Hvad kan man så ikke patentere? Del 3 – Evighedsmaskinen

Hvis man har læst de to første dele i serien om, hvad man ikke kan patentere, har man måske bidt mærke i, at der er nogle ting, der stadig ikke er udelukkede, selvom de umiddelbart ikke hører til iblandt det patenterbare. Der er udelukket det, som er defineret som ikke at være opfindelser, samt det som anses for uetisk. Men ingen af de dele udelukker en evighedsmaskine – så betyder det, at man kan få patent på den?

Evighedsmaskinen

Bare lige for god ordens skyld, starter vi fra begyndelsen: fysikkens love dikterer, at man ikke kan have en maskine, der producerer mere energi end den bruger. Det gør det rigtig svært (for ikke at sige umuligt) at have en maskine, der kan køre for evigt uden at få tilført energi, fordi friktion og vindmodstand vil sluge noget af den energi, der skulle bruges til bevægelse.

Det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis man kunne, fordi det så kunne lede til en endeløs energikilde. Så der er mange, der igennem tiden har forsøgt at lave den ene eller anden slags energiskabende maskine, som alle sammen går ind under kategorien evighedsmaskiner.

En del af de opfindere, der har forsøgt at komme på evighedsmaskiner, har naturligvis også forsøgt at tage patent på dem. Laver man en hurtig søgning på ”perpetual motion” i den europæiske patentmyndigheds onlinedatabase, får man altså ikke mindre 1727 resultater – nogle af disse involverer dog, at der i ansøgningsteksten er beskrevet, at det ikke er en evighedsmaskine, så tag tallet med et gran salt.

Evighedsmaskiner er forsøgt baseret på elektricitet, hvor to batterier skal oplade flere batterier (US 2005173996 A1) og genoplade sig selv. Der er varianter baseret på magneter, hvor frastødningskræften mellem magneter driver en rotation fremad (CN1281949 A). Og selvfølgelig er der også dem, der går på den mekaniske bevægelse i sig selv og er baseret på tyngdekraften (CN105587479A).

Den ældste patentansøgning jeg har fundet på en evighedsmaskine, er en motor publiceret tilbage i 1896

Og det nyeste skud på stammen er publiceret i december sidste år (flere kan være indleveret, men blot ikke publiceret i endnu).

Nyt og opfindsomt – men patentløst

Som tidligere nævnt er hovedkravene til opfindelser, at de skal være nye og opfindsomme. Det kan evighedsmaskiner jo godt være, selvom de ikke laver energi. Så hvorfor kan man alligevel ikke få patent på dem?

Der er også et krav til, at maskinerne skal være industrielt brugbare. På den ene side kunne man sige, at der jo er masser af maskiner derude, der skal bruge energi, men som er fint brugbare alligevel, så det er ikke bare det, der er problemet.

Det vigtigste problem vedrørende patenter på evighedsmaskiner er, at de ikke gør det, som der i ansøgningen er beskrevet, at de kan.

Patentsystemet bygger på, at opfinderen skal dele sin opfindelse – og den viden der ligger bag – med verdenen, så andre kan bygge videre på den. Kernen i det er den lov, der siger, at patentansøgningen skal beskrive opfindelsen, så det er klart og fyldestgørende nok til, at en fagmand kan læse beskrivelsen og så selv være i stand til at gøre opfindelsen efter.

Så hvis ansøgningen beskriver, hvordan man bygger en maskine, som kan lave mere energi end den bruger, men ingen fagmand ud fra beskrivelsen kan bygge maskinen, så den faktisk laver overskudsenergi– tja, så har ansøgningen jo ikke beskrevet, hvordan man laver opfindelsen.

På den måde har opfinderen ikke opfyldt sin del af aftalen om at dele viden, og så kan han ikke få beskyttelse for den.

Det er et kerneelement i den handel mellem samfund og opfinder. Samtidig sikrer det, at man ikke kan få patentbeskyttelse for noget, der ikke er muligt.

I bund og grund er det jo ikke nogen stor krise, hvis nogen fik et patent på en evighedsmaskine, der ikke virkede, fordi der næppe var andre, der ville forsøge at kommercialisere den. Så siden et patent jo netop kun giver ret til at stoppe andre fra at producere og sælge produktet, ville ejeren alligevel ikke komme til at håndhæve det.

Til gengæld er det vigtigt, at man kan regne med, at et udstedt patent beskriver noget, der kan lade sig gøre, så patenterne også kan bruges som kilde til information.

Desuden er det også vigtigt at folk ikke kan misbruge udstedte patenter som et validitetsstempel. Det er jo naturligt nok, at folk som ikke ved noget om videnskaben bag, kunne tænke, at en maskine må være noget særligt, hvis der kunne tages patent på den og derfor antager at den virker.

Patentansøgningen er jo blot en tekst, derfor kræver det, at sagsbehandlerne indser, at det ikke ville virke, for at en opfindelse bliver afvist på denne parameter – eller alternativt at en tredjepart opdager patentet og angriber det.

Synes I, at en patentansøgning burde kræve mere end en tekst (så som en demonstration, data eller en prototype) for at undgå den slags fejl? Eller burde folk kunne tage patenter på noget, der ikke virker, fordi de alligevel aldrig kommer til at håndhæve det patent?