Hvad kan man så ikke patentere? Del 2 – det uetiske

Første del om, hvad man ikke kan patentere, handlede om det, der er udelukket, fordi det ikke bliver betragtet som opfindelser (enten fordi det bliver for bredt, eller fordi det allerede bliver beskyttet igennem andre systemer).

Nu er vi så kommet frem til det, der er udelukket fra patentering, fordi det ikke ville være etisk forsvarligt at tillade – og det er altså uanset, om det er en opfindelse eller ej.

Ordre public

Det her er essensen af det, der ville være etisk uforsvarligt, konkret lyder loven (frit oversat): Der skal ikke udstedes europæiske patenter på opfindelser for hvilken den kommercielle anvendelse ville være imod ”ordre public” eller moral; denne slags udnyttelse skal ikke være udelukket blot fordi den er ulovlig i nogle eller alle forbundsstater.

Lad os lige pakke den ud en gang.

Først og fremmest kan det godt være opfindelser, der opfylder ethvert andet krav og normalt kunne patenteres. Dernæst handler det om, at det er kommercialiseringen af opfindelsen, der ville skabe ballade. Det er fordi patenter jo netop giver beskyttelse i forhold til produktion og distribution.

Så kommer vi frem til kernen: moral eller ”ordre public”. Ordre public kan lidt løst beskrives som offentlighedens ro og orden. Der er altså tale om, at man ikke kan få patent på noget, som det vil skabe så meget røre at sælge, at folk ville gå i oprør, og det ville være til fare for den generelle sikkerhed.

Tanken er god, men det er nu noget begrænset, hvad der kan dækkes af det. Sagen er den, at det skal være noget, som vi bredt og i fællesskab i Europa, kan blive enige om er amoralsk. Selvom der er mange ting, vi er enige om, er Europa også et stort sted med mange forskellige lokale kulturer og holdninger. De fleste ting som folk kunne finde på at søge patent på, er som regel ikke ramt af denne regel. Men det betyder nu ikke, at den ikke er vigtig at have med.

Et tænkt eksempel, jeg har hørt kunne være udelukket under denne artikel, er brevbomber. Det er svært at forestille sig, at der er nogen, der ville have det fint med, at de kunne købes i supermarkedet. Man kan ikke lige argumentere for, at der er en ikke-ondsindet brug af brevbomber – i modsætning til for eksempel sprængstof som jo også har praktiske anvendelser, der ikke skader andre.

Et lidt outreret eksempel på en faktisk sag, hvor ordre public var oppe at vende, handlede om, at ansøgeren havde inkluderet personale i sit krav. En person skulle observere noget på et samlebånd og så indstille nogle ting på en computer på baggrund af det (der var selvfølgelig flere ting i opfindelsen, det er bare den del, der er vigtig for historien). Problemet er, at fordi personen er nævnt i kravet, er medarbejderen på den fabrik, hvor opfindelsen blev brugt, teknisk set patenteret.

Den der rejste indsigelsen imod patentet pointerede, at det er slaveri – og det er vi vist enige om, ikke er en god ting.

Det skal siges, at myndigheden understregede, at det nok er de færreste, der ville læse det som slaveri. Men der var et ganske konkret problem i, at mange lande håndhæver loven sådan, at hvis nogen krænker et patent, kan patentets ejer kræve at få udleveret opfindelsen til sig selv eller få den destrueret…. Ikke så godt, når det involverer et menneske.

Mennesker dyr og fostre

Det bør også nævnes at EPO (European Patent Office) har lavet regler for ting, som er udelukkede som amoralske uanset yderligere fortolkning eller argumenter.

Disse ting er: kloning af mennesker, modificering af den genetiske identitet af kimceller/kønsceller i mennesker (altså af det der former sædceller og æg og dermed videregiver den genetiske identitet), og hverken industriel eller kommerciel brug af menneskefostre.

Disse punkter handler altså alle om at beskytte mennesker som individer.

Der er derudover en blødere regel i forhold til at beskytte dyr, nemlig at man heller ikke må lave modificering af dyrs genetiske identitet, hvis det forårsager dem lidelse uden signifikante gevinster for mennesker eller dyr.

Der er opstillet en række test af, hvordan man skal vurdere om de fordele, der kan komme ud af arbejdet (udvikling af medicin for eksempel), opvejer, at dyr kommer til at lide i processen. Et vigtigt punkt i denne vurdering er, at der er en nødvendig kobling imellem det, der skaber smerte og det der skaber noget værdifuldt – hvis lidelsen kan undgås skal den naturligvis det.

Plantesorter og dyrevarianter

Denne kategori passer lidt ind i flere steder og er meget omdiskuteret.

Til dels er planter og dyr udelukket af etiske hensyn og til dels for at undgå dobbelt beskyttelse – og i en vis grad kan de også betragtes som opdagelser, så de slet ikke er opfindelser. Så der er en rod i hver lejr, men ikke dybt plantet i nogen af dem.

Lovgivningsmæssigt gælder det, at man ikke kan beskytte plantesorter eller dyrevarianter eller essentielt biologiske processer til at producere planter eller dyr; dog gælder det ikke for mikrobiologiske processer.

Plantesorterne er ligesom vi kender dem for eksempel en bestemt type tomat – så blommetomater, bøftomater, san marzano eller noget helt fjerde. Disse kan ikke patenteres uanset, hvordan de er fremstillet.

Det store MEN er, at som lovgivningen er formuleret (og det er også blevet taget op af den højeste appelinstans ved EPO – the Enlarged Board of Appeal – indenfor de seneste år), kan det godt lade sig gøre at få et patent, der dækker en større gruppe planeter mere end en sort. For eksempel ved at få patent på tomater, der er modificeret til at have et lavt vandindhold.

Det er blevet afgjort, at en sådan tomat også kan patenteres, selvom den er opnået ved en essentielt biologisk proces, da det – som loven er formuleret – kun er de essentielt biologiske processer i sig selv, der er udelukket. Med essentielt biologiske processer menes for eksempel krydsning af arter eller avl via udvælgelse, og dertil kommer at en proces kun behøver indeholde et enkelt trin, der ikke er essentielt biologisk for at processen også er tilladt. Så der er lukket af for en meget specifik gren af patenteringen af planter og dyr, men der er flere ruter rundt om.

Lægelig behandling

Man kan heller ikke tage patent på lægelig behandling. Der er fordi man ikke vil forhindre mennesker eller dyr i at få hjælp.

Her tænker du måske nok, men hvad med alle lægemiddelpatenterne eller patenter på kanyler og andre værktøjer til behandling? Og det kan jeg godt forstå, for det er lidt snirklet.

Forskellen er, at du godt kan have patent på at producere og sælge en bestemt type medicin eller et værktøj så som en kanyle, men ikke på at behandle en patient. Ideen bag dette er egentlig simpel nok; du må aldrig kunne stoppe lægen fra at behandle en patient, hvis lægen har remedierne til det til rådighed.

Du kan altså godt have lov til at stoppe andre fra at sælge den medicin, du har opfundet, men når først lægen har medicinen ved hånden, kan du ikke stoppe ham fra at give den til en patient, fordi det ville være uforsvarligt at forhindre behandlingen.

Det gælder også for metoder, der involverer kirurgi og terapi og derudover også for diagnosticering, og det gælder for både mennesker og dyr.

Filosofi og udvikling

Det er noget af en mundfuld med disse ting, og jeg er på ingen måde kommet rundt i hjørnerne af det hele. Det er en stor udfordring for patentlovgivningen, at det handler om opfindelser og udvikling og dermed altså om ting, man endnu ikke ved vil komme eller har kunnet forudse.

Den første variant af den europæiske patentlov blev lavet tilbage i 1973, og selvom det er under 50 år siden, er der sket utrolige teknologiske fremskridt på den tid. Det er derfor nødvendigt for systemet hele tiden at forholde sig til udviklingen i, hvad man kan, hvordan det er eller ikke er dækket af loven som den oprindeligt var formuleret, og hvordan vores moralske kodeks som samfund udvikler sig i den tid.

Hvad tror I bliver en teknologisk forandring, som vil kræve ny lovgivning?