Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Patentkontoret bloghoved

Hvad er et patent så for noget?

Den korte version er: Et patent er et dokument, der beskriver en opfindelse grundigt nok til, at en person, der arbejder i samme tekniske felt, ville kunne lave opfindelsen. Derudover giver et godkendt patent ejeren ret til at stoppe andre fra nationalt at kommercialisere det, der er defineret specifikt i de godkendte patentkrav.

En patentansøgning er et patent der ikke er blevet udstedt endnu. Det kan man ikke håndhæve – og så alligevel lidt, for hvis det bliver godkendt har det tilbagevirkende kraft. Det er derfor man fra tid til anden hører patent pending som en slags reklame.

Den lange og forhåbentligt lidt mere forståelige version – kommer her:

Hvad indeholder et patent

Der er nogle officielle regler for præcis hvilke afsnit og hvilket indhold, der skal være. Det varierer fra patentmyndighed til patentmyndighed men lidt løst sagt skal der være beskrevet følgende: Hvilket felt har vi med at gøre? Hvad plejer man at gøre indenfor det felt? Hvad er det særlige ved, hvordan man gør med den nye opfindelse, og hvordan fungerer den? Hvad er det for et teknisk problem, der bliver løst af opfindelsen?

Der skal også gerne være nogle figurer, der viser, hvad det går ud på (især i fysik-/mekanik-patenter) eller data der dokumenterer, at det kan lade sig gøre (især kemipatenter, som jeg dog primært ved noget om, fra når jeg overhører, hvad min kollegaer snakker om).

Og endelig er der så patentkravene, som er det, der virkelig tæller for patentets ejer – og dem der gerne vil udenom det.

Ideen bag det hele er, at et patent giver ejeren retten til den kommercielle gevinst, mens den brede befolkning, inklusive konkurrenter, får mulighed for at lære noget nyt. Derfor er det reglen, at hvad end man vil have patent på, så skal det være beskrevet så udførligt, at en person, der arbejder inden for opfindelsens tekniske område, selv kan lave opfindelsen på baggrund af beskrivelsen.

Problemet kan være, at ansøgningen bliver skrevet for ejeren, så opbygning og formuleringer er lavet til at kunne støtte kravene mere end til egentlig at forklare, hvad der foregår. Men hvordan patenter har deres helt eget sprog, tager vi en anden gang.

Krav til kravet

Den store ”fælde” i patenter er, at man ikke får beskyttelse for alt, hvad man nævner i beskrivelsen. Det giver stadig mening at skrive alle sine tanker og forskellige variationer ind, fordi det kan spænde ben for andre, men det er kun det, der står i patentkravene, som ejeren af patentet kan håndhæve.

Hvis vi nu forestillede os, at du vil tage patent på en symaskine med en indbygget saks, kunne du for eksempel skrive i ansøgningen, at symaskinen kunne være lavet udelukkende af træ, eller at den kunne være drevet af en motionscykel. Fordi du har skrevet (og publiceret) det, er det ikke længere en ny idé, og andre vil ikke kunne tage patent på en symaskine drevet af en motionscykel. Heller ikke selvom du selv kun har beskyttelse for den indbyggede saks.

Så hvad er kravet? Det er en ret teknisk formulering af den ting eller metode, du gerne vil beskytte. Selve kernen i din opfindelse. Det formuleres så bredt som muligt, for at du ikke risikerer, at andre nemt kan smyge sig udenom ved at ændre en lille detalje. Derfor er det sjældent let læseligt.

Et krav på en saks til en symaskine kunne se sådan her ud (løst oversat fra US2920592A fra 1957):

En automatisk trådskæreenhed til fastgørelse på en symaskine omfattende - to arme drejeligt fæstnet til hinanden i den ene ende, - en i længderetning bevægelig anordning til montering af en fæstningsanordning, der tillader justering af en af armene i forhold til den anden af armene, - komplementære klinger monteret på armenes frie ender, og - anordning til at føre klingerne til skærepositionen.

Så altså: en saks.

Illustration af automatisk trådskærende tilføjelse til symaskine med flere nåle. US2920592A fra patentdatabasen espacenet Illustration: RITCHIE F. BALL

Grunden til at det beskrives så snørklet er, at hvis man blot havde skrevet ”en saks”, kunne en konkurrent for eksempel montere to barberblade, som kunne roteres og altså virke ligesom en saks, men ikke længere krænke patentet, fordi de jo ikke som sådan er en saks. Groft sagt.

Det er også derfor man ofte vil støde på ord som ”anordning”, ”middel til” eller lignende (svarende til engelsk ”means”), fordi hvis man havde skrevet noget mere specifikt, så som et håndtag, kunne andre lave et snoretræk, eller have det styret ved at trykke på en knap, og så er det strengt taget noget andet og ikke beskyttet.

Retten til at stoppe andre

Der er to misforståelser jeg ofte støder ind i, når man snakker om, hvad man kan med et patent.

Først og fremmest giver et patent ikke ret til at fremstille eller sælge noget som helst. Det giver kun ret til at stoppe andre fra at kommercialisere din beskyttede opfindelse. Og kun i de lande, hvor dit patent er godkendt.

Det betyder altså også, at du kan få dig et patent på noget, som du faktisk slet ikke selv har lov til at lave, fordi det er dækket af nogen andres patent. Bum bum.

Hvis vi fortsætter med symaskine-eksemplet, har du nu fået patent på at integrere en saks i symaskinen, men du har stadig ikke ret til at lave og sælge symaskiner med sakse på. Kun til at stoppe andre i at gøre det.

Hvis nu for eksempel der er en anden, der har patent på symaskinen og en tredje, der har patent på elektriske symaskiner, ja så må de faktisk stoppe dig fra at sælge symaskiner uanset hvilken smart ting, du yderligere har sat på.

Men forhåbentlig kan I finde frem til en aftale, hvor du enten sælger dit patent til dem, eller du får licens på at lave symaskiner, så alle får noget ud af det.

En skitse af hvad, hvilket patent kan dække. Hvis nogen har den yderste cirkel på en symaskine helt generelt, må de forhindre alle andre i at lave noget indenfor den cirkel. Er det en anden der opfinder en elektrisk symaskine, er det stadig inden i den store cirkel, men ejeren af det genreelle symaskinepatent kan nu stoppes fra at lave en elektrisk symaskine og har således kun selv frihed til at lave maskiner, der ligge rudenfor den indre cirkel. Men ejeren af det bredeste patent kan stadig stoppe den nye spiller på markedet fra at kommercialisere sin elektriske symaskine uden en aftale eller licens. Illustration: Louise Floor Frellsen

Og så plejer den efterfølgende kommentar at lyde noget i stil med ”Men Louise, hvad så med lille William, hvis han laver sådan én i skolen?!”

Bare rolig, man må kun stoppe andre fra kommercialisering af det, man har patent på. Så selv, hvis William i metalsløjd laver en saks til at sætte på symaskinen derhjemme, må du ikke stoppe ham fra selv at bruge den eller give den til sine forældre i julegave.

Hvis han derimod giver sig til at starte sin eget symaskine-iværksætteri og laver flere, som han sælger hjemme på sin villavej, kan du til gengæld komme og stoppe ham – hvis du altså opdager det. William behøver nok i det hele taget ikke rigtig at bekymre sig om patenter, med mindre han er klar til at starte en masseproduktion.

Hvad er din branches klassiske misforståelse?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentgrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hehe ja jeg har vist altid været lidt lang i spyttet, det kan jeg ikke undsige mig.

Men det er vist ikke helt universelt for patentrådgivere, det er i hvert fald ikke unormalt, at jeg sender en mail til en kollega og får et svar i stil med ”Sikkert spændende, men det var for langt til, at jeg læste det – skriv det igen men kortere ;)” i håb om, at jeg før eller siden lærer at være kortfattet.

Men hvordan ville du foretrække at blogindlæggene er? Bare kortere? Med billederne fra nyere patenter? Med generelt mere farverige billeder?Noget med lyd? Jeg er skam åben overfor forslag – og så må vi jo se om mine evner rækker til at følge op på dem :)

  • 5
  • 0

At software-patenter har en værdi for andre end de advokater de beskæftiger.

Tjaeh, der er argumenter både for og imod. Nu har jeg selv navn på et par patenter, så er måske lidt farvet. Men kan sagtens se formålet i et patent: hvis man opfinder en ny algoritme, som giver lastreduktion på møller, så er man også nødt til at sælge den. Dvs. publicere at man nu kan gøre dét her. Men konkurrenterne ville blot forsøge at gen-opfinde algoritmen hvis de vidste at den vej giver mening.

På den anden side er der mange tåbeligt simple software patenter, som mere bærer præg af at man har øget clock-frekvensen på main-line controlleren, end en reél opfindelse.

  • 2
  • 1

Tjaeh, der er argumenter både for og imod. Nu har jeg selv navn på et par patenter, så er måske lidt farvet. Men kan sagtens se formålet i et patent: hvis man opfinder en ny algoritme, som giver lastreduktion på møller, så er man også nødt til at sælge den. Dvs. publicere at man nu kan gøre dét her. Men konkurrenterne ville blot forsøge at gen-opfinde algoritmen hvis de vidste at den vej giver mening.

Og hvorfor skal samfundet belønne dig med en eneret på noget som andre også kan skabe hvis de får problemet forelagt?

Et af problemerne med patentsystemet er jo også at du i det tilfælde at du opfinder noget som du kan sælge uden at fortælle andre om hvordan det virker (som fx. en algoritme i en sort kasse) typisk ikke bliver patenteret - Det bliver blot holdt hemmeligt.

Prøv fx. og se om du kan finde Topsøes originale ammoniakkatalysator i patentsystemet.

  • 3
  • 2

Det har du selvfølgelig fuldstændig ret i, og det er jo bestemt heller ikke meningen, at det skal være tungt og uforståeligt her. Så nu prøver jeg lige igen og ser, om jeg kan gøre det mere kort og konkret og bedre opdelt, og ser om det gør det mere tilgængeligt :)

Et patent er et dokument, der giver ejeren ret til at* stoppe andre fra at kommercialisere den opfindelse*, som patentet gør krav på.

Man kan kun få et patent for en teknologisk opfindelse.

Et patent skal indeholde en beskrivelse af hvordan feltet allerede ser ud, samt en beskrivelse af hvad, der er nyt og anderledes i forhold til det, hvordan opfindelsen virker og også gerne nogle billeder. Men det er kun det, der er beskrevet i kravene, som man egentlig får beskyttelse for – og altså ikke alt, hvad der er beskrevet i patentet. Men det kravene beskytter skal være dækket af selve beskrivelsen.

Kravene har det med at være meget sært formulerede, for at de dækker mere end en enkelt løsning. Man kan for eksempel skrive et ”fæstnemiddel” for at dække både tape, lim og tegnestifter, hvis de alle kan bruges i opfindelsen.

Et patent giver kun ret til at stoppe andre. Det giver altså ikke indehaveren selv ret til at producere eller sælge ting. Det betyder, at man godt kan have et patent på noget, uden selv at måtte lave det.

For at bruge klistereksemplet fra før kunne du for eksempel have et patent på et ”fæstnemiddel”. Hvis jeg så opfinder en ny type lim, kan du stadig stoppe mig fra at lave den. Men jeg må stoppe dig fra lige netop min type lim, mens du stadig gerne må bruge tape, tegnestifter og andre typer lim som fandtes i forvejen.

Patenter handler kun om kommercialiseringen. Så når jeg siger ”stoppe” ovenfor, mener jeg stoppe fra at producere og sælge i stor skala. Man kan med patenter ikke stoppe nogen fra selv at genskabe en opfindelse hjemme på køkkenbordet eller at bruge den i sin hverdag. Så patenter er noget virksomheder imellem, og er altså ikke noget, der stopper private brugere.

Det blev vist også ret langt igen. Men var det en lidt tydeligere forklaring?

Ellers må du endelig bare spørge, hvis der er nogen af delene, der stadig er for snørklede. Hele pointen med bloggen er jo, at det skal være mere forståeligt, hvad patenter er for noget, og hvordan de passer ind i den verden, vi alle er en del af, så jeg er glad for at få at vide, når det ikke er klart, så jeg kan forsøge at gøre det bedre :)

  • 3
  • 0

At hvis du kan efterligne ideen og bruge det i din egen virksomhed til at løse et teknisk problem i din egen produktion er det tilladt, hvis patentet ikke indgår i de produkter du frembringer.

  • 1
  • 2

Hvis man kun har taget patent på sit produkt, er det rigtigt nok, at hvis andre kan få en fiks ide ud fra at bruge samme metode, så har de lov til at gøre det.

Man kan til gengæld også tage patent på en metode og i så tilfælde må andre ikke bruge den i deres egen produktion uanset hvilket produkt, der kommer ud af det – eller hvis det er en metode til at gøre noget, hvor det ikke som sådan resulterer i et produkt.

Desværre kan det være sværere at vise, om andre har brugt en metode inde på deres lukkede fabrik end om de sælger det samme produkt. Derfor vil man som regel foretrække at have et produktrav også (man må gerne beskytte et produkt og metoden til at fremstille det produkt i det samme patent). Men blot fordi de kan forsøge at krænke dit patent og det er sværere at vise, om de gør det, betyder det ikke at man må - for man har ikke lov til at udnytte en patentbeskyttet metode.

  • 1
  • 0

Tjaeh, der er argumenter både for og imod. Nu har jeg selv navn på et par patenter, så er måske lidt farvet. Men kan sagtens se formålet i et patent: hvis man opfinder en ny algoritme, som giver lastreduktion på møller, så er man også nødt til at sælge den. Dvs. publicere at man nu kan gøre dét her. Men konkurrenterne ville blot forsøge at gen-opfinde algoritmen hvis de vidste at den vej giver mening.

Hej Martin og tak for et sobert svar. Hvis teknikken er så simpel at konkurrenter let kan opdage/opfinde den selv, så mener jeg ikke algoritmen er et patent værdig.

For mig svarer det til patentering af matematik. I nogle tilfælde ikke engang "svarer det til", så er det REN matematik der er patenteret. F.eks. er der et patent på point-compression i elliptic curve crypto / ECC, selvom enhver der har gennemført matematik på gymnasielt niveau kan nå frem til det selv. Kryptografi generelt og ECC specifikt er et MINEFELT af patenter. Det er så grælt at der endda findes en RFC(!) der skal guide dig til at implementere ECC uden at komme til at bruge patent-belastede teknikker.

I alt for mange tilfælde ender det bare med at det patenterede felt står stille i 25 år (eller hvor længe der går inden patenterne udløber). Eksemplerne er mange: 3d print, termografi, ECC etc.

Mange her på ing.dk er fanatisk imod hele patent-systemet. Nok mere dér kritikken kommer fra.

Hvis vi ser helt generelt på patent-systemet, så handler det om at kunne standse sine konkurrenter, dvs. stikke en kæp i hjulet på "udviklingen". Alle med en interesse i at avancere teknologien bør da rynke på næsen af sådan noget!

Man kunne også være ideologisk uenig, og mene at monopoler er skidt for udviklingen og samfundet. Jeg synes personligt at der er mange valide grunde til at være kritisk overfor patent-systemet.

Jeg kunne måske forstå det, hvis det krævedes at man anvendte sine patenter for at få dem tildelt - dvs. hvis man forbød "defensive patenter" - men i dag virker det nærmest modsat. IBM tager verdensrekorden i at udtage flest patenter hvert år. Det gør de ikke fordi de udvikler mest ny teknologi. Det gør de fordi de er nogle vampyrer der gerne vil lukrere på dem der rent faktisk opfinder noget.

  • 2
  • 1

Hej Martin og tak for et sobert svar. Hvis teknikken er så simpel at konkurrenter let kan opdage/opfinde den selv, så mener jeg ikke algoritmen er et patent værdig.

Jeg er i høj grad enig her. Patenter på software/matematik er på papiret ikke muligt af gode grunde, men i praksis kan man godt.

Der er dog en hage. Der kan nemt være meget langt fra en idé til noget som man har bevist rent faktisk fungerer. Fx. 1000 arbejdstimer er ikke unormalt, selvom det kun tager et par dage at lave et hurtigt proof-of-concept. Dvs. værdien af patentet ikke er selve idéen, men mere alle de udviklingstimer man har brugt på at dokumentere det virker. Her er et tidsmæssigt problem: som sensorer og metoder bliver bedre, kan de 1000 arbejdstimer måske skæres ned til 37 timer efter et par år, og alle ville kunne få idéen og udvikle det på en uge.

Men det største problem er, som jeg ser det, ikke de reélle patenter hvor der ligger over 1000 arbejdstimer bag. Det er alle bras-patenterne. Hvis man fx. søger efter mit navn på espacenet kan man finde flere kinesiske patenter der er rent ævl. En tidligere arbejdsgiver smed en lavine af patent-ansøgninger afsted, og nogle af dem gik igennem fordi det kinesiske patent-system er en joke. Der findes også vestlige patenter af den slags - heldigvis ingen med mit navn.

Hvis vi ser helt generelt på patent-systemet, så handler det om at kunne standse sine konkurrenter, dvs. stikke en kæp i hjulet på "udviklingen". Alle med en interesse i at avancere teknologien bør da rynke på næsen af sådan noget!

De vestlige patenter jeg var med i blev taget primært pga. prestige. Det er en form for certificering af at man er på kanten af udviklingen, og det hjælper på salg. Giver også mulighed for at snakke åbent om hvad man gør, uden frygt for at kunder/konkurrenter bare laver det selv. Uden patent-systemet ville vi have en langt mere lukket verden.

  • 1
  • 1

Jeg synes din forklaring var fin.

Jeg vil dog tillade mig at stille spørgsmålstegn ved det du siger med de snørklede formuleringer. Jeg tror mere at det skyldes tradition ligesom andet kancellisprog, og så at der jo nok i dette tilfælde absolut ikke er noget incitament, snarere tværtimod, til at gøre det letforståeligt.

Men dermed mister patentet jo sin oplysende karakter.

  • 0
  • 0

Louise, måske kan du forklare, hvorfor patentkrav skal beskrives i én sætning? Jeg har tidligere oversat mange patenter, og isæt for tysk er det imponerende, hvordan forfatteren af patentkravene kan opbygge lange sætninger! Men er det forbudt at opdele beskrivelsen i kravene i flere sætninger?

  • 0
  • 0

Jeg er glad for at det fik gjort det lidt tydeligere :)

Jeg tænker, at det er et helt indlæg værd at tale lidt mere om det med sproget og opbygning af patentansøgninger, men lige for at give et hurtigt svar har jeg i hvert fald ladet mig fortælle, at man før i tiden skrev meget kortere ansøgninger der var lettere at læse, men netop fordi folk kunne stille spørgsmålstegn ved formuleringerne begyndte man at skrive det mere og mere ud.

Jeg har selv siddet med en sag hvor sagsbehandleren fra myndigheden brokkede sig over, at vi havde skrevet noget som top/bund eller ”øverst” eller noget i den stil, og hvor sagsbehandleren pointerede at det kunne man jo ikke vide hvad ville sige, for den kunne jo blive vendt anderledes så øverst er relativt. Det er jo ikke som sådan en dårlig pointe, men det gør at mange ansøgninger for eksempel definerer at ”øverst” er relativt til tyngdekraften når objektet er placeret som man ville gøre ved brug.

Den slags synes jeg personligt er lidt noget pjat, fordi en fagmand næppe ville være i tvivl ud fra konteksten, men det er alligevel noget jeg helt konkret har set en sagsbehandler stille spørgsmålstegn ved. Så det er altså ikke bare fordi vi synes det er sjovt at formulere det mærkeligt, men fordi det er de ord man har brugt og ikke det man har ment, der tæller, hvis det først bliver hevet for en domstol.

  • 0
  • 0

Hej Svend, det er et super godt spørgsmål og jeg ville ønske jeg havde et rigtig godt svar til dig. Hvis jeg husker ret, er det ikke forbudt at dele det op i flere sætninger, men det er meget unormalt at gøre det. Jeg ved faktisk ikke præcis hvorfor, men jeg kunne forestille mig, at det til dels har noget at gøre med, at der i Europa er en regel om, at man (hvis det er muligt) skal dele sit krav op i to.

Den første halvdel af kravet skal beskrive det der allerede er kendt, og den anden halvdel skal beskrive det der er nyt, for at gøre det tydeligere, hvad der egentlig er det nye i opfindelsen. Ifølge reglerne skal de to dele adskilles af ”characterised in that” eller ”characterised by”. Så måske er det noget med, at de ord refererer tilbage, og det er nemmere at gøre i én sætning end hvis man først har skrevet et par sætninger og så skal skrive ”denne symaskine er karakteriseret ved”. Men det er ikke fordi det ville være helt umuligt.

Det kunne også være, at det er noget med at folk har prøvet at argumentere for, at ting ikke hænger ligeså meget sammen, hvis der er punktum imellem, så man kunne så tvivl om hvorvidt et bestemt element peger tilbage på den rigtige del i opfindelsen. Men det kan også være at det bare er for at undgå at begynde enhver sætning med ”Dette system af et symaskine med en nål og et tådskærelementer…”

Men nej jeg mener ikke, at det er påkrævet, bare at det er kraftigt anbefalet.

  • 0
  • 0

..for dit forsøg på at lære andre, hvad et patent er.

Har været i branchen i 20 år, og lærer stadig nyt om patenter og området. Men kender også til de mange, som er gale på systemet, af mange forskellige årsager. Fx: Det er for dyrt, for usikkert for både patenthaver og dem, patentet bruges mod, at teksten og kravene er uforståelige, at retssystemet for langsomt/dårligt/uensartet, at trolde kan findes (der ikke sælger/bruger den patenterede teknologi), at de forskellige lande har forskellige kriterier/retstilstand, at beskyttelsestiden er for kort eller for lang, osv osv.

Så Louise, hav godt mod og bliv ved med at dele dine erfaringer her, uden at blive ked af sure, gamle stødere, der ikke kan læse indenad på en skærm med lange sætninger og en lix over 4.

Plus, man kan desværre ikke summere på en blog-page, hvad et patent er, men du er i det mindste startet med det. Så hatten af!

Og så lige til sidst: Patenter findes og har medvirket til teknologiens eksponentielle vækst over de sidste 200 år, fordi de er offentliggjorte hemmeligheder, som andre dermed har kunnet bygge videre på, enten når de udløb eller når teknikken blev brugt i andre anvendelser. Mod en kortvarig eneret til ejeren gives teknologien frit til hele samfundet for eftertiden. (Hvis man kan læse patentet!). DET er patentets eksistensberettigelse, og dens styrke.

  • 1
  • 2

Det er meget enkelt, egentlig: Hvis du ikke kan forklare hvad opfindelsen udgør i een sætning, hvor det både fremgår hvad emnet og området er, hvad der er brug for af features for at udføre opfindelsen, og hvad der er nyt i forhold til den kendte teknik, hvordan skal en dommer så forventes at kunne vide, om et andet produkt/metode falder ind under det?

In short, kan du forklare hvad din opfindelse er i en sætning, så kan du få patent på det. Ellers ikke.

  • 0
  • 1

Kommentar til: Hvad er et patent ?

Hehe ja jeg har vist altid været lidt lang i spyttet, det kan jeg ikke undsige mig.

En meget velformuleret artikel. Især fordi den også omtaler de betydelige begrænsninger som der er ved et patent: Nemlig at et patent meget ofte ikke giver dig retten til at udøve din opfindelse.
For den lille private opfinder kan der være 1 god grund til at søge om patent.
Men der vil samtidig være 99 gode grunde til at lade være.
Økonomisk ruin og ærgrelse, for blot at nævne 2 af de 99.
Det er så uendelig få private opfindere som kommer igennem den forhindringsbane som gør at de ender med en økonomisk gevinst. I ganske mange sammenhænge ser jeg patenter som et voldsomt oversolgt produkt.
Louises artikel udmærker sig ved at pege på mange af de begrænsninger, som den optimistiske opfinder ikke er opmærksom på. Jeg har selv arbejdet i patentverdenen i mange år.

  • 0
  • 0

Patentansøgninger med 40 siders beskrivelser - 92 patentkrav - 103 blokdiagrammer, chipkonfigurationer - menystrukturer - logikskemaer mm.

Jeg vil dog tillade mig at stille spørgsmålstegn ved det du siger med de snørklede formuleringer.

Hørt på gangen: 2 patentkyndige personer taler sammen. De er ansat i 2 forskellige firmaer. Fagområdet er mobiltelefoni.
Person 1 siger: Når vi læser jeres patenter kan vi ikke helt forstå hvad det er i har opfundet eller hvilken beskyttelse i reelt har på jeres opfindelse.

Person 2 svarer: Er det virkelig rigtigt? Er vores patenter virkelig så vanskelige at forstå ? - udbryder han begejstret.
Det er lige netop det vi ønsker at opnå med vores patenter - at gøre vores konkurrenter usikre.
Vi har ikke selv brug for patentbeskyttelsen, men det er vigtigt for vores firma at skabe usikkerhed hos vores konkurrenter. - Ak ja.
De gammle US patent er et mønstereksempel på Klarhed - Velformuleret - Typisk 10 patentkrav samt gode figurer. I alt 3 sider.
Mange af de nye patentansøgninger ligner en mus som er blevet pumpet op, så den har samme størrelse som en elefant.
Jeg har arbejdet indenfor patentverdenen i en årrække.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten