egne anlægslove.

Den største synder i forhold til at få engene under plov var Landvindingslovene, hvor så at sige næsten al landbrugsjord skulle under plov i perioden 1940-1970. Og inden man peger fingere var det med Statens velsignelse og med tilskud på op til 2/3 af omkostningerne hertil. Landbruget kunne endda få dræningstilskud indtil 1988 (25%).

Problemet er bare, at landbruget bliver mere og mere effektive og f.eks. behandlingshyppigheden for bekæmpelsesmidler viser, at vi dyrker nogle afgrøder på arealer, hvor de ikke skulle have været sået.

Et andet eksempel er, at mange landmænd hver 3.-5. år pløjer udyrkede arealer for at undgå, at disse arealer kommer ind under beskyttelsen af naturbeskyttelsesloven.

En god bog her i sommeren kunne være "Det tabte land" af Kjeld Hansen (Gads Forlag, 2008), hvor følgende citat er taget fra:

"Et lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt på slægt gennem sekler skal leve.

En eneste generation kan lægge den øde: ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen.

Opretholdelsen af et lands oprindelige naturskønhed har intet med føleri at gøre: ødelæggelsen af den for øjeblikkelig vindings skyld særdeles meget med brutalitet."

Professor Carl Wesenberg-Lund, 1915.

  • 0
  • 0

Glemte lige denne sætning:

Loven om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken (”Tøndermarskloven”) trådte i kraft den 15. marts 1988. Loven blev vedtaget med henblik på at beskytte det enestående marsklandskab med dets natur- og kulturværdier mod en accelererende opdyrkning og dræning. Forud herfor var bestandene af ynglende vadefugle siden midten af firserne gået markant tilbage efter en kraftig stigning i årene omkring 1980.

  • 0
  • 0

I takt med at de små banker kollapser vil også mange landbrug kollapse.

Det giver Staten en enestående mulighed for at erhverve store landbrugsområder til en billig penge - formentlig stort set gratis gennem Skraldespandsselskabet - og så videresælge dem - evt. opdelt og forsynet med tinglyste miljødeklarationer.

  • 0
  • 0

God ide Christian

Men mon ikke landmændene rotter sig sammen og byder kun kr. 1 hver for den fædrende ejendom - tror ikke folk ude fra vil komme særligt godt fra at byde ....

Nu er landmænd jo generelt ikke dummere end andre folkefærd, men deres kreativitet er næsten ubegrænset. At slippe fra at søge om landbrugsstøtte til en landingsbane uden bøde er da godt gået!

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id...

  • 0
  • 0

At slippe fra at søge om landbrugsstøtte til en landingsbane uden bøde er da godt gået!

Det er så bagsiden af dette regelcirkus: Landmænd har sort bælte i at se muligheder i og udnytte regler, det har mange års EU-medlemskab jo trænet dem op i. Efterhånden som priserne på landbrugsprodukter rasler i bund, så er det blevet endnu vigtigere at beherske tilskuds-evnerne.

Men staten går næppe ind og overtager noget som helst, de sælger hellere ud af deres jord sådan som landet ligger lige nu.

  • 0
  • 0

Det sker ikke: Bankpakke I-II giver bankerne lov til at sælge landbruget til enhver køber, d.v.s. kapitalfonde eller udlændinge - for at de hellige banker ikke skal opleve noget så stygt som en generation af gældfri landmænd der har lært lektien med ikke at låne til driften.

Det er i ikke de små banker der er problemet - herregud, de par milliarder det totalt drejer sig om er jo småpenge. Det er tværtimod de store banker og kreditforeninger der virkeligt har problemer, Danskernes gæld er noget i retning af 1769 Mia kroner; en default-rate på bare et par procent vil gøre et varigt indtryk på selv Danske Banks årsregnskab.

Fordi storbankerne efterhånden har politisk indflydelse nok til at få samfundet til at indrette sig på en måde der næsten kun tjener kapitalinteresser er det garanteret at det ender dårligt for alle når landbruget går konkurs: Samfundet får regningen fordi staten overtager al den dårlige gæld fra bankerne, landbrugene sælges og laves til aktieselskaber, vi har ikke længere kontrollen over vores fødevareforsyning - samtidigt med at vi rammer "Peak Everything" - og også liiige skal betale renterne for den misligeholdte gæld som Staten har overtaget.

Staten har, i tilfælde af et krak, reelt opbrugt alle sine lånemuligheder på at holde nogle obligationsejere skadesløse så den har slet ikke råd til også at købe fallerede egendomme til fuld markedspris i en global konkurrence med f.ex. GE capital som kan låne ubegrænset til 1% rente via TARP.

  • 0
  • 0

Problemanalyse Jeg har desværre ikke kunnet finde en fin kurve over storkebestanden gennem det 20’ende århundrede. Ifølge overleveringen i min familie forsvandt de i alt væsentligt i mellemkrigsårene. Min farfar f. 1907 kunne berette hvordan hans barndomshjem og de fleste andre gårde på egnen havde en storkerede på taget. Min far f. 1940 har vist aldrig set en stork. Der er således i mine øjne en tidsmæssig og biologisk meningsfuld sammenhæng med de store afvandings og landvindingsprojekter ~1870 ~1960. Hertil kommer skader forvoldt af tørvegravning i samme periode.

Ansvar Som Stig Per Andersen har været inde på så var det en proces som i den grad havde statens velsignelse. Det skal ses i sammenhæng med 1864 syndromet, Dalgas og alt det der. De enkelte projekter kunne ske på statens initiativ eller på initiativ af pengestærke investorer (godsejere, forretningsfolk), sjældnere konsortier af lokale bønder. Det er med andre ord historieløst og billigt at pege fingre af vore dages bønder og ingeniørstanden som tegnede kanalerne, dæmningerne og maskinerne skal da være de sidste. Var det for resten ikke også ingeniørerne der sprang jættestuerne til jernbaneskæver?

Fremad Mere interessant end ansvaret er selvfølgelig hvad og hvor meget vi skal gøre ved det. Nu var jeg lidt sarkastisk i mit første indlæg, men jeg er nu meget åben overfor intelligent naturgenopretning. Det skal bare ikke styres populistisk af en enkelt sag, som nu disse storke i Skærbæk. Det skal heller ikke styres af alle disse landbrugshadende papegøjer der altid melder sig på banen og pipper det bedste de har lært af 30 års skæv pressedækning. Det skal gøres hvor det virkelig er mulighed for at opnå noget under rimelige samfundshensyn. Herunder hensyn til lokalsamfundene. Tøndermarsken er måske slet ikke så tosset, men jeg kender ikke så meget til de lokale forhold. Jeg kunne også ønske mig at man gjorde mere for højmoserne. Lammefjorden får være. De leverer jo råvarer til genrejsning af vores madkultur. Kolindsund må også vente så længe ”bonderøven” laver TV derude.

  • 0
  • 0

På rundrejse i Kaliningrad området (Östpreussen) kunne vi se mange storke, selv om man i stor stil op til 1938 med største iver fik tørlagt enhver vandpyt. Hvad er årsag til dette under. En gammel indfødt gav senere forklaringen i en tv- udsendelse. Efter 1945 indførtes Stalins kolchosesystem. De ledende var sovjetmennesker som gik ufravigelig frem efter lærebogen. Russisk dimensioneret dybdeplov blev anvendt som vanlig. Dermed fik de ødelagt hele den gamle drainage og sumpe og småsøer vendte tilbage. Det samme gjorde storken. Det er nærliggende at fremgangsmåden ikke var anderledes i de baltiske lande.

  • 0
  • 0

Hej Claus

Din familie har sq en rimelig hukommelse ... Se side 13 i

http://www.dof.dk/sider/images/stories/pro...

Hej Stig Ja, det har vi vist. Jeg tror det skyldes vores relativt høje generationstid...

Tak for linket. Det virker som et seriøst dokument DOF har fået skruet sammen der. Det var nyt for mig at storken øjensynligt er indvandret i senmiddelalderen. Så langt rækker min familieoverlering dog ikke. Det er tankevækkende at menneskets forandring af landskabet måske har forårsaget både fremgang og senere tilbagegang for storken.

Et kuriosum, DOF dokumentet skriver:

"...omkring 1880 ynglede der hele 135 par på 49 gårde i landsbyen Veddum i Himmerland."

Min førnævnte farfar var fra nabosognet. Storkene har vel haft rigtig gode vilkår på den egen pga. nærheden til både Mariager Fjord og Lille Vildmose.

  • 0
  • 0

Det er tankevækkende at menneskets forandring af landskabet måske har forårsaget både fremgang og senere tilbagegang for storken.

Og i Spanien vil de hellere end gerne skyde dem. De har for mange storke, og de er grådige.

  • 0
  • 0

Både Stig og Frithiof er inde på, hvad der sker med jorden, hvis staten køber landbrugsjord op. For mig at se, skal jorden ejes af nogen UDEN grønt bevis, hvis den skal udlægges til natur. Ikke en kritik af landmænd, men det ligger dybt i dem, at målet med deres virke er at få mest muligt ud af jorden - de vil blive frygteligt frustrerede og rastløse, hvis de ikke skal pløje, harve og så - for ikke at tale om sprøjte. Del jorden op i lodder af forskellig størrelse, så der er noget for enhver pengepung. Det kan være en ingeniør eller hans pensionskasse, der vil investere i et stykke natur. Den slags har en værdi og lur mig om ikke den vil være stigende i fremtiden, så pensionen kan sikres af den vej. Bønderne kan så købe den jord med høj bonitet - til en højere pris end "naturjorden". I Dk er der omkring 2,5 mio. ha landbrugsjord. Lad os sige, at 20 % skal udlægges til natur - og prisen pr. ha er mellem 50.000 og 100.000 pr. ha. Dvs.kapitalbehovet er 37 mia. kr. eller kr 7.500 pr. dansker - ikke urealistisk over en vis årrække.

  • 0
  • 0

Hej igen Claus

Klart at det skal gennemtænkes mere end som en lappeløsning

F.eks. fremgår det af DOF-artiklen, at landboreformernes gennemførelse i slutningen af 1700-tallet ændrede radikalt den anvendte dyrkningspraksis i agerbruget. I løbet af 1800-tallet, og specielt hen imod slutningen, omdannedes mange lavvandede vådområder til opdyrket land og til enge med høslæt (Thorup 1999). I takt hermed accelererede storkens tilbagegang – især efter 1850.

MON ikke landbrugsintensiviteten har en vis indflydelse - her skal vi i første omgang se bort på synderne!

Med hensyn til udlandet fremgår det bl.a., at den positive situation i mange europæiske lande skyldes flere forskellige forhold. I de østeuropæiske lande tilskrives det de meget vanskelige økonomiske betingelser for landbruget, der mange steder er brudt helt sammen med det resultat, at tidligere opdyrket land nu i betydeligt omfang ligger brak. I de vesteuropæiske lande skyldes det bl.a. immigration af fugle fra den stærke østeuropæiske bestand samt udsætningsprojekter. For den sydvesttrækkende del af bestanden kan det også spille en rolle, at de langvarige tørkeperioder i vinterkvarteret i Sahel-zonen i Vestafrika er aftaget, hvorved fødeforholdene er forbedret.

I Spanien, som gennem mange år har været det eneste vesteuropæiske land med en stigende ynglebestand, reagerer storken tilsyneladende positivt på, at landskabsudnyttelsen er ændret. Her udnytter et stigende antal overvintrende storke desuden de åbne lossepladser til fødesøgning (Schulz 1999b).

SELVOM jeg ikke har den store fidus til de vådområdeprojekter, der skyder op i det åbne land, hvor kvælstof omsættes - i princippet giver man jo landbruget lov til at overgødske for derefter at lade samfundet betale for et rensningsanlæg - ja så kunne man måske også inddrage disse arealer til bedre forhold for storkenes fødegrundlag.

Tilsvarende, når man med Grøn Vækst vil hæve vandstanden i ådalene o.s.v.

  • 0
  • 0

F.eks. fremgår det af DOF-artiklen, at landboreformernes gennemførelse i slutningen af 1700-tallet ændrede radikalt den anvendte dyrkningspraksis i agerbruget. I løbet af 1800-tallet, og specielt hen imod slutningen, omdannedes mange lavvandede vådområder til opdyrket land og til enge med høslæt (Thorup 1999). I takt hermed accelererede storkens tilbagegang – især efter 1850.

MON ikke landbrugsintensiviteten har en vis indflydelse - her skal vi i første omgang se bort på synderne!

Hej Stig

Jo hvis du med landbrugsintensiviteten mener % opdyrket land, så er vi enige.

Men jeg mener ikke lidt mere ukrudt i markerne eller flere dyr på friland vil gøre noget synderligt for storken og de arter den er indikator for.

Det var jo netop i en periode med den type landbrug at de fleste storke forsvandt.

Det bringer mig til min kæphest i denne type diskussioner: Vi skal prioritere intelligent naturbevaring og genopretning fremfor f.eks. økologisk jordbrug.

  • 0
  • 0

Det bringer mig til min kæphest i denne type diskussioner: Vi skal prioritere intelligent naturbevaring og genopretning fremfor f.eks. økologisk jordbrug.

Jorden har sin egen udvikling, hvori vi indgår i en underordnet rolle. Ville det ikke være bedre at finde ud af, hvorledes denne udvikling går og så tilpasse sig efter det istedet for at forsøge i dyre domme at ændre eller stoppe udviklingen? Alt andet er, set med mine øjne, blot kortvarige lappeløsninger, og vi vil stadigt have naturen som modstander og ikke som kuvøse. Naturbevaring er for sent. Det skulle være startet i vikingetiden. Genopretning betyder, at man forsøger at reparere det, som alllerede er uhjælpeligt tabt. Begge dele spild af tid og penge.

  • 0
  • 0

Vi kan kun være enige Claus

Hvis vi vil have storken tilbage i Danmark, så skal vi genskabe de våde enge.

Hvem der skal betale kan vi så diskutere en anden dag. Skal det være statslige projekter, hvor man pålægger nogle områder nogle bindinger/restriktioner mod erstatning? Statslig/kommunal opkøb af jorder (ikke min kop the)? Eller en rådighedsindskrænkning, hvor man ikke må gendræne ådalen (generel rådighedsindskrænkning uden erstatning)?

Men først skal vi blive enig om, hvad der skal til for at få en levedygtig storkebestand i Danmark og om vi overhovedet vil have det!

  • 0
  • 0

Men først skal vi blive enig om, hvad der skal til for at få en levedygtig storkebestand i Danmark og om vi overhovedet vil have det!

Der er da vist ingen tvivl om det svar her i landet: Ja naturligvis, men ikke hvis det koster for meget. Tænk hvis vi ikke længere havde råd til 3 charterferier om året og måtte nøjes med 2...

Bare se hvad naturen har måttet bidrage med i forbindelse med den nuværende/netop overståede finanskrise. Tror det kaldes effektiviseringer, og i øvrigt komisk at Benny fik skrevet om storkene i Spanien at de var grådige... de er vist amatører i den disciplin. :-(

  • 0
  • 0

Vi kan kun være enige Claus

Hvis vi vil have storken tilbage i Danmark, så skal vi genskabe de våde enge.

Hvem der skal betale kan vi så diskutere en anden dag. Skal det være statslige projekter, hvor man pålægger nogle områder nogle bindinger/restriktioner mod erstatning? Statslig/kommunal opkøb af jorder (ikke min kop the)? Eller en rådighedsindskrænkning, hvor man ikke må gendræne ådalen (generel rådighedsindskrænkning uden erstatning)?

Men først skal vi blive enig om, hvad der skal til for at få en levedygtig storkebestand i Danmark og om vi overhovedet vil have det!

Ja, man kan da godt spørge sig selv hvor meget man skal sætte i værk for storken når (1) der en sund bestand i andre lande og (2) den først indvandrede til landet i historisk tid.

Men den er vel indikatorart for en hel biotop og det er vel i virkeligheden det bedste argument for at gøre noget for storken.

Mht. til regningen, så er det mig meget imod at den skal tørres af enkelte borgere eller små samfund, hvis forfædre i god tro og med statens velsignelse har afvandet f.eks. marsken. Vi (staten) må naturligvis opkøbe jorden. Hvis det er hensigtmæssigt med f.eks. fårehold på noget af arealet kan det ske ved forpagtning.

Alternativt kan græsrødderne købe jorden, som DN gjorde i Alindelille, men der er jo nok for få tilstrækkeligt interesserede til at rejse de fornødne midler.

  • 0
  • 0

37 mia. kr. eller kr 7.500 pr. dansker - ikke urealistisk over en vis årrække.

Prioriteter: Man knaldede jo raskt væk 40 Mia af på at "hjælpe" Grækenland - selvom Danmark ikke engang er medlem af Euroen. Man fik formodentligt til gengæld lov sidde lidt med ved bordet mens pengene blev givet videre til Tyske og Franske banker indtil det blev voksentid, cognac og cigarer kom frem og børnene blev sendt i seng ;-)

Hvis man skulle gøre noget kunne man måske lave et andelsselskab som opkøber landbrugsjord og lægger den brak - e.v.t. kunne medlemmerne bruge jorden til jagt, hundetræning, ridning og den slags til gengæld for det årlige kontingent?

  • 0
  • 0

"Så lad os da værne den solkære fugl, der pynter vor vang og vort vænge, der ruger sit kuld i det ormstukne hjul til vejrs på den mossede længe. Hans yngel skal trives i regn og i sol, hans rede beskyttes om hjemmets symbol, mens sagnene lever om Danmark! "

fra sangen, Han kommer med sommer

http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pag...

  • 0
  • 0

Men Claus. Græsrødderne får ikke en chance for at vise, at de vil opkøbe jorden og "skabe natur". Dels skal man have grønt bevis for at købe landbrugsjord dels er der landbrugspligt på jorden. Vores land er monopoliseret landbrug (i hvert fald 65 % af det)

  • 0
  • 0

Men Claus. Græsrødderne får ikke en chance for at vise, at de vil opkøbe jorden og "skabe natur". Dels skal man have grønt bevis for at købe landbrugsjord dels er der landbrugspligt på jorden.

Vores land er monopoliseret landbrug (i hvert fald 65 % af det)

Det synes jeg da man skal lave om på, hvis det forholder sig sådan.

  • 0
  • 0

Grønt bevis - er det ikke først ved 30 ha?

Og hvis man vil genskabe de våde enge skal man vel bare holde op med at vedligeholde afvandingsmulighederne i området. Kan ikke se, at dette vil stride imod landbrugspligten, hvis bare dyrkningen bliver mindre intensiv.

Allerhelst så jeg, at den nuværende ejer beholder arealet mod en "dyrkningsaftale".

  • 0
  • 0

Det udemærkede bidrag fra DOF, angiver de områder hvor storken findes, og især hvor den ikke findes. Efter kortet skulle der ligeledes være meget få storke i Frankrig og stort set ingen på de Britiske øer.

I Norge og Sverige er de endnu mere sjældne, måske er Danmark grænsen for denne fugl, der huserer områder med overvejende fastlandsklima? Er det tilfældet, så skulle kræfterne hellere bruges på fiskehejrer og skarv, men de er mere talrige.. i Danmark.

  • 0
  • 0

Jan

Du tager fejl, hvis du kigger på vores tidligere kolonier i det svenske; ja så har storken det godt der.

Kig dog på hvad Claus skrev; vi har mistet en biotop - her er det ikke kun storken.

  • 0
  • 0

Du tager fejl, hvis du kigger på vores tidligere kolonier i det svenske; ja så har storken det godt der.

Kig dog på hvad Claus skrev; vi har mistet en biotop - her er det ikke kun storken.

Tager DOF fejl? s. 7-11 om storkens krav til levested. Biotop er udemærket, men trods rigt fødegrundlag kniber det med yngelpleje. Vi almindelige dødelige kender det med fasaner og agerhøns, en fugtig forsommer kan decimere bestandene drastisk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten