Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ETF bloghoved

Hvad skal vi leve af, når fødekæden er brudt?

I de seneste måneder har Ingeniørens karriere-journalister afdækket, hvordan den fødekæde, der gerne skulle sikre Danmark flere ingeniører i fremtiden, er ved at falde fra hinanden.

I marts viste en foreløbig opgørelse fra de naturfaglige lærerforeninger, at gymnasieelever i hobetal fravælger de naturvidenskabelige fag på B-niveau.

I maj kom så den officielle bekræftelse fra Undervisningsministeriet: Siden regeringen i 2013 gjorde det muligt for elever med matematik på B-niveau at fravælge kemi, fysik, biologi og naturgeografi, har næsten 40 procent færre valgt fysik og 34 procent færre kemi, begge på B-niveau.

Og så sent som fredag i sidste uge kom det frem, at andelen af studenter fra det almene (STX) og det tekniske gymnasium (HTX), der kan gå direkte ind på en ingeniøruddannelse, er styrtdykket.

Samtidig viser tal fra ATV, at kun halvdelen af de yngste årgange i folkeskolen i 2013 blev undervist i naturfagene af en lærer med linjefag inden for natur og teknik.

Politikere spænder ben

De mange fakta får partiernes kollektive råb om flere ingeniører og naturvidenskabere til at lyde fælt hult.

Gymnasielærerne har længe råbt vagt i gevær. Det samme har ATV. Og nu synes det veldokumenteret, at politikerne er i færd med at spænde ben for deres egne ambitioner. Til potentiel stor skade for Danmark.

Men der er også grund til at vende blikket indad.

Hvad gør virksomhederne...?

For hvad gør ingeniørfaget selv for at gøre teknologi og naturvidenskab spændende for de elever i folkeskoler og gymnasier, man så gerne vil have som fremtidige medarbejdere?

Der findes gode eksempler som netværket Jet-Net.dk, der samler virksomheder og skoler om at indvie unge i teknikkens verden. Og Siemens, der inviterer 7. og 9. klasser fra Ballerup på besøg og udsender gæstelærere for at fortælle om teknik.

Hatten af for det. Men hvor er alle de andre?

Hvor er de store erhvervsorganisationers bidrag, der rækker ud over budskabet ‘send flere ingeniører, tak’.

Hvor er de store teknologivirksomheders synlige bidrag til bedre udstyr i skolerne, bedre træning eller udlandsophold for studerende?

...og ingeniørerne?

Og så er der naturligvis ingeniørerne selv. Tør I - sagt med et glimt i øjet - tage den grå sweater-attitude af og i stedet vise jeres stand som en moderne karrieremulighed?

I de seneste måneders debat er ungdommen igen og igen blevet revset for deres manglende interesse for natur og teknik. Men hvordan skal de opdage, hvor spændende ingeniørfaget er, når så få ingeniører tør træde ud i rampelyset og vise dem det?

På Engineer the future-redaktionen står vi klar til at dele de gode eksempler - til inspiration for resten af den tekniske verden.

Hvad er dit bedste eksempel på, at det er lykkes at øge unges appetit på ingeniørfaget?

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som forælder er jeg dybt skuffet over de tilbud og muligheder, som min egen søn har, når det drejer sig om læring af og om naturfaglige fag. Derfor har jeg taget teten og kontaktet Ingeniøren for at starte Ingeniørens LEGO Mindstorms Blog.
Sikken en succes det har været! Vi har fået henvendelser fra Bornholm, Fyn og Jylland, og vi har måttet lukke for tilmeldinger efter 2 dage.

Vi har også haft en kanon succes med vores virksomhedsbesøg; f.eks. har vi besøgt ingeniørtunge virksomheder som Velux, MAN Diesel og Turbo. Alle steder, vi har besøgt, har vi fået ros, og jeg har også kun ros at give til de virksomheder, som har bakket os op.

Så jeg har besluttet igen at tage teten og kontaktet et fundraising-firma for at skaffe flere midler, så vi ikke skal afvise børn, som ønsker selv at gøre noget for at fremme deres ingeniørkompetencer.
Det vil glæde mig at samarbejde med så mange som muligt for dermed at sikre, at vi kan vokse og tilbyde Ingeniørens LEGO Mindstorms-setup til så mange børn som muligt.
Jeg har som mål, at vi skal vokse bl.a. ved at få noget op at stå i Jylland og på Fyn.
Jeg er klar over, at det er en dråbe i havet, men den undskyldning skal ikke bremse os, og det skal ikke holde os, som har overskuddet til at hjælpe andre, tilbage. Med tiden er jeg sikker på, at vi kan hjælpe flere hundrede børn. Det er i hvert fald mit håb og ønske.

  • 6
  • 0

...hvis du vil være rig.

Vi lever i Aksel Sandemoses jantelovsland og da ingeniører i forvejen ofte bliver meget ydmyge gennem deres uddannelsesforløb, fx sammenlignet med merkonomer, bliver mange ingeniører også ydmyge under lønforhandlinger.

Selv har jeg regnet ud, at min livsløn aldrig kommer op på det beløb, min tømrerkammerat opnår.

Bliv kun ingeniør af interesse og fordi du ikke kan lade være.

Du bliver ikke fed af det.

  • 1
  • 1

I begyndelsen af min studietid blev jeg tilbudt at blive uddannelses-repræsentant på uddannelseskaravanen, en sammenslutning af uddannelsesinstitutioner og studerende, med det ædle formål at skabe opmærksomhed og klarhed for de kommende studerende.
I bund og grund tog vi rundt til tekniske skoler og gymnasier, og fortalte de unge mennesker om hvad de havde af muligheder, i forhold til de ønsker de havde... og som jeg efterhånden har erfaret er; at valget af karriere høj grad afhænger af hvad man ser omkring sig.

dvs. at der er rimelig stor optagelse på mange håndværksfag, fordi alle kan se hvad en tømrer laver, og de kender til uddannelsen... servicefagene har det jo også udemærket, for alle ved hvad sygeplejerskerne laver... de merkantile uddanelse klarer sig jo også udmærket, for alle ved jo hvad en butiksassistent laver...
de økonomiske brancher er måske ikke så synlige, men de har tilgengæld en relativ høj status og får omtale ad den vej.

Problemet ligger så netop i: at alle ved at der findes ingeniør- og andre tekniske uddannelser, men det er de færreste som lige kan sætte en finger på hvad det er vi laver!
Når der bliver opfundet et fantastisk nyt produkt (med et helt hold ingeniører bag), så er det jo altid en sælger, eller afdelingschef, eller en talsmand for virksomhed der bliver interviewet... aldrig ingeniørerne selv...

Til gengæld!! Når to broer der skal mødes på midten af en kanal er underdimensionerede (ingen nævnt, ingen glemt), eller en raketmotor der brænder i stykker, så bliver det jo relativt hurtigt kommunikeret ud at det er ingeniørfejl som ligger til grund...

Så jeg tor faktisk at vi i mange sammenhænge er blevet rigtig dårligt branded, og derfor anses det måske ikke for at være en særlig attraktiv branche.

  • 1
  • 0

Dvs. lav beskatning til ingeniøren, fysiklæren, sygeplejersken, skraldemanden, elektrikeren etc.

Høj beskatning til livstilkonsulenten, reklamemanden, aktiehandleren etc.

Og kæmpe beskatning til realitystjernen, fodboldspilleren etc. For realitystjernen 100% på alt hvad der ligger over 200.000 kr/år.

Så er der sendt et signal til ungdommen.

  • 3
  • 1

Ungdommen er vokset op i en tid hvor alle problemer i livet er Eget Personlige Ansvar. Det budskab kolliderer med Politikerne og Erhvervslivet, som er fulde af ideer til hvad "Vi" skal gøre for "Dem", d.v.s. "Konkurrenceevnen", "Samfundet", for "Danmark".

De har bare ikke så mange ideer til hvad "De" gør til Gengæld; man hører mest trusler om at hvis ikke "vi", d.v.s. alle uden for chefgangen, politik eller finansindustrien, ikke arbejder, smartere, hårdere og mere for færre penge så ryger jobbet til en kineser.

Et ungt menneske har nok bekymringer med at løse problemet med "Hvad skal JEG leve af" til også ligefrem at være generøs og tilgodese alle mulige andre - især disse andre som helt har pakket guleroden væk og hiver pisken og Det Personlige Ansvar frem ved enhver lejlighed.

De unge har hørt budskabet, de handler på det, de vælger karrierer og de re-definerer karrierebegrebet så deres succes ikke afhænger af "oppositionens" nykker og hang til måltal og outsourcing.

Det rager dem faktisk en papand hvad dette "Vi" (som altid gør livet surt for dem) skal leve af - bare de selv klarer sig og har et godt liv - målt efter deres egen skala.

Der er masser af grøde i Hackers, Modders, Makers, Builders; De nye generationer af smarte unge nørder gider ikke være et lønnummer på en mellemstor dansk virksomhed og få 3 flasker vin for en god ide; de vil SELV være "direktionsgangen" og der skal helst ske noget, de går via kammeraterne, Kickstarter eller Tindie og uden om Danske Bank.

Det er bare ærgeligt for aktionærerne og SKAT.dk; folk vi slet ikke kender. Sådan er det jo, Manu Sareen kommer til at leve af sine egen tudekiks ;-)

  • 1
  • 1

I maj kom så den officielle bekræftelse fra Undervisningsministeriet: Siden regeringen i 2013 gjorde det muligt for elever med matematik på B-niveau at fravælge kemi, fysik, biologi og naturgeografi, har næsten 40 procent færre valgt fysik og 34 procent færre kemi, begge på B-niveau.

Problemet med naturfagene er, at man skal lave lektier.

  • 0
  • 1

I tredserne ,da industri tordnede derudaf, manglede der ingeniører.
Der blev bygget ingeniørskoler everywhere og idag har vi en mængde der lever af fjernvarme,nordsøolie,jernbaner og vindmøller og sådan.
Adgangskravene kan ikke anstændigvis sænkes yderligere ,så det er godt at mange vælger ingeniørmuligheden fra allerede i gymmeren.
Mer kvali ,mindre kvanti er vejen frem,elevbetaling?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten