Patentkontoret bloghoved

Hvad kan man så ikke patentere? Del 3 – Evighedsmaskinen

Af 10

Hvis man har læst de to første dele i serien om, hvad man ikke kan patentere, har man måske bidt mærke i, at der er nogle ting, der stadig ikke er udelukkede, selvom de umiddelbart ikke hører til iblandt det patenterbare. Der er udelukket det, som er defineret som ikke at være opfindelser, samt det som anses for uetisk. Men ingen af de dele udelukker en evighedsmaskine – så betyder det, at man kan få patent på den?

Evighedsmaskinen

Bare lige for god ordens skyld, starter vi fra begyndelsen: fysikkens love dikterer, at man ikke kan have en maskine, der producerer mere energi end den bruger. Det gør det rigtig svært (for ikke at sige umuligt) at have en maskine, der kan køre for evigt uden at få tilført energi, fordi friktion og vindmodstand vil sluge noget af den energi, der skulle bruges til bevægelse.

Det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis man kunne, fordi det så kunne lede til en endeløs energikilde. Så der er mange, der igennem tiden har forsøgt at lave den ene eller anden slags energiskabende maskine, som alle sammen går ind under kategorien evighedsmaskiner.

En del af de opfindere, der har forsøgt at komme på evighedsmaskiner, har naturligvis også forsøgt at tage patent på dem. Laver man en hurtig søgning på ”perpetual motion” i den europæiske patentmyndigheds onlinedatabase, får man altså ikke mindre 1727 resultater – nogle af disse involverer dog, at der i ansøgningsteksten er beskrevet, at det ikke er en evighedsmaskine, så tag tallet med et gran salt.

Evighedsmaskiner er forsøgt baseret på elektricitet, hvor to batterier skal oplade flere batterier (US 2005173996 A1) og genoplade sig selv. Der er varianter baseret på magneter, hvor frastødningskræften mellem magneter driver en rotation fremad (CN1281949 A). Og selvfølgelig er der også dem, der går på den mekaniske bevægelse i sig selv og er baseret på tyngdekraften (CN105587479A).

Den ældste patentansøgning jeg har fundet på en evighedsmaskine, er en motor publiceret tilbage i 1896

Illustration fra patentansøgningen GB189515086A Perpetual Engine for Heavy Stationary Work - gengivet fra databasen Espacenet Illustration: Davis James

Og det nyeste skud på stammen er publiceret i december sidste år (flere kan være indleveret, men blot ikke publiceret i endnu).

Fig. 1 fra patentansøgningen WO2019/236048 A1 Energy production method and engine for the implementation thereof - gengivet fra databasen Espacenet Illustration: Rak Myron Romanovchy

Nyt og opfindsomt – men patentløst

Som tidligere nævnt er hovedkravene til opfindelser, at de skal være nye og opfindsomme. Det kan evighedsmaskiner jo godt være, selvom de ikke laver energi. Så hvorfor kan man alligevel ikke få patent på dem?

Der er også et krav til, at maskinerne skal være industrielt brugbare. På den ene side kunne man sige, at der jo er masser af maskiner derude, der skal bruge energi, men som er fint brugbare alligevel, så det er ikke bare det, der er problemet.

Det vigtigste problem vedrørende patenter på evighedsmaskiner er, at de ikke gør det, som der i ansøgningen er beskrevet, at de kan.

Patentsystemet bygger på, at opfinderen skal dele sin opfindelse – og den viden der ligger bag – med verdenen, så andre kan bygge videre på den. Kernen i det er den lov, der siger, at patentansøgningen skal beskrive opfindelsen, så det er klart og fyldestgørende nok til, at en fagmand kan læse beskrivelsen og så selv være i stand til at gøre opfindelsen efter.

Så hvis ansøgningen beskriver, hvordan man bygger en maskine, som kan lave mere energi end den bruger, men ingen fagmand ud fra beskrivelsen kan bygge maskinen, så den faktisk laver overskudsenergi– tja, så har ansøgningen jo ikke beskrevet, hvordan man laver opfindelsen.

På den måde har opfinderen ikke opfyldt sin del af aftalen om at dele viden, og så kan han ikke få beskyttelse for den.

Det er et kerneelement i den handel mellem samfund og opfinder. Samtidig sikrer det, at man ikke kan få patentbeskyttelse for noget, der ikke er muligt.

I bund og grund er det jo ikke nogen stor krise, hvis nogen fik et patent på en evighedsmaskine, der ikke virkede, fordi der næppe var andre, der ville forsøge at kommercialisere den. Så siden et patent jo netop kun giver ret til at stoppe andre fra at producere og sælge produktet, ville ejeren alligevel ikke komme til at håndhæve det.

Til gengæld er det vigtigt, at man kan regne med, at et udstedt patent beskriver noget, der kan lade sig gøre, så patenterne også kan bruges som kilde til information.

Desuden er det også vigtigt at folk ikke kan misbruge udstedte patenter som et validitetsstempel. Det er jo naturligt nok, at folk som ikke ved noget om videnskaben bag, kunne tænke, at en maskine må være noget særligt, hvis der kunne tages patent på den og derfor antager at den virker.

Patentansøgningen er jo blot en tekst, derfor kræver det, at sagsbehandlerne indser, at det ikke ville virke, for at en opfindelse bliver afvist på denne parameter – eller alternativt at en tredjepart opdager patentet og angriber det.

Synes I, at en patentansøgning burde kræve mere end en tekst (så som en demonstration, data eller en prototype) for at undgå den slags fejl? Eller burde folk kunne tage patenter på noget, der ikke virker, fordi de alligevel aldrig kommer til at håndhæve det patent?

Emner : Patenter
Patentkontoret
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
Flere indlæg fra Patentkontoret
Mest læste
1

Vestas tester kæmpe 'Lego'-mølle: Effekt på 15 MW og 256 meter høj

Plus.
4 Kommentarer
2

Leder: Viden er fandeme ikke et synspunkt - og heller ikke for sjov

83 Kommentarer
3

Topsøe booster power-to-x: Kæmpefabrik i Herning skal producere 500 MW årligt

13 Kommentarer
Forsiden lige nu

Trods tech-hype: Perovskit-solceller tåler ikke dagens lys

Professor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: »DR har løjet for mig flere gange«

Værd at Vide: Ruster Jordens kerne - og har det nogen betydning?

Lille biotekvirksomhed i pilotfase med middel mod frygtet fiskeparasit

Nyt kapitel i sagaen om Niels Bohr-bygningen: Vejdirektoratet undersøger for skimmelsvamp

Nyt IC5-tog bliver forsinket: Leveres først i 2025

SYNSPUNKT Slet alt råmateriale fra DR's fup-programmer

Kontroversiel gasledning til Lolland-Falster godkendt af Miljøstyrelsen

Flere nyheder
andre skriver| også værd at læse
via Alliance for Science 24. maj 2022 16:03 17
Finlands grønne parti støtter nu op om atomkraft : »Et historisk øjeblik«
via Mandag Morgen 24. maj 2022 14:33 1
Udfordret australsk CCS-projekt sår tvivl om danske lagrings-planer
via Sjællandske Medier 24. maj 2022 11:30
Novo Nordisk investerer en milliard mere i ny fabrik
via Styrelsen for Patientsikkerhed: Pressemeddelelse 23. maj 2022 13:41
Smitteopsporing af abekopper aktiveret i Danmark
via Danmarks Radio 23. maj 2022 10:22 3
Danmarks Radio beklager artikel om Lynetteholm
via Science Report 23. maj 2022 09:32
Voldsom vækst i antallet af danske forskningspatenter i Kina
Se hele overblikket >
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det burde være nødvendigt at patenthaver demonstrere at han selv er i stand til at bygge maskinen der patenteres. Det andet fører til ufuldstændige patenter, der har problemer som opfinderen ikke selv kunne finde løsningen på. Men så snart nogen finder løsningen, så kommer patenthaver og vil have penge for noget han ikke selv kunne gøre færdigt. Det er ikke givet at sagsbehandleren gennemskuer dette.

Endvidere betyder det at man reelt kan tage patent på fremtiden. Noget der ikke er opfundet endnu, men som patenthaver forudser vil blive opfundet. Hvis man så forudser en anvendelse for denne fremtidige opfindelse, så kan man patentere et apparat der anvender den fremtidige opfindelse.

Man kan måske sige at sagsbehandlerens opgave er at gennemskue dette. Men er det nemmeste ikke bare at bede om en prototype?

  • 8
  • 0

Ja det er det, der er det store spørgsmål – om det er nemt nok til at kunne lade sig gøre.

Som det er lige nu, skal der i kemi/farmakologi-ansøgninger, som udgangspunkt inkluderes data, der underbygger påstandene og sandsynliggør den effekt, som beskyttes i patentet.

På fysik/mekaniksiden er det ikke helt så stringent, fordi det nemlig forventes, at sagsbehandleren (som også har en teknisk baggrund), kan vurdere om det ville være muligt, at opfindelsen virker.

Det praktiske problem med at kræve en prototype kunne blandt andet opstå, der hvor en lille virksomhed eller en privat opfinder, får en rigtig god ide, men ikke har ressourcerne til at lave en prototype. Hvis nu for eksempel det handler om noget til en flyvemaskine, kunne det blive virkelig dyrt at skulle bygge en for at vise, at det virker. Samtidig ville den lille så ikke kunne skaffe sig nogen form for beskyttelse, før de går til den store for at lave et samarbejde og få mulighed for at lave en test.

Jeg tror, det er en af årsagerne til at der ikke er krav til prototyper lige nu.

En anden praktisk problematik er i forhold til at tage patent i flere lande. Fordi en prototype jo kan være stor og svær at skulle have rundt til alle myndigheder for at blive vurderet. Men det kunne man måske komme rundt om ved at tillade, at det kun er den første myndighed, der skal bekræfte, at maskinen virker. Der kommer så et yderligere praktisk problem i, at det ville kræve, at alle patentmyndigheder havde adgang til testfaciliteter, hvor det kan vurderes om en opfindelse fungerer som beskrevet – eller at opfinderen kun kan indlevere ved myndigheder med testfaciliteter.

Men jeg synes virkelig det er en spændende ting at overveje, for bare fordi noget er besværligt, betyder det jo ikke, at det ikke stadig kunne være bedre.

I forhold til patenter på fremtiden, tror jeg heldigvis ikke, det i praksis er et problem. Ligesom med evighedsmaskinen, skal man jo i ansøgningen beskrive, hvordan et problem løses, man får ikke beskyttelse bare for at have ideen. Så jeg kunne ikke – for at komme med et dumt eksempel, som jeg ikke har tænkt længere over – indlevere en ansøgning på en elbil, der kan køre mere end 50000 km pr opladning og så have beskyttelse for alle biler, hvor det lykkes indenfor de næste 20 år. Jeg er stadig nødt til at beskrive konkret, hvordan det opnås og kan kun stoppe folk, der gør netop det, jeg har beskrevet – og så ville det jo ikke være noget fremtidigt, men noget jeg allerede havde fundet ud af, hvordan man gjorde.

  • 2
  • 0

Jeg synes ikke at samfundet skal bruge krudt på at undersøge om en opfindelse kan lade sig gøre som beskrevet. Det må opfinderne og deres i reglen velhavende konkurrenter bære udgiften af, ultimativt i en retssal.

Eksemplet med evighedsmaskinen er altid godt og fremmer forståelsen. Men hvad nu, hvis det drejer sig om en evighedsmaskine i forklædning. Og opfindelser kan have karakter af mange vidt forskelligartede fænomener.

Det kan være en kemisk proces, det kan være software teknik dybt nede i databaseprogrammel. Det kan være, at opfindelsen slet ikke har virkning, f.eks. overfor et antal forsøgspersoner. For eksempel til at læse bedre eller høre bedre, eller se bedre. Og nu er vi ovre i at spørgsmålet om virke eller ikke virke er et spørgsmål om statistik.

Det kunne være at man ved en tvunget demonstration også ville blive tvunget til at afsløre hemmeligheder om andre dele af et system, som man ikke har villet patentere, men i stedet holde hemmeligt.

Der er en lille sjov historie om et dansk medicinalfirma. De havdeomkring 1980 fået afvist en patentansøgning i USA, med henvisning til et patent fra et amerikansk medicinalfirma. Det danske firma gik nu i gang med at bevise, at en kemisk proces i dette patent ikke kunne lade sig gøre, hvorefter danskerne fik deres patent. Det er ganske vist.

  • 3
  • 1

Jeg synes der bliver godkendt for mange patenter. Eneste vej ud af dette er, at patentsystemet stiller højere krav, f.eks. til opfindelseshøjde osv. og at patentsystemet søger information også udenfor sit eget patentunivers. Mht. en fysisk demonstration af et patent, så kan det let blive vanskeligt, men måske det er muligt for mekaniske konstruktioner. Det havde måske været en mulighed, at patentsystemet er åbent for at kunne kræve en demonstration i visse tilfælde. Jeg er klar over at en mere kritisk tilgang til patentansøgninger har nogle ulemper, så som 1) mere arbejde, 2) de er mindre kritiske i andre lande (og så har vi måske skudt os selv i foden) ... etc. En mere kritisk tilgang bør derfor være noget som kræves internationalt. P.S. Tak for de mange fine indlæg her i patent-bloggen.

  • 1
  • 0

Man kan godt lave en maskine, der afgiver mere energi end den får tilført - et godt eksempel, er en varmepumpe. Energimæssigt, så går det op, da den henter energien et sted - fra luften udenfor. At man ikke kan lave en evighedsmaskine, har ikke meget med energi at gøre, men noget med entropi at gøre - et systems samlede entropi stiger.

Einstein opfandt også en meget effektiv måde at omgå problemet, ved at sætte energi lig masse. En evighedsmaskine kan godt laves, men den må forbruge lidt masse. Massen kan den eventuelt selv hente fra omgivelserne, ved hjælp af den energi den laver. Det er intet problem at lave maskiner der evigt producerer energi, men de vil forbruge noget helt andet end energi, som har masse.

  • 2
  • 5

Det er en rigtig god pointe, at man ikke nødvendigvis er interesseret i at afsløre alle dele af en opfindelse, selvom man vil søge patent på en bestemt egenskab i den, så offentlig tilgængleighed til en prototoype, ville helt sikkert være problematisk i mange sammenhænge.

Og ja det er da en fornøjelig historie – og den illustrere glimrende, som du også siger, hvordan konkurrerende virksomheder kan gå til angreb på indholdet af hinandens patenter, fordi de netop er de eksperter som er i stand til at vurdere det bedre end sagsbehandleren.

  • 2
  • 0

Ja et striksere system ville helt sikkert være en vej frem til at få færre patenter igennem, så længe man kan stykke et system sammen, hvor man kan lave klare regler, som stadig tillader folk at få beskyttelse for banebrydende ideer. Men du har ret i, at der helt sikkert er et spørgsmål om, at det er risikabelt at have forskellige regler for, hvad der er godt nok rundt omkring i verden, men at det er svært at få alle til at være trygge ved et fælles regelsæt. På den anden side giver det samme patent, som det er lige nu, heller ikke den samme beskyttelse i alle lande, fordi den lokale lovgivning tolker teksten forskelligt, så det er ikke et problem, vi slet ikke har som det er i dag.

I forhold til, at der bliver godkendt for mange patenter, kom jeg lige til at tænke på, at en af mine kollegaer havde nævnt, at EPO laver statistisk på indleverede ansøgninger, godkendte patenter og den salgs. Jeg har kun lige taget et kort kig, men blev faktisk lidt overrasket over, hvad jeg fandt. Som forventet er antallet af ansøgninger steget igennem de sidste 10 år (med omkring 30% på mit lille overslag), men det lader til at andelen af patenter, der bliver godkendt også er steget betydeligt – og i højere grad end jeg troede. Det bliver jeg helt sikkert nødt til at regne lidt mere på og se om der er nogen særlige årsager til, men det er vist et stort nok emne til et helt indlæg i sig selv. Hvis man selv vil have et kig inden da, er tallene at finde lige her

P.S: Selv tak da! Det er en fornøjelse at få lov til at skrive om den smule jeg ved om patenter og det er enormt lærerigt at høre andres input og overvejelser til systemet.

  • 0
  • 0

Hej Louise et al: Fsva. det øgende antal udstedte patenter, så skyldtes det bl.a. den forrige og nuværende præsidents indstilling til opgaven: Vores opgaver er at udstede (ikke nødvendigvis solide) patenter så mange som muligt så hurtigt som muligt, da vi er patentsøgers mand. Dette har væsentligt forringet kvaliteten af de udstedte patenter, hvilket medfører et øgende antal 3. part observationer, indsigelser og appeller. Ventetiden på appel er nu oppe på 3-6 år!! Virkelig en skam, da behandlingen indtil for 6-7 år siden var dybt kompetent og pålidelig. Det nytter heller ikke meget, at EPO de sidste 4-5 år har hyret 250 nye examiners ind, men ikke bragt dem alle op på niveau endnu. Det gælder i øvrigt også USPTO, desværre.

Bundlinie, bundlinie, bundlinie. Jo flere patenter der udstedes fra EPO, jo flere årsafgifter erlægges ude i Europa.

Ikke tilfredsstillende.

I øvrigt ville (eller skulle i en ideel verden) patenter på evighedsmaskiner også falde for kriteriet “skilled person receives instructions how to work this invention”, eftersom andre ikke vil kunne eftergøre opfindelsen og dermed udtage energi fra apparatet.

  • 0
  • 0

Hej Louise,

Tak for forklaringen - interessant at præsidenten alligevel har så stor indflydelse på, hvordan systetemt i praksis anvendes. Også rigtig god pointe at det flytter ansvaret fra eksamineringen/sagsbehandlerne til oppositionen og tredjeparter. Det historiske perspektiv er hetl sikkert en interessant vinkel at få med.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten