Jeg deltog i sidste uge i konferencen "Nye forskere og Ph.D-Studerende", som Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker afholdt i Nyborg.
Blandt indlæg fra ph.d.-skoleledere, forskningsbibliotekarer og forskere, alle med tilknytning til universiteter og/eller forskningsbiblioteker, var jeg og to andre ph.d.-studerende inviteret til at give vores syn på og oplevelser med informationsindhentning og -strukturering, publicering, undervisning samt brug af sociale medier - som en slags "manden på gulvet"-indspark til konferencen.
Før vores præsentationer nåede jeg at høre to andre oplæg, bl.a. et om en undersøgelse af en række forskeres vaner i forbindelse med indsamling og strukturering af information. Det viser sig, baseret på resultaterne fra denne undersøgelse, at mange forskere ikke får nogen særlig uddannelse i, hvordan man finder og samler information systematisk.
Det var også tydeligt, at mange forskere benytter Google Scholar til at lede efter litteratur, og jeg fornemmede en mere eller mindre udtalt skepsis blandt konferencens deltagere (primært bibliotekarer, forstod jeg) over brugen af et "Cowboy"-værktøj som Google Scholar.
Så er @Jakobrdl på med præsentation af, hvad det vil sige at være PhD på @DTUtweet pic.twitter.com/nhq54w1msG #PhDLib15 - inkl DigitalWorkflow— JeannetteEkstroem (@JEkstroem) 4. november 2015I min præsentation fortalte jeg kort om min egen baggrund samt den forskning og undervisning, vi forestår på DTU Fotonik.
@Jakobrdl fortæller om nanoteknologi og hvordan mails fysisk sendes vha lys #PhDLib15 pic.twitter.com/jW2TgAi3HF— Anders B. Fisker (@abonattofisker) 4. november 2015Derudover fortalte jeg lidt mere detaljeret om mit digitale workflow, herunder hvordan jeg samler, læser og behandler information som en central del af mit ph.d.-arbejde. Jeg betonede også min brug af arbejdsjournaler, hvilket har vist sig at have stor værdi i løbet af mit projekt.
Collect- Read- Process. Spændende indblik i #phdlife af @Jakobrdl lige nu på #PhDLib15 pic.twitter.com/LZ9lFF5LgA— AULibrarian/Jesper (@AULibrarian) 4. november 2015Efter vores tre præsentationer havde vi en seance med spørgsmål fra salen og diskussion. Jeg udtrykte - delvist polemisk, delvist som et udtryk for egne og kollegers oplevelser - at store, kommercielle forskningsdatabaser som f.eks. Web of Science stort set ikke har nogen værdi for os. De er store, svært tilgængelige (bag betalingsvægge, som jeg, når jeg ikke er på DTU, har svært ved at komme forbi) og langsomme - hvilket ikke blot er min egen oplevelse, men en opfattelse, jeg også møder hos kolleger.
Til sammenligning er Google Scholar frit tilgængelig, hurtig og ekstremt nem at benytte og holde opdateret, f.eks. hvis man har sin egen publikationsoversigt.
@Jakobrdl: Web of Science har ingen værdi for mig. Det er stort, tungt og langsomt. Så hellere google scholar #phdlib15— Anders B. Fisker (@abonattofisker) 4. november 2015Ovenstående var, i netop dette forum, et lidt kontroversielt udsagn, men jeg syntes det var vigtigt at kommunikere, at dette er min og kollegers oplevelse. Som fagperson er Web of Science, med sin stringente registrering af videnskabelig litteratur og citationer, sikkert det "rigtige" valg, mens Google Scholar helt klart er lidt mere "hurtig på aftrækkeren", hvad angår registrering af citationer.
Eksempelvis registreres citationer fra arXiv og afhandlinger på Google Scholar og ikke på Web of Science, og da det kan være særdeles brugbart at kende til sådanne citationer, er Google Scholar allerede langt foran på point hér.
Ligeledes er det min oplevelse, at Google Scholar ofte langt hurtigere end Web of Science registrerer og giver besked om citationer, hvilket også, for både mig og kolleger, er af stor værdi.
#GoogleScholar knew about it on July 28, @webofscience only knew it today (October 23). https://t.co/fj4aqXmqBP pic.twitter.com/8alk8mhAF9— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 23. oktober 2015Jeg er godt med på, at der også er nogle problemer med Google Scholar - hvem ved f.eks. hvornår Google beslutter sig for at lukke for tjenesten? Og hvor skal man henvende sig, hvis der er fejl i Google Scholar? Men disse problemer til trods tøver jeg ikke med at spørge:
Hvad skal vi med Web of Science, når vi har Google Scholar?
