Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Hvad laver en modgiftsingeniør i Kirgisistan?

På DTU er man påtvunget tre ugers ferie i juli. Derfor er jeg i bedste Djengis Khan stil redet ud i Udkantskirgisistan tæt på grænsen til Vestkina, som snart er det eneste sted, hvor man kan undgå arbejdsrelaterede e-mails. Computeren er dog med på turen for at muliggøre blogskrivning – fuldstændig ligesom Djengis selv gjorde det i sin tid.

Illustration: Cecilie Kiel

For det utrænede øje oplyses det, at dette ikke er Djengis Khan himself, men derimod Andreas Laustsen.

Illustration: Cecilie Kiel

ToxBlog skrivning i Tash Rabat.

Klokken er 16.00, og tordenvejret nærmer sig den yurt camp, jeg er bosiddende i. Men heldigvis er vi allerede hjemme, da en ulveflok jagede Cecilie, vores guide Samar og jeg ned fra bjergene og hjem (læseren vil måske her tænke, at dette ikke var særligt Djengis Khan-agtigt at blive jaget væk af den lokale fauna, men her skal det pointeres, at vi hverken havde vores buer og pile eller jagtfalke med, så det var ganske og aldeles som Djengis ville have båret sig ad). I denne sammenhæng vil ”hjem” mere specifikt sige Tash Rabat, hvor en af Silkevejens handelsstationer har ligget siden 1400-tallet.

Illustration: Andreas Laustsen

Tropical Pharmacology Labs hovedkontor i juli 2018 var en yurt i Udkantskirgisistan.

Her er ikke mange slanger – men det er trods alt også min ferie. Man kunne måske have troet, at Kirgisistan ville være et land med mange slanger. De findes angiveligt også, men vi har indtil videre kun set én, der var halvt fordærvet og dernæst udstoppet. Ligeledes skulle man have troet, at Kirgisistan ville være et tørt land fyldt med sand, men i den forbindelse kan jeg orientere om, at alt sandet synes opbrugt til toiletpapirproduktionen (kornstørrelse 36). Her er i stedet relativt frodigt i det meget bjergrige og generelt relativt grønne land.

På trods af manglen på slanger er det dog lykkedes at få mindre forgiftninger fra en slags hestebremser, som i sagens natur opholder sig tæt på hestene. Heldigvis er hverken jeg eller Cecilie i denne sammenhæng allergiske, og deres gift gør ikke andet end at irritere en smule.

Modsat forholder det sig dog med vores pansrede mandskabsvogn af en chauffør, Anatoli. Efter et årti i den sovjetiske hær og fem år i de russiske guldminer ser han muligvis ud til at være støbt i armeret beton og lyder næsten ligeså faretruende med sit stærkt russisk prægede tysk, som vi kommunikerer med ham på, men på trods af dette er han aldeles ræd for de stikkende insekter, netop fordi han er allergisk og kan gå i anafylaktisk chok ved at stik eller bid. Cecilie som er læge, håber inderligt, at han bærer rundt på en Epipen, da det antihistamin, hun har i bagagen, nok ikke rækker langt. Jeg nøjes med at notere, at jeg ikke direkte er læge i vestlig forstand, men at jeg som ”philisophical doctor” (PhD) vil kunne recitere et digt, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Illustration: Cecilie Kiel

På vej til skotsk sækkepibefest på Kings College i Cambridge.

Skiftet er relativt stort fra sidste uge, hvor jeg havde fornøjelsen af at deltage i et ekspertudvalgsmøde omkring reduktion og behandling af slangebid for Verdenssundshedsorganisationen (WHO) i London og senere var til skotsk sækkepibefest i Cambridge hos mine samarbejdspartnere. Men alligevel er et par af emnerne fra sidste uge relativt nærværende. Et af emnerne inden for reduktion af slangebid var ”snake proofing of housing”, og i den sammenhæng er det svært ikke at lægge mærke til, at min yurt på ingen måde er ”snake proof”, idet den hverken har gulv eller en tætlukkende dør. Det hjælper, at vi rent faktisk har senge, der er løftet over jorden, for i Asien (og andre steder) er der en del slanger, som godt kan finde på at kravle ind under dynen til dig, mens du sover – fuldstændig ligesom piger gør det for at stjæle varmen. For at både undgå gift eller selv at blive gift kan det derfor potentielt anbefales at sove med hænderne over dynen.

Illustration: Diogo Martins

WHO møde i Snakebite Envenoming Working Group.

Generelt er en af de bedste foranstaltninger mod slangebid i hjemmet at have myggenet – særligt hvis dette er tæt bundet om sengen. Det afholder nemlig også slangerne fra at krybe med én til køjs. Vi har dog heller ikke myggenet i vores yurt, hvilket er surt.

Til gengæld har de lokale inviteret os på kogevandet fra en omgang kogte fåretarme. Det smagte fuldstændig, som hvis man lavede en varm læskedrik af et ”modent” får, og pt. satser jeg på, at jeg ikke oplever en helt tredje form for forgiftning, som jeg havde glæden af i Indien. Cecilie underretter mig nemlig om, at yurtlatrinen (som jeg endnu har gået udenom) får hende til at ønske sig tilbage til Roskildefestivals mobile toiletter.

Illustration: Andreas Laustsen

Kogte fåretarme på menuen i Tash Rabat.

Som det lokale kirgisiske ordsprog antageligvis siger: ”Undgå at lave sturt, når du bor i yurt”.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først