Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Patentkontoret bloghoved

Hvad kan man så ikke patentere? Del 2 – det uetiske

Første del om, hvad man ikke kan patentere, handlede om det, der er udelukket, fordi det ikke bliver betragtet som opfindelser (enten fordi det bliver for bredt, eller fordi det allerede bliver beskyttet igennem andre systemer).

Nu er vi så kommet frem til det, der er udelukket fra patentering, fordi det ikke ville være etisk forsvarligt at tillade – og det er altså uanset, om det er en opfindelse eller ej.

Ordre public

Det her er essensen af det, der ville være etisk uforsvarligt, konkret lyder loven (frit oversat): Der skal ikke udstedes europæiske patenter på opfindelser for hvilken den kommercielle anvendelse ville være imod ”ordre public” eller moral; denne slags udnyttelse skal ikke være udelukket blot fordi den er ulovlig i nogle eller alle forbundsstater.

Lad os lige pakke den ud en gang.

Først og fremmest kan det godt være opfindelser, der opfylder ethvert andet krav og normalt kunne patenteres. Dernæst handler det om, at det er kommercialiseringen af opfindelsen, der ville skabe ballade. Det er fordi patenter jo netop giver beskyttelse i forhold til produktion og distribution.

Så kommer vi frem til kernen: moral eller ”ordre public”. Ordre public kan lidt løst beskrives som offentlighedens ro og orden. Der er altså tale om, at man ikke kan få patent på noget, som det vil skabe så meget røre at sælge, at folk ville gå i oprør, og det ville være til fare for den generelle sikkerhed.

Illustration: Igor Ovsyannykov from Pixabay

Tanken er god, men det er nu noget begrænset, hvad der kan dækkes af det. Sagen er den, at det skal være noget, som vi bredt og i fællesskab i Europa, kan blive enige om er amoralsk. Selvom der er mange ting, vi er enige om, er Europa også et stort sted med mange forskellige lokale kulturer og holdninger. De fleste ting som folk kunne finde på at søge patent på, er som regel ikke ramt af denne regel. Men det betyder nu ikke, at den ikke er vigtig at have med.

Et tænkt eksempel, jeg har hørt kunne være udelukket under denne artikel, er brevbomber. Det er svært at forestille sig, at der er nogen, der ville have det fint med, at de kunne købes i supermarkedet. Man kan ikke lige argumentere for, at der er en ikke-ondsindet brug af brevbomber – i modsætning til for eksempel sprængstof som jo også har praktiske anvendelser, der ikke skader andre.

Et lidt outreret eksempel på en faktisk sag, hvor ordre public var oppe at vende, handlede om, at ansøgeren havde inkluderet personale i sit krav. En person skulle observere noget på et samlebånd og så indstille nogle ting på en computer på baggrund af det (der var selvfølgelig flere ting i opfindelsen, det er bare den del, der er vigtig for historien). Problemet er, at fordi personen er nævnt i kravet, er medarbejderen på den fabrik, hvor opfindelsen blev brugt, teknisk set patenteret.

Den der rejste indsigelsen imod patentet pointerede, at det er slaveri – og det er vi vist enige om, ikke er en god ting.

Det skal siges, at myndigheden understregede, at det nok er de færreste, der ville læse det som slaveri. Men der var et ganske konkret problem i, at mange lande håndhæver loven sådan, at hvis nogen krænker et patent, kan patentets ejer kræve at få udleveret opfindelsen til sig selv eller få den destrueret…. Ikke så godt, når det involverer et menneske.

Mennesker dyr og fostre

Det bør også nævnes at EPO (European Patent Office) har lavet regler for ting, som er udelukkede som amoralske uanset yderligere fortolkning eller argumenter.

Disse ting er: kloning af mennesker, modificering af den genetiske identitet af kimceller/kønsceller i mennesker (altså af det der former sædceller og æg og dermed videregiver den genetiske identitet), og hverken industriel eller kommerciel brug af menneskefostre.

Disse punkter handler altså alle om at beskytte mennesker som individer.

Der er derudover en blødere regel i forhold til at beskytte dyr, nemlig at man heller ikke må lave modificering af dyrs genetiske identitet, hvis det forårsager dem lidelse uden signifikante gevinster for mennesker eller dyr.

Der er opstillet en række test af, hvordan man skal vurdere om de fordele, der kan komme ud af arbejdet (udvikling af medicin for eksempel), opvejer, at dyr kommer til at lide i processen. Et vigtigt punkt i denne vurdering er, at der er en nødvendig kobling imellem det, der skaber smerte og det der skaber noget værdifuldt – hvis lidelsen kan undgås skal den naturligvis det.

Plantesorter og dyrevarianter

Denne kategori passer lidt ind i flere steder og er meget omdiskuteret.

Til dels er planter og dyr udelukket af etiske hensyn og til dels for at undgå dobbelt beskyttelse – og i en vis grad kan de også betragtes som opdagelser, så de slet ikke er opfindelser. Så der er en rod i hver lejr, men ikke dybt plantet i nogen af dem.

Lovgivningsmæssigt gælder det, at man ikke kan beskytte plantesorter eller dyrevarianter eller essentielt biologiske processer til at producere planter eller dyr; dog gælder det ikke for mikrobiologiske processer.

Plantesorterne er ligesom vi kender dem for eksempel en bestemt type tomat – så blommetomater, bøftomater, san marzano eller noget helt fjerde. Disse kan ikke patenteres uanset, hvordan de er fremstillet.

Det store MEN er, at som lovgivningen er formuleret (og det er også blevet taget op af den højeste appelinstans ved EPO – the Enlarged Board of Appeal – indenfor de seneste år), kan det godt lade sig gøre at få et patent, der dækker en større gruppe planeter mere end en sort. For eksempel ved at få patent på tomater, der er modificeret til at have et lavt vandindhold.

Illustration: Maike Wilstermann-Hildebrand from Pixabay

Det er blevet afgjort, at en sådan tomat også kan patenteres, selvom den er opnået ved en essentielt biologisk proces, da det – som loven er formuleret – kun er de essentielt biologiske processer i sig selv, der er udelukket. Med essentielt biologiske processer menes for eksempel krydsning af arter eller avl via udvælgelse, og dertil kommer at en proces kun behøver indeholde et enkelt trin, der ikke er essentielt biologisk for at processen også er tilladt. Så der er lukket af for en meget specifik gren af patenteringen af planter og dyr, men der er flere ruter rundt om.

Lægelig behandling

Man kan heller ikke tage patent på lægelig behandling. Der er fordi man ikke vil forhindre mennesker eller dyr i at få hjælp.

Her tænker du måske nok, men hvad med alle lægemiddelpatenterne eller patenter på kanyler og andre værktøjer til behandling? Og det kan jeg godt forstå, for det er lidt snirklet.

Forskellen er, at du godt kan have patent på at producere og sælge en bestemt type medicin eller et værktøj så som en kanyle, men ikke på at behandle en patient. Ideen bag dette er egentlig simpel nok; du må aldrig kunne stoppe lægen fra at behandle en patient, hvis lægen har remedierne til det til rådighed.

Illustration: Arek Socha from Pixabay

Du kan altså godt have lov til at stoppe andre fra at sælge den medicin, du har opfundet, men når først lægen har medicinen ved hånden, kan du ikke stoppe ham fra at give den til en patient, fordi det ville være uforsvarligt at forhindre behandlingen.

Det gælder også for metoder, der involverer kirurgi og terapi og derudover også for diagnosticering, og det gælder for både mennesker og dyr.

Filosofi og udvikling

Det er noget af en mundfuld med disse ting, og jeg er på ingen måde kommet rundt i hjørnerne af det hele. Det er en stor udfordring for patentlovgivningen, at det handler om opfindelser og udvikling og dermed altså om ting, man endnu ikke ved vil komme eller har kunnet forudse.

Den første variant af den europæiske patentlov blev lavet tilbage i 1973, og selvom det er under 50 år siden, er der sket utrolige teknologiske fremskridt på den tid. Det er derfor nødvendigt for systemet hele tiden at forholde sig til udviklingen i, hvad man kan, hvordan det er eller ikke er dækket af loven som den oprindeligt var formuleret, og hvordan vores moralske kodeks som samfund udvikler sig i den tid.

Hvad tror I bliver en teknologisk forandring, som vil kræve ny lovgivning?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Louise
Tusind tak for din interessante blok, og for dit gå-på-mod med at studere og fortælle om patentering.
Jeg har haft et job lignende dit.

Business Problems versus Technical Problems.
Det som jeg brugte ufattelig megen energi på, det var at afvise gode "ideer" som ikke værende løsninger til tekniske problemer.
De var i kategorien "solution to a business problem, not a technical problem".
De indeholdt dog alle anvendelsen af kompliceret teknik.
Et eksempel kunne være omkring et restaurantbesøg, hvor der var stregkoder på menuen. Ved scanning med sin smartphone kunne man så se, om man kunne tåle mere af den slags mad i denne måned.
Eller samme anvendelse på varerne i et supermarked.
Et andet eksempel kunne være omkring en kæmpe parkeringsplads, hvor et system ledte dig hen til en tom plads.
Altsammen med anvendelse af kompliceret teknik. Men det problem, som løses er ikke et teknisk problem. Det er et forretningsproblem i bredeste forstand. Business Problem er et bedre udtryk.
Jeg fortalte folk at deres ideer, som i øvrigt var gode, kunne løses teknisk UDEN OPFINDSOMHED blot ved anvendelsen af og kombination af kendte teknologier.

Jeg begyndte i årenes løb at kunne forudsige ud fra folks "profil" om den ide de ville fortælle mig om var løsning af et teknisk problem, eller et forretningsproblem.

Ikke tekniske mennesker, så som marketingfolk og sælgere, med AL MULIG respekt i øvrigt, ville altid komme med løsninger til forretningsproblemer.
Jeg begynde nu at spørge mig selv. Var disse mennesker innovative. Ja, det var de da. Var de inventive. Nej det var de ikke.

Innovation er et udtryk som er tyndslidt og udvandet og bruges om alt.

Jeg oprettede den religion at sige:
Innovation is the solution to a business problem.
Invention is the solution to a technical problem.

Jeg opfandt følgende filosofi omkring forskning, opfindsomhed og innovation:
- Research is looking at what others have looked at, but then seing what no one else has seen.
- Invention is seeing what others have seen, but then thinking what no one else has thought.
- Innovation is thinking what others have thought, and then doing what no one else has done.

Endnu en gang tak for dit initiativ.

Flemming Bøgelund

  • 2
  • 0

Kære Flemming,

Mange tak fordi du læser med på bloggen og for at dele din erfaring med innovation og opfindelser!

Ja det er vigtigt at skelne imellem innovation i forretningsmodeller, som du har ret i, at man ikke kan patentere og så på tekniske løsninger. Det er også vigtigt at se, om der er tekniske elementer i løsningen på et forretningsproblem, for så kan det være muligt at få beskyttelse for det, som gøre den praktisk mulig – selvom man ikke kan få på ideen samlet set.

Med parkeringspladser for eksempel kan der jo godt være involveret en teknisk løsning for eksempel i forhold til, hvordan man måler på, om der er biler til stede, og hvad der gøres med denne data.

Det kan også i nogle tilfælde være muligt at opstille et teknisk problem, som løses af teknologien samtidig med, at det løser et forretningsproblem. Det kunne for eksempel være noget i stil med at gøre det muligt på længere afstand/fra andre vinkler at kunne identificere om en plads er tom.

Eller som i det udstedte patent EP2232462 kan der fokuseres på at gøre et system billigere/mere effektivt, ved at løse et teknisk problem i forhold til installationen af et detektionssystem. Her er det gjort ved at tillade integreringen af systemet i en LED-lyskilde, som er i stand til at oplyse og detektere situationen for flere parkeringspladser på en gang frem for at skulle have en sensor til hver plads.

Så jeg ville mene, at selvom noget relaterer sig til en forretnings-motiveret løsning, kan der godt være tekniske elementer, som kan beskyttes. Selvom man ikke kan få beskyttelse for den helt brede ide ”at lede nogen til en tom parkeringsplads” kan man godt få på de tekniske faciliteter, der gør det muligt at lede nogen til den tomme parkeringsplads – men det kræver ganske rigtig, at man har en konkret løsning i tankerne.

Der kan også godt være en ikke-opfindsom måde at løse problemet på, men så længe det ikke er den samme løsning som din eller ikke løser det samme tekniske problem, kan du stadig godt have en god chance for at få beskyttelse for din måde at gøre det på. I parkeringstilfældet, kunne en simpel løsning på at lede nogen hen til parkeringspladsen være, at have en person til at holde øje og pege til den nærmeste ledige plads, men det ville ikke løse det tekniske problem om integrering af systemet i en LED-lyskilde.

Hvis din måde ikke har en stor teknologisk vinding i forhold til den åbenlyse måde, skal man dog vare sig for at investere i et patent, fordi folk så netop nemt kan komme uden om det via den uopfindsomme metode, slev hvis du kunne få beskyttelse for det.

Jeg kan godt lide din religions doktriner og kunne godt have lyst til at tilføje en linje:
Innovation is the solution to a business problem.
Invention is the solution to a technical problem.
Innovation creates technical problems to be solved by inventions.

Lyder det rimeligt, eller synes du det er helt ved siden af?

I forhold til de filosofiske overvejelser, tænker jeg at:

Invention is seeing what others have seen, but then thinking what no one else has thought.

også kunne være gældende for innovation. En forretningsløsning kan vel også komme af, at have en ny tanke om, hvordan et kendt problem kan løses, eller læser jeg den forkert?

  • 1
  • 0

Flot svar. Tak. Og tak for dit ekstra syn på det filosofiske.
Jeg har lige søgt om at få lov til at lave en blog, der hedder "Opfindsomhed".
Den vil på ingen måde konkurrere med din blog.
Det er snarere i samme boldgade, som Bagsiden af Ingeniøren i denne uge 31-01-2020, vedrørende Møbius strimmel.
De bedste hilsner Flemming

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten