Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Patentkontoret bloghoved

Hvad kan man så ikke patentere? Del 1 – ideer, ikke opfindelser

Langt det meste af lovgivningen omkring patenter går på, hvordan de skal skrives og sidenhen vurderes. Patenter er noget man kan få for opfindelser, men pudsigt nok defineres det aldrig i den europæiske patentlov, hvad en opfindelse er. I stedet bliver det afgrænset af nogle krav opfindelsen skal opfylde (der er en liste lige et par linjer længere nede) samt angivelser af, hvad der ikke er opfindelser. Derfor er et lille – men meget vigtigt hjørne af patentviden – hvad man ikke kan patentere. Der er nemlig nogle ting, som slet og ret er udelukket.

Det der kan patenteres

Vi begynder lige bagfra. Hvis vi lige nu ser bort fra formaliteterne om, hvordan et patent skal skrives, er kravene til, hvad man kan patentere de fem punkter herunder (som sædvanligt med udgangspunkt i den europæiske patentlov, som er den jeg ved mest om. De overordnede krav på listen er mestendels ens for hele verden, men der er nationale forskellige på, hvad man kan og ikke kan patentere).

Det er effektivt de ting, jeg bruger langt det meste af min arbejdstid på. Fra mekaniksiden er det som regel forholdsvist overskueligt at se, om noget er nyt – enten er det nyt eller også findes det allerede.

Hvorvidt det er opfindsomt – eller som vi kalder det: om det har opfindelseshøjde – er straks sværere. Der er i det europæiske patentsystem meget specifikke regler for, hvordan man sammenligner den nye ide med det allerede kendte og vurderer, om det er oplagt for en fagmand, der ikke allerede har set løsningen, at nå frem til det samme. Men det er et stort nok område, til at vi gemmer det til en anden god gang.

Udelukket eller bare ikke opfindelser?

Nå, det var det med, hvad man ikke kan patentere, vi kom fra.

Der er så at sige to store kategorier som er udelukket. Der er de ting, som den europæiske myndighed ikke betragter som opfindelser, og så er der de ting, som myndigheden simpelthen ikke mener, at man bør kunne patentere, fordi det ville være uforsvarligt uanset om det er opfindelser eller ej (blandt andet behandlingsformer, plantearter eller uetiske ting).

Selvom det er et af de mindre områder, bliver det alligevel en lang og ret teoretisk smøre (og helt uden sjove patentbilleder, fordi det jo netop er ting, som folk ikke får patent på). Så nu tager vi den første del – altså ting der ikke betragtes som opfindelser – og så kan vi komme ind på det, der betragtes som uetiske at patentere næste gang.

Opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder

Det er ikke fordi opdagelser og matematiske teorier ikke er opfindsomme eller brugbare. Tvært imod kan de ligge til grund for så meget, at det ville forhindre udviklingen, hvis man kunne patentere det. Det er derfor udelukket, for at undgå at nogen kan få en al for bred beskyttelse og forhindre andre i at arbejde videre indenfor feltet.

Du kan for eksempel ikke tage patent på sammenfiltrede kvantetilstande (engelsk: entangled states) generelt, men du ville godt kunne tage patent på en specifik maskine, der formår at skabe to fotoner, der er entangled.

Æstetiske kreationer

Lidt simpelt sagt skal det man tager patent på kunne gøre noget ”teknisk” i sig selv. (Vi kan godt tale om, at kunst kan vække en følelse i tilskueren, men med mindre man kan sikre sig, at det er den samme følelse hos alle og påvise hvordan den påvirker dem, går den ikke).

En af grundene til at denne slags opfindelse er ekskluderet er også, at de får beskyttelse på anden vis – for eksempel igennem ophavsret, designbeskyttelse eller varemærker. De emner, ved jeg ikke selv så meget om (endnu), men måske jeg kan få en kollega til at lære mig om dem, så jeg kan sige et par ord om det en anden gang. Hvis det ville det have interesse?

Det bør dog nævnes, at man godt kan patentere teknologien, der gør en æstetisk kreation mulig. For eksempel kan man ikke patentere et billede – altså indholdet af et maleri – men man kan godt beskytte den type lærred, maling, pensler eller spraydåser der tillader en at male på netop den måde.

Billedet af blomsten kan man ikke patentere, men kompositionen af maling der hænger særligt godt ved glas eller som gør at det størkner ekstra hurtigt eller virker særligt godt som afgrænsning kan man godt patentere. Illustration: Pixabay

Præsentation af information

Du kan godt beskytte en skærm, men ikke layoutet på den.

På en måde kan man jo sige, at hvordan noget præsenteres også handler om æstetik. Derudover er det et område, hvor det er utroligt svært at påpege den teknologiske effekt. Argumenter så som, at det er hurtigere eller nemmere for en bruger at orientere sig om informationen, holder sjældent, for det er jo et spørgsmål om præferencer. Vi kender vist alle sammen alt for godt, at de har flyttet rundt på, hvor tingene står i supermarkedet, eller at en opdatering har ændret layoutet af det program vi bruger. Selvom det måske er smartere på papiret, passede det gamle lige ind i ens systemer og rutiner, så der er ikke noget vundet for en selv.

Ligesom med alle de andre punkter, kan det godt være lidt spidsfindigt, fordi det kommer an på om, der er en teknologisk effekt ved at præsentere informationen på en bestemt måde, og som man ellers ikke kunne opnå. I retningslinjerne for hvordan europæiske patenter vurderes af Den Europæiske Patentmyndighed (European Patent Office - EPO) beskrives det vist, som at det kan være tilladt, hvis det faciliterer en fortløbende maskine-menneske-interaktion, som ellers ikke havde været mulig.

Et eksempel på præsentation af information, som det har været tilladt at få patentbeskyttelse for, er Apples patent på swipe to unlock som opnår, at man ikke kommer til at låse skærmen op ved et uheld. Her er det kun en specifik region, som man kan swipe i for at låse op (den der lille stribe, hvor en klods flyttes), imens resten ikke reagerer. Det handler altså ikke om, hvor på skærmen denne region er, eller præcis hvordan den ser ud men om, at man kun kan aktivere i et bestemt område, og at man tydeliggør det for brugeren, hvor det er og om de er i gang med at gøre det. Den måde informationen er præsenteret på tillader brugeren at interagere med telefonen på en måde de ellers ikke kunne.

Fig. 5B fra Apples patent EP 2128782 B1 (så lykkedes det alligevel at få et patentbillede med denne gang) gengivet fra databasen Espacnet. Illustration: Freddy A. Anzures et al

Regler, metoder til at udføre mentale udledninger, spilleregler, forretningsmodeller og programmer til computere

Det er en længere smøre, men det cirkler alt sammen om det samme. Man kan ikke patentere tankevirksomhed og handlemønstre.

Det giver måske lidt sig selv, at det ikke ville være rimeligt at stoppe folk fra at måtte tænke på en bestemt måde, når de laver deres virksomhed. Derudover ville det også være nærmest umuligt at håndhæve, for hvordan skulle man bevise, at ens konkurrent fik den gode ide ved at følge det tankemønster, man havde patenteret, og ikke et andet?

Der er ikke noget tankepoliti her. Man kan ikke patentere den smarteste måde at løse en svær sudoku - eller for den sags skyld reglerne til sudokuen. Illustration: Pixabay

Man kan dog godt patentere nogle af delene integreret i teknologi. Det er derfor, det kan lade sig gøre at tage ”software-patenter”. Men det sættes i gåseøjne, fordi det netop ikke kan gå på software alene og heller ikke bare på ”at være på en computer”. Det er et større område, så det vi skal nok tage et helt indlæg om i tredje del af ”hvad man ikke kan patentere”-serien, så vi kan komme lidt mere ned i detaljerne blandt andet om forskellen på hvad man kan og ikke kan beskytte i Europa og i USA.

Det var de ting, der ikke betragtes som opfindelser. Det der er udelukket på grund af etiske overvejelser om patenter, tager vi i anden del af gennemgangen af, hvad man ikke kan patentere.

Er der nogen af de her ting, I synes man burde kunne patentere?

Bonusindlæg - CRISPR

Næste indlæg kommer allerede i næste uge, for CRISPR er ikke bare et stort emne indenfor molekylærbiologien, det er også noget, der har strakt sig ind i patentverdenen, og i løbet af denne uge er en vigtig afgørelse ved at blive truffet af EPO i forhold til det oprindelige CRISPR patent.

Da jeg er fysiker, ved jeg desværre ikke så meget om hvordan CRISPR virker og er nok ikke den bedste til at fortælle om det – men så er det heldigt, at min gode patentkollega Simon (MSc Human Biology, Ph.d. Immunologi fra Københavns Universitet), har styr på den slags! Så på tirsdag låner han bloggen, og fortæller om den afgørelse hele patentverdenen lige nu venter i spænding på.

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er altså en kanon blog det her.
Især de tekniske og juridiske spidsfindigheder er interessante da det er et følelsesminefelt som de færreste rigtigt forstår sig på.

  • 3
  • 1

Tusind tak!
Jeg er helt utrolig glad for at høre, at det har interesse. Det er jo en lidt sær blanding af at være tør teori og sjove finurligheder, så det er skønt at høre, at det ikke er alt for langt over i det 'tørre' til at være læseligt.

  • 1
  • 0

Spændende emne.
Det kunne også være interessant at høre mere om ophavsret, designbeskyttelse og varemærker.

  • 2
  • 0

Alle tiders, at der også kunne være interesse for de emner.
Som sagt er det ikke det, jeg selv ved mest om, men jeg er sikker på, at jeg kan lokke nogen af mine kolleager til enten at skrive et gæsteindlæg eller give mig en introduktion, som jeg kan give videre. Og så er det herligt for mig at have en undskyldning for at lære lidt mere om det også.

  • 2
  • 0

Det er altså en kanon blog det her.

Enig. Har selv et par 'patent pending' og har i processen fundet det rigtig svært at finde ud af hvor grænserne går.
Denne blog er meget relevant.

  • 1
  • 1

Nu bliver jeg lige irriterende pedantisk i mit sprogbrug: Jeg tror ikke umiddelbart, at app-styret skylning af et toilet vil være udelukket fra patentering.

Programmet i appen vil være nødt til at kommunikere med sender/modtager i toilettet, og vil derved have den tekniske effekt, at der bliver skyllet ud.

Det sagt, så ud fra den meget overordnede beskrivelse om, at det er en app, der styrer det, vil jeg gætte på, at der ville være problemer med nyhed eller opfindelseshøjde. Men det kommer selvfølgelig an på, hvad der er af ekstra muligheder og hvilket problem, der menes at løse.

Men hvis man kan finde kendt teknik, der har fjernstyring af toiletter (og det mener jeg, at der er derude), ville jeg skyde på, at sagsbehandleren vil vurdere, at det er oplagt for fagmanden at flytte dette over til en app, da mange fjernstyrede ting nu gøres ved hjælp af apps.

Men igen, flere specifikke detaljer og fordele kunne måske afgrænse opfindelsen til noget, der er både nyt og har opfindelseshøjde.

  • 1
  • 0

Det er jeg simpelthen så glad for at høre!

Det er lige præcis det, der er drømmen med bloggen – at den giver folk, der selv har med patenter at gøre i deres arbejde, lidt mere indblik i, hvordan det hele hænger sammen.

Der er selvfølgelig tusindvis af små detaljer og spidsfindigheder, som jeg ikke får med (og heller ikke selv har lært endnu), men jeg er overbevist om, at det stadig er hjælpsomt at kende hovedtrækkene, så man ved, hvad der er – og ikke er – relevant for en selv.

Så mangler jeg kun, at der en dag er nogen, der ikke selv bruger patenter, som finder den information, de skal bruge ved at slå op i en patentdatabase - så er alle succekriterier opnået :)

  • 0
  • 0

Kære Lars Pedersen

Din løsning er god, men du kan ikke tage patent på den. Hvis du læser Bagsiden af Ingeniøren i denne uge (fredag den 31. januar) omkring Møbius strimmel, så kan du drage en parallel. Der mangler et problem til din løsning.
Der er ingen, der har som problem at skylle ud i et toilet. Der er nogen, som glemmer det, men det er noget helt andet.
Jeg har brugt et helt liv på at afvise patentforslag fra kolleger.
Kom gerne med flere forslag.
De bedste hilsner
Flemming Bøgelund

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten