Stemmer fra IDA

Hvad kan IDA gøre for dig?

Går du glip af de mange spændende ting, der sker i IDA? F.eks. netværk, kurser og karriere rådgivning leveret på professionel vis. Har du en travl hverdag og flere opgaver end du kan nå, et familieliv der skal hænge sammen og måske en fritidsaktivitet eller to?

De studerende og pensionisterne bruger i stort omfang IDA’s ydelser, men hvad med hele midtergruppen? Jer, der arbejder hårdt for at få enderne til at mødes. Børnefamilierne. Jer, der leverer værdi til det danske samfund. Hverdagens helte og trofaste IDA medlemmer. Hvad med jer?

Det kan føles som uoverkommeligt at nå ind til IDA efter arbejde. Offentligt ansatte har lokal organisering og en tillidsrepræsentant, så I får støtte fra IDA ude på arbejdspladsen. Men de fleste privatansatte er uden lokal organisering og har en meget lille kontakt med IDA.

Listen ”Innovation, Trivsel og Moderne ledelse” mener IDA skal være den røde tråd i hele medlemmets arbejdsliv. IDA skal derfor være nærværende og værdibringende i hverdagen. For alle IDAs medlemmer.

Vidste du, at du kan få IDA ud på din arbejdsplads? At IDA støtter op om lokale netværksgrupper? Få mere værdi for dit medlemskontingent. Benyt dig af denne mulighed!

Det kaldes en virksomhedsgruppe (VG). Det kræver blot 5 IDA medlemmer på arbejdspladsen. Ellers lav en Akademikerklub (AC). Det kræver blot 5 akademikere. Og IDA har en drejebog liggende til hvordan du kommer i gang.

Ved du ikke hvor mange medlemmer af IDA der er på din arbejdsplads? Ingen problemer – IDA kan sende dem alle en invitation, hvis blot du booker et mødelokale.

Innovation, Trivsel og Moderne ledelse (ITM listen) vil have vidensdeling ud af IDA medlemskabet. Og gøre det let for vores medlemmer. IDA skal gøre en forskel i det daglige!

Hvad får du konkret ud af at være med i en VG bestyrelse?

Et netværk på tværs af arbejdspladsen til vidensdeling og gensidig sparring. IDA dækker forplejningen til møderne.

Mulighed for gratis kurser i bl.a. personlig udvikling, forhandling og bestyrelsestræning. Kurser som andre steder koster kassen, men er gratis hos IDA når du er tillidsvalgt, dvs. sidder i en VG bestyrelse. Se perlerækken af kurser her: kompetenceudvikling via TRU/UPT.

En fast juridisk kontaktperson hos IDA som kan rådgive om konkurrenceklausuler, bonusaftaler, lokalaftaler, konflikthåndtering og meget mere.

Adgang til en guide med en oversigt over hvilke vilkår der gælder i andre brancher og andre virksomheder. Til inspiration når lokalaftaler og ansættelsesgoder diskuteres på arbejdspladsen.

Økonomisk tilskud fra IDA til aktiviteter for både medlemmer og bestyrelse. F.eks. en foredragsholder ud på virksomheden betalt af IDA. Det kan være emner om alt: ”Motivation og optimisme”, ”Fagteknisk ekspertviden”, ”Kontrakter og klausuler” og meget mere.

Hvad forventer IDA retur?

Intet – det er et tilbud for at hjælpe medlemmerne ude på deres arbejdspladser. Det er op til jer hvad I gerne vil bruge det til.

Det er et tilbud til ALLE IDAs medlemmer. Dvs. det gælder både for fageksperterne, projektlederne, mellemlederne, og dem der arbejder med noget helt andet i dag. Nøglen er at være medlem af IDA.

IDA er en alsidig forening og skal være i stand til at levere værdi til alle IDAs medlemmer. Listen ”Innovation, Trivsel og Moderne ledelse” vil øge netværksmulighederne og synligheden af IDA’s tilbud. Når IDA får en stærkere lokal forankring, bringer det værdi både for medlemmerne og for IDA. For har IDA fingeren på pulsen, kan vi sikre, at IDA er relevant for dig.

Hvordan starter du processen?

Kontakt IDA. Kontakt Stine Schulze på ssc@ida.dk eller 33 18 48 66 for at høre mere. Se også videoen på denne side: Guide: Organiser jer på arbejdspladsen | IDA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For en 10-15 år siden skar jeg en finger af og læderede en anden voldsomt med en rundsav, således at jeg ikke kunne passe mit daværende job der var meget fokuseret på laboratoriearbejde.

Da jeg ringede til IDA for at få hjælp var beskeden: det skete ikke på dit arbejde, vi kan ikke hjælpe dig ( underforstået: det rager os en fjer), også selvom skaden potentielt kunne koste mig jobbet.

Mit råd til IDA: sørg nu for at være imødekommende og nærværende og hjælp jeres medlemmer når der er brug for det - også selvom det ikke står i manualen. Netværkskurser og alle mulige andre finurligheder er da fine nok, men det må ikke gå ud over basisydelsen hvilket er at hjælpe medlemmer der er kommet i klemme.

  • 15
  • 0

Kristian, hvilken form for hjælp havde du forventet at få fra IDA i den pågældende situation?

  • 2
  • 6

Kristian, hvilken form for hjælp

Tjaa, jeg ved ikke, jeg var dybt på skideren og havde brug for at tale med en voksen...

Oplyninger om mine rettigheder som handikappet arbejdstager?

Hjælp med og oplysninger om de muligheder for erstatning jeg havde via min pensionsopsparing?

Muligheder for genoptræning / omskoling? (på det tidspunkt var ventre hånd helt ude af spillet)

Måske bare snak med en person der kunne hjælpe mig videre?

Jeg tænkte vist egentlig ikke så meget over det dengang, men husker at jeg var så skuffet over den sure/ligeglade person i den anden ende af røret, at jeg var ved at melde mig ud af IDA. Et smil, en venlig bemærkning og et råd til hvordan man kommer videre bør der altid være plads til, specielt i en fagforening der har råd til et domicil af vores kaliber.

  • 22
  • 1

Ja, forhåbentlig var du uheldig at rende ind i en IDA-medarbejder, der havde fået det forkerte ben ud af sengen og lod det gå ud over dagens kunder.

  • 2
  • 2

Ligesom IDA laver en lønstatistik vil jeg foreslå, at man laver en trivselsstatistik, som fortæller, hvordan medarbejdere trives i deres virksomheder og om eventuelt jobskifte skyldes dårlig trivsel. Derved kan IDA få mulighed for at følge udviklingen i medarbejdertrivsel blandt ingeniører generelt samt få mulighed for at dokumentere problemer med dårlig trivsel på virksomhedsniveau. Dette vil bl.a. give virksomhedsgrupper et objektivt værktøj i dialogen med ledelsen i virksomheder, hvor der er systematiske trivselsproblemer. Hvis man kan gøre statistikken tilgængelig, vil den også være nyttig for jobsøgende ingeniører.

  • 11
  • 0

Blev også svigtet da ledelsen trumlede os ansatte. Ida ville ikke engang sende en mail til medlemmerne på min arbejdsplads. Senere har jeg snakket med en chef der har beklaget, men det hjælper ikke nu. Hvis fagforeningen ikke vil hjælpe, hvorfor skal man så være medlem? Min pointe er, at hvis Ida afviser skal man prøve igen og afviser de også må man højere op i hierarkiet. Tidl har de i hvert fald haft grueligt svært ved at levere noget som helst.

  • 2
  • 0

Jeg er ikke medlem af IDA da det er for dyrt. Problemet er at jeg som udgangspunkt ikke har brug for IDA's ydelser og at jeg ikke har tid til deltage i arrangementer - 3 børn...

I de sidste 25 år har jeg aldrig haft brug for IDA - og tror ikke jeg for brug for medlemskabet de næste 10-15 år heller. Strejkekassen bugner og der er nogle mindre interessante tilbud om efteruddannelse som jeg ikke kan bruge til noget.

Det jeg kan bruge IDA til er som udgangspunkt at få et billigt abonnement på Ingeniøren så jeg kan læse+kommentere. P.t. koster et abonnement 1850 kr = ca. 150 kr/mnd. Tænker at mikrobetaling kunne være interessant for den brede skare som ikke kan logge på Ingeniøren PLUS.

Om nogle år - når børnene er blevet store - kunne det måske være mere interessant at deltage i arrangementer/virksomhedsbesøg eller foredrag om dette og hint. Men lige nu så er det for dyrt og for tidskrævende.

Tænker at IDA generelt burde være meget slankere og fokusere på generel information til og fra ingeniører. Den traditionalle opgave som fagforening/lønforhandler er ikke relevant i den moderne Verden da ingeniører alligevel nemt selv kan skifte arbejde m.v. Ingeniører har i praksis kun meget begrænset brug for traditionel fagforeningsarbejde.

  • 1
  • 4

Den traditionalle opgave som fagforening/lønforhandler er ikke relevant i den moderne Verden

Der er vi helt og aldeles uenige.

Via fagforeningen kan vi stå sammen og støtte hinanden når der er brug for det.

Vi kan alle komme i en situation hvor vi er pressede pga en konkurrence klausul, en urimelig kontrakt, salg af ens arbejdsplads (eller utilsigtet afskæring af fingre 😊😊😱) I den situation bør ens fagforening være din wingman, din sparringspartner og din juridiske vejleder og evt gå i retten på dine vegne.

Dumper man på ovenstående har man fejlet som fagforening.

Laver man "hvad er der i det for mig her og nu" finten er man dumpet som medlem.....

  • 14
  • 3

KG skrev i #8

Vi arbejder for at kunne have et liv, vi lever ikke for at arbejde.

Helt enig. KG skrev også i #11:

Laver man "hvad er der i det for mig her og nu" finten er man dumpet som medlem.....

Jawohl? Da jeg dimitterede fra det daværende DtH var jeg pr. automatik indmeldt i det daværende DIF (Dansk Ingeniørforening), som jeg opfattede som en snobbeforening med en masse kammerateri.

Samtidig meldte jeg mig ind i IEEE Institute of Electrical and Electronics Engineers, som er en ren fag-faglig forening.

Da jeg dengang følte, at jeg ikke havde råd til at være medlem af både DIF (DIA) og IEEE, havde jeg valget mellem en fag-politisk forening (DIF/DIA) og en fag-faglig forening (IEEE). Jeg valgte det sidste og har aldrig siden fortrudt det.

Rent fagligt har IEEE for mig været en uvurderlig kilde til faglig opdatering og fornyelse, og jeg har aldrig savnet DIF/DIA.

Medlemskabet af IEEE har i flere tilfælde indirekte været en fordel for mig, når jeg søgte og fik job i udlandet.

Så KG, jeg har udelukkende haft fordel af at lade mig ”dumpe” som medlem af DIA og kan kun opfordre andre til at gøre det samme, forudsat at de vælger en fag-faglig forening i stedet.

Jeg kender ikke nærmere til det nuværende DIA, men kan kun opfordre til, at foreningen dyrker/styrker det rent fag-faglige.

KG, hvor sørgeligt det end lyder, så bekræfter din mistrøstige historie mig kun i min fordom om, at fag-politiske foreninger med tiden degenererer til at prioritere de sekretariat ansattes interesser frem for medlemmernes.

  • 1
  • 1

KG, hvor sørgeligt det end lyder, så bekræfter din mistrøstige historie mig kun i min fordom om, at fag-politiske foreninger med tiden degenererer til at prioritere de sekretariat ansattes interesser

Tjaaa, min erfaring var som sagt heller ikke særlig god. Men.... i en ideel verden burde det ikke være sådan. Grunden til at jeg skrev om min oplevelser var netop for at trigge en debat og (måske) dreje IDA over på den kurs jeg mener at en fagforening skal have jvf #11. At jeg ikke selv havde en god oplevelse skal da ikke forhindre mig i at ønske for andre at de får en bedre behandling og arbejde for at tingene bliver bedre (hviklet de måske reelt er blevet i mellemtiden????).

En fagforening (i min verden) varetager medlemmernes politiske, økonomiske og juridiske interesser - fagfællesskaber er en helt anden fisk. DK er alligevel for lille til at have kritisk masse indenfor alle relevante fagområder, så den slags giver alligevel slet ikke mening i nationalt regi (i hvert tilfælde ikke i en lilleput-stat som Danmark).

  • 8
  • 1

Inden næste valg til IDA vil jeg forsøge at finde en formandskandidat, der vil love at gøre noget alvorligt ved vores – på problematisk måde - forretningsdrivende ”mediehus”. Specielt kan det ikke være rigtigt, at IDAs medlemmer skal affinde sig med journalistik skjult bag ”pro—mediernes” ekstra-betalingsmure. Vi skal nu betale ekstra for at kunne følge med i og om fornødent sige fra overfor indhold, der risikerer at mislede politikere og andre beslutningstagere på IDA-medlemmernes arbejds- og interesseområder. Jeg har allerede i flere kommentarer her https://ing.dk/artikel/ingenioeren-lancere... og her https://ing.dk/blog/ingenioeren-faar-plus-... kaldt ”pro-medierne” gidseltagning og afpresning af IDAs medlemmer.

Det følgende er den mere konkrete årsag til mine ømme tæer, men kan blot ses som et eksempel:

Hverken ”Ingeniøren” eller ”Gridtech” formår at forholde sig neutralt til mulighederne for VE-baseret elproduktion, idet biokraftvarme stort set altid fremstilles under meget negative vinkler, selvom det synes oplagt at kombinere den fluktuerende elproduktion med et bæredygtigt opnåeligt omfang af noget regulerbart, og selvom især velvalgte udgaver af biokraftvarme både byder på værdifulde ”sidegevinster” i form af bl.a. termisk oprensende og regionalt omfordelende (askebaseret) recirkulation af næringsstoffer og op til hele tre kombinerbare ekstra klimafordele: 1) undgåelse af stærke klimagasser fra alternativ nedbrydning af organiske restprodukter i det fri, 2) produktion og deponering af (endda potentielt jordforbedrende og da yderligere kulstofdeponerende) biokoks, og 3) separation og deponering af CO2 fra røgen.

Alligevel skal VE pinedød gøres til en kulørt (og således bedre "avissælgende"?) krig, hvori redaktionen har valgt side i en grad, så journalistikken ofte til forveksling ligner noget, der kunne være forfattet af énøjede vindmøllelobbyister, som - af hensyn til branchens salgspotentiale – selvfølgelig hellere vil have effekttilpasning/forsyningssikkerhed baseret på tabsbehæftet PtX og anden fornøden ekstra ”infrastruktur” betalt af el-forbrugerne/skatteborgerne. Se f.eks. de temmelig énøjede argumenter i dette aggressive fremstød: https://ing.dk/artikel/vindmoellefolk-kaem... og den deri nævnte pressemeddelelse.

Det burde være simple journalistiske opgaver dels at forholde sig kritisk til argumenter af den givne karakter, og dels at påpege det betænkelige i, at landspolitikerne således lader sig overtale til at overlade en beslutning af betydning for landets elforsyningssikkerhed til en forhandling mellem to parter, hvoraf ingen har ansvar for el-forsyningssikkerheden. For den ene part (forsyningsselskabet i Esbjerg) er det endda direkte ulovligt at lade restvarmekunderne støtte el-produktionen.

Det hører med i billedet, at også den for IDAs betalende medlemmer tilgængelige journalistik (”plus-niveau”) bliver problematisk begrænset af, at der skal reserveres interessant indhold til pro-medierne, ligesom læsning på plus-niveau forstyrres af reklamer for pro-medierne (som promedierne næppe betaler for?).

Uden at kende mediehusets helt aktuelle økonomi, ser jeg endvidere en risiko for, at mediehusets satsning på pro-medierne slår fejl, fordi der ikke er nok betalingsvillige abonnenter, og nok især ikke efterhånden som abonnenterne opdager, at IDAs eksperter kun i meget begrænset omfang køber adgang og deltager i debatten. Mediehuset havde ult. 2019 - så vidt jeg husker – en egenkapital på godt 30 mio. kr, der i høj grad tilhører IDA og vores pensionskasse, og hvis det går, som jeg forventer, er mediehusets ledelse i gang med at satse vores formue på noget, der for mange af IDAs medlemmer kan være enten værdiløst eller groft generende.

Hvis mediehuset ikke snarest selv finder en fornuftig løsning, bør både IDA og vores pensionskasse forlange, at mediehusets journalistiske produktion begrænses til et niveau, der kan gøres frit tilgængeligt for IDAs medlemmer. De ekstrabetalingskrævende pro-medier bør så - egenkapital-skånsomt - forsøges solgt ud af mediehusets og dermed IDAs regi, så der ikke længere kan drives dårligt ekspert-overvåget og således potentielt misledende journalistisk forretning baseret på IDA-medlemmernes troværdighed.

  • 11
  • 0

Det er sørme et godt forslag, som vi fra ITM listen kan arbejde videre med i 2021. Arbejdsgiverne har måske set øget effektivitet ved at folk arbejdede hjemme i 2020, men det er nok en kortsigtet gevinst, hvis det samtidig er gået ud over trivsel. Godt nytår til alle

  • 3
  • 0

Thomas Mygind, jeg læser dit indlæg som "mig, mig, mig". Du har fokus på at IDA skal gøre noget for dig. Men sådan fungere et fællesskab ikke. Her handler det lige så meget om hvad den enkelte kan gøre for helheden. F.eks. hvordan medlemmer af IDA kan lave en lokal klub og her få organiseret nogle arrangementer lokalt, så folk med en travl hverdag også kan få noget ud af medlemskabet. Men det starter med at nogen taget initiativ og gør noget for hinanden. IDA handler om fællesskab og hvad vi kan gøre for hinanden. Ikke om hvad IDA kan servere med en sonde, så vi bare kan sidde på vores flade og blive fodret. Og selvom du ikke direkte har haft brug for IDA, så har du nok nydt godt af det generelle lønløft for ingeniører og andre STEM uddannelser, som foreningen har været skaffe. Vil man have mere ud af IDA end blot en forsikring om jurist bistand, hvis lokummet brænder, så skal man letter gluteus naximus og investere tid og interesse for fællesskabet. Så stiger udbyttet af IDA medlemskabet. Og vil man være med til at forandre IDA så foreningen bliver endnu mere værd og aktuel for medlemmerne, så må man komme om bord. Glæder mig til at se dig som medlem i 2021.

  • 4
  • 2

Ca. 3000 fagtekniske arrangement er hvad IDA præsterer årligt. Det dækker naturligvis over det brede spektrum, som IDA medlemmerne arbejder med og interesserer sig for. Og dette kan kun lade sig gøre fordi IDA har pengene til at støtte de frivillige ildsjæle der brænder for en dansk fagteknisk organisation der ofte arbejder sammen med store internationale organisation om at lave spændende arrangementer under IDA. Til gavn for IDA medlemmerne og for Danmark som helhed. Og det er ofte den store diversitet, der gør at et teknologisk område får inspiration fra et andet område og så opstår der en synergi, som får 1+1 til at blive til mere end 2. Det politiske arbejde i IDA fylder måske ikke så meget i de 131.000 medlemmers bevidsthed, men det politiske arbejde holder IDA på sporet af hvad medlemmerne gerne vil bruge foreningen til. Det er bestemt ikke de sekretariats ansattes interesse, som IDA primært varetager. De gør en stor indsats for at holde organisationen kørende og føre IDA i den retning Hovedbestyrelsen og/eller Repræsentantskabet ønsker det. Og dette blig indlæg handler om hvordan IDA kan blive mere nærværende i dagligdagen og hvordan vi finder tid og rum til at vende ploblemstillinger. Fagtekniske, fagpolitiske og sociale. Fordi vi vil gerne være hele menneske og ikke bare fagtekniske robotter. Glæder mig til at se dig som gæst til et fagteknisk IDA, hvor du forhåbentlig også får lidt mere med hjem i rygsækken, så din dagligdag bliver endnu mere spændende.

  • 3
  • 0

Hejsa Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

Det var et rigtig godt spørgsmål, som Juliane Neiiendam, listefører for ITM listen, fik administrationen i IDA til at undersøge nærmere.

I 2019 (et normal år) blev det afholdt i alt 3.167 arrangementer i IDA regi. Heraf har IDA klassificeret de 1.461 som sociale, 1.331 som fagtekniske og 375 som personlig udvikling. Der var i alt 121.064 deltagere på det samlede antal arrangementer med 59.129 deltagere på de fagtekniske, 52.445 på de sociale og 9.490 på de personlige.

I 2020 var aktivitetstallet meget reduceret pga. corona restriktionerne, men der blev trods alt afholdt i alt 1.284 arrangementer med i alt 37.335 deltagere. Der var 563 sociale, 543 fagtekniske og 178 personlige arrangementer under IDA i 2020.

Om et besøg på et bryggeri skal klassificeres som et social arrangement ved jeg ikke rigtig. I mit eget fagtekniske netværk inden for LifeScience industrien ville vi bestemt ikke anse det for at være et socialt arrangement, at besøge en farmaceutisk produktion for at se et anlæg eller en facilitet i virkeligheden og få mulighed for at stille spørgsmål til fabrikkens tekniske medarbejdere. Men der er selvfølgelig altid et socialt element i at mødes i et fagteknisk netværk, selvom det er det fagtekniske vi møde omkring.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten