Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Hvad skal vi med Web of Science, når vi har Google Scholar?

Jeg deltog i sidste uge i konferencen "Nye forskere og Ph.D-Studerende", som Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker afholdt i Nyborg.

Blandt indlæg fra ph.d.-skoleledere, forskningsbibliotekarer og forskere, alle med tilknytning til universiteter og/eller forskningsbiblioteker, var jeg og to andre ph.d.-studerende inviteret til at give vores syn på og oplevelser med informationsindhentning og -strukturering, publicering, undervisning samt brug af sociale medier - som en slags "manden på gulvet"-indspark til konferencen.

Før vores præsentationer nåede jeg at høre to andre oplæg, bl.a. et om en undersøgelse af en række forskeres vaner i forbindelse med indsamling og strukturering af information. Det viser sig, baseret på resultaterne fra denne undersøgelse, at mange forskere ikke får nogen særlig uddannelse i, hvordan man finder og samler information systematisk.

Det var også tydeligt, at mange forskere benytter Google Scholar til at lede efter litteratur, og jeg fornemmede en mere eller mindre udtalt skepsis blandt konferencens deltagere (primært bibliotekarer, forstod jeg) over brugen af et "Cowboy"-værktøj som Google Scholar.

I min præsentation fortalte jeg kort om min egen baggrund samt den forskning og undervisning, vi forestår på DTU Fotonik.

Derudover fortalte jeg lidt mere detaljeret om mit digitale workflow, herunder hvordan jeg samler, læser og behandler information som en central del af mit ph.d.-arbejde. Jeg betonede også min brug af arbejdsjournaler, hvilket har vist sig at have stor værdi i løbet af mit projekt.

Efter vores tre præsentationer havde vi en seance med spørgsmål fra salen og diskussion. Jeg udtrykte - delvist polemisk, delvist som et udtryk for egne og kollegers oplevelser - at store, kommercielle forskningsdatabaser som f.eks. Web of Science stort set ikke har nogen værdi for os. De er store, svært tilgængelige (bag betalingsvægge, som jeg, når jeg ikke er på DTU, har svært ved at komme forbi) og langsomme - hvilket ikke blot er min egen oplevelse, men en opfattelse, jeg også møder hos kolleger.

Til sammenligning er Google Scholar frit tilgængelig, hurtig og ekstremt nem at benytte og holde opdateret, f.eks. hvis man har sin egen publikationsoversigt.

Ovenstående var, i netop dette forum, et lidt kontroversielt udsagn, men jeg syntes det var vigtigt at kommunikere, at dette er min og kollegers oplevelse. Som fagperson er Web of Science, med sin stringente registrering af videnskabelig litteratur og citationer, sikkert det "rigtige" valg, mens Google Scholar helt klart er lidt mere "hurtig på aftrækkeren", hvad angår registrering af citationer.

Eksempelvis registreres citationer fra arXiv og afhandlinger på Google Scholar og ikke på Web of Science, og da det kan være særdeles brugbart at kende til sådanne citationer, er Google Scholar allerede langt foran på point hér.

Ligeledes er det min oplevelse, at Google Scholar ofte langt hurtigere end Web of Science registrerer og giver besked om citationer, hvilket også, for både mig og kolleger, er af stor værdi.

Jeg er godt med på, at der også er nogle problemer med Google Scholar - hvem ved f.eks. hvornår Google beslutter sig for at lukke for tjenesten? Og hvor skal man henvende sig, hvis der er fejl i Google Scholar? Men disse problemer til trods tøver jeg ikke med at spørge:

Hvad skal vi med Web of Science, når vi har Google Scholar?

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har ikke brugt web of Science i mange år. Google Scholar (eller bare google) er som regel mit først værktøj når jeg skal finde litteratur. Og ja det virker ret godt er og er meget nemmere.

Men når det er sagt så bruger stadigvæk SciFinder (eller CAS som det hed engang) til at finden alle referencer osv. Den stadigvæk lidt bedre end Google til at find og sorter ting.

  • 0
  • 0

Hvor mange bruger overhovedet Web of Science? Det er langsomt, gammeldags og begrænset. Tilsat lidt kritisk sans er Goggle Scholar det langt overlegen. Hver den ene eller den anden giver et helt konsistent og veldefineret antal citationer til konkrete artikler, og et sådan antal findes nok overhovedet ikke.

  • 0
  • 0

Hvor mange bruger overhovedet Web of Science?

Ikke mange, som jeg kender. Men f.eks. har nogle forskere en såkaldt ResearcherID-profil med deres publikationer (http://www.researcherid.com/), mig selv inklusive. Denne forbinder med Web of Science, og det er således i princippet en mulighed for at have en oversigt for publikationer og citationer. Men profilen skal manuelt vedligeholdes med nye udgivelser mv. Hvis alle benyttede ResearcherID, kunne det potentielt være en investering, man gerne ville gøre. Men det gør alle ikke. Så da jeg modtog en opfordring til at oprette en profil på endnu en side - ORCID (http://orcid.org/) - hvor jeg også manuelt skal holde en profil opdateret, stoppede jeg op og stillede spørgsmålet: Hvorfor ikke bare benytte Google Scholar? (http://www.jakobrdl.dk/blog/2015/02/why-or...). Hér får man en profil, som automatisk eller semi-automatisk kan holde sig selv opdateret - og som tilmed giver fri adgang til alle citationer (hvilket man mig bekendt på ResearcherID skal betale adgang til Web of Science for at få).

Hver den ene eller den anden giver et helt konsistent og veldefineret antal citationer til konkrete artikler, og et sådan antal findes nok overhovedet ikke.

Det tal findes givetvis ud fra nogle valgte kriterier. Disse kriterier er hos Web of Science, som jeg skrev om, at f.eks. citationer fra pre-prints (arXiv) og afhandlinger ikke medtages - hvilket er en helt stringent måde at registrere citationer. Det er bare ikke brugbart for mig, idet citation i en afhandling eller et manuskript på arXiv er vigtig information. Så også i den henseende er Google Scholar overlegen.

  • 0
  • 0

Jeg tror aldrig nogen har kaldt mig "forsker" og derfor kom det som en overaskelse for mig at jeg har en tilstedeværelse på Google Scholar.

Men de har en pointe: Den "jail" artikel jeg skrev for 17 år siden har efterfølgende haft stor indflydelse indenfor og på computersikkerhed: "Docker" og "Containers" er "jails" implementeret på Linux.

Jeg har ikke adgang til Web of Science og ved derfor ikke om de også har spottet mig, eller i hvilket omfang de i givet fald har, men hvis du har brug for et konkret eksempel på forskellen i dækning er du velkommen til at kigge efter.

  • 0
  • 0

Jeg tror aldrig nogen har kaldt mig "forsker" og derfor kom det som en overaskelse for mig at jeg har en tilstedeværelse på Google Scholar.

Men de har en pointe: Den "jail" artikel jeg skrev for 17 år siden har efterfølgende haft stor indflydelse indenfor og på computersikkerhed: "Docker" og "Containers" er "jails" implementeret på Linux.

Jeg har ikke adgang til Web of Science og ved derfor ikke om de også har spottet mig, eller i hvilket omfang de i givet fald har, men hvis du har brug for et konkret eksempel på forskellen i dækning er du velkommen til at kigge efter.

Den kender Web of Science ikke umiddelbart, nej: https://www.scribd.com/doc/290021028/PHKam...

Og generelt er Web of Science mere karrig med citationer end Google Scholar (https://scholar.google.dk/citations?user=D...).

  • 0
  • 0

Bare lige et kort spørgsmål som nogen måske kan svare på:

Hvorfor er Web of Science registreret som "untrusted website"?

Jeg har ikke nogen særlig firewall eller lignende oppe og har ikke problemer med andre sites. Er jeg den eneste der oplever det?

Det lykkedes mig at komme ind på siden efter nogle forsøg, men kun via en mystisk omdirigering. Besynderligt.

  • 0
  • 0

Iøvrigt har jeg længe tænkt over om ikke der findes en art "Wikipedia for forskere". Altså en Wikipedia, som henvender sig til folk der arbejder med videnskab, på et akademisk niveau og kun redigeres af faglærte eller folk med verificerbar baggrund indenfor det emne de nu skriver om. Wiki's kan nemlig på meget lidt plads give særdeles gode overblik og indgangsveje til videre søgninger. Som en slags læsevenlige "link-nodes".

De gange jeg har anvendt officielle databaser til faglige søgninger, har jeg kæmpet med overblikket (og søvnen) allerede efter få minutter. Det kan godt være der er mange relevante informationer, men de er bare præsenteret på en måde så man hurtigt mister overblikket og ofte er tvunget til at bruge enormt lang tid på at læse svære artikler for at finde ud af om de overhovedet kan bruges eller er interessante for det man mu leder efter. Her ville en Wiki simpelthen gøre underværker. Hvis ikke sådan en Wiki findes, må jeg opfinde den!

  • 0
  • 0

Bare lige et kort spørgsmål som nogen måske kan svare på:

Hvorfor er Web of Science registreret som "untrusted website"?

Jeg har ikke nogen særlig firewall eller lignende oppe og har ikke problemer med andre sites. Er jeg den eneste der oplever det?

Det lykkedes mig at komme ind på siden efter nogle forsøg, men kun via en mystisk omdirigering. Besynderligt.

Måske fordi man ikke skal stole på Web of Science;-)

Spøg til side; jeg ved det ikke, men oplever det samme - både i Chrome og Firefox.

  • 1
  • 0

Iøvrigt har jeg længe tænkt over om ikke der findes en art "Wikipedia for forskere". Altså en Wikipedia, som henvender sig til folk der arbejder med videnskab, på et akademisk niveau og kun redigeres af faglærte eller folk med verificerbar baggrund indenfor det emne de nu skriver om. Wiki's kan nemlig på meget lidt plads give særdeles gode overblik og indgangsveje til videre søgninger. Som en slags læsevenlige "link-nodes".

De gange jeg har anvendt officielle databaser til faglige søgninger, har jeg kæmpet med overblikket (og søvnen) allerede efter få minutter. Det kan godt være der er mange relevante informationer, men de er bare præsenteret på en måde så man hurtigt mister overblikket og ofte er tvunget til at bruge enormt lang tid på at læse svære artikler for at finde ud af om de overhovedet kan bruges eller er interessante for det man mu leder efter. Her ville en Wiki simpelthen gøre underværker. Hvis ikke sådan en Wiki findes, må jeg opfinde den!

Interessant idé. Jeg bruger selv Wikipedia ganske ofte, når jeg skal have en hurtig introduktion til et emne, jeg ikke er helt oppe i omdrejninger omkring. Jeg bruger naturligvis ikke Wikipedia som primær kilde - hér må man til artikler og lærebøger - men Wikipedia-artikler er, som du påpeger, ofte mere tilgængelige og nemmere at få et overblik over end en liste af videnskabelige artikler (som man måske ikke har adgang til).

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten